Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Tycho Brahe

Indeks Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.

Indholdsfortegnelse

  1. 143 relationer: Adel, Alkymi, Aristoteles, Arkiv for Dansk Litteratur, Astrologi, Astronom, Astronomi, August, Øresund, Bøhmen, Blåtårn (Københavns Slot), Bly, Bogtryk, Brahe, Cassiopeia, Christian 4., Danmark, Danmark-Norge, Dansk Biografisk Leksikon, De nova stella, Det tysk-romerske Rige, Digt, Duel, Elektromagnetisk stråling, England, Forhistorisk tid, Frederik 2., Frederik 3., Frederik Paludan-Müller, Guld, Herrevad kloster, Himmellegeme, Hven, Hvid dværg, Ingeniøren, Jammers Minde, Johannes Kepler, John Louis Emil Dreyer, Jorden, Jordens atmosfære, Journalist, Kalliope, København, Københavns Universitet, Kernefusion, Kikkert, Knutstorp borg, Komet, Kviksølv, Landskrona, ... Expand indeks (93 mere) »

  2. Alkymister fra Danmark
  3. Bogtrykkere fra Danmark
  4. Døde i 1601
  5. Født i 1546
  6. Forlæggere fra Danmark
  7. Personer fra Skåne
  8. Slægten Brahe

Adel

Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.

Se Tycho Brahe og Adel

Alkymi

''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.

Se Tycho Brahe og Alkymi

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Se Tycho Brahe og Aristoteles

Arkiv for Dansk Litteratur

Arkiv for Dansk Litteratur (ADL) er et omfattende og frit tilgængeligt referencebibliotek og webarkiv for den klassiske danske litteratur og indeholder tekst- og faksimileudgaver af en lang række vigtige ældre danske forfatterskaber.

Se Tycho Brahe og Arkiv for Dansk Litteratur

Astrologi

Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.

Se Tycho Brahe og Astrologi

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Se Tycho Brahe og Astronom

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Tycho Brahe og Astronomi

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.

Se Tycho Brahe og August

Øresund

Kort over Øresundsområdet Kort over Øresundsområdet fra 1800-tallet Øresund er et stræde beliggende mellem Sjælland og Skåne.

Se Tycho Brahe og Øresund

Bøhmen

Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.

Se Tycho Brahe og Bøhmen

Blåtårn (Københavns Slot)

Blåtårn Blåtårn var et tårn på Københavns Slot.

Se Tycho Brahe og Blåtårn (Københavns Slot)

Bly

Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.

Se Tycho Brahe og Bly

Bogtryk

Avispresse Bogtrykkunsten er fremstilling af tekst og billeder med trykfarve på papir ved hjælp af en bogtrykpresse (håndpresse) eller en trykpresse.

Se Tycho Brahe og Bogtryk

Brahe

Brahe er navnet på en af Danmarks mest berømte adelsætter, der med sikkerhed kan føres tilbage til slutningen af det 14. århundrede.

Se Tycho Brahe og Brahe

Cassiopeia

Røntgenbillede af supernova SN 1572. Cassiopeia er et af de mest kendte stjernebilleder.

Se Tycho Brahe og Cassiopeia

Christian 4.

Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.

Se Tycho Brahe og Christian 4.

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Tycho Brahe og Danmark

Danmark-Norge

Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.

Se Tycho Brahe og Danmark-Norge

Dansk Biografisk Leksikon

Dansk biografisk leksikon (DBL1) var det mest omfattende danske, biografiske opslagsværk.

Se Tycho Brahe og Dansk Biografisk Leksikon

De nova stella

De nova stella (dansk: Om den nye stjerne) er Tycho Brahes personlige beskrivelse fra 1573 af hans observation i 1572 af en supernova, nu betegnet SN 1572.

Se Tycho Brahe og De nova stella

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Se Tycho Brahe og Det tysk-romerske Rige

Digt

Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.

Se Tycho Brahe og Digt

Duel

Tyske studenter afholder duel på sabel, omkring 1900, maleri af Georg Mühlberg (1863–1925) Duel er en aftalt tvekamp ført med dræbende våben, og som oftest udkæmpet på grund af en æreskrænkelse.

