Indholdsfortegnelse
161 relationer: Aksiom, Aldebaran, Algebra, Algoritme, Alkymi, Amerikas oprindelige folk, Anatomi, Antikythera-mekanismen, Aristarchos fra Samothrake, Aristoteles, Aristoteles' fysik, Arkimedes, Arkimedesskrue, Astronomi, Atom, Babylonien, Betelgeuse, Bevis (matematik), Biologi, Blod, Bogtabet i senantikken, Botanik, Brahmagupta, Bygge- og anlægsvirksomhed, Cosinus, De fire elementer, Deduktion, Definition, Demokrit, Den hippokratiske ed, Den naturvidenskabelige revolution, Den pythagoræiske læresætning, Det arabiske talsystem, Det Byzantinske Rige, Det gamle Egypten, Diagnose, Diamant, Dissektion, Dogme, Empirisme, Encyklopædi, Epikur, Erkendelse, Erkendelsesteori, Euklid, Euklids Elementer, Fauna, Førsokratikere, Flora (botanik), Fornuft, ... Expand indeks (111 mere) »
- Historie
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Se Videnskabshistorie og Aksiom
Aldebaran
Aldebarans størrelse sammenlignet med Solen Stjernebilledet '''Tyren''' (''Taurus''). Aldebaran er den klareste stjerne i stjernebilledet Tyren (markeret i midten) Aldebaran (arabisk: al Dabarān ("الدبران"), betyder følgesvenden) er en stor stjerne, der befinder sig ca.
Se Videnskabshistorie og Aldebaran
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Se Videnskabshistorie og Algebra
Algoritme
En algoritme (Kharazmi) er en utvetydig og abstrakt beskrivelse af, hvordan en specifik type problem løses terminerende.
Se Videnskabshistorie og Algoritme
Alkymi
''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
Se Videnskabshistorie og Alkymi
Amerikas oprindelige folk
Quechua kvinde og barn i Andesbjergene i Peru Dakota-sioux; 13.; 14. Mandanere; 15. Apache; 16. Puebloindianer; 17. Meksikansk indianer; 18.; 19. Omagua; 20. 21. Aimoréfolket (mand og kvinde); 22. 23. Tikunafolket (mand og kvinde); 24; 25. Peruaner fra Cerro de Pasco; 26.; 27.; 28; 29. Moxofolket; 30; 31.
Se Videnskabshistorie og Amerikas oprindelige folk
Anatomi
Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.
Se Videnskabshistorie og Anatomi
Antikythera-mekanismen
Antikythera-mekanismen. Antikythera-mekanismen er en analog computer fra Oldtidens Grækenland, der er blevet beskrevet som det første eksempel på en sådan anordning, som er blevet brugt til at forudse astronomiske positioner, formørkelser til brug i kalender og astrologiske formål flere årtier ud i fremtiden.
Se Videnskabshistorie og Antikythera-mekanismen
Aristarchos fra Samothrake
Aristarchos (græsk: Ἀρίσταρχος; ca. 220-143 f.Kr.) var en græsk grammatiker og tekstkritiker fra øen Samothrake i det Ægæiske Hav.
Se Videnskabshistorie og Aristarchos fra Samothrake
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Videnskabshistorie og Aristoteles
Aristoteles' fysik
aske (jord) og vand fra kævlen ligger tilbage. Aristoteles' fysik er den naturfilosofi, som den antikke græker Aristoteles (384-322 f.Kr.) udviklede i sine værker.
Se Videnskabshistorie og Aristoteles' fysik
Arkimedes
Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør.
Se Videnskabshistorie og Arkimedes
Arkimedesskrue
Arkimedesskrue blev hånddrejet og kunne pumpe vand effektivt. Åben funktionel arkimedesskrue ved ''Fossa Carolina''. Her kan det lille rumfang vand ses nederst i hver skrueomdrejning. En 3-skruet arkimedesskrue ''Rio Grande'' ved Fort Fun Abenteuerland.
Se Videnskabshistorie og Arkimedesskrue
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Videnskabshistorie og Astronomi
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Babylonien
Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.
Se Videnskabshistorie og Babylonien
Betelgeuse
Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.
