Indholdsfortegnelse
43 relationer: Alanere, Alarik 1., Attila, Barbar, Donau, Føderalisme, Forbundsfællekrigen, Frankere, Fritigern, Gallia Narbonensis, Gallien, Grammatisk tal, Hispania, Italien, Julian (kejser), Latinske ord og vendinger, Lazio, Lov (jura), Marseille, Napoli, Odoaker, Res publica, Rhinen, Romerske republik, Romulus Augustus, Slaget ved Adrianopel (378), Statsborgerskab, Stilicho, Theodosius den Store, Traktat, Valens, Vandaler, Vestromerske rige, Visigoter, 358, 376, 382, 395, 406, 407, 451, 476, 90 f.Kr..
- Føderalisme
- Oldtidens folkeslag
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Alarik 1.
Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Barbar
Buste af en barbar, Akropolismuseet I nyere tid er ordet barbar (et græsk ord, græsk: βαρβαρος) brugt i overført betydning om en person, som er rå, vild, uciviliseret eller grusom, hjerteløs.
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Føderalisme
Federationer Føderalisme (af latin foedus, foedera, "forbund") er et organisationsprincip og en politisk filosofi.
Forbundsfællekrigen
Kort over den romerske konføderation i 100 f.v.t. inden udbruddet af Forbundsfællekrigen. De romerske besiddelser er makeret med grønt, de latinske besiddelser med mørkerødt og socii med lyserødt. Forbundsfællekrigen (91 f.Kr. – 88 f.Kr.) var en krig mellem Rom og dens overvejende latinske allierede byer mod et forbund af overvejende italiske byer, der har opsagt deres forbundspagt med Rom og i stedet har dannet en ny stat med navnet Italia (oskisk: Vitellu).
Se Foederatus og Forbundsfællekrigen
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Fritigern
Fritigern (latin: Fritigernus død cirka 380) var goter af tervinger-stammen.
Gallia Narbonensis
Provinsen ''Gallia Narbonensis'' i år 120 Gallia Narbonensis var en romersk provins i det moderne Provence, Frankrig.
Se Foederatus og Gallia Narbonensis
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.
Se Foederatus og Grammatisk tal
Hispania
Hispania under Augustus i 27 f.Kr. Hispania er en gammel latinsk betegnelse for den Iberiske Halvø (nuværende Spanien, Portugal, Gibraltar og Andorra).
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Foederatus og Julian (kejser)
Latinske ord og vendinger
På dansk vil der i nogle tilfælde blive benyttet ord og vendinger fra latin.
Se Foederatus og Latinske ord og vendinger
Lazio
Lazio (Latium) er en region i det centrale Italien.
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Marseille
Marseille er Frankrigs næststørste by.
Napoli
Napoli er den største by i Syditalien og hovedstad i regionen Campania.
Odoaker
Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.
Res publica
Res publica er en sætning på latin, som løst oversat kan betyde samfundsanliggende.
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Romerske republik
Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.
Se Foederatus og Romerske republik
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Se Foederatus og Romulus Augustus
Slaget ved Adrianopel (378)
Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.
Se Foederatus og Slaget ved Adrianopel (378)
Statsborgerskab
Statsborgerskab er et begreb i den internationale lovgivning, dvs.
Se Foederatus og Statsborgerskab
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Se Foederatus og Theodosius den Store
Traktat
Atlantpagten En traktat (af latin traktare.
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Foederatus og Vestromerske rige
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
358
---- Se også 358 (tal) ----.
376
---- Se også 376 (tal) ----.
382
---- Se også 382 (tal) ----.
395
----.
406
---- Se også 406 (tal) ----.
407
----.
451
---- Se også 451 (tal) ----.
476
----.
90 f.Kr.
----.
Se også
Føderalisme
- Andrew Duff
- Delstat
- Føderalisme
- Føderalt distrikt
- Føderation
- Foederatus
- Forbundsrepublik
- Johannes Althusius
- Konføderation
- Subsidiaritetsprincippet
Oldtidens folkeslag
- Arier
- Bagauder
- Det gamle Egypten
- Filistre (folkeslag)
- Foederatus
- Guancher
- Havfolkene
- Nubien
- Olmeker
- Saba
- Saracener
- Songhai-Imperiet
- Teotihuacán
Også kendt som Foederati.