Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Cellemembran

Indeks Cellemembran

Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.

82 relationer: Akson, Alifatisk forbindelse, Aminosyre, Antigen, Åndedrætssystem, Bakterier, Beta-barrel, Biologi, Celle (biologi), Cellesignalering, Cellevæg, Cis-trans-isomeri, Cylinder (geometri), Cytoplasma, Cytoskelet, Cytosol, Diffusion, Elektronmikroskop, Endoplasmatisk reticulum, Enzym, Epitel, Et al., Eukaryoter, Flydende krystal, Fosfatidylætanolamin, Fosfatidylinositol, Fosfatidylserin, Fosfolipid, G-protein-koblede receptorer, Gærsvamp, Gen, Glukose, Glycosylering, Glykoprotein, Golgiapparat, Gram-positive bakterier, Grønkorn, Hormon, Hydrofil, Hydrofob, Ion, Ionkanal, Jens Christian Skou, Kolesterol, Kugle, Kuldioxid, Kulhydrat, Latin, Lipid, Londonbinding, ..., Lumen, Membranprotein, Mikrotubuli, Mitokondrie, Molekyle, Muskelcelle, Natrium-kalium-pumpen, Neuron, Neurotransmitter, Nukleinsyre, Osmose, Peptidoglycan, PH, Pinocytose, Planter, Porin (protein), Prokaryoter, Protein, Proteinsyntese, Røde blodlegemer, Receptor, Sialinsyre, Smeltepunkt, Sterol, Svampe, Tarm (anatomi), Temperatur, Termodynamik, USA, Vakuole, Væv (biologi), Vesikel. Expand indeks (32 mere) »

Akson

Akson eller axon er den efferente del ("udgangen") af et neuron (hjernecelle).

Ny!!: Cellemembran og Akson · Se mere »

Alifatisk forbindelse

Alifatisk (af græsk ἄλειφατ- áleifat- "olie, fedt") er betegnelsen for de organisk kemiske forbindelser (kulbrinter), der indeholder kæder af kulstof-atomer.

Ny!!: Cellemembran og Alifatisk forbindelse · Se mere »

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en aminogruppe og carboxylsyregruppe.

Ny!!: Cellemembran og Aminosyre · Se mere »

Antigen

Illustration af hvordan antistoffer og antigener passer sammen. Antigener er en række af proteiner, kulhydrater og glykoproteiner der er knyttet til yderkanten af alle celler.

Ny!!: Cellemembran og Antigen · Se mere »

Åndedrætssystem

Åndedrætssystemet eller respirationssystemet udgøres af de organer, som bruges til at trække vejret med.

Ny!!: Cellemembran og Åndedrætssystem · Se mere »

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον (baktērion), lille stav) er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Ny!!: Cellemembran og Bakterier · Se mere »

Beta-barrel

porin specifik for sucrose fra bakterien ''Salmonella typhimurium'' set fra siden. Poriner er transportproteiner, der sørger for diffusion af mindre molekyler på tværs af membranen Det humane retinol-bindende protein (RBP), en typisk lipocalin med otte beta-tråde En beta-barrel er den almindelige betegnelse for en protein-struktur, på dansk en beta-tønde, der er et beta-sheet formet som en cylinder og som derved danner en lukket struktur, hvor den første beta-tråd er bundet til den sidste beta-tråd med hydrogenbindinger.

Ny!!: Cellemembran og Beta-barrel · Se mere »

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Ny!!: Cellemembran og Biologi · Se mere »

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Ny!!: Cellemembran og Celle (biologi) · Se mere »

Cellesignalering

Cellesignalering (kommunikation mellem celler) deles op i 2 hovedgrupper.

Ny!!: Cellemembran og Cellesignalering · Se mere »

Cellevæg

Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.

Ny!!: Cellemembran og Cellevæg · Se mere »

Cis-trans-isomeri

''cis''-but-2-en. ''trans''-but-2-en Cis-trans-isomerer, E-Z-isomeri eller geometriske isomerer er betegnelser der beskriver den rumlige struktur af visse kemiske forbindelser.

Ny!!: Cellemembran og Cis-trans-isomeri · Se mere »

Cylinder (geometri)

En ret cylinder En cylinder er et rumgeometrisk legeme med form som en tromle (en øldåse er eksempelvis en tilnærmet cylinder).

Ny!!: Cellemembran og Cylinder (geometri) · Se mere »

Cytoplasma

Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.

Ny!!: Cellemembran og Cytoplasma · Se mere »

Cytoskelet

Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.

