Indholdsfortegnelse
62 relationer: Aggregattilstand, Aleksander Wolszczan, Asteroide, Asteroidebælte, Astronom, Astronomisk enhed, Bølgelængde, Bjerg, Brint, Bunden rotation, Carbon, Ceres (dværgplanet), Chile, Den beboelige zone, Diameter, Dværgplanet, Europa (måne), European Southern Observatory, Exoplanet, Gaskæmpe, Gliese 581, Gliese 581 c, Gliese 581 g, Helium, Hydrosfære, Io (måne), Jern, Jorden, Kappe (geologi), Kelvin, Kikkert, Kløft, Komet, Livszone, Lysår, Mars (planet), Masse (fysik), Massefylde, Månen, Merkur (planet), Nedslagskrater, OGLE-2005-BLG-390Lb, Planet, Pluto (dværgplanet), Pulsar, Radiobølger, Rød dværg, Silicium, Silikat, Skorpionen, ... Expand indeks (12 mere) »
Aggregattilstand
Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.
Se Klippeplanet og Aggregattilstand
Aleksander Wolszczan
Alexander Wolszczan (født 29. april 1946 i Szczecinek i Polen) er astronom og opdagede i 1990 planeterne, der kredser om pulsaren PSR B1257+12.
Se Klippeplanet og Aleksander Wolszczan
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Asteroidebælte
Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Se Klippeplanet og Asteroidebælte
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Astronomisk enhed
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Se Klippeplanet og Astronomisk enhed
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Se Klippeplanet og Bølgelængde
Bjerg
Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Se Klippeplanet og Bunden rotation
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ceres (dværgplanet)
Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.
Se Klippeplanet og Ceres (dværgplanet)
Chile
Kort over Chile Chile, officielt Republikken Chile (spansk: República de Chile), er et land i Sydamerika.
Den beboelige zone
Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.
Se Klippeplanet og Den beboelige zone
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Se Klippeplanet og Dværgplanet
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Se Klippeplanet og Europa (måne)
European Southern Observatory
Astronomer ved ESO målretter en undersøgelse af Mælkevejens centrum ved hjælp af en LASER. European Southern Observatory bedre kendt under forkortelsen ESO, er et samarbejde mellem 11 europæiske lande om drift af et astronomisk observatorium.
Se Klippeplanet og European Southern Observatory
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Gaskæmpe
Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.
Gliese 581
Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Se Klippeplanet og Gliese 581 c
Gliese 581 g
Sammenligning med Jordens kredsløb i Solsystemet og "Gliese 581 g"s kredsløb om dværgstjernen "Gliese 581" Gliese 581 g var tidligere en formodet planet i kredsløb om stjernen Gliese 581, der befinder sig 20,5 lysår fra Jorden i stjernebilledet Vægten.
Se Klippeplanet og Gliese 581 g
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Se Klippeplanet og Kappe (geologi)
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Kløft
Gorges du Tarn – en kløft i Frankrig. En kløft eller en slugt er defineret som en dyb sprække, en aflang fordybning eller en sænkning, som er åben i den ene ende.
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Livszone
Livszone er et udtryk, der mest bruges i geografien sideløbende med klimazone og plantebælte.
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Klippeplanet og Mars (planet)
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Klippeplanet og Masse (fysik)
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Klippeplanet og Merkur (planet)
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Se Klippeplanet og Nedslagskrater
OGLE-2005-BLG-390Lb
OGLE-2005-BLG-390Lb er en extrasolar planet også kaldet en exoplanet, der kredser om stjernen OGLE-2005-BLG-390L i stjernebilledet Skorpionen på den nordlige himmelkugle ca.
Se Klippeplanet og OGLE-2005-BLG-390Lb
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Klippeplanet og Pluto (dværgplanet)
Pulsar
Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.
Radiobølger
elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.
Se Klippeplanet og Radiobølger
Rød dværg
url-status.
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Skorpionen
Skorpionen (Scorpius) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Klippeplanet og Solsystemet
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Se Klippeplanet og Solsystemets dannelse og udvikling
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjernebillede
''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).
Se Klippeplanet og Stjernebillede
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Klippeplanet og Stjernenukleosyntese
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vandverden
Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Klippeplanet og Venus (planet)
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
(2) Pallas
(2) Pallas er en asteroide, som befinder sig i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
Også kendt som Jordplanet, Stenplanet, Terrestrisk planet.