Indholdsfortegnelse
25 relationer: Alkohol (stofklasse), Bugspytkirtel, Cellekerne, Cellemembran, Centriole, Cytoplasma, Cytoskelet, Eukaryoter, Fosfolipid, Glukose, Golgiapparat, Insulin, Lipid, Lysosom, Membran, Mitokondrie, Organel, Proteinbiosyntese, Rør, Ribosom, Sæk, Steroid, Stofskifte, Vakuole, Vesikel.
Alkohol (stofklasse)
Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.
Se Endoplasmatisk reticulum og Alkohol (stofklasse)
Bugspytkirtel
Placeringen af bugspytkirtlen Spiserør Mellemgulv Mave Lever Galdeblære Tolvfingertarm '''Bugspytskirtel''' Milt Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ med to funktioner.
Se Endoplasmatisk reticulum og Bugspytkirtel
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.
Se Endoplasmatisk reticulum og Cellekerne
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Se Endoplasmatisk reticulum og Cellemembran
Centriole
Centriole i væv i et 11,5 dage gammelt musefoster. Centriolerne er to cylindriske organeller, bestående af korte mikrotubuli, der befinder sig lige uden for kernemembranen indtil metafasen, den anden af Mitosens fire faser, hvor kernemembranen opløses.
Se Endoplasmatisk reticulum og Centriole
Cytoplasma
Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.
Se Endoplasmatisk reticulum og Cytoplasma
Cytoskelet
Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.
Se Endoplasmatisk reticulum og Cytoskelet
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Se Endoplasmatisk reticulum og Eukaryoter
Fosfolipid
cellens indre. Ovenfor cellemembranen er udenfor cellen. Det venstre billede viser et simplificeret fosfolipid molekyle - og det højre billede viser nogle af molekylets indgående grundstoffers placering. Fosfolipider eller phospholipider er særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner.
Se Endoplasmatisk reticulum og Fosfolipid
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Se Endoplasmatisk reticulum og Glukose
Golgiapparat
250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.
Se Endoplasmatisk reticulum og Golgiapparat
Insulin
Insulin er et peptidhormon som regulerer kulhydraters metabolisme.
Se Endoplasmatisk reticulum og Insulin
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Se Endoplasmatisk reticulum og Lipid
Lysosom
Lysosomet er cellens fordøjelsesorganel, hvor cellen ved hjælp af ca.
Se Endoplasmatisk reticulum og Lysosom
Membran
En membran er en tynd, typisk flad struktur eller materiale (folie, film eller porøs plade), som deler to miljøer.
Se Endoplasmatisk reticulum og Membran
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Se Endoplasmatisk reticulum og Mitokondrie
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Se Endoplasmatisk reticulum og Organel
Proteinbiosyntese
Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).
Se Endoplasmatisk reticulum og Proteinbiosyntese
Rør
Rør henviser til forskellige artikler.
Se Endoplasmatisk reticulum og Rør
Ribosom
Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).
Se Endoplasmatisk reticulum og Ribosom
Sæk
Lt. Brandon Sheets fra US Navy bærende på en ca. 50kg sæk med ris. Tomme sammenfoldede kaffesække. Tesække fra Sri Lanka. Hvede i sæk. En sæk er en beholder lavet af et fleksibelt materiale.
Se Endoplasmatisk reticulum og Sæk
Steroid
Gonan-ringsystemet med de fire ringe danner kernen i alle steroider, her vist med den anbefalede benævnelse af ringene og nummerering af carbonatomerne i cholestane, et prototype steroid-skelet Model af steroidet lanosterol Cholesterol, det centrale steroid som precursor for andre steroider Testosteron, det mandlige kønshormon Progesteron, det kvindelige kønshormon Et steroid er et lipid karakteriseret ved et carbonskelet med fire sammenhængende ringe, tre seks-leddede og en fem-leddet, benævnt gonan.
Se Endoplasmatisk reticulum og Steroid
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Se Endoplasmatisk reticulum og Stofskifte
Vakuole
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Se Endoplasmatisk reticulum og Vakuole
Vesikel
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Se Endoplasmatisk reticulum og Vesikel
Også kendt som Endoplasmatiske reticulum, Sarkoplasmatisk reticulum.