Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fotoelektrisk effekt

Indeks Fotoelektrisk effekt

Principtegning af påvisning og måling af den fotoelektriske effekt. "Luz" er lys (fotoner) som belyser den ene af elektroderne i det gastomme glasbeholder. Den belyste elektrode vil have en sky af elektroner om sig, hvis fotonerne kan løsrive dem fra elektrodeoverfladen. Via et svagt påtrykt elektrisk felt (den variable spændingskilde) mellem de to elektroder, kan mængden af frigjorte elektroner per tidsenhed – elektrisk strøm – måles via amperemeteret (A).

Indholdsfortegnelse

  1. 23 relationer: Albert Einstein, Alkalimetal, Amperemeter, Elektrode, Elektromagnetisk stråling, Elektron, Elektronrør, Elektronvolt, Fart, Fotomagnetisk effekt, Foton, Fotosyntese, Fotovoltaisk effekt, Gas, Katode, Kinetisk energi, Løsrivelsesarbejde, Lys, Lysstofrør, Metal, Nobelprisen i fysik, Plancks konstant, Ultraviolet lys.

  2. Elektriske fænomener
  3. Elektrokemi
  4. Energiomdannelse
  5. Fotokemi
  6. Fotovoltaiske celler
  7. Kvantemekanik

Albert Einstein

Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.

Se Fotoelektrisk effekt og Albert Einstein

Alkalimetal

Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.

Se Fotoelektrisk effekt og Alkalimetal

Amperemeter

Amperemeter Et amperemeter er et måleinstrument, der måler styrken af en elektrisk strøm.

Se Fotoelektrisk effekt og Amperemeter

Elektrode

En teslaspoleelektrode. En lynafleder er også en elektrode. Lynaflederen fortsætter nedad højre side af tårnet. En elektrode er en tilledning, som anvendes til at lave en elektrisk forbindelse til en ikke-metallisk del af et elektrisk kredsløb som f.eks.

Se Fotoelektrisk effekt og Elektrode

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Se Fotoelektrisk effekt og Elektromagnetisk stråling

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Fotoelektrisk effekt og Elektron

Elektronrør

Elektronrøret med typenummeret PF86 (pentode) med symbol til venstre. Glødetråden er synlig via den perforerede anode. Symbol for elektronrørsdiode med indirekte opvarmet katode. Mcintosh-MC275 audio effektforstærker. Elektronrør i en amatørradio radiosender.

Se Fotoelektrisk effekt og Elektronrør

Elektronvolt

Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.

Se Fotoelektrisk effekt og Elektronvolt

Fart

Fart er et udtryk for, hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr.

Se Fotoelektrisk effekt og Fart

Fotomagnetisk effekt

Den fotomagnetiske effekt er en kvantemekanisk effekt opdaget af forskerne Samuel L. Oliveira og Stephen C. Rand ved University of Michigan omkring 2007-2011.

Se Fotoelektrisk effekt og Fotomagnetisk effekt

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Se Fotoelektrisk effekt og Foton

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Fotoelektrisk effekt og Fotosyntese

Fotovoltaisk effekt

Den fotovoltaiske effekt er skabelsen af elektrisk spænding i et materiale der udsættes for fotoner (elektromagnetisk stråling; fx lys).

Se Fotoelektrisk effekt og Fotovoltaisk effekt

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Fotoelektrisk effekt og Gas

Katode

Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus (+) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode. En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse.

Se Fotoelektrisk effekt og Katode

Kinetisk energi

Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.

Se Fotoelektrisk effekt og Kinetisk energi

Løsrivelsesarbejde

Løsrivelsesarbejdet er den mindste energi (typisk målt i elektronvolt) som er nødvendig for at løsrive en elektron fra en bestemt type metal.

Se Fotoelektrisk effekt og Løsrivelsesarbejde

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Fotoelektrisk effekt og Lys

Lysstofrør

Lysstofrør:'''Øverst''': Et kompaktlysstofrør med to varmkatodemuligheder - to tilledninger i hver ende af lysstofrøret.'''Midt''': Et kompaktlysstofrør med to koldkatodemuligheder - kun én tilledning i hver ende af lysstofrøret.'''Nederst''': To lige (lineare) lysstofrør med forskellig diameter med to varmkatodemuligheder – to tilledninger i hver ende af lysstofrøret – deres respektive anden ende er udenfor fotografiet.

Se Fotoelektrisk effekt og Lysstofrør

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Fotoelektrisk effekt og Metal

Nobelprisen i fysik

Nobelprisen i fysik er en prestigefyldt hæderspris der uddeles en gang om året af det kongelige, svenske videnskabsakademi.

Se Fotoelektrisk effekt og Nobelprisen i fysik

Plancks konstant

Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.

Se Fotoelektrisk effekt og Plancks konstant

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Se Fotoelektrisk effekt og Ultraviolet lys

Se også

Elektriske fænomener

Elektrokemi

Energiomdannelse

Fotokemi

Fotovoltaiske celler

Kvantemekanik

Også kendt som Den fotoelektriske effekt, Fotoelektriske, Fotoelektriske effekt.