Ny!!: Cellemembran og Cytoskelet · Se mere »

Cytosol

Cytosol er den væske der befinder sig inde i cellen, men uden for kernen og organellerne.

Ny!!: Cellemembran og Cytosol · Se mere »

Diffusion

Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.

Ny!!: Cellemembran og Diffusion · Se mere »

Elektronmikroskop

Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at "belyse" det præparat der skal studeres.

Ny!!: Cellemembran og Elektronmikroskop · Se mere »

Endoplasmatisk reticulum

Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.

Ny!!: Cellemembran og Endoplasmatisk reticulum · Se mere »

Enzym

PDB http://www.rcsb.org/pdb/explore/explore.do?structureId.

Ny!!: Cellemembran og Enzym · Se mere »

Epitel

Epitel er en gruppe højt specialiserede celler, der beklæder alle kroppens ydre og indre overflader; desuden dannes alle kroppens kirtler af epitel.

Ny!!: Cellemembran og Epitel · Se mere »

Et al.

Forkortelsen et al. for latin et alii (og andre, af alius anden) anvendes i videnskabelige tekster og litteraturlister, når antallet af forfattere til et refereret værk overstiger et vist antal, typisk to eller tre.

Ny!!: Cellemembran og Et al. · Se mere »

Eukaryoter

Eukaryoter (latin Eucaryota, fra græsk Eucarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvor cellerne indeholder en cellekerne – i modsætning til prokaryoter.

Ny!!: Cellemembran og Eukaryoter · Se mere »

Flydende krystal

Schlieren tekstur af flydende krystal nematisk fase. Flydende krystaller er et kemisk stof, som udviser en stoffase med egenskaber mellem konventionel flydende form (væske) og fast form (her krystal).

Ny!!: Cellemembran og Flydende krystal · Se mere »

Fosfatidylætanolamin

Strukturformlen for fosfatidylætanolamin. R1 og R2 angiver carbonkæder. Fosfatidylætanolaminer (forkortet PtdEtn eller PE) er en gruppe fosfolipider, der forekommer i biologiske membraner.

Ny!!: Cellemembran og Fosfatidylætanolamin · Se mere »

Fosfatidylinositol

Fosfatidylinositol (forkortet PtdIns eller PI) er en stor gruppe komplekse fosfolipider.

Ny!!: Cellemembran og Fosfatidylinositol · Se mere »

Fosfatidylserin

Fosfatidylserin (forkortet Ptd-L-Ser eller PS) er et fosfolipid indeholdende aminosyren serin.

Ny!!: Cellemembran og Fosfatidylserin · Se mere »

Fosfolipid

cellens indre. Ovenfor cellemembranen er udenfor cellen. Det venstre billede viser et simplificeret fosfolipid molekyle - og det højre billede viser nogle af molekylets indgående grundstoffers placering. Fosfolipider eller phospholipider er særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner.

Ny!!: Cellemembran og Fosfolipid · Se mere »

G-protein-koblede receptorer

Animeret model af membrandelen af en 7TM receptor, κ-Opioid-receptoren med en antagonist Krystalstrukturen af den ativerede beta-2 adrenerge receptor (rød) med G-proteiner: Gα (grøn), Gβ (cyan) og Gγ (gul) En 2-D tegning af en GPCR (perlekæden)i en cellemembran. Hver perle er en aminosyre. Tegning der viser hvordan binding af en ligand medfører ændringer i konformationen af GPCR, set både udefra og indefra Strukturen af de to cannabinoide receptorer CB1 and CB2 NMR struktur af bovin rhodopsin GPCR er beskrevet som den mest livsnødvendige gruppe proteiner.

Ny!!: Cellemembran og G-protein-koblede receptorer · Se mere »

Gærsvamp

Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.

Ny!!: Cellemembran og Gærsvamp · Se mere »

Gen

Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.

Ny!!: Cellemembran og Gen · Se mere »

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Ny!!: Cellemembran og Glukose · Se mere »

Glycosylering

Glykosylering eller glycosylering er et sammenfattende udtryk, der dækker den kemiske og biokemiske syntese af glykokonjugater, molekyler - ofte makromolekyler - der indeholder en kulhydratdel.

Ny!!: Cellemembran og Glycosylering · Se mere »

Glykoprotein

Glykoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke aminosyreenheder.

Ny!!: Cellemembran og Glykoprotein · Se mere »

Golgiapparat

250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.