Se Videnskabshistorie og Betelgeuse
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Se Videnskabshistorie og Bevis (matematik)
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Se Videnskabshistorie og Biologi
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Videnskabshistorie og Bogtabet i senantikken
Botanik
Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning.
Se Videnskabshistorie og Botanik
Brahmagupta
Brahmagupta (født 598, død 668) var en indisk matematiker og astronom.
Se Videnskabshistorie og Brahmagupta
Bygge- og anlægsvirksomhed
Storebæltsbroen. Bygge- og anlægsvirksomheder er de virksomheder indenfor byggebranchen, som er beskæftiget med at opføre, ombygge eller reparere bygværker eller anlægsarbejder af enhver art og størrelse.
Se Videnskabshistorie og Bygge- og anlægsvirksomhed
Cosinus
Cosinus er en trigonometrisk funktion inden for matematikken, som beskriver bestemte forhold mellem siderne i en retvinklet trekant, eller x-koordinaten til et punkt på enhedscirklen.
Se Videnskabshistorie og Cosinus
De fire elementer
De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.
Se Videnskabshistorie og De fire elementer
Deduktion
Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.
Se Videnskabshistorie og Deduktion
Definition
En definition er et udsagn, der afgrænser og forklarer et ords eller udtryks betydning.
Se Videnskabshistorie og Definition
Demokrit
Buste af Demokrit Demokrit (græsk: Δημόκριτος, Dēmokritos, "folkevalgt"; latin: Democritus) var en græsk filosof fra Abdera født omkring 460 f.Kr.
Se Videnskabshistorie og Demokrit
Den hippokratiske ed
Den hippokratiske ed er den første kendte nedskrivning af etiske og kollegiale regler for læger og lægegerning.
Se Videnskabshistorie og Den hippokratiske ed
Den naturvidenskabelige revolution
Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.
Se Videnskabshistorie og Den naturvidenskabelige revolution
Den pythagoræiske læresætning
Et visuelt bevis for den pythagoræiske læresætning. Den pythagoræiske læresætning beskriver forholdet mellem sidelængderne i en retvinklet trekant.
Se Videnskabshistorie og Den pythagoræiske læresætning
Det arabiske talsystem
Det indisk-arabiske talsystem, arabiske talsystem eller titalssystemet er verdens mest udbredte talsystem.
Se Videnskabshistorie og Det arabiske talsystem
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Videnskabshistorie og Det Byzantinske Rige
Det gamle Egypten
Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.
Se Videnskabshistorie og Det gamle Egypten
Diagnose
Tungens udseende kan have betydning for at stille den rette diagnose. At stille en diagnose består i at bestemme en sygdoms eller et handicaps art.
Se Videnskabshistorie og Diagnose
Diamant
Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.
Se Videnskabshistorie og Diamant
Dissektion
''Rattus norvegicus'' Dissektion er opskæring af dyre- eller menneskelig for at undersøge deres indre opbygning.
Se Videnskabshistorie og Dissektion
Dogme
Et dogme (af græsk δόγμα dógma: "mening", "læresætning") er en religiøs eller ideologisk trossætning, doktrin eller grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af trosgrunde eller af mytologiske årsager.
Se Videnskabshistorie og Dogme
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Se Videnskabshistorie og Empirisme
Encyklopædi
Forside fra Encyclopédie Brockhaus Konversations-Lexikon, 1902 En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden enten i almindelighed eller inden for et afgrænset felt.
Se Videnskabshistorie og Encyklopædi
Epikur
Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.
Se Videnskabshistorie og Epikur
Erkendelse
Erkendelse er et abstrakt begreb der finder anvendelse inden for mange videnskabelige discipliner.
Se Videnskabshistorie og Erkendelse
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Se Videnskabshistorie og Erkendelsesteori
Euklid
Euklid el.
Se Videnskabshistorie og Euklid
Euklids Elementer
Euklids Elementer i en udgave fra 1573 Euklids Elementer er en 13 binds lærebog i matematik og geometri skrevet af den græske matematiker Euklid i Egypten i begyndelsen af 3. århundrede f.Kr. Den anses for at være den mest succesfulde lærebog, der nogensinde er skrevet.
Se Videnskabshistorie og Euklids Elementer
Fauna
Fauna Fauna er det samme som dyreverden.