Se Tycho Brahe og Duel

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Se Tycho Brahe og Elektromagnetisk stråling

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Se Tycho Brahe og England

Forhistorisk tid

link.

Se Tycho Brahe og Forhistorisk tid

Frederik 2.

(Se også artikler, som begynder med Frederik 2.) Frederik 2. (født 1. juli 1534, død 4. april 1588) var konge af Danmark og Norge fra 1559 til 1588.

Se Tycho Brahe og Frederik 2.

Frederik 3.

Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670.

Se Tycho Brahe og Frederik 3.

Frederik Paludan-Müller

Frederik Paludan-Müller1809–1876 Frederik Paludan-Müller (født 7. februar 1809, død 28. december 1876) var en dansk digter.

Se Tycho Brahe og Frederik Paludan-Müller

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Tycho Brahe og Guld

Herrevad kloster

Herrevad kloster i Skåne Herrevad (før 1658 Herrevad Kloster) var et kloster i Skåne beliggende ved Rönne å ca.

Se Tycho Brahe og Herrevad kloster

Himmellegeme

Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..

Se Tycho Brahe og Himmellegeme

Hven

Hven i Øresund Kort over Hven fra Janszoon Blaeus ''Blaeu Atlas'' fra 1663. Kortet er lavet 1594–1596, hvor Blaeu studerede hos Tycho Brahe. Hven (svensk stavemåde efter 1959 Ven) er en svensk ø i Øresund, hørende til Landskrona kommune, Skåne län.

Se Tycho Brahe og Hven

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Se Tycho Brahe og Hvid dværg

Ingeniøren

Ingeniøren, også kaldet Nyhedsmagasinet Ingeniøren, er et dansk ingeniør fagblad med fokus på udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab sat i en samfundsmæssig sammenhæng.

Se Tycho Brahe og Ingeniøren

Jammers Minde

Originalmanuskriptet til ''Jammers Minde''. Jammers Minde er et manuskript af Christian 4.s datter Leonora Christina, der sad fængslet i Blåtårn i årene 1663—85, mistænkt for delagtighed i ægtefællen Corfitz Ulfeldts forræderi.

Se Tycho Brahe og Jammers Minde

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Se Tycho Brahe og Johannes Kepler

John Louis Emil Dreyer

John Louis Emil Dreyer (ved dåben Johan Ludvig Emil Dreyer) (født 13. februar 1852 i København, død 14. september 1926 i Oxford) var en dansk-irsk astronom.

Se Tycho Brahe og John Louis Emil Dreyer

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Tycho Brahe og Jorden

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Tycho Brahe og Jordens atmosfære

Journalist

En journalist interviewer på tv. En journalist indsamler, bearbejder, prioriterer og videreformidler oplysninger til offentligheden.

Se Tycho Brahe og Journalist

Kalliope

Kalliope på maleri fra 1600-tallet med ''Odysseen'', ''Iliaden'' og ''Æneiden'', malet af Cesare Dandini. Bowes Museum. Kalliope er en af den græske mytologis ni muser, nemlig den for heltedigtning og epos, der har fået navnet efter den ekstatiske harmonik i hendes stemme.

Se Tycho Brahe og Kalliope

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

Se Tycho Brahe og København

Københavns Universitet

Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.

Se Tycho Brahe og Københavns Universitet

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Se Tycho Brahe og Kernefusion

Kikkert

Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.

Se Tycho Brahe og Kikkert

Knutstorp borg

Knutstorp borg Knutstorp (før 1658 Knudstrup borg) er en borg i Svalöv kommune, Skåne i Sverige.

Se Tycho Brahe og Knutstorp borg

Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Se Tycho Brahe og Komet

Kviksølv

Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.

Se Tycho Brahe og Kviksølv

Landskrona

Landskrona (tidligere dansk Landskrone, oprindeligt Landscrone) er en by i Skåne i det sydlige Sverige.

