Indholdsfortegnelse
38 relationer: Almindelig ædelgran, Alperne, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bakterier, Bark (plantedel), Barkpore, Bælgfrugt, Blad (plantedel), Bladformer, Bladindskæringer, Blomst, Busk, Calciumcarbonat, Cembrafyr, Dækfrøede planter, Europæisk lærk, Februar, Frø (plantedel), Frugt, Gift, Gren (plantedel), Guldregn, Høstfarve, Klase, Knop (plantedel), Krone (plantedel), Kvælstof, Løvfældende, Planter, Rod (plantedel), Rodskud, Sølv, Skov, Skovbryn, Spiring (plante), Tokimbladede, Træ (organisme).
Almindelig ædelgran
''Abies alba'' Almindelig ædelgran (Abies alba) er et op til 45 m højt stedsegrønt nåletræ med stift udstående grene.
Se Hybridguldregn og Almindelig ædelgran
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Se Hybridguldregn og Ærteblomst-familien
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Se Hybridguldregn og Ærteblomst-ordenen
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Se Hybridguldregn og Bakterier
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Hybridguldregn og Bark (plantedel)
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Bælgfrugt
Et udvalg af forskellige bælgfrugter Ærtebælg. En bælgfrugt er en frugt af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae).
Se Hybridguldregn og Bælgfrugt
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Hybridguldregn og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Hybridguldregn og Bladformer
Bladindskæringer
Skitser af forskellige indskæringer: A: Helt blad, B: Lappet, C: Fliget, D: Finnet, E: Bugtet, F: Håndfliget, G: Håndlappet, H: Trelappet Planters bladindskæringer er vigtige kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Hybridguldregn og Bladindskæringer
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Hybridguldregn og Calciumcarbonat
Cembrafyr
Cembrafyr (Pinus cembra), også skrevet Cembra-Fyr, er et middelstort, stedsegrønt nåletræ med en slank, ægformet vækst.
Se Hybridguldregn og Cembrafyr
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Hybridguldregn og Dækfrøede planter
Europæisk lærk
Europæisk lærk (Larix decidua) er et op til 40 m højt nåletræ med en opret og slank vækst.
Se Hybridguldregn og Europæisk lærk
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Hybridguldregn og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Hybridguldregn og Gren (plantedel)
Guldregn
Guldregn (Laburnum) er en planteslægt, der består af arter, som er løvfældende træer eller buske.
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Se Hybridguldregn og Høstfarve
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Hybridguldregn og Knop (plantedel)
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Se Hybridguldregn og Krone (plantedel)
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Hybridguldregn og Løvfældende
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Hybridguldregn og Rod (plantedel)
Rodskud
Damast Rodskud kaldes de skud, som vokser frem fra højtliggende rødder.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Hybridguldregn og Spiring (plante)
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Hybridguldregn og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Hybridguldregn og Træ (organisme)
Også kendt som Guldregn-krydsning, Guldregn-krydsning (Laburnum x watereri), Hybrid-Guldregn, Laburnum x watereri, Laburnum ×watereri.