Se Videnskabshistorie og Fauna
Førsokratikere
Førsokratikere, også kaldet præsokratikere, er fællesbetegnelsen for de græske filosoffer, der levede fra ca.
Se Videnskabshistorie og Førsokratikere
Flora (botanik)
Flora, blomsterverdenens gudinde - Mindesmærket i Szczecin, Polen Flora (af latin Flora), er et botanisk begreb, der dækker den samlede mængde plantearter, der lever, har levet eller kan leve inden for et bestemt område.
Se Videnskabshistorie og Flora (botanik)
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Se Videnskabshistorie og Fornuft
Forskning
Forskning betegner den systematiske, videnskabelige undersøgelse af et område, f.eks.
Se Videnskabshistorie og Forskning
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Videnskabshistorie og Fysik
Fysiologi
Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.
Se Videnskabshistorie og Fysiologi
Galde
Galde er det sekret, leveren udskiller til tarmen.
Se Videnskabshistorie og Galde
Galen
Galen (græsk: Γαληνός, Galēnos; latin: Claudius Galenus; 129Encyclopædia Britannica, vol. IV, pp. 385, 1984 –ca. 200 eller 216) fra Pergamon var en fremtrædende læge fra antikken, hvis teorier dominerede den vestlige lægevidenskab i mere end tusind år.
Se Videnskabshistorie og Galen
Geocentriske verdensbillede
Geocentrisk betyder "med Jorden som centrum" (gaios, jorden).
Se Videnskabshistorie og Geocentriske verdensbillede
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Se Videnskabshistorie og Geografi
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Se Videnskabshistorie og Geometri
Gradmåling
Da man iværksatte Den europæiske Gradmåling i 1860-erne, var det første gang, europæiske forskere arbejdede sammen over landegrænserne. Denne mindetavle i Grosser Feldberg i Tyskland viser triangulationsnettet, som strækker sig fra Palermo på Sicilien til Oslo i Norge.
Se Videnskabshistorie og Gradmåling
Gravør
Graveringsredskaber. En gravør er en håndværker eller kunsthåndværker, som udarbejder udsmykninger og støbeformer, klicheer, kobberstik eller trykforme til videreforarbejdning til frimærker, mønter, medaljer, stempler eller guld- og sølvsmedegenstande.
Se Videnskabshistorie og Gravør
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Videnskabshistorie og Gravitation
Harpiks
En Rød-Gran værger sig mod angreb og "sveder harpiks". ''Protium Sp.” Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen.
Se Videnskabshistorie og Harpiks
Heliocentrisme
Heliocentrisk verdensbillede med Solen som universets midtpunkt (Billede fra Andreas Cellarius: ''Harmonia Macrocosmica'') Heliocentrisme er et verdensbillede, der placerer Solen (af græsk: Helios) i centrum af solsystemet og universet.
Se Videnskabshistorie og Heliocentrisme
Hipparchos
Hipparchos (Ἵππαρχος, Hipparkhos; ca. 190 f.Kr. – ca. 120 f.Kr.) var en græsk astronom, geograf og matematiker.
Se Videnskabshistorie og Hipparchos
Hippokrates
Ruiner af Hippokrates berømte lægetempel Hippókrates (460 – mellem 375 og 351 f.Kr.) var en græsk læge hvis navn har nydt en helt usædvanlig berømmelse i lægekunstens historie.
Se Videnskabshistorie og Hippokrates
Humaniora
Humaniora eller humanvidenskab er studiet af menneskets kulturprodukter og sprog, studiet af mennesket som handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur.
Se Videnskabshistorie og Humaniora
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Se Videnskabshistorie og Hypotese
Induktion (metode)
Ved induktion observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering).
Se Videnskabshistorie og Induktion (metode)
Indus
Indusfloden (Sanskrit: सिन्धु Sindhu; Urdu: سندھ Sindh; Sindhi: سندھو Sindhu; Punjabi: سندھ Sindh; Avestisk: Hinduحندو; Pashto: Abasin ّآباسن "Alle Floders Fader"; Persisk: Nilou "Indigo Vande"; Tibetansk: Sengge Chu "Løve Floden"; Kinesisk: 印度河 Yìndù Hé; Græsk: Ινδός Indos) er den længste flod i Pakistan og den tredjelængste flod i regionen opgjort efter årlig vandmængde.
