Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Elektrolyse

Indeks Elektrolyse

. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.

Indholdsfortegnelse

  1. 25 relationer: Anion, Anode, Brint, Elektricitet, Elektrisk ladning, Elektrode, Elektrolyt, Gas, Grundstof, Ilt, Ion, Kation, Katode, Kemisk reaktion, Klor, Metal, Michael Faraday, Reagensglas, Saltsyre, Svømmebassin, Teori, Varemærke, Væske, Videnskabsmand, 1834.

  2. Elektrokemi
  3. Kemiske processer

Anion

En anion er en negativt ladet ion.

Se Elektrolyse og Anion

Anode

Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus (+) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode. En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse.

Se Elektrolyse og Anode

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Elektrolyse og Brint

Elektricitet

Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.

Se Elektrolyse og Elektricitet

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Se Elektrolyse og Elektrisk ladning

Elektrode

En teslaspoleelektrode. En lynafleder er også en elektrode. Lynaflederen fortsætter nedad højre side af tårnet. En elektrode er en tilledning, som anvendes til at lave en elektrisk forbindelse til en ikke-metallisk del af et elektrisk kredsløb som f.eks.

Se Elektrolyse og Elektrode

Elektrolyt

En elektrolyt er en væske, der elektrokemisk muliggør en proces, f.eks.

Se Elektrolyse og Elektrolyt

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Elektrolyse og Gas

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Elektrolyse og Grundstof

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Elektrolyse og Ilt

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Elektrolyse og Ion

Kation

En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.

Se Elektrolyse og Kation

Katode

Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus (+) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode. En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse.

Se Elektrolyse og Katode

Kemisk reaktion

En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.

Se Elektrolyse og Kemisk reaktion

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Se Elektrolyse og Klor

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Elektrolyse og Metal

Michael Faraday

Michael Faraday (født 22. september 1791, død 25. august 1867), var en britisk fysiker og kemiker, der gjorde banebrydende opdagelser inden for elektromagnetisme.

Se Elektrolyse og Michael Faraday

Reagensglas

To små reagensglas i en metalholder. Et reagensglas er et aflangt, fingerformet glasrør, som er standardudstyr i et kemilaboratorium.

Se Elektrolyse og Reagensglas

Saltsyre

Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.

Se Elektrolyse og Saltsyre

Svømmebassin

50 meter indendørs svømmebassin. Toppen af et nøglehulsformet bassin, ''Herschelbad Halle'' i Mannheim, Tyskland. Et svømmebassin er et bassin med vand, der bruges til at svømme i. Mange byer i Danmark har svømmehaller med et eller flere svømmebassiner, der bruges til motion, leg, svømmeundervisning og svømmestævner.

Se Elektrolyse og Svømmebassin

Teori

En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.

Se Elektrolyse og Teori

Varemærke

Et varemærke (et brand) er det særlige navn eller kendetegn, som erhvervsdrivende bruger til at markedsføre sig selv eller deres produkter og tjenester (services).

Se Elektrolyse og Varemærke

Væske

En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.

Se Elektrolyse og Væske

Videnskabsmand

Niels Bohr, dansk videnskabsmand En videnskabsmand (flertal videnskabsfolk) er en person, som beskæftiger sig med videnskab.

Se Elektrolyse og Videnskabsmand

1834

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1834 (tal).

Se Elektrolyse og 1834

Se også

Elektrokemi

Kemiske processer

Også kendt som Katolyse.