Indholdsfortegnelse
106 relationer: Afrika, Afrikanske plade, Alfred Wegener, Alperne, Antarktis, Art, Atlanterhavet, Økoregion, Økozone, Ørken, Østasien, Ækvator, Biodiversitet, Biosfære, Biotop, Bjergkæde, Bosporus, Breddekreds, Brint, Busksteppe, Cirkumpolar, Døgnrytme, Den Eurasiske Kontinentalplade, Den Nordamerikanske Kontinentalplade, Det Indiske Ocean, Det Sydlige Ishav, Ellipse (geometri), Energi, Entropi, Eurasien, Europa, Evolution (biologi), Ferskvand, Flora (botanik), Gaia-hypotese, Generalist, Geografi, Gibraltar, Golfstrømmen, Gondwanaland, Granit, Indien, Indo-Australske Plade, Is, Island, Istid, Jævndøgn, Jura (geologi), Kappe, Klima, ... Expand indeks (56 mere) »
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Afrikanske plade
border.
Se Global økologi og Afrikanske plade
Alfred Wegener
Alfred Lothar Wegener (født 1. november 1880 i Berlin, død 1. november 1930 i Grønland) var en tysk polarforsker og geolog, som er særlig kendt for sin teori om kontinentaldriften, som han fremsatte i 1912.
Se Global økologi og Alfred Wegener
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Se Global økologi og Antarktis
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Se Global økologi og Atlanterhavet
Økoregion
Placeringen af økoregionerne i Amazonregnskoven. Den gule linje indrammer de økoregioner, der er foreslået af WWF. En økoregion (økologisk region), ofte betegnet som bioregion, er et økologisk og geografisk defineret område, som er mindre end en økozone og større end et økosystem.
Se Global økologi og Økoregion
Økozone
Biosfæren kan opdeles i økozoner, der er klart afgrænsede, og som stort set følger kontinenternes grænser.
Ørken
Ørken i Marokko Atacamaørkenen i Chile Ørken Sinai I geografi er en ørken en landskabsform eller en region hvor der falder meget lidt nedbør.
Østasien
Østasien som her defineret er vist i mørkegrønt. En bredere definition, der medtager Nordøstasien er vist med lysegrønt. Østasien er det geografiske område, der klimatisk er bestemt af den ikke-tropiske monsunregn.
Ækvator
Vendekredse og ækvator Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol.
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.
Se Global økologi og Biodiversitet
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Bjergkæde
Andeskæden ved positionen 70° vest, 35° syd. Fotograferet fra en NASA-satellit. En bjergkæde (også kaldet cordillera, sierra eller serra) er en gruppe af bjerge (ofte aflang), der normalt er forårsaget af pladetektoniske fænomener.
Se Global økologi og Bjergkæde
Bosporus
Bosporus Bosporus (tyrkisk İstanbul Boğazı) er det stræde, som skiller Europa og Lilleasien fra hinanden.
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Se Global økologi og Breddekreds
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Busksteppe
Busksteppe er en landskabstype, som findes i de subtropiske og tempererede klimabælter.
Se Global økologi og Busksteppe
Cirkumpolar
Cirkumpolar er et begreb, der grundlæggende betyder at noget går eller findes "rundt om polen".
Se Global økologi og Cirkumpolar
Døgnrytme
Døgnrytmer er de processer hos levende organismer, der gentager sig med en regelmæssighed af cirka et døgn.
Se Global økologi og Døgnrytme
Den Eurasiske Kontinentalplade
Den Eurasiske Plade er en tektonisk plade, der ligger under Europa og store dele af Asien (undtaget er Indien, Arabien og det østlige Sibirien).
Se Global økologi og Den Eurasiske Kontinentalplade
Den Nordamerikanske Kontinentalplade
border.
Se Global økologi og Den Nordamerikanske Kontinentalplade
Det Indiske Ocean
Det Indiske Ocean Det Indiske Ocean er det tredjestørste havområde på Jorden og regnes for et af verdenshavene.
Se Global økologi og Det Indiske Ocean
Det Sydlige Ishav
Southern Ocean Det Sydlige Ishav (eller Sydhavet) er havet omkring Antarktis.
Se Global økologi og Det Sydlige Ishav
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Global økologi og Ellipse (geometri)
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Entropi
Spontan forøgelse af uorden - En irreversibel proces, hvis ikke der tilføres energi. Entropi er et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system.
