Indholdsfortegnelse
42 relationer: Børnekonventionen, Begreb, Bill of Rights (1689), Canada, Civilsamfundet, Danmarks Riges Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Union, Den Franske Revolution, Det britiske parlament, Dyreret, Egalitarisme, Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, Etik, EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder, Europarådet, FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne, Folkeret, Forbud, Forenede Nationer, Forpligtelse, Frihed, Hierarki, Jens Elo Rytter, Legitimitet, Ligestilling, Lissabontraktaten, Lov (jura), Magna Carta, Menneskerettighederne, Modernitet, Monark, Naturlige rettigheder, Oplysningstiden, Pligt, Retsvidenskab, Sind, Statsborgerskab, Statsforfatningsret, Universalisme, USA's forfatning, 16. århundrede.
Børnekonventionen
#ff9911 Ikke underskrevet FN's Konvention om Barnets Rettigheder (populært kaldet Børnekonventionen) er en konvention udarbejdet af FN.
Se Rettighed og Børnekonventionen
Begreb
Begreb kommer af plattysk (begreb, begrip) og betyder "det, man har grebet om" (svarende til latin conceptus.
Bill of Rights (1689)
Bill of Rights Bill of Rights (lov om rettigheder) var en række paragraffer, der skulle fastlægge det engelske parlamentets rettigheder over for den engelske konge.
Se Rettighed og Bill of Rights (1689)
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Civilsamfundet
Civilsamfundet er i modsætning til staten og markedet den del af samfundet, der ligger uden for den formelle økonomi og det formelle politiske system.
Se Rettighed og Civilsamfundet
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Rettighed og Danmarks Riges Grundlov
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Lande der har tiltrådt konventionen. Konventionen gælder også for Grønland. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 blev vedtaget i Europarådet for at beskytte menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.
Se Rettighed og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Se Rettighed og Den Europæiske Union
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Se Rettighed og Den Franske Revolution
Det britiske parlament
Parlamentsbygningen set fra London Eye. Det britiske parlament er den højeste lovgivende myndighed i Det forenede kongerige og de britiske oversøiske territorier.
Se Rettighed og Det britiske parlament
Dyreret
date.
Egalitarisme
Egalitarisme (fra fransk égal som betyde "lige" eller "på samme niveau") er troen på og en ideologi om at opnå alles lige økonomiske, sociale og politiske rettigheder.
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
Fremstilling af Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen fra 1789. Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (fransk: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen, også kaldt Menneskerettighedserklæringen af 1789) blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26.
Se Rettighed og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastslår politiske, sociale og økonomiske rettigheder for borgere og beboere i Den Europæiske Union (EU) som en del af Lissabon-traktaten.
Se Rettighed og EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder
Europarådet
Europarådets medlemslande Europarådet er en international organisation, der består af 47 europæiske lande.
FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne
Eleanor Roosevelt med FN's erklæring om menneskerettighederne (1949) FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget af FN i 1948.
Se Rettighed og FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne
Folkeret
Den Internationale Domstol i Den Haag, der er organ for fortolkning af folkeretten.https://unric.org/da/den-internationale-domstol/ Den internationale domstol på unric.org/da Folkeretten er det retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem stater eller mellem en stat og internationale organisationer.
Forbud
Forbud beskriver et ikke-permanent indgreb mod en gruppe mennesker, der forbyder dem af foretage bestemte handlinger, befinde sig på udvalgte steder mm.
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Se Rettighed og Forenede Nationer
Forpligtelse
Indgåelse af ægteskab er en forpligtelse, her illustreret ved ''En Tyrkisk Notar, Som Afslutter En Ægtepagt'' af Martinus Rørbye (1837). Forpligtelse er et begreb.
Frihed
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Hierarki
Russisk matrjosjkadukke med et indbygget hierarki, hvor de enkelte dele er afstemt hinanden. Et hierarki (græsk hieros hellig, arkho regel) er et system til at rangordne og organisere ting (i).
Jens Elo Rytter
Jens Elo Rytter (født 30. april 1968 i København) er en dansk professor i forfatningsret ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.
Se Rettighed og Jens Elo Rytter
Legitimitet
Legitimitet (fra latin legitimare) er grundlaget for den type politisk magt, Det bliver udøvet.
Ligestilling
thumb Ligestilling mellem kønnene indebærer at mænd og kvinder har lige pligter, rettigheder og muligheder inden for alle væsentlige områder af livet.
Lissabontraktaten
Valgplakater fra Frankrig, hvor vælgerne i lighed med vælgerne i Holland afviste forfatningstraktaten. Reformtraktaten skal afløse den. Lissabontraktaten er en folkeretlig overenskomst, som er indgået mellem 27 stater på et møde i Det Europæiske Råd i Lissabon den 13.
Se Rettighed og Lissabontraktaten
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Magna Carta
Magna Carta i en version fra 1225 indgået af Henrik 3. af EnglandMagna Carta (latin for "stort brev") er en række engelske frihedsbreve fra 1215, som begrænser engelske monarkers magt (oprindelig Johan uden land).
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10.
Se Rettighed og Menneskerettighederne
Modernitet
Betegnelserne moderniteten eller det moderne bruges ofte til at karakterisere samfundene i Vesten som de udviklede sig efter oplysningen og den industrielle revolution fra slutningen af 1700-tallet.
Monark
Kong Charles 2. af England. En monark (af græsk monos 'ene', archein 'hersker') er overhovedet i et monarki.
Naturlige rettigheder
Naturlige rettigheder, også kaldet ideelle rettigheder eller umistelige rettigheder, er rettigheder, som ikke er betinget af love, skikke eller tro eller et bestemt samfund eller styreform.
Se Rettighed og Naturlige rettigheder
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Rettighed og Oplysningstiden
Pligt
Pligt er et religiøst, filosofisk og juridisk funderet begreb, som angiver handlinger, man er tvunget til at udføre, hvis man vil undgå straf eller anden form for ubehag.
Retsvidenskab
Retsvidenskab er den videnskabelige disciplin, der beskæftiger sig med jura.
Sind
Et frenologisk "oversigtskort" over hjernens funktionscentre, 1894. Sind refererer til de evner, der er ansvarlige for mentale fænomener.
Statsborgerskab
Statsborgerskab er et begreb i den internationale lovgivning, dvs.
Se Rettighed og Statsborgerskab
Statsforfatningsret
Grundlov (ofte kaldet Grundloven) anno 1849.https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1849-1915/det-nye-folkestyre/grundloven-1849/ Grundloven 1849 var Danmarks første frie forfatning på natmus.dk Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret eller grundlovsjura eller forfatningsjura) er den juridiske disciplin, der studerer en stats gældende forfatning, grundlov eller konstitution.
Se Rettighed og Statsforfatningsret
Universalisme
Universalisme betegner en række opfattelser, hvor alt eller alle omfattes.
USA's forfatning
USA's forfatning (Constitution of the United States of America) er de grundlæggende regler og love (grundlove), som fastsætter Amerikas Forenede Staters styreform og organisering.
Se Rettighed og USA's forfatning
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Rettighed og 16. århundrede
Også kendt som Intellektuelle rettigheder, Politisk rettighed, Politiske rettigheder, Rettigheder, Rettighederne.