Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Rettighed

Indeks Rettighed

Rettighed er et begreb indenfor retsvidenskaben.

Indholdsfortegnelse

  1. 42 relationer: Børnekonventionen, Begreb, Bill of Rights (1689), Canada, Civilsamfundet, Danmarks Riges Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Union, Den Franske Revolution, Det britiske parlament, Dyreret, Egalitarisme, Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, Etik, EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder, Europarådet, FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne, Folkeret, Forbud, Forenede Nationer, Forpligtelse, Frihed, Hierarki, Jens Elo Rytter, Legitimitet, Ligestilling, Lissabontraktaten, Lov (jura), Magna Carta, Menneskerettighederne, Modernitet, Monark, Naturlige rettigheder, Oplysningstiden, Pligt, Retsvidenskab, Sind, Statsborgerskab, Statsforfatningsret, Universalisme, USA's forfatning, 16. århundrede.

Børnekonventionen

#ff9911 Ikke underskrevet FN's Konvention om Barnets Rettigheder (populært kaldet Børnekonventionen) er en konvention udarbejdet af FN.

Se Rettighed og Børnekonventionen

Begreb

Begreb kommer af plattysk (begreb, begrip) og betyder "det, man har grebet om" (svarende til latin conceptus.

Se Rettighed og Begreb

Bill of Rights (1689)

Bill of Rights Bill of Rights (lov om rettigheder) var en række paragraffer, der skulle fastlægge det engelske parlamentets rettigheder over for den engelske konge.

Se Rettighed og Bill of Rights (1689)

Canada

Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.

Se Rettighed og Canada

Civilsamfundet

Civilsamfundet er i modsætning til staten og markedet den del af samfundet, der ligger uden for den formelle økonomi og det formelle politiske system.

Se Rettighed og Civilsamfundet

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.

Se Rettighed og Danmarks Riges Grundlov

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Lande der har tiltrådt konventionen. Konventionen gælder også for Grønland. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 blev vedtaget i Europarådet for at beskytte menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.

Se Rettighed og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.

Se Rettighed og Den Europæiske Union

Den Franske Revolution

Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.

Se Rettighed og Den Franske Revolution

Det britiske parlament

Parlamentsbygningen set fra London Eye. Det britiske parlament er den højeste lovgivende myndighed i Det forenede kongerige og de britiske oversøiske territorier.

Se Rettighed og Det britiske parlament

Dyreret

date.

Se Rettighed og Dyreret

Egalitarisme

Egalitarisme (fra fransk égal som betyde "lige" eller "på samme niveau") er troen på og en ideologi om at opnå alles lige økonomiske, sociale og politiske rettigheder.

Se Rettighed og Egalitarisme

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder

Fremstilling af Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen fra 1789. Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (fransk: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen, også kaldt Menneskerettighedserklæringen af 1789) blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26.

Se Rettighed og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Se Rettighed og Etik

EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastslår politiske, sociale og økonomiske rettigheder for borgere og beboere i Den Europæiske Union (EU) som en del af Lissabon-traktaten.

Se Rettighed og EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder

Europarådet

Europarådets medlemslande Europarådet er en international organisation, der består af 47 europæiske lande.

Se Rettighed og Europarådet

FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne

Eleanor Roosevelt med FN's erklæring om menneskerettighederne (1949) FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget af FN i 1948.

Se Rettighed og FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne

Folkeret

Den Internationale Domstol i Den Haag, der er organ for fortolkning af folkeretten.https://unric.org/da/den-internationale-domstol/ Den internationale domstol på unric.org/da Folkeretten er det retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem stater eller mellem en stat og internationale organisationer.

Se Rettighed og Folkeret

Forbud

Forbud beskriver et ikke-permanent indgreb mod en gruppe mennesker, der forbyder dem af foretage bestemte handlinger, befinde sig på udvalgte steder mm.

Se Rettighed og Forbud

Forenede Nationer

Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.

Se Rettighed og Forenede Nationer

Forpligtelse

Indgåelse af ægteskab er en forpligtelse, her illustreret ved ''En Tyrkisk Notar, Som Afslutter En Ægtepagt'' af Martinus Rørbye (1837). Forpligtelse er et begreb.

