Indholdsfortegnelse
15 relationer: Biimplikation, Delmængde, Euklidisk rum, Idempotent, Interval (matematik), Kategoriteori, Matematik, Mængde, Metrisk rum, Norm (matematik), Rationale tal, Reelle tal, Tomme mængde, Topologi, Topologisk rum.
Biimplikation
Biimplikation er en betegnelse i logik og matematik for et udsagn eller en funktion, der resulterer i værdien sand, når begge operander har samme sandhedsværdi.
Se Indre (matematik) og Biimplikation
Delmængde
Euler-diagram som viser, at ''A'' er en ægte delmængde af ''B'' Indenfor matematik, og specielt indenfor mængdelæren, er en mængde A en delmængde af en mængde B hvis A er "indeholdt" i B (hvis alle elementer af A også er elementer af B).
Se Indre (matematik) og Delmængde
Euklidisk rum
Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.
Se Indre (matematik) og Euklidisk rum
Idempotent
Begrebet idempotent bruges om en operation, som giver det samme resultat, uanset hvor mange gange den udføres.
Se Indre (matematik) og Idempotent
Interval (matematik)
Et interval er i matematiske sammenhænge en delmængde bestående af samtlige reelle tal, der ligger mellem to givne tal, kaldet endepunkter.
Se Indre (matematik) og Interval (matematik)
Kategoriteori
Kategoriteori er et område i matematikken, der omhandler det abstrakte studium af matematiske strukturer og relationer mellem dem.
Se Indre (matematik) og Kategoriteori
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Indre (matematik) og Matematik
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Se Indre (matematik) og Mængde
Metrisk rum
I matematikken er et metrisk rum en mængde, hvor der er defineret en afstand mellem elementer i mængden.
Se Indre (matematik) og Metrisk rum
Norm (matematik)
Begrebet norm er i matematikken en generalisering af det almindelige begreb længde.
Se Indre (matematik) og Norm (matematik)
Rationale tal
Inden for matematikken omfatter de rationale tal alle tal, der kan skrives på formen \frac hvor a er et heltal og b er et naturligt tal.
Se Indre (matematik) og Rationale tal
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Se Indre (matematik) og Reelle tal
Tomme mængde
Den tomme mængde er i matematik en mængde uden elementer - dens kardinalitet er nul.
Se Indre (matematik) og Tomme mængde
Topologi
Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.
Se Indre (matematik) og Topologi
Topologisk rum
Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.
Se Indre (matematik) og Topologisk rum
Også kendt som Indre (topologi), Indre punkt, Ydre (matematik).