Se Videnskabshistorie og Indus
Induskulturen
Induskulturens udbredelse var indenfor det nuværende Afghanistan, Indien og Pakistan. Induskulturen var en bronzealder-civilisation, som var aktiv i perioden 3300–1300 f.Kr.; modenhedsperiode 2600–1900 f.Kr.). Civilisationen lå i Indusdalen i det nuværende nordøstlige Afghanistan, Pakistan og nordvestlige Indien og var en af verdens første civilisationer.
Se Videnskabshistorie og Induskulturen
Ingeniørvidenskab
Dampmaskinen var et væsentligt element i den industrielle revolution og understreger betydningen af ingeniørvidenskabens betydning for det moderne samfund. Ingeniørvidenskab dækker områderne planlægning og styring af matematik, videnskab, økonomi, produktion, proces og produkter.
Se Videnskabshistorie og Ingeniørvidenskab
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Se Videnskabshistorie og Insekter
Irak
Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Se Videnskabshistorie og Islam
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Videnskabshistorie og Jorden
Jordskælv
epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.
Se Videnskabshistorie og Jordskælv
Kalender
Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.
Se Videnskabshistorie og Kalender
Kerala
Kort over Kerala og dens placering i Indien Kerala (Malayalam: കേരളം; Kēraḷaṁ) er en delstat i det sydvestlige Indien.
Se Videnskabshistorie og Kerala
Kileskrift
Kileskrifttavle Kileskrift er det ældste kendte skriftsystem.
Se Videnskabshistorie og Kileskrift
Kirurgi
Kirurgi (fra græsk χειρουργική cheirurgiké "arbejde med hånden") er behandling af sygdomme og skader ved operative indgreb.
Se Videnskabshistorie og Kirurgi
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Se Videnskabshistorie og Kloster
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Videnskabshistorie og Konstantinopel
Kosmos
Antikkens og middelalderens kosmos som afbildet i Peter Apians ''Cosmographia'' (Antwerp, 1539). I bred forstand er kosmos et ordnet eller harmonisk system.
Se Videnskabshistorie og Kosmos
Krystallografi
Krystallografi er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med den atomare opbygning af stoffer i fast fase.
Se Videnskabshistorie og Krystallografi
Kugle
Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.
Se Videnskabshistorie og Kugle
Lægevidenskab
Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.
Se Videnskabshistorie og Lægevidenskab
Leksikografi
Leksikografi betyder fremstilling af ordbøger.
Se Videnskabshistorie og Leksikografi
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Se Videnskabshistorie og Logik
Logos
Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.
Se Videnskabshistorie og Logos
Lymfevæske
Mellem alt væv og alle celler i kroppen findes lidt klar væske, som kaldes vævsvæske eller lymfevæske.
Se Videnskabshistorie og Lymfevæske
Majs
Majs (Zea mays) er en afgrøde, som spises rå, kogt, grillet med smør eller laves til cornflakes.
Mangefold
Mangefold eller multiplum af et tal er i matematikken et udtryk for de tal, der fremkommer, når tallet ganges med andre tal.
Se Videnskabshistorie og Mangefold
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Videnskabshistorie og Matematik
Måneformørkelse
sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.
Se Videnskabshistorie og Måneformørkelse
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Se Videnskabshistorie og Månen
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Se Videnskabshistorie og Menneske
Mesopotamien
Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).
Se Videnskabshistorie og Mesopotamien
Mexico
Mexico (spansk: México; nahuatl: Mēxihco), officielt De Forenede Mexicanske Stater (spansk: Estados Unidos Mexicanos, EUM), er et land i det sydlige Nordamerika.
Se Videnskabshistorie og Mexico
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Videnskabshistorie og Middelhavet
Mineralogi
Mineralet Creedite. Mineralogi (fastslået form for det logisk mere "korrekte" mineralologi) er en geovidenskab, der beskæftiger sig med kemi, krystalstrukturer, og fysiske (herunder optiske) egenskaber for mineraler.
Se Videnskabshistorie og Mineralogi
Mohenjo-Daro
Induskulturområdet (grønt). Mohenjo-Daro (~ dødehøjen) og Harappa var samtidige oldtidsbyer i Indusdalen, der i dag ligger i Pakistan.
