Indholdsfortegnelse
21 relationer: Biimplikation, Cauchyfølge, Euklidisk rum, Grænseværdi (matematik), Indre (matematik), Interval (matematik), Irrationale tal, Komplekse tal, Kontinuitet, Kvadratrod, Matematisk analyse, Mængde, Metrisk rum, Normeret vektorrum, Numerisk værdi, Primtal, Rationale tal, Reelle tal, Tællelig mængde, Tomme mængde, Topologisk rum.
- Metrisk geometri
- Topologi
Biimplikation
Biimplikation er en betegnelse i logik og matematik for et udsagn eller en funktion, der resulterer i værdien sand, når begge operander har samme sandhedsværdi.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Biimplikation
Cauchyfølge
En Cauchyfølge af punkter, (''x''''n''), er vist med blåt. Hvis rummet der indeholder følgen er ''fuldstændigt'', vil det indeholde følgens "destination"; med andre ord findes følgens grænseværdi.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Cauchyfølge
Euklidisk rum
Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Euklidisk rum
Grænseværdi (matematik)
Grænseværdi har været et centralt begreb i matematikken siden infinitesimalregningens opståen i slutningen af det 17.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Grænseværdi (matematik)
Indre (matematik)
Punktet ''x'' er et indre punkt i ''S'', da en åben kugle om punktet ligger helt inde i ''S''. Punktet ''y'' ligger på randen af ''S''. I matematikken består det indre af en mængde S af alle de elementer i S, som, intuitivt, "ikke ligger på randen af S".
Se Fuldstændigt metrisk rum og Indre (matematik)
Interval (matematik)
Et interval er i matematiske sammenhænge en delmængde bestående af samtlige reelle tal, der ligger mellem to givne tal, kaldet endepunkter.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Interval (matematik)
Irrationale tal
Irrationale tal Irrationale tal er i matematikken alle tal der er reelle, men ikke rationale.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Irrationale tal
Komplekse tal
Et komplekst tal z.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Komplekse tal
Kontinuitet
Kontinuitet er et begreb inden for matematik.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Kontinuitet
Kvadratrod
Kvadratrodsfunktionen i intervallet 0,9 Kvadratrødderne af et tal x er de tal t, som tilfredsstiller ligningen t2.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Kvadratrod
Matematisk analyse
Matematisk analyse er den del af matematikken, der beskæftiger sig med begreber som grænseværdi og konvergens.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Matematisk analyse
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Mængde
Metrisk rum
I matematikken er et metrisk rum en mængde, hvor der er defineret en afstand mellem elementer i mængden.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Metrisk rum
Normeret vektorrum
Et normeret vektorrum er i matematikken et reelt eller komplekst vektorrum udstyret med en norm.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Normeret vektorrum
Numerisk værdi
Grafen for numerisk-værdi-funktionen for de reelle tal. Det ses, at funktionen er kontinuert i hele \mathbbR, men ikke differentiabel i 0. Den numeriske værdi (undertiden også den absolutte værdi) af et tal forstås i matematikken som en værdi med ikke-negativt fortegn, svarende til en værdi i en given mængde, normalt de komplekse tals legeme eller en underring heraf.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Numerisk værdi
Primtal
Det højest kendte primtal efter år Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Primtal
Rationale tal
Inden for matematikken omfatter de rationale tal alle tal, der kan skrives på formen \frac hvor a er et heltal og b er et naturligt tal.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Rationale tal
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Reelle tal
Tællelig mængde
En tællelig mængde er en mængde, der har samme kardinalitet (dvs. i en vis forstand samme antal elementer) som en delmængde af de naturlige tal, eller ækvivalent: en mængde A er tællelig, hvis og kun hvis der findes en injektiv funktion fra A til de naturlige tal.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Tællelig mængde
Tomme mængde
Den tomme mængde er i matematik en mængde uden elementer - dens kardinalitet er nul.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Tomme mængde
Topologisk rum
Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.
Se Fuldstændigt metrisk rum og Topologisk rum
Se også
Metrisk geometri
- Cauchyfølge
- Fuldstændigt metrisk rum
- Kurve
- Trekantsuligheden
Topologi
- Cauchyfølge
- Fraktal
- Fuldstændigt metrisk rum
- Interval (matematik)
- Königsbergs syv broer
- Kugle
- Kurve
- Möbiusbånd
- Metrisk rum
- Sportopologi
- Topologi
Også kendt som Fuldstændigt rum.