Se Tycho Brahe og Landskrona

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Tycho Brahe og Latin

Leonora Christina Ulfeldt

Leonora Christina Ulfeldt (født 8. juli 1621, død 16. marts 1698) var datter af Christian 4. og Kirsten Munk.

Se Tycho Brahe og Leonora Christina Ulfeldt

Lysår

Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.

Se Tycho Brahe og Lysår

Manderup Parsberg

Manderup Parsberg (24. december 1546 -11. november 1625) var en dansk rigsråd og godsejer, der er mest berømt for at have maltrakteret Tycho Brahes næse i en duel.

Se Tycho Brahe og Manderup Parsberg

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Se Tycho Brahe og Mars (planet)

Matematiker

Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.

Se Tycho Brahe og Matematiker

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Tycho Brahe og Månen

Messing

Messingblæser. Messing er en legering, der fremkommer ved blanding af metallerne kobber og zink, eventuelt med et mindre indhold af andre metaller.

Se Tycho Brahe og Messing

Myte

Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.

Se Tycho Brahe og Myte

Næse

Næse Næsen er en fremspringende del af den forreste del af ansigtet, den første del af åndedrætssystemet og det primære sæde for lugtesansen.

Se Tycho Brahe og Næse

November

November måned er opkaldt efter novem, latin for "9" (idet marts i sin tid var årets første måned).

Se Tycho Brahe og November

Nytårsdag

Nytårsdag er døgnet der starter 1. januar kl.

Se Tycho Brahe og Nytårsdag

Observatorium

Canada-France-Hawaii observatoriet Tycho Brahes Stjerneborg Et observatorium er en institution eller bygning, hvorfra der udføres astronomiske eller geofysiske observationer.

Se Tycho Brahe og Observatorium

Ole Rømer

Ole Christensen Rømer (25. september 1644 i Aarhus – 19. september 1710 i København) var en dansk astronom, ingeniør og politidirektør.

Se Tycho Brahe og Ole Rømer

Ordbog over det danske Sprog

Ordbog over det danske Sprog (ODS) er en dansk ordbog for perioden 1700-1955, udgivet af det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Se Tycho Brahe og Ordbog over det danske Sprog

Papirfabrik

En papirfabrik eller et papirværk er en fabrik, der producerer papir.

Se Tycho Brahe og Papirfabrik

Parallakse

Parallakse (af gr. parallaxis 'skifte', af parallassein 'lade skifte') er det fænomen, at sigtelinjen til et stationært mål ændrer sig når man ser målet fra forskellige vinkler.

Se Tycho Brahe og Parallakse

Paris

|navn.

Se Tycho Brahe og Paris

Planetarium (København)

Planetarium (tidligere Tycho Brahe Planetarium) nogle gange omtalt som Planetariet er et planetarium i København ved den sydlige ende af Skt. Jørgens Sø.

Se Tycho Brahe og Planetarium (København)

Prag

Prag (tjekkisk: Praha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving.

Se Tycho Brahe og Prag

Ptolemæus

Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.

Se Tycho Brahe og Ptolemæus

Rasmus Bartholin

Rasmus Bartholin (født 13. august 1625 i Roskilde, død 4. november 1698 i København) var videnskabsmand og professor i medicin og geometri ved Københavns Universitet.

Se Tycho Brahe og Rasmus Bartholin

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Se Tycho Brahe og Røntgenstråling

Romerske republik

Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.

Se Tycho Brahe og Romerske republik

Rostock

Rostock er en by og hansestad i det nordøstlige Tyskland, beliggende i delstaten Mecklenburg-Vorpommern nær floden Warnows udmunding i Østersøen.

Se Tycho Brahe og Rostock

Rundetårn

Rundetårn (opr. stavemåde: Runde Taarn) er et 41,55 meter højt observationstårn, rundetaarn.dk der ligger i Købmagergade i Indre By, København.

Se Tycho Brahe og Rundetårn

Salmonsens Konversationsleksikon

Halvdelen af bindene af 2. udgaven af ''Salmonsens Konversationsleksikon''. Indbindingen på er ofte uensartet, fordi det udkom under og efter 1. verdenskrig hvor der var mangel på læder til bogbind. Salmonsens Konversationsleksikon er et dansk leksikon udgivet i forskellige udgaver fra 1893 til 1949.

Se Tycho Brahe og Salmonsens Konversationsleksikon

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Tycho Brahe og Sølv

Skåne

Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.

Se Tycho Brahe og Skåne

Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender

Gammel stil betegner datoen i overensstemmelse med den julianske kalender.

Se Tycho Brahe og Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender

Skoklosters slot

Skokloster slot, set fra vest 2015 Barokbord i slottets ''Kungssal''. Udsigt fra søen Skoklosters slot ligger på på Skohalvøen ved den nordlige gren af Mälaren i Håbo kommun, Uppsala län, mellem Stockholm og Uppsala i Sverige.

Se Tycho Brahe og Skoklosters slot

SN 1572

SN 1572 og Tycho supernova er de moderne navne for Tycho Brahes stella nova.

Se Tycho Brahe og SN 1572

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Tycho Brahe og Solen

Sophie Brahe

Sophie Brahe (født 1556 eller 1559, død 1643) af Brahe-slægten var en dansk astronom og lillesøster til Tycho Brahe.

Se Tycho Brahe og Sophie Brahe

Steen Clausen Bille

Steen Clausen Bille Steen Clausen Bille (født 14. november 1527 på Vandås, død 5. januar 1586 i Nivå) var en dansk landsdommer.

Se Tycho Brahe og Steen Clausen Bille

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Tycho Brahe og Stjerne

Stjernebillede

''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).

Se Tycho Brahe og Stjernebillede

Stjerneborg

Stjerneborg Plantegning Stjerneborg i dag Stjerneborg var et astronomisk observatorium som Tycho Brahe fik bygget på Hven da han ikke fandt Uranienborg tilstrækkelig.

Se Tycho Brahe og Stjerneborg

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Se Tycho Brahe og Supernova

Sværd

Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.

Se Tycho Brahe og Sværd

Tycho (månekrater)

Tycho er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i det sydlige højland på Månens forside nær Mare Nubium.

Se Tycho Brahe og Tycho (månekrater)

Tycho Brahe (krater)

Tycho Brahe er et nedslagskrater på Mars er opkaldt efter den danske astronom Tycho Brahe (1546–1601).

Se Tycho Brahe og Tycho Brahe (krater)

Tycho-2 kataloget

Tycho-2 kataloget er et astronomisk reference-katalog over mere end 2,5 millioner af de klareste stjerner.

Se Tycho Brahe og Tycho-2 kataloget

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Se Tycho Brahe og Universet

Universität Rostock

Universität Rostock er et universitet beliggende i Rostock, Tyskland.

Se Tycho Brahe og Universität Rostock

Uranienborg

Uranienborg Slot Uranienborg Uranienborg var et af Tycho Brahes observatorier på øen Hven i Øresund, opført omkring 1580.

Se Tycho Brahe og Uranienborg

(1677) Tycho Brahe

(1677) Tycho Brahe er en lille hovedserie-asteroide og har tidligere haft de midlertidige betegnelser 1940 RO og A916 UA.

Se Tycho Brahe og (1677) Tycho Brahe

1. januar

1.

Se Tycho Brahe og 1. januar

1. marts

1.

Se Tycho Brahe og 1. marts

10. april

10.

Se Tycho Brahe og 10. april

10. september

10.

Se Tycho Brahe og 10. september

11. december

11.

Se Tycho Brahe og 11. december

11. februar

11.

Se Tycho Brahe og 11. februar

11. januar

11.

Se Tycho Brahe og 11. januar

12. januar

12.

Se Tycho Brahe og 12. januar

13. oktober

13.

Se Tycho Brahe og 13. oktober

14. december

14.

Se Tycho Brahe og 14. december

14. marts

14.

Se Tycho Brahe og 14. marts

15. marts

15.

Se Tycho Brahe og 15. marts

15. november

15.

