Indholdsfortegnelse
35 relationer: Albedo, Atmosfære (himmellegeme), Bølgelængde, BBC News, Brint, Drivhuseffekt, Exoplanet, Gammastråling, Ganymedes (måne), Gliese 581 c, Gliese 581 e, Infrarød stråling, Jorden, Kelvin, Klippeplanet, Livszone, Luminositet, Lysår, Masse (fysik), Nanometer, Neptun (planet), Parsec, Planet, Radioteleskop, Rød dværg, Scientific American, Solen, Solplet, Spektralklasse, Stjernebillede, The Astrophysical Journal, Udenjordisk liv, Ukraine, Vægten, Venus (planet).
Albedo
Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Gliese 581 og Atmosfære (himmellegeme)
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
BBC News
BBC News and Current Affairs er en afdeling af BBC som har ansvaret for selskabets produktion af nyheder til radio, tv og Internettet, som henvender sig til Storbritannien såvel som andre BBC-regioner og BBC's internationale kanaler.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Se Gliese 581 og Drivhuseffekt
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Gliese 581 og Gammastråling
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Gliese 581 og Ganymedes (måne)
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Gliese 581 e
Gliese 581 e er en exoplanet der kredser om den røde dværgstjerne, Gliese 581, som er ca.
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Se Gliese 581 og Infrarød stråling
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Livszone
Livszone er et udtryk, der mest bruges i geografien sideløbende med klimazone og plantebælte.
Luminositet
Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Gliese 581 og Masse (fysik)
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Gliese 581 og Neptun (planet)
Parsec
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Radioteleskop
Parkes observatory, Australien Ooty radioteleskopet, Indien Jordens atmosfæres transmittans, dvs gennemskinnelighed for elektromagnetiske bølger Very Large Array i New Mexico, United States Et radioteleskop er en specialiseret radioantenne, der anvendes til at modtage radiobølger fra astronomiske radiokilder.
Se Gliese 581 og Radioteleskop
Rød dværg
url-status.
Scientific American
Den første udgave af ''Scientific American'' fra 1845. Scientific American er et amerikansk tidsskrift indenfor det naturvidenskabelige område.
Se Gliese 581 og Scientific American
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solplet
Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Se Gliese 581 og Spektralklasse
Stjernebillede
''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).
Se Gliese 581 og Stjernebillede
The Astrophysical Journal
The Astrophysical Journal, ofte forkortet ApJ (udtalt "ap jay"), er et fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift inden for emnerne astrofysik og astronomi, grundlagt i 1895 af de amerikanske astronomer George Ellery Hale og James Edward Keeler.
Se Gliese 581 og The Astrophysical Journal
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Se Gliese 581 og Udenjordisk liv
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Vægten
Vægten (Libra) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Gliese 581 og Venus (planet)