Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Gutnisk

Indeks Gutnisk

Gutnisk eller gutamål er et nordisk sprog, der tales på de svenske øer Gotland og Fårø.

Indholdsfortegnelse

  1. 45 relationer: Aa Kirke, Bøjningsform, Bornholm, Danmark, Dansk (sprog), Døbefont, Diftong, Fårö, Fårömål, Færøsk (sprog), Femininum, Gammelgutnisk, Gotisk (sprog), Gotland, Gotlandsk, Grammatisk køn, Gutamålsgillet, Guterloven, Gutersagaen, Hanseforbundet, Infinitiv, Intetkøn, Islandsk (sprog), Kendeord, Låneord, Modus, Nordiske sprog, Norrønt, Norsk (sprog), Olddansk, Ordforråd, Patronym, Plattysk, Retskrivning, Runealfabet, Svensk (sprog), Sverige, Syntaks, Tempus, Tillægsord, Tysk (sprog), Udsagnsord, UNESCO, Urnordisk (sprog), Vestnordiske sprog.

  2. Germanske sprog
  3. Gotland
  4. Gutnisk sprog
  5. Nordiske sprog
  6. Sprog i Sverige

Aa Kirke

Aa Kirke er en af Bornholms ældste kirker.

Se Gutnisk og Aa Kirke

Bøjningsform

Bøjningsform el.

Se Gutnisk og Bøjningsform

Bornholm

Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.

Se Gutnisk og Bornholm

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Gutnisk og Danmark

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Gutnisk og Dansk (sprog)

Døbefont

Granitdøbefont i Stilling Kirke ved Skanderborg Døbefonten i Hamra kyrka på Gotland. Den er anbragt på et podium og bemalet, som det formodentlig har været tilfældet i flertallet af danske kirker. En døbefont (latin fons, kilde) er en kumme til brug ved barnedåb i kirken.

Se Gutnisk og Døbefont

Diftong

En diftong (fra δίφθογγος, diphthongos, "tvelyd") eller tvelyd er inden for fonetikken to vokaler, der forekommer sammen i en enkelt stavelse.

Se Gutnisk og Diftong

Fårö

Fårö (på gutnisk Fåre) er øen nordøst for Gotland i Sverige, adskilt fra Gotland af Fårösund.

Se Gutnisk og Fårö

Fårömål

Fårömål (også Fåråiskå og Fåröiskå, på dansk Fårømål) er en dialekt af gutnisk (gutamål), der tales på den nord for Gotlands hovedø beliggende ø Fårö.

Se Gutnisk og Fårömål

Færøsk (sprog)

Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.

Se Gutnisk og Færøsk (sprog)

Femininum

Femininum er grammatisk hunkøn.

Se Gutnisk og Femininum

Gammelgutnisk

Udbredelse af de nordiske sprog omkring år 900. Oldgutnisk er markeret med lyserød (på Gotland). Oldgutnisk eller gammelgutnisk betegner det nordiske sprog, som taltes på Gotland fra omkring 900 e.Kr til 1600-tallet.

Se Gutnisk og Gammelgutnisk

Gotisk (sprog)

Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.

Se Gutnisk og Gotisk (sprog)

Gotland

Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.

Se Gutnisk og Gotland

Gotlandsk

Gotlandsk (gotländska) er en svensk dialekt, som tales på øerne Gotland og Fårö (Fårø).

Se Gutnisk og Gotlandsk

Grammatisk køn

Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.

Se Gutnisk og Grammatisk køn

Gutamålsgillet

Gutamålsgillet (også: Gutamålsgilde) er en forening på øen Gotland, hvis formål er at bevare og udbrede det gutniske sprog (gutamål).

Se Gutnisk og Gutamålsgillet

Guterloven

Guterloven (svensk Gutalagen) er den middelalderlige gotlandske landskabslov.

