Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Galnebær

Indeks Galnebær

Galnebær (Atropa bella-donna) er en 50-150 cm høj, meget giftig urt, der vokser i Danmark i strandkrat, grusgrave og nær bebyggelse.

Indholdsfortegnelse

  1. 60 relationer: Alkaloid, Art, Atropa, Atropin, Bøgeskov (plantesamfund), Bebyggelse, Bersærkergang, Blad (plantedel), Bladformer, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Calciumcarbonat, Carl von Linné, Christiern Pedersen, Danmark, Dækfrøede planter, Drue-hyld, Europa, Fjerbregne, Frugt, Gederams (art), Glat dueurt, Grusgrav, Hallucination, Hindbær, Hoste, Jord, Juli, Kaukasus, Kighoste, Kulturplante, Lever, Maramureș (distrikt), Mellemøsten, Miliegræs (art), Moirer, Natskyggefamilien, Natskyggeordenen, Nåleskov, Nordafrika, Olivenolie, Planter, Puls, Pupil, Rod (plantedel), Rom, Rumænien, Scopolamin, September, ... Expand indeks (10 mere) »

Alkaloid

Den kemiske struktur af codein kartoflens giftige alkaloid, solanin Den kemiske struktur af reserpin Den kemiske struktur af det psykedeliske alkaloid fra kaktus, meskalin Den kemiske struktur af koffein Alkaloider er en gruppe naturligt forekommende organiske stoffer, sekundære metabolitter, der ud over carbon og hydrogen indeholder nitrogen og produceres i mange organismer som bakterier, svampe, planter og dyr.

Se Galnebær og Alkaloid

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Galnebær og Art

Atropa

Slægten Atropa, Natskyggefamilien, er ganske lille.

Se Galnebær og Atropa

Atropin

Atropin er et alkaloid som bl.a. kan udvindes fra Galnebær (Atropa belladonna) og andre planter i Natskygge-familien (Solanaceae).

Se Galnebær og Atropin

Bøgeskov (plantesamfund)

Bøg i Gribskov Bøgeskov i efterårsdragt Bøgeskov er i Danmark en kendt og værdsat skovtype, som ligefrem har en vis national betydning.

Se Galnebær og Bøgeskov (plantesamfund)

Bebyggelse

Bebyggelse En bebyggelse er en samling af bygninger inden for et nærmere bestemt geografisk område.

Se Galnebær og Bebyggelse

Bersærkergang

livagtig genopførelse af bersærkergang. Bersærkergang er kendt fra vikingetiden og er betegnelsen for en tilstand, hvorunder en kriger (en bersærker) angriber sanseløst og vildt.

Se Galnebær og Bersærkergang

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Galnebær og Blad (plantedel)

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Se Galnebær og Bladformer

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Galnebær og Bladstilling

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Galnebær og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Galnebær og Blomstring (botanik)

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Se Galnebær og Calciumcarbonat

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Galnebær og Carl von Linné

Christiern Pedersen

Titelsiden til ''Gesta Danorum'', 1514 Christiern Pedersen (født ca. 1480 i Hillerød, død 16. januar 1554 i Helsinge) var en dansk teolog, forfatter, bogtrykker og oversætter.

Se Galnebær og Christiern Pedersen

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Galnebær og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Galnebær og Dækfrøede planter

Drue-hyld

Druehyld (Sambucus racemosa), også skrevet Drue-Hyld, er en stor busk, der ligner alm. hyld, men har røde frugter, der sidder i en kegleformet stand.

Se Galnebær og Drue-hyld

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Galnebær og Europa

Fjerbregne

Fjerbregne (Athyrium filix-femina) er en 30-100 cm høj bregne, der er ret almindelig i Danmark, hvor den vokser på fugtig og våd muldbund, bl.a. sø- og åbredder, skovmoser, grøfter o.a.

Se Galnebær og Fjerbregne

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Galnebær og Frugt

Gederams (art)

Gederams (Chamaenerion angustifolium) er en 40-150 centimeter høj urt, der vokser i skovlysninger, klithede og omkring bebyggelse.

Se Galnebær og Gederams (art)

Glat dueurt

Glat dueurt (Epilobium montanum) er en 30-50 cm høj urt, der vokser i løvskove og på agerjord.

Se Galnebær og Glat dueurt

Grusgrav

Kridtbrud som Stevns kridtbrud ved Stevns klint kan efterlade store ar i landskabet Grusgraven nær Kongensbro, Ans, Silkeborg Kommune i aftensol. Grusgraven drives af BG Stone, Kongensbro. En grusgrav er et område, hvor der findes store mængder grus og sten tæt på jordens overflade.

Se Galnebær og Grusgrav

Hallucination

En hallucination er en sanseoplevelse, der opstår uden en tilsvarende påvirkning af vores sanseorganer.