Eurasien
Eurasien Eurasien er betegnelsen på den sammenhængende landmasse Asien og Europa, som dominerer den østlige og nordlige halvklode og kan anses være et superkontinent, en del af superkontinentet Afrika-Eurasien.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Global økologi og Evolution (biologi)
Ferskvand
Ferskvand er fx vand i vandløb, indsøer og grundvand med mindre end 0,05% salt.
Se Global økologi og Ferskvand
Flora (botanik)
Flora, blomsterverdenens gudinde - Mindesmærket i Szczecin, Polen Flora (af latin Flora), er et botanisk begreb, der dækker den samlede mængde plantearter, der lever, har levet eller kan leve inden for et bestemt område.
Se Global økologi og Flora (botanik)
Gaia-hypotese
James Lovelocks Gaia-hypotese er, at Jordens levende organismer regulerer biosfæredelen, så den bliver ved med at være beboelig for organismerne selv.
Se Global økologi og Gaia-hypotese
Generalist
Generalist er en person med uddannelse, der har givet et overordnet kendskab til mange emner, modsat en specialist, som har indgående kendskab til ét emne.
Se Global økologi og Generalist
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Gibraltar
Gibraltar (fra Djebel al-Tarik, arabisk for 'Tariks klippe') er et britisk oversøisk territorium på sydkysten af den Iberiske Halvø.
Se Global økologi og Gibraltar
Golfstrømmen
Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm Golfstrømmen er en varm, kraftig og hurtig havstrøm, som fører vand fra Den Mexicanske Golf gennem Floridastrædet og ud i Atlanterhavet i nord-nordøstlig retning.
Se Global økologi og Golfstrømmen
Gondwanaland
En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Gondwanaland ses mod syd. Det sydlige superkontinent Gondwanaland omfattede det meste af de landmasser der i dag udgør kontinenterne på den sydlige halvkugle, deriblandt Antarktis, Sydamerika, Afrika, Madagaskar, Indien, Australien, Ny Guinea og New Zealand.
Se Global økologi og Gondwanaland
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Indien
Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.
Indo-Australske Plade
Den Indo-Australske Plade er et overordnet navn for to tektoniske plader: Den Australske Plade og den Indiske Plade.
Se Global økologi og Indo-Australske Plade
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Jævndøgn
Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Se Global økologi og Jura (geologi)
Kappe
En kappe er et overtøj for kvinder og mænd.
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Klima- og plantebælter
Kort over klima- og plantebælter Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden.
Se Global økologi og Klima- og plantebælter
Korsika
Korsika (la Corse, Corsica) er en ø i Middelhavet.
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Global økologi og Kridt (geologisk periode)
Labradorstrømmen
Labradorstrømmen er lyseblå på kortet. Labradorstrømmen er en kold havstrøm i den nordlige del af Atlanterhavet som strømmer fra Ishavet sydover langs Labradorkysten, passerer rundt Newfoundland og fortsætter mod syd langs østkysten af Nova Scotia.
Se Global økologi og Labradorstrømmen
Laurasien
Laurasien ses mod nord. Laurasien var et superkontinent, der bestod af de senere kontinenter Nordamerika og Eurasien (dvs. landmassen der udgør Europa og Asien).
Se Global økologi og Laurasien
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Madagaskar
Republikken Madagaskar er en østat i det Indiske Ocean beliggende 400 kilometer fra Mozambique på Afrikas østkyst.
Se Global økologi og Madagaskar
Magma
Hawaii. Lava er magma kommet op på jordoverfladen. Magma (~ grød); smeltet eller delvis smeltet klippemateriale i jordens indre.
Maki (plantesamfund)
Markus Schweiss. Maki (italiensk og korsikansk: macchia, kroatisk: makija, fransk maquis) er en buskbevoksning, der består af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer, og som opstår i de egne af kloden, hvor der er subtropisk vinterregnsklima.
Se Global økologi og Maki (plantesamfund)
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Global økologi og Masse (fysik)
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Global økologi og Middelhavet
Million
En million (forkortes mio.) er tallet for tusind tusinder.
Namibia
Namibia er et land, der ligger i den sydligste del af Afrika.
Nåleskov
Typisk nåleskov Nåleskov er en skov bestående af nåletræer.
New Zealand
Udsigt over bakker med græssende får på New Zealands nordø Mount Cook med den turkisblå Lake Tekapo i forgrunden New Zealand New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den Hollandske provins Zeeland.
Se Global økologi og New Zealand
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Se Global økologi og Niche (økologi)
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Global økologi og Nordamerika
Nordpolen
uopnåelige (4) nordpol Arktis, med nordpolen i midten Midlertidig station på den geografiske nordpol, april 1990. Istryksryg i baggrunden Nordpolen er navnet på den geografiske nordpol, som ligger på 90 grader nordlig bredde, og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.
Se Global økologi og Nordpolen
Ny Kaledonien
Ny Kaledonien (fr. Nouvelle-Calédonie) er Frankrigs største oversøiske territorium.
Se Global økologi og Ny Kaledonien
Oligocæn
''Hoplophoneus'' skelet ''Arsinoitherium zitteli'' skelet Oligocæn (olīgos for ringe i antal og kainos for ny; lidt ny) dækker tidsperioden fra 33,9 til 23,0 millioner år siden.
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Pangæa
Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.
Panthalassa
Det blå ocean, som omgiver Pangæa er Panthalassa. Panthalassa (en neologisme, sammensat af græsk πᾶν pan.
Se Global økologi og Panthalassa
Perihelium
Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.
Se Global økologi og Perihelium
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Global økologi og Pladetektonik
Pol (geografisk)
En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter (nord- og sydpolen).
Se Global økologi og Pol (geografisk)
Polarkreds
Midnatssol ved Tromsø. Den nordlige og den sydlige polarkreds. Kort over den nordlige polarcikel. Kort over den sydlge polarcikel. De to polarkredse er betegnelsen for de to breddekredse (nordlige polarcirkel og sydlige polarcirkel), der danner grænsen for fænomenet midnatssol.
Se Global økologi og Polarkreds
Population
Population (af latin: populus (folk)) er det samlede antal individer af en bestemt art, som lever inden for et afgrænset område.
Se Global økologi og Population
Refugium (økologi)
Hjertebladet El er en kulde- og fugtelskende plante, som har fundet sig et refugium nær Korsikas højeste bjerg, Monte Cintu. Et økologisk refugium er et tilflugtssted for dyr og planter, som giver dem levevilkår, der afviger fra omgivelsernes, eller som tidligere har været afvigende fra omgivelserne.
Se Global økologi og Refugium (økologi)
Regn
Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.
Regnskov
Regnskov på Fatu Hiva, Marquesas Øerne Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn.
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Sahara
Et sammensat satellitbilede af Sahara-ørkenen. Sahara er en ørken i Afrika.
Savanne
Verdens savanne-klimazoner (gulbrune). Savanne i Venezuela En savanne er en tropisk græsslette med spredte, ofte tornede eller giftige træer.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solhverv
Årstider.'''N''' er nord for ækvator (fx Danmark).'''S''' er syd for ækvator. Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv.
Solplet
Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.
Sommer
Badestrand. Sommer er den del af året, hvor den nordlige (henholdsvis den sydlige) halvkugle vender i retning mod solen.
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Se Global økologi og Sortehavet
Spektrum
Spektrum kan betyde flere ting.
Steppe
Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.
Stillehavet
200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Se Global økologi og Stillehavet
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Se Global økologi og Stofkredsløb
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Sumpcypres
Sumpcypres (Taxodium) er en lille planteslægt, der består af tre arter fra det sydlige USA og fra Mexico.
Se Global økologi og Sumpcypres
Superkontinent
Animation af Pangæas opløsning Et superkontinent er en landmasse, der indeholder mere end ét kontinent.
Se Global økologi og Superkontinent
Sydamerika
Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.
Se Global økologi og Sydamerika
Tajga
Billedet viser en rekonstrueret skov fra den periode, hvor klimaet i Danmark passede med tajga. (Moesgård skov) Tajga (тайга́) er et biom, som er kendetegnet ved sine vældige skove af stedsegrønne nåletræer eller blandingsskove af nåletræer, birk, røn m.fl.
Tundra
Alpin tundra. Tundra og skovtundra er biomer inden for det polare område.
Uralbjergene
Uralbjergene Uralbjergene (Russisk: Ура́льские го́ры, Uralskiye gory) er en 2.500 km lang nord-sydgående bjergkæde i det vestlige Rusland.
Se Global økologi og Uralbjergene
Vendekreds
Vendekredse og ækvator En vendekreds er betegnelsen for den breddekreds, der er den nordligste eller sydligste hvor et bestemt himmellegeme kan stå i zenit.
Se Global økologi og Vendekreds
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Se Global økologi og Verdensdel
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.
Se Global økologi og Verdenshave
Vinter
Is, sne, stilhed: Vinter. Vinter Vojvodina, 2010. Vinter er den årstid, hvor den pågældende halvkugle, på grund af Jordens hældning, vender bort fra solen.