Se Tycho Brahe og 15. november

1546

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1546 (tal).

Se Tycho Brahe og 1546

1572

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1572 (tal).

Se Tycho Brahe og 1572

1573

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ----.

Se Tycho Brahe og 1573

1576

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1576 (tal).

Se Tycho Brahe og 1576

1601

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1601 (tal).

Se Tycho Brahe og 1601

17. april

17.

Se Tycho Brahe og 17. april

17. århundrede

16. århundrede – 17.

Se Tycho Brahe og 17. århundrede

17. februar

17.

Se Tycho Brahe og 17. februar

17. juli

17.

Se Tycho Brahe og 17. juli

18. april

Se også 18. April (dokumentarfilm) 18.

Se Tycho Brahe og 18. april

18. december

18.

Se Tycho Brahe og 18. december

18. februar

18.

Se Tycho Brahe og 18. februar

18. maj

18.

Se Tycho Brahe og 18. maj

18. november

18.

Se Tycho Brahe og 18. november

18. september

18.

Se Tycho Brahe og 18. september

1838

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1838 (tal)Thorvaldsens ankomst på Rheden 17. september 1838.

Se Tycho Brahe og 1838

1913

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).

Se Tycho Brahe og 1913

1929

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1929 (tal).

Se Tycho Brahe og 1929

1999

1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.

Se Tycho Brahe og 1999

2. januar

2.

Se Tycho Brahe og 2. januar

20. august

20.

Se Tycho Brahe og 20. august

20. januar

20.

Se Tycho Brahe og 20. januar

21. august

21.

Se Tycho Brahe og 21. august

21. juli

21.

Se Tycho Brahe og 21. juli

24. oktober

24.

Se Tycho Brahe og 24. oktober

4. januar

4.

Se Tycho Brahe og 4. januar

4. marts

4.

Se Tycho Brahe og 4. marts

6. december

6.

Se Tycho Brahe og 6. december

6. januar

6.

Se Tycho Brahe og 6. januar

6. juni

6.

Se Tycho Brahe og 6. juni

6. november

6.

Se Tycho Brahe og 6. november

6. oktober

6.

Se Tycho Brahe og 6. oktober

7. maj

7.

Se Tycho Brahe og 7. maj

Se også

Alkymister fra Danmark

Bogtrykkere fra Danmark

Døde i 1601

Født i 1546

Forlæggere fra Danmark

Personer fra Skåne

Slægten Brahe

Også kendt som Tychobrahesdag, Tyge Ottesen Brahe, Tygo Brahe.

, Latin, Leonora Christina Ulfeldt, Lysår, Manderup Parsberg, Mars (planet), Matematiker, Månen, Messing, Myte, Næse, November, Nytårsdag, Observatorium, Ole Rømer, Ordbog over det danske Sprog, Papirfabrik, Parallakse, Paris, Planetarium (København), Prag, Ptolemæus, Rasmus Bartholin, Røntgenstråling, Romerske republik, Rostock, Rundetårn, Salmonsens Konversationsleksikon, Sølv, Skåne, Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender, Skoklosters slot, SN 1572, Solen, Sophie Brahe, Steen Clausen Bille, Stjerne, Stjernebillede, Stjerneborg, Supernova, Sværd, Tycho (månekrater), Tycho Brahe (krater), Tycho-2 kataloget, Universet, Universität Rostock, Uranienborg, (1677) Tycho Brahe, 1. januar, 1. marts, 10. april, 10. september, 11. december, 11. februar, 11. januar, 12. januar, 13. oktober, 14. december, 14. marts, 15. marts, 15. november, 1546, 1572, 1573, 1576, 1601, 17. april, 17. århundrede, 17. februar, 17. juli, 18. april, 18. december, 18. februar, 18. maj, 18. november, 18. september, 1838, 1913, 1929, 1999, 2. januar, 20. august, 20. januar, 21. august, 21. juli, 24. oktober, 4. januar, 4. marts, 6. december, 6. januar, 6. juni, 6. november, 6. oktober, 7. maj.