Se Videnskabshistorie og Mohenjo-Daro
Mursten
''En mur udført med krydsforbandt. Mursten er et byggemateriale af brændt ler.
Se Videnskabshistorie og Mursten
Naturalis Historia
Naturalis Historia, Titelbladet fra ''Naturalis Historiae'' fra 1669. Naturalis Historia (Latin for "Naturhistorie") er et encyklopædisk værk skrevet af Plinius den Ældre.
Se Videnskabshistorie og Naturalis Historia
Naturfilosofi
Isaac Newton kaldte sin videnskabelige afhandling fra 1687 for Philosophiæ naturalis principia mathematica: ''matematiske principper for naturfilosofi''. Naturfilosofi eller Naturens filosofi (latin: philosophia naturalis) er studiet af naturen og universet som blev foretaget i tiden før etablering af den moderne videnskab.
Se Videnskabshistorie og Naturfilosofi
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Se Videnskabshistorie og Naturvidenskab
Nærorienten
Nærorienten er en ældre betegnelse for Mellemøsten.
Se Videnskabshistorie og Nærorienten
Nervesystemet
Nervesystemet inddeles anatomisk i centralnervesystemet (CNS), og det perifere nervesystem (PNS).
Se Videnskabshistorie og Nervesystemet
Nicolaus Kopernikus
Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.
Se Videnskabshistorie og Nicolaus Kopernikus
Nilen
Nilen (Arabisk: النيل, transliteration: an-nīl; Oldægyptisk: iteru eller Ḥ'pī; Koptisk:piaro eller phiaro) dannes af to floder, der samles i Khartoum i Sudan.
Se Videnskabshistorie og Nilen
Oktaeder
Et oktaeder (flertal: oktaedre) er et polyeder med otte sideflader.
Se Videnskabshistorie og Oktaeder
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Videnskabshistorie og Oldtidens Grækenland
Oldtidens græske filosofi
Den vestlige filosofi anses generelt for at begynde i Grækenland i byerne i det vestlige Anatolien med Thales af Milet som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning.
Se Videnskabshistorie og Oldtidens græske filosofi
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Videnskabshistorie og Oplysningstiden
Optik
Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet.
Se Videnskabshistorie og Optik
Paradigme
Ordet paradigme kommer fra græsk (παράδειγμα parádeigma, som er sammensat af para.
Se Videnskabshistorie og Paradigme
Paradigmeskift
Et paradigmeskift er et skift i tænkemåde eller et skift fra et paradigme til et andet.
Se Videnskabshistorie og Paradigmeskift
Phi
Fi (eller Phi) (stort Φ eller \Phi; lille φ, \phi eller \varphi) er det 21.
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Se Videnskabshistorie og Platon
Plinius den ældre
Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.
Se Videnskabshistorie og Plinius den ældre
Poseidon
Poseidon Poseidon er havets gud i klassisk græsk mytologi.
Se Videnskabshistorie og Poseidon
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Se Videnskabshistorie og Ptolemæus
Pythagoras
Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.
Se Videnskabshistorie og Pythagoras
Pythagoræiske tal
Pythagoræiske talsæt er hele positive talsæt der tilfredsstiller den pythagoræiske læresætning: Eksempler er (3, 4, 5) og (5, 12 13), der findes uendelig mange pythagoræiske talsæt.
Se Videnskabshistorie og Pythagoræiske tal
Rav
Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).
Række (matematik)
En række repræsenterer i matematikken en sum af et endeligt eller uendeligt antal led.
Se Videnskabshistorie og Række (matematik)
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Videnskabshistorie og Religion
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Se Videnskabshistorie og Renæssancen
Retvinklet trekant
Sider og vinkler i en retvinklet trekant En retvinklet trekant er en trekant hvori ét af de tre hjørner danner en ret vinkel, dvs.
Se Videnskabshistorie og Retvinklet trekant
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Videnskabshistorie og Romerriget
Samfundsvidenskab
Samfundsvidenskab er en fællesbetegnelse for de videnskaber, der beskæftiger sig med menneskelige samfund.