Se Gutnisk og Guterloven

Gutersagaen

En af Gotlands billedstene genfortæller muligvis Gutasagaens historie om Hvidstjernes drøm om tre sammenslyngede slanger. Gutersagaen eller Gutesagaen (≈Guternes saga) er en gotlandsk krønike.

Se Gutnisk og Gutersagaen

Hanseforbundet

Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.

Se Gutnisk og Hanseforbundet

Infinitiv

Infinitiv (lat. infinitivus modus 'ubestemt måde'), også kaldet navnemåde eller "at-form", er en bøjningsform af verberne.

Se Gutnisk og Infinitiv

Intetkøn

Intetkøn eller neutrum er et grammatisk køn.

Se Gutnisk og Intetkøn

Islandsk (sprog)

En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.

Se Gutnisk og Islandsk (sprog)

Kendeord

En artikel eller kendeord er på mange sprog et lille ord, der lægger sig til et navneord (substantiv) og siger noget om dets køn, tal og kasus, og om det er bestemt eller ubestemt.

Se Gutnisk og Kendeord

Låneord

Hirdskjalden Sigvat Tordsson, der indførte låneordet "pryd" i norrønt, får et sværd af kong Olav Haraldsson. Christian Krohg, 1899. arabisk.https://ordnet.dk/ods/ordbog?query.

Se Gutnisk og Låneord

Modus

Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.

Se Gutnisk og Modus

Nordiske sprog

Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.

Se Gutnisk og Nordiske sprog

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Se Gutnisk og Norrønt

Norsk (sprog)

Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.

Se Gutnisk og Norsk (sprog)

Olddansk

Olddansk eller runedansk betegner det sprog, som taltes og blev skrevet i Danmark ca.a 800 e. Kr.

Se Gutnisk og Olddansk

Ordforråd

Et ordforråd kan være den samlede mængde ord som findes i et sprog eller den mængde ord som en enkelt person behersker.

Se Gutnisk og Ordforråd

Patronym

Patronymer som de anvendes på Island; det nedarvede navn ses understreget. Et patronym eller patronymikon (af græsk pater (fader) og -onyma (navn)) er et efternavn dannet fra ens fars eller tidligere mandlige slægtninges fornavn.

Se Gutnisk og Patronym

Plattysk

Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.

Se Gutnisk og Plattysk

Retskrivning

Retskrivning eller ortografi er regler for rigtig skrivning af et sprog og omfatter bl.a. stavning, orddeling, tegnsætning og brug af majuskler.

Se Gutnisk og Retskrivning

Runealfabet

Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.

Se Gutnisk og Runealfabet

Svensk (sprog)

Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.

Se Gutnisk og Svensk (sprog)

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Gutnisk og Sverige

Syntaks

Inden for sprogvidenskaben er syntaks studiet af regelmæssigheder i dannelsen af sætninger og andre helheder ved kombinationen af ord, eller selve sættet af syntaktiske strukturer i et bestemt sprog.

Se Gutnisk og Syntaks

Tempus

thumb thumbTempus (tid) betegner inden for grammatik de bøjningsformer af udsagnsord (verber) der placerer handlingen i tid i forhold til andre handlinger og i forhold til fortælleren (narrator).

Se Gutnisk og Tempus

Tillægsord

Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).

Se Gutnisk og Tillægsord

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Gutnisk og Tysk (sprog)

Udsagnsord

De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.

Se Gutnisk og Udsagnsord

UNESCO

United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (forkortet UNESCO eller Unesco) er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.

Se Gutnisk og UNESCO

Urnordisk (sprog)

Nationalmuseet Urnordisk eller protonordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca.

Se Gutnisk og Urnordisk (sprog)

Vestnordiske sprog

Vestnordiske sprog er de sprog, som har udviklet sig fra urnordisk, som i begyndelsen af vikingetiden adskilte sig fra de østnordiske sprog og blev til norrønt.

Se Gutnisk og Vestnordiske sprog

Se også

Germanske sprog

Gotland

Gutnisk sprog

Nordiske sprog

Sprog i Sverige

Også kendt som Gutamål.