Hurtigere adgang end browser!
88 relationer: Akson, Alifatisk forbindelse, Aminosyre, Antigen, Åndedrætssystem, Bakterier, Beta-barrel, Biologi, Biomembranfysik, Celle (biologi), Cellesignalering, Cellevæg, Cis-trans-isomeri, Cylinder (geometri), Cytoplasma, Cytoskelet, Cytosol, Diffusion, Elektronmikroskop, Endocytose, Endoplasmatisk reticulum, Enzym, Epitel, Et al., Eukaryoter, Flydende krystal, Fosfatidylætanolamin, Fosfatidylinositol, Fosfatidylserin, Fosfolipid, Fysik, G-protein-koblede receptorer, Gærsvamp, Gen, Glukose, Glycosylering, Glykoprotein, Golgiapparat, Gram-positive bakterier, Grønkorn, Hormon, Hydrofil, Hydrofob, Ion, Ionkanal, Jens Christian Skou, Kolesterol, Kugle, Kuldioxid, Kulhydrat, ..., Latin, Lipid, Londonbinding, Lumen, Membrankappe, Membranprotein, Mikrotubuli, Mitokondrie, Molekyle, Muskelcelle, Natrium-kalium-pumpen, Neuron, Neurotransmitter, Nukleinsyre, Osmose, Peptidoglycan, PH, Pinocytose, Planter, Porin (protein), Prokaryoter, Protein, Proteinbiosyntese, Røde blodlegemer, Receptor, Sialinsyre, Signaltransduktion, Smeltepunkt, Spike-protein, Sterol, Svampe, Tarm (anatomi), Temperatur, Termodynamik, USA, Vakuole, Væv (biologi), Vesikel. Expand indeks (38 mere) »
Akson
Akson (fra græsk ἄξων áxōn, akse) axon eller nervefiber er et langt, slankt fremspring af en nervecelle eller neuron hos hvirveldyr, der typisk laver elektriske impulser kendt som virkningspotentialer væk fra nervecellens cellekrop.
Ny!!: Cellemembran og Akson · Se mere »
Alifatisk forbindelse
Alifatisk (af græsk ἄλειφατ- áleifat- "olie, fedt") er betegnelsen for de organisk kemiske forbindelser (kulbrinter), der indeholder kæder af kulstof-atomer.
Ny!!: Cellemembran og Alifatisk forbindelse · Se mere »
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Ny!!: Cellemembran og Aminosyre · Se mere »
Antigen
Illustration af hvordan antistoffer og antigener passer sammen. Antigener er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer.
Ny!!: Cellemembran og Antigen · Se mere »
Åndedrætssystem
Åndedrætssystemet eller respirationssystemet udgøres af de organer, som bruges til at trække vejret med.
Ny!!: Cellemembran og Åndedrætssystem · Se mere »
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Ny!!: Cellemembran og Bakterier · Se mere »
Beta-barrel
porin specifik for sucrose fra bakterien ''Salmonella typhimurium'' set fra siden. Poriner er transportproteiner, der sørger for diffusion af mindre molekyler på tværs af membranen Det humane retinol-bindende protein (RBP), en typisk lipocalin med otte beta-tråde En beta-barrel er den almindelige betegnelse for en protein-struktur, på dansk en beta-tønde, der er et beta-sheet formet som en cylinder og som derved danner en lukket struktur, hvor den første beta-tråd er bundet til den sidste beta-tråd med hydrogenbindinger.
Ny!!: Cellemembran og Beta-barrel · Se mere »
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Ny!!: Cellemembran og Biologi · Se mere »
Biomembranfysik
Biomembranfysik er studiet af biologiske membraner såsom cellemembranen, mitokondriernes membran eller kunstige membraner fra et fysisk perspektiv.
Ny!!: Cellemembran og Biomembranfysik · Se mere »
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Ny!!: Cellemembran og Celle (biologi) · Se mere »
Cellesignalering
Cellesignalering (kommunikation mellem celler) deles op i 2 hovedgrupper.
Ny!!: Cellemembran og Cellesignalering · Se mere »
Cellevæg
Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.
Ny!!: Cellemembran og Cellevæg · Se mere »
Cis-trans-isomeri
''cis''-but-2-en. ''trans''-but-2-en Cis-trans-isomerer, E-Z-isomeri eller geometriske isomerer er betegnelser der beskriver den rumlige struktur af visse kemiske forbindelser.
Ny!!: Cellemembran og Cis-trans-isomeri · Se mere »
Cylinder (geometri)
En ret cylinder En cylinder er et rumgeometrisk legeme med form som en tromle (en øldåse er eksempelvis en tilnærmet cylinder).
Ny!!: Cellemembran og Cylinder (geometri) · Se mere »
Cytoplasma
Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.
Ny!!: Cellemembran og Cytoplasma · Se mere »
Cytoskelet
Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.
Ny!!: Cellemembran og Cytoskelet · Se mere »
Cytosol
Cytosol er den væske der befinder sig inde i cellen, men uden for kernen og organellerne.
Ny!!: Cellemembran og Cytosol · Se mere »
Diffusion
Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.
Ny!!: Cellemembran og Diffusion · Se mere »
Elektronmikroskop
Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.
Ny!!: Cellemembran og Elektronmikroskop · Se mere »
Endocytose
Endocytose er cellens måde at optage molekyler eller andre stoffer, som er for store til at krydse cellemembranen.
Ny!!: Cellemembran og Endocytose · Se mere »
Endoplasmatisk reticulum
Cytosol (cytoplasma).12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.
Ny!!: Cellemembran og Endoplasmatisk reticulum · Se mere »
Enzym
date.
Ny!!: Cellemembran og Enzym · Se mere »
Epitel
Illustration af epitel i en lille bronkies slimhinde (Nordisk Familjebok). Epitel er en gruppe højt specialiserede celler, der beklæder alle kroppens ydre og indre overflader; desuden dannes alle kroppens kirtler af epitel.
Ny!!: Cellemembran og Epitel · Se mere »
Et al.
Forkortelsen et al. for latin et alii (og andre, af alius anden) anvendes i videnskabelige tekster og litteraturlister, når antallet af forfattere til et refereret værk overstiger et vist antal, typisk to eller tre.
Ny!!: Cellemembran og Et al. · Se mere »
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.
Ny!!: Cellemembran og Eukaryoter · Se mere »
Flydende krystal
Schlieren tekstur af flydende krystal nematisk fase. Flydende krystaller er et kemisk stof, som udviser en stoffase med egenskaber mellem konventionel flydende form (væske) og fast form (her krystal).
Ny!!: Cellemembran og Flydende krystal · Se mere »
Fosfatidylætanolamin
Strukturformlen for fosfatidylætanolamin. R1 og R2 angiver carbonkæder. Fosfatidylætanolaminer (forkortet PtdEtn eller PE) er en gruppe fosfolipider, der forekommer i biologiske membraner.
Ny!!: Cellemembran og Fosfatidylætanolamin · Se mere »
Fosfatidylinositol
Fosfatidylinositol (forkortet PtdIns eller PI) er en stor gruppe komplekse fosfolipider.
Ny!!: Cellemembran og Fosfatidylinositol · Se mere »
Fosfatidylserin
Fosfatidylserin (forkortet Ptd-L-Ser eller PS) er et fosfolipid indeholdende aminosyren serin.
Ny!!: Cellemembran og Fosfatidylserin · Se mere »
Fosfolipid
cellens indre. Ovenfor cellemembranen er udenfor cellen. Det venstre billede viser et simplificeret fosfolipid molekyle - og det højre billede viser nogle af molekylets indgående grundstoffers placering. Fosfolipider eller phospholipider er særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner.
Ny!!: Cellemembran og Fosfolipid · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Cellemembran og Fysik · Se mere »
G-protein-koblede receptorer
Animeret model af membrandelen af en 7TM receptor, κ-Opioid-receptoren med en antagonist Krystalstrukturen af den ativerede beta-2 adrenerge receptor (rød) med G-proteiner: Gα (grøn), Gβ (cyan) og Gγ (gul) En 2-D tegning af en GPCR (perlekæden)i en cellemembran. Hver perle er en aminosyre. Tegning der viser hvordan binding af en ligand medfører ændringer i konformationen af GPCR, set både udefra og indefra Strukturen af de to cannabinoide receptorer CB1 and CB2 NMR struktur af bovin rhodopsin GPCR er beskrevet som den mest livsnødvendige gruppe proteiner.
Ny!!: Cellemembran og G-protein-koblede receptorer · Se mere »
Gærsvamp
Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.
Ny!!: Cellemembran og Gærsvamp · Se mere »
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Ny!!: Cellemembran og Gen · Se mere »
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Ny!!: Cellemembran og Glukose · Se mere »
Glycosylering
Glykosylering eller glycosylering er et sammenfattende udtryk, der dækker den kemiske og biokemiske syntese af glykokonjugater, molekyler - ofte makromolekyler - der indeholder en kulhydratdel.
Ny!!: Cellemembran og Glycosylering · Se mere »
Glykoprotein
Glykoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke aminosyreenheder.
Ny!!: Cellemembran og Glykoprotein · Se mere »
Golgiapparat
250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.
Ny!!: Cellemembran og Golgiapparat · Se mere »
Gram-positive bakterier
Den fylogenetiske cirkel af prokaryoter med den symbiotiske oprindelse af eukaryoterne. Nederst Posibacteria.
Ny!!: Cellemembran og Gram-positive bakterier · Se mere »
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Ny!!: Cellemembran og Grønkorn · Se mere »
Hormon
Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.
Ny!!: Cellemembran og Hormon · Se mere »
Hydrofil
Hydrofil bruges blandt andet indenfor kemi og betyder reelt set vandelskende.
Ny!!: Cellemembran og Hydrofil · Se mere »
Hydrofob
Hydrofob betyder vandskyende, vandafvisende.
Ny!!: Cellemembran og Hydrofob · Se mere »
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ny!!: Cellemembran og Ion · Se mere »
Ionkanal
Billedet viser et bånddiagram af en kaliumkanal i et membranlignende miljø. Dobbeltlipidlagets grænser er indikeret af den røde og den blå linje (beregnet). Fra OPM database. Ionkanaler er poreformede proteiner, der hjælper med at etablere og kontrollere den lille spændingsgradient over plasmamembran i alle levende celler ved at tillade gennemstrømningen af ioner i retning af, men aldrig imod,Campbel, Neil A.; Cain, Michael L.; Jackson, Robert B.; Minorsky, Peter V.; Mitchell, Lawrence G.; Reece, Jane B.; Urry, Lisa A.; Wasserman, Steven A. "The Cell", Biology (9. globale udgave), Pearson, USA, side 181.
Ny!!: Cellemembran og Ionkanal · Se mere »
Jens Christian Skou
Jens Christian Skou (født 8. oktober 1918 i Lemvig, død 28. maj 2018 i Risskov ved Aarhus) var en dansk fysiolog.
Ny!!: Cellemembran og Jens Christian Skou · Se mere »
Kolesterol
| Section8.
Ny!!: Cellemembran og Kolesterol · Se mere »
Kugle
Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.
Ny!!: Cellemembran og Kugle · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Cellemembran og Kuldioxid · Se mere »
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Ny!!: Cellemembran og Kulhydrat · Se mere »
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ny!!: Cellemembran og Latin · Se mere »
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Ny!!: Cellemembran og Lipid · Se mere »
Londonbinding
En Londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle), der opstår, når elektronfordelingen er ujævn.
Ny!!: Cellemembran og Londonbinding · Se mere »
Lumen
En lumen (symbol lm) er SI-enheden for lysstrøm.
Ny!!: Cellemembran og Lumen · Se mere »
Membrankappe
Sidste trin i opbygningen af den membrankappede viruspartikel, en. shedding eller budding De fleste virus har en membrankappe, også benævnt membranhylster, lipidkappe eller lipidhylster (en. envelope) som det ydre lag.
Ny!!: Cellemembran og Membrankappe · Se mere »
Membranprotein
Integrerede membranproteiner. A. Transmembran alfa-helixer, B. Beta-barrel, beta-tønde. Perifere membranproteiners interaktion med membranen. A+B. Forskellige typer af hydrofobe interaktioner, C. Forankring via fedtsyrekæde, D. Elektrostatisk interaktion. Aktiv transport af ioner. Membranproteiner er proteiner der er lokaliseret og fungerer i eller på biologiske membraner.
Ny!!: Cellemembran og Membranprotein · Se mere »
Mikrotubuli
Mikrotubuli (ental: mikrotubulus) er en af de væsentligste komponenter i cellens cytoskelet.
Ny!!: Cellemembran og Mikrotubuli · Se mere »
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. '''Mitokondrier''' 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler.
Ny!!: Cellemembran og Mitokondrie · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Cellemembran og Molekyle · Se mere »
Muskelcelle
Muskelceller i muskelfibre i muskel En muskelcelle er en lang og speciel form for celle, som alle muskler er opbygget af.
Ny!!: Cellemembran og Muskelcelle · Se mere »
Natrium-kalium-pumpen
Aktiv transport af ioner Molekylmodel af natrium-kalium-pumpen. Cellemembranens ydre side er vist med rødt, den indre side med blåt Natrium-kalium-pumpen (også kaldet Na+/K+-pumpen eller Na+/K+-ATPase) (EC-nummer) er et enzym, der findes i cellemembranen i de fleste af menneskekroppens celler.
Ny!!: Cellemembran og Natrium-kalium-pumpen · Se mere »
Neuron
En stiliseret neuron. Et neuron (fra græsk: sene, nerve), også kaldet en nervecelle, er en celletype i nervesystemet.
Ny!!: Cellemembran og Neuron · Se mere »
Neurotransmitter
Neurotransmittere eller signalstoffer er kemiske stoffer, som frigøres i synapser og overfører signalet fra en neuron til en anden neuron, til en muskelcelle eller til en kirtelcelle via for eksempel en receptor.
Ny!!: Cellemembran og Neurotransmitter · Se mere »
Nukleinsyre
Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.
Ny!!: Cellemembran og Nukleinsyre · Se mere »
Osmose
Eksempel på osmoseOsmose er vands diffusion gennem en semipermeabel membran som følge af forskellige koncentrationer af opløste stoffer eller partikler på de to sider af membranen.
Ny!!: Cellemembran og Osmose · Se mere »
Peptidoglycan
Peptidoglycan eller murein er en polymer, der består af sukkerstoffer og aminosyrer, der danner et ensartet lag uden om de ægte bakteriers plasmamembran.
Ny!!: Cellemembran og Peptidoglycan · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Cellemembran og PH · Se mere »
Pinocytose
Skitse af pinocytosen Skitse af den clathrin-medierede endocytose I cellebiologien er pinocytose (græsk: pinein- drikke og kytos- celle, på engelsk også fluid endocytosis/bulk-phase pinocytosis) en mekanisme, hvormed den ekstracellulære væske med sit indhold af små partikler, hormoner, neurotransmittere, andre proteiner, lipider osv.
Ny!!: Cellemembran og Pinocytose · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Cellemembran og Planter · Se mere »
Porin (protein)
Poriner er membranproteiner, der virker som kanaler for f.eks.
Ny!!: Cellemembran og Porin (protein) · Se mere »
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Ny!!: Cellemembran og Prokaryoter · Se mere »
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Ny!!: Cellemembran og Protein · Se mere »
Proteinbiosyntese
Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).
Ny!!: Cellemembran og Proteinbiosyntese · Se mere »
Røde blodlegemer
Menneskeblod i 1000 x forstørrelse. Et scanning elektronmikroskopisk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en blodplade eller trombocyt og til højre en leukocyt eller et hvidt blodlegeme Røde blodlegemer eller erytrocytter (af oldgræsk: ἐρυθρός (eruthrós, rød") og κύτος (kutos, "krukke")) er skiveformede, kerneløse celler med en diameter på ca.
Ny!!: Cellemembran og Røde blodlegemer · Se mere »
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
Ny!!: Cellemembran og Receptor · Se mere »
Sialinsyre
Sialinsyre er et generisk navn for N- eller O-substituterede derivater af neuraminsyre, et monosaccharid med ni kulstofatomer Sialinsyre anvendes også som navn på N-acetylneuramin.
Ny!!: Cellemembran og Sialinsyre · Se mere »
Signaltransduktion
Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Ved signaltransduktion forstås omdannelse af en type signal til en anden.
Ny!!: Cellemembran og Signaltransduktion · Se mere »
Smeltepunkt
Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.
Ny!!: Cellemembran og Smeltepunkt · Se mere »
Spike-protein
Illustration af SARS-CoV-2-virus. Dets spike-protein er de røde knopper på overfladen. HIVs Spike-protein, en trimer af dimeren gp120(gul)-gp41(orange) Spike-protein eller bare Spike (tidligere kaldt S-protein eller peplomer) er et glykoprotein der findes som fremspring på overfladen af mange virus specielt på HIV og coronavirus.
Ny!!: Cellemembran og Spike-protein · Se mere »
Sterol
Sterols kemiske struktur Cholesterol, det centrale steroid som precursor for andre steroider. Cholesterol er en sterol Steroler er en klasse organiske forbindelser som forekommer naturligt i både planter og dyr.
Ny!!: Cellemembran og Sterol · Se mere »
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Ny!!: Cellemembran og Svampe · Se mere »
Tarm (anatomi)
thumb Tarmen er en stor del af menneskets fordøjelsessystem.
Ny!!: Cellemembran og Tarm (anatomi) · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Cellemembran og Temperatur · Se mere »
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Ny!!: Cellemembran og Termodynamik · Se mere »
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Ny!!: Cellemembran og USA · Se mere »
Vakuole
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler. En vakuole er et stort depotområde i en celle, bestående af en invagination af cellemembranen.
Ny!!: Cellemembran og Vakuole · Se mere »
Væv (biologi)
Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.
Ny!!: Cellemembran og Væv (biologi) · Se mere »
Vesikel
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler. I cellebiologien er en vesikel en lille beholder eller blære i cellers cytoplasma, som adskilles fra cytosolvæsken af mindst ét dobbeltlipidlag.
Ny!!: Cellemembran og Vesikel · Se mere »
Omdirigeringer her:
Lipiddobbeltlag, Plasmalemma, Plasmamembran.