Se Videnskabshistorie og Samfundsvidenskab
Sætning (matematik)
En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.
Se Videnskabshistorie og Sætning (matematik)
Sicilien
Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Se Videnskabshistorie og Sicilien
Sinus (matematik)
Sinus er en trigonometrisk funktion inden for matematikken, som beskriver bestemte forhold mellem siderne i en retvinklet trekant, eller y-koordinaten til et punkt på enhedscirklen.
Se Videnskabshistorie og Sinus (matematik)
Siracusa
Siracusa er en italiensk by beliggende på østkysten af Sicilien.
Se Videnskabshistorie og Siracusa
Skriftsprog
Skriftsprog er sprog, der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn, der nedfældes på et fast materiale eller elektronisk.
Se Videnskabshistorie og Skriftsprog
Smykkesten
Smykkesten (juveler, ædelsten, ægte og uægte sten) er et stykke mineral, som er slebet i forskellige former: runde, ovale, med facetter osv.
Se Videnskabshistorie og Smykkesten
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Videnskabshistorie og Solen
Solformørkelse
En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.
Se Videnskabshistorie og Solformørkelse
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Videnskabshistorie og Solsystemet
Statik
Statik anvendes ved konstruktionen af bygninger for at sikre, at bygningen forbliver stabil. Her anvendt ved konstruktionen af campus ved Wirtschaftsuniversität Wien (arkitekter Zaha Hadid og Laura Spinadel). Statik (græsk statike; "afvejning", heraf også statikos.
Se Videnskabshistorie og Statik
Sumer
Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.
Se Videnskabshistorie og Sumer
Taksonomi
Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.
Se Videnskabshistorie og Taksonomi
Talteori
Talteori er en gren af matematikken og er som det fremgår forskellige teorier om tal.
Se Videnskabshistorie og Talteori
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Se Videnskabshistorie og Teori
Thales
Thales fra Milet (Θαλής; ca. 635 f.Kr.-546 f.Kr.) levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget.
Se Videnskabshistorie og Thales
Theofrastos
''Historia plantarum'', 1549 Theofrastos (el. Tyrtamus), (født omkring 372 f.Kr. i Eresos på Lesbos, død 287 f.Kr. i Athen) var en græsk videnskabsmand og pædagog.
Se Videnskabshistorie og Theofrastos
Thomas Kuhn
Thomas Samuel Kuhn (født 18. juli 1922 i Cincinnati, død 17. juni 1996 i Cambridge, Massachusetts) var en amerikansk videnskabsteoretiker, -filosof og -historiker.
Se Videnskabshistorie og Thomas Kuhn
Trigonometrisk funktion
Trigonometriske funktioner er matematiske funktioner, som defineres ud fra retningspunkter på enhedscirklen.
Se Videnskabshistorie og Trigonometrisk funktion
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Se Videnskabshistorie og Universet
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Se Videnskabshistorie og Universitet
Urmager
En urmager er en håndværker, der bygger, vedligeholder, reparerer og sælger ure.
Se Videnskabshistorie og Urmager
Vægtstangsprincip
matematisk udledt af den specielle situation hvor F1D1.
Se Videnskabshistorie og Vægtstangsprincip
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Se Videnskabshistorie og Verdensdel
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.
Se Videnskabshistorie og Verdenshave
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Videnskabshistorie og Vestromerske rige
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se Videnskabshistorie og Videnskab
Videnskabelig metode
Videnskabelige metoder er forskningsmetoder, der anvendes til at indhente eller producere viden.
Se Videnskabshistorie og Videnskabelig metode
Videnskabsfilosofi
Videnskabsfilosofi er den del af filosofien, der studerer videnskaben.
Se Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi
Zoologi
Zoologi - læren om dyreriget - er et omfattende fag Zoologi er videnskaben om dyrene.
Se Videnskabshistorie og Zoologi
0 (tal)
0 km-stenen i Budapest 0 eller nul er dels en talværdi og dels et ciffer i titalssystemet.
Se Videnskabshistorie og 0 (tal)
Se også
Historie
- Biografi
- Historicisme (filosofi)
- Historie
- Lokalhistorie
- Miljøhistorie
- Oversættelse
- Socialhistorie
- Videnskabshistorie
Også kendt som Videnskabshistoriker.