Se Rettighed og Forpligtelse

Frihed

Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.

Se Rettighed og Frihed

Hierarki

Russisk matrjosjkadukke med et indbygget hierarki, hvor de enkelte dele er afstemt hinanden. Et hierarki (græsk hieros hellig, arkho regel) er et system til at rangordne og organisere ting (i).

Se Rettighed og Hierarki

Jens Elo Rytter

Jens Elo Rytter (født 30. april 1968 i København) er en dansk professor i forfatningsret ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.

Se Rettighed og Jens Elo Rytter

Legitimitet

Legitimitet (fra latin legitimare) er grundlaget for den type politisk magt, Det bliver udøvet.

Se Rettighed og Legitimitet

Ligestilling

thumb Ligestilling mellem kønnene indebærer at mænd og kvinder har lige pligter, rettigheder og muligheder inden for alle væsentlige områder af livet.

Se Rettighed og Ligestilling

Lissabontraktaten

Valgplakater fra Frankrig, hvor vælgerne i lighed med vælgerne i Holland afviste forfatningstraktaten. Reformtraktaten skal afløse den. Lissabontraktaten er en folkeretlig overenskomst, som er indgået mellem 27 stater på et møde i Det Europæiske Råd i Lissabon den 13.

Se Rettighed og Lissabontraktaten

Lov (jura)

Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.

Se Rettighed og Lov (jura)

Magna Carta

Magna Carta i en version fra 1225 indgået af Henrik 3. af EnglandMagna Carta (latin for "stort brev") er en række engelske frihedsbreve fra 1215, som begrænser engelske monarkers magt (oprindelig Johan uden land).

Se Rettighed og Magna Carta

Menneskerettighederne

''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10.

Se Rettighed og Menneskerettighederne

Modernitet

Betegnelserne moderniteten eller det moderne bruges ofte til at karakterisere samfundene i Vesten som de udviklede sig efter oplysningen og den industrielle revolution fra slutningen af 1700-tallet.

Se Rettighed og Modernitet

Monark

Kong Charles 2. af England. En monark (af græsk monos 'ene', archein 'hersker') er overhovedet i et monarki.

Se Rettighed og Monark

Naturlige rettigheder

Naturlige rettigheder, også kaldet ideelle rettigheder eller umistelige rettigheder, er rettigheder, som ikke er betinget af love, skikke eller tro eller et bestemt samfund eller styreform.

Se Rettighed og Naturlige rettigheder

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.

Se Rettighed og Oplysningstiden

Pligt

Pligt er et religiøst, filosofisk og juridisk funderet begreb, som angiver handlinger, man er tvunget til at udføre, hvis man vil undgå straf eller anden form for ubehag.

Se Rettighed og Pligt

Retsvidenskab

Retsvidenskab er den videnskabelige disciplin, der beskæftiger sig med jura.

Se Rettighed og Retsvidenskab

Sind

Et frenologisk "oversigtskort" over hjernens funktionscentre, 1894. Sind refererer til de evner, der er ansvarlige for mentale fænomener.

Se Rettighed og Sind

Statsborgerskab

Statsborgerskab er et begreb i den internationale lovgivning, dvs.

Se Rettighed og Statsborgerskab

Statsforfatningsret

Grundlov (ofte kaldet Grundloven) anno 1849.https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1849-1915/det-nye-folkestyre/grundloven-1849/ Grundloven 1849 var Danmarks første frie forfatning på natmus.dk Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret eller grundlovsjura eller forfatningsjura) er den juridiske disciplin, der studerer en stats gældende forfatning, grundlov eller konstitution.

Se Rettighed og Statsforfatningsret

Universalisme

Universalisme betegner en række opfattelser, hvor alt eller alle omfattes.

Se Rettighed og Universalisme

USA's forfatning

USA's forfatning (Constitution of the United States of America) er de grundlæggende regler og love (grundlove), som fastsætter Amerikas Forenede Staters styreform og organisering.

Se Rettighed og USA's forfatning

16. århundrede

15. århundrede – 16.

Se Rettighed og 16. århundrede

Også kendt som Intellektuelle rettigheder, Politisk rettighed, Politiske rettigheder, Rettigheder, Rettighederne.