Ny!!: Cellemembran og Golgiapparat · Se mere »

Gram-positive bakterier

Gram-positive bakterier er en klasse af bakterier, som er kendetegnet ved, at de, i modsætning til gram-positive bakterier, farves blå ved en gramfarvning.

Ny!!: Cellemembran og Gram-positive bakterier · Se mere »

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn/kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Ny!!: Cellemembran og Grønkorn · Se mere »

Hormon

Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer fra kirtler i kroppen.

Ny!!: Cellemembran og Hormon · Se mere »

Hydrofil

Hydrofil bruges blandt andet indenfor kemi og betyder reelt set vandelskende.

Ny!!: Cellemembran og Hydrofil · Se mere »

Hydrofob

Hydrofob betyder vandskyende, vandafvisende.

Ny!!: Cellemembran og Hydrofob · Se mere »

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Ny!!: Cellemembran og Ion · Se mere »

Ionkanal

Billedet viser et bånddiagram af en kaliumkanal i et membranlignende miljø. Dobbeltlipidlagets grænser er indikeret af den røde og den blå linje (beregnet). Fra OPM database. Ionkanaler er poreformede proteiner, der hjælper med at etablere og kontrollere den lille spændingsgradient over plasmamembran i alle levende celler ved at tillade gennemstrømningen af ioner i retning af, men aldrig imod,Campbel, Neil A.; Cain, Michael L.; Jackson, Robert B.; Minorsky, Peter V.; Mitchell, Lawrence G.; Reece, Jane B.; Urry, Lisa A.; Wasserman, Steven A. "The Cell", Biology (9. globale udgave), Pearson, USA, side 181.

Ny!!: Cellemembran og Ionkanal · Se mere »

Jens Christian Skou

Jens Christian Skou (født 8. oktober 1918 i Lemvig, død 28. maj 2018 i Risskov ved Aarhus) var en dansk fysiolog.

Ny!!: Cellemembran og Jens Christian Skou · Se mere »

Kolesterol

| Section8.

Ny!!: Cellemembran og Kolesterol · Se mere »

Kugle

Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.

Ny!!: Cellemembran og Kugle · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) består af molekyler, der hver især består af ét kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Ny!!: Cellemembran og Kuldioxid · Se mere »

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Ny!!: Cellemembran og Kulhydrat · Se mere »

Latin

Latin er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Ny!!: Cellemembran og Latin · Se mere »

Lipid

Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Ny!!: Cellemembran og Lipid · Se mere »

Londonbinding

En Londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle), der opstår, når elektronfordelingen er ujævn.

Ny!!: Cellemembran og Londonbinding · Se mere »

Lumen

En lumen (symbol lm) er SI-enheden for lysstrøm.

Ny!!: Cellemembran og Lumen · Se mere »

Membranprotein

Integrerede membranproteiner. A. Transmembran alfa-helixer, B. Beta-barrel, beta-tønde. Perifere membranproteiners interaktion med membranen. A+B. Forskellige typer af hydrofobe interaktioner, C. Forankring via fedtsyrekæde, D. Elektrostatisk interaktion. Aktiv transport af ioner. Membranproteiner er proteiner der er lokaliseret og fungerer i eller på biologiske membraner.

Ny!!: Cellemembran og Membranprotein · Se mere »

Mikrotubuli

Mikrotubuli (ental: mikrotubulus) er en af de væsentligste komponenter i cellens cytoskelet.

Ny!!: Cellemembran og Mikrotubuli · Se mere »

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. '''Mitokondrier''' 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler.

Ny!!: Cellemembran og Mitokondrie · Se mere »

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekyle, her en fosfoniumion. Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er den mindste stabile partikel af et grundstof eller en kemisk forbindelse som kan eksistere.

Ny!!: Cellemembran og Molekyle · Se mere »

Muskelcelle

En muskelcelle er en meget lang og speciel form for celle, som alle muskler er opbygget af.

Ny!!: Cellemembran og Muskelcelle · Se mere »

Natrium-kalium-pumpen

Aktiv transport af ioner. Natrium-kalium-pumpen (også kaldet Na+/K+-pumpen eller Na+/K+-ATPase) (EC-nummer) er et enzym, der findes i cellemembranen i de fleste af menneskekroppens celler.

Ny!!: Cellemembran og Natrium-kalium-pumpen · Se mere »

Neuron

En stiliseret neuron. Et neuron (Også kaldet en nervecelle. Græsk: sene, nerve) er en celletype i nervesystemet.

