Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Den svage sols paradoks

Indeks Den svage sols paradoks

Den svage sols paradoks omhandler den tilsyneladende modsigelse, at det fra geologiske og palæontologiske resultater vides, at der forekom flydende vand tidligt i Jordens historie, mens der samtidig foreligger et astrofysiske beregningsresultat, hvorefter intensiteten af solens lysudstråling i den periode kun skulle have været 70% af dens nuværende værdi.

Indholdsfortegnelse

  1. 31 relationer: Astrofysik, Astronom, Calcium, Calciumcarbonat, Carl Sagan, Drivhusgas, Ediacara-faunaen, Ediacarium, Geologi, Historie, Ilt, Jorden, Kuldioxid, Kulstofkredsløb, Kulsyre, Metan, Nedbør, Negativ tilbagekobling, Opløsning (kemi), Palæontologi, Regn, Sediment, Sneboldjord, Solen, Solindstråling, Stjerne, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Vand, Verdenshave, Vulkan, 1972.

  2. Klimahistorie
  3. Paradokser
  4. Uløste problemer indenfor astronomi
  5. Videnskab i 1972

Astrofysik

Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.

Se Den svage sols paradoks og Astrofysik

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Se Den svage sols paradoks og Astronom

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Se Den svage sols paradoks og Calcium

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Se Den svage sols paradoks og Calciumcarbonat

Carl Sagan

Dr.

Se Den svage sols paradoks og Carl Sagan

Drivhusgas

Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.

Se Den svage sols paradoks og Drivhusgas

Ediacara-faunaen

Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''.

Se Den svage sols paradoks og Ediacara-faunaen

Ediacarium

Ediacarium er en geologisk periode (opkaldt efter Ediacara Hills i Australien) og udgør den sidste i den neoproterozoiske æra.

Se Den svage sols paradoks og Ediacarium

Geologi

p.

Se Den svage sols paradoks og Geologi

Historie

Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.

Se Den svage sols paradoks og Historie

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Den svage sols paradoks og Ilt

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Den svage sols paradoks og Jorden

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Den svage sols paradoks og Kuldioxid

Kulstofkredsløb

kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.

Se Den svage sols paradoks og Kulstofkredsløb

Kulsyre

Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.

Se Den svage sols paradoks og Kulsyre

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Se Den svage sols paradoks og Metan

Nedbør

Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.

Se Den svage sols paradoks og Nedbør

Negativ tilbagekobling

Negativ tilbagekobling eller modkobling er en form for tilbagekobling, hvor systemet besvarer en påvirkning ved at sætte en modsatrettet aktivitet i gang.

Se Den svage sols paradoks og Negativ tilbagekobling

Opløsning (kemi)

En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer.

Se Den svage sols paradoks og Opløsning (kemi)

Palæontologi

US Geological Survey; Graham, Joseph; Newman, William; & Stacy, John, Palæontologi er studiet af livets historie på jorden, af fortidens dyr og planter, baseret på fossiler som evidens af deres eksistens i udgravninger.

Se Den svage sols paradoks og Palæontologi

Regn

Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.

Se Den svage sols paradoks og Regn

Sediment

Sedimenter fra Rhône strømmer ind i Genevesøen.Af latin sedere.

Se Den svage sols paradoks og Sediment

Sneboldjord

Globalt isdække på Jorden. ''Bemærk at kontinenterne lå anderledes i Cryogenium 'Sneboldjord' teorien (Snowball Earth) er en kontroversiel hypotese der blev offentliggjort i 1971 af J. D. Roberts.

Se Den svage sols paradoks og Sneboldjord

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Den svage sols paradoks og Solen

Solindstråling

Gennemsnitlig årlig solindstråling på Jordens atmosfære (øverst) og ved Jordens overflade Crepuscular rays. 420.000 års solindstråling (nederste kurve) fra antarktiske iskerner fra Vostok forsøgsstation Gennemsnitlig solindstråling i Europa Solindstrålingen er den samlede mængde stråling, som Jorden modtager fra Solen i et givet tidsrum.

Se Den svage sols paradoks og Solindstråling

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Den svage sols paradoks og Stjerne

Stjerner fra fødsel til genfødsel

Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.

Se Den svage sols paradoks og Stjerner fra fødsel til genfødsel

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Den svage sols paradoks og Vand

Verdenshave

Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.

Se Den svage sols paradoks og Verdenshave

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Se Den svage sols paradoks og Vulkan

1972

---- Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1972 (tal).

Se Den svage sols paradoks og 1972

Se også

Klimahistorie

Paradokser

Uløste problemer indenfor astronomi

Videnskab i 1972

Også kendt som Faint young sun paradox.