Se Galnebær og Hallucination

Hindbær

Hindbær (Rubus idaeus), undertiden kaldet almindelig hindbær, er en halvbusk med oprette 100-150 cm høje skud, der vokser i lyse skove og skovrydninger.

Se Galnebær og Hindbær

Hoste

En dreng hoster som følge af kighoste Hoste er en refleks, som kroppen bruger for at fjerne fremmede genstande fra luftvejene.

Se Galnebær og Hoste

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Galnebær og Jord

Juli

Juli er årets syvende måned.

Se Galnebær og Juli

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Se Galnebær og Kaukasus

Kighoste

Kighoste er en meget smitsom sygdom, der forårsages af bakterien Bordetella pertussis.

Se Galnebær og Kighoste

Kulturplante

Almindelig Byg er gennem tiderne blevet forædlet til menneskelige formål. Kulturplanter er planter, som gennem dyrkning og forædling (domesticering) er gjort mere egnede til menneskelige formål.

Se Galnebær og Kulturplante

Lever

Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.

Se Galnebær og Lever

Maramureș (distrikt)

Panorama fra Maramureș Maramureș er et distrikt i Transsylvanien (rumænsk Transilvania) i Rumænien med 510.110 (2002) indbyggere.

Se Galnebær og Maramureș (distrikt)

Mellemøsten

Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.

Se Galnebær og Mellemøsten

Miliegræs (art)

Miliegræs (Milium effusum) eller undertiden kaldet almindelig miliegræs er et 50-150 cm højt græs, der vokser på muldbund i løvskove.

Se Galnebær og Miliegræs (art)

Moirer

De tre skæbnegudinder repræsenterer døden, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). Moirer er betegnelsen for de tre skæbnegudinder fra græsk mytologi; Klotho (den spindende), Lachesis (som giver mennesket hans lod) og Atropos (den uafvendelige), som spinder, udmåler og klipper i menneskenes livstråd.

Se Galnebær og Moirer

Natskyggefamilien

Natskyggefamilien (Solanaceae) er en familie af tokimbladede urter, hvoraf mange er giftige.

Se Galnebær og Natskyggefamilien

Natskyggeordenen

Natskyggeordenen (Solanales) er en orden af dækfrøede planter.

Se Galnebær og Natskyggeordenen

Nåleskov

Typisk nåleskov Nåleskov er en skov bestående af nåletræer.

Se Galnebær og Nåleskov

Nordafrika

Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.

Se Galnebær og Nordafrika

Olivenolie

Olivenolie og grønne og sorte oliven. Olivenolie er en vegetabilsk olie, som er udvundet fra frugten fra oliventræet (Olea europea sativa), der stammer fra Middelhavsområdet.

Se Galnebær og Olivenolie

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Galnebær og Planter

Puls

thumb Manuel pulstælling over pulsåren i håndleddet, ''a. radialis''. Ekkokardiografisk visning af et hjerte, der slår med en puls på 76. Billedet ses fra bunden af hjertet (''apex cordis'') op mod forkamrene (''atrierne'').

Se Galnebær og Puls

Pupil

Høg. (Den sorte ring i midten af øjet) Pupil er navnet på det runde hul i øjets regnbuehinde.

Se Galnebær og Pupil

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Galnebær og Rod (plantedel)

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Galnebær og Rom

Rumænien

Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.

Se Galnebær og Rumænien

Scopolamin

Scopolamins strukturformel Molekylmodel Scopolamin er et alkaloid, en nitrogenholdig organisk kemisk forbindelse og har sit navn efter planten, hvor den findes, Hyoscyamus niger eller bulmeurt.

Se Galnebær og Scopolamin

September

September er årets niende måned.

Se Galnebær og September

Skovlysning

En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.

Se Galnebær og Skovlysning

Slimhinde

Tværsnit af tarmens slimhinde. En slimhinde er en biologisk membran, der beklæder de forskellige hulrum i kroppen og dækker overfladerne på de indre organer.

Se Galnebær og Slimhinde

Sommerhyld

Sommerhyld (Sambucus ebulus), også skrevet Sommer-Hyld, er en flerårig, urteagtig plante, der i Danmark vokser meget sjældent på affaldspladser.

Se Galnebær og Sommerhyld

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Galnebær og Stængel

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Galnebær og Tokimbladede

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Galnebær og Urt

Vikinger

Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.

Se Galnebær og Vikinger

1533

---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1533 (tal).

Se Galnebær og 1533

1557

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1557 (tal).

Se Galnebær og 1557

20. århundrede

19. århundrede – 20.

Se Galnebær og 20. århundrede

Også kendt som Atropa bella-donna, Atropa belladonna, Deadly nightshade, Galnebær (Atropa bella-donna), Galnebær (Atropa belladonna).

, Skovlysning, Slimhinde, Sommerhyld, Stængel, Tokimbladede, Urt, Vikinger, 1533, 1557, 20. århundrede.