Ny!!: Cellemembran og Neuron · Se mere »

Neurotransmitter

Neurotransmittere eller signalstoffer er kemiske stoffer, som frigøres i synapser og overfører signalet fra en neuron til en anden neuron, til en muskelcelle eller til en kirtelcelle via for eksempel en receptor.

Ny!!: Cellemembran og Neurotransmitter · Se mere »

Nukleinsyre

Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.

Ny!!: Cellemembran og Nukleinsyre · Se mere »

Osmose

Eksempel på osmose Osmose er vands diffusion gennem en semipermeabel membran som følge af forskellige koncentrationer af opløste stoffer eller partikler på de to sider af membranen.

Ny!!: Cellemembran og Osmose · Se mere »

Peptidoglycan

Peptidoglycan eller murein er en polymer, der består af sukkerstoffer og aminosyrer, der danner et ensartet lag uden om de ægte bakteriers plasmamembran.

Ny!!: Cellemembran og Peptidoglycan · Se mere »

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af H+-ioner (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner", men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.

Ny!!: Cellemembran og PH · Se mere »

Pinocytose

Pinocytose (græsk: pinein- drikke og kytos- celle) er celler der optager vesikler (mikroskopiske væskebobler) indeholdende hormoner, neurotransmittere og andre proteiner eller lipider (fedtstoffer).

Ny!!: Cellemembran og Pinocytose · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Ny!!: Cellemembran og Planter · Se mere »

Porin (protein)

Poriner er membranproteiner, der virker som kanaler for f.eks.

Ny!!: Cellemembran og Porin (protein) · Se mere »

Prokaryoter

En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.

Ny!!: Cellemembran og Prokaryoter · Se mere »

Protein

Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler) der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Ny!!: Cellemembran og Protein · Se mere »

Proteinsyntese

Proteinsyntese er indenfor biokemien, navnet for de processer, hvormed proteiner bliver dannet ud fra aminosyrer.

Ny!!: Cellemembran og Proteinsyntese · Se mere »

Røde blodlegemer

Menneskeblod i 1000 x forstørrelse. Et scanning elektronmikroskopisk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en blodplade eller trombocyt og til højre en leukocyt eller et hvidt blodlegeme Røde blodlegemer eller erytrocytter (af oldgræsk: ἐρυθρός (eruthrós, rød") og κύτος (kutos, "krukke")) er skiveformede, kerneløse celler med en diameter på ca.

Ny!!: Cellemembran og Røde blodlegemer · Se mere »

Receptor

En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.

Ny!!: Cellemembran og Receptor · Se mere »

Sialinsyre

Sialinsyre er et generisk navn for N- eller O-substituterede derivater af neuraminsyre, et monosaccharid med ni kulstofatomer Sialinsyre anvendes også som navn på N-acetylneuramin.

Ny!!: Cellemembran og Sialinsyre · Se mere »

Smeltepunkt

Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.

Ny!!: Cellemembran og Smeltepunkt · Se mere »

Sterol

Sterols kemiske struktur Cholesterol, det centrale steroid som precursor for andre steroider. Cholesterol er en sterol Steroler er en klasse organiske forbindelser som forekommer naturligt i både planter og dyr.

Ny!!: Cellemembran og Sterol · Se mere »

Svampe

Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der både har træk fælles med dyr og planter, men er samlet i et selvstændigt rige.

Ny!!: Cellemembran og Svampe · Se mere »

Tarm (anatomi)

thumb Tarmen er en del af menneskets fordøjelsessystem.

Ny!!: Cellemembran og Tarm (anatomi) · Se mere »

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Ny!!: Cellemembran og Temperatur · Se mere »

Termodynamik

Termodynamik (Termo.

Ny!!: Cellemembran og Termodynamik · Se mere »

USA

Amerikas Forenede Stater (United States of America), på dansk normalt omtalt som USA, er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii. Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 320 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 stater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Ny!!: Cellemembran og USA · Se mere »

Vakuole

Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler. En vakuole er et stort depotområde i en celle, bestående af en invagination af cellemembranen.

Ny!!: Cellemembran og Vakuole · Se mere »

Væv (biologi)

Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Et væv er inden for biologi betegnelsen for den levende del af et dyr eller en plante.

Ny!!: Cellemembran og Væv (biologi) · Se mere »

Vesikel

Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler. I cellebiologien er en vesikel en lille beholder eller blære i cellers cytoplasma, som adskilles fra cytosolvæsken af mindst ét dobbeltlipidlag.

Ny!!: Cellemembran og Vesikel · Se mere »

Omdirigeringer her:

Plasmamembran.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »