Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Iapetushavet

Indeks Iapetushavet

Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).

Indholdsfortegnelse

  1. 79 relationer: Afrika, Alnön, Antarktis, Arkæikum, Arthur Holmes, Atlanterhavet, Atlas (mytologi), Australien, Avalonia, Ækvator, Æon, Æra (geologi), Baltika, Basalt, Bentiske zone, De Britiske Øer, Devon, Devon (geologi), England, Epoke, Eurasien, Geologi, Geologisk tidsskala, Gondwanaland, Græsk mytologi, Grønland, Hadal, Hav, Holland, Iapetos, Irland, Jordens historie, Jura (geologi), Kambrium, Karbon (geologi), Kænozoikum, Kontinentalplade, Kontinentalsokkel, Kridt (geologisk periode), Laurasien, Lithosfære, MAN, Mesozoikum, Neogen, New Brunswick, New England, Newfoundland og Labrador, Nordamerika, Norge, Nova Scotia, ... Expand indeks (29 mere) »

Afrika

Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.

Se Iapetushavet og Afrika

Alnön

Alnön er en 75 km² stor ø som ligger ud for Sundsvall i Västernorrlands län i Sverige.

Se Iapetushavet og Alnön

Antarktis

Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.

Se Iapetushavet og Antarktis

Arkæikum

Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.

Se Iapetushavet og Arkæikum

Arthur Holmes

Arthur Holmes (født 14. januar 1890 i Gateshead, England, død 20. september 1965 i London) var en pionér inden for geokronologien.

Se Iapetushavet og Arthur Holmes

Atlanterhavet

Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.

Se Iapetushavet og Atlanterhavet

Atlas (mytologi)

Titanen Atlas var søn af Iapetos og havnymfen Klymene.

Se Iapetushavet og Atlas (mytologi)

Australien

Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.

Se Iapetushavet og Australien

Avalonia

Geologisk kort over Nordeuropa med Avalonia i gråt over England-Holland.Linjen STZ - TTZ angiver kollisionen med det Baltiske Skjold for omkring 450 millioner år siden. Landene, der har vært en del av Avalonia-kontinentet. Avalonia er et paleokontinent, der udgør nutidens Sydengland, Sydwales, det sydlige Irland og Nordamerikas østkyst.

Se Iapetushavet og Avalonia

Ækvator

Vendekredse og ækvator Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol.

Se Iapetushavet og Ækvator

Æon

En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.

Se Iapetushavet og Æon

Æra (geologi)

En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.

Se Iapetushavet og Æra (geologi)

Baltika

Baltika har flere betydninger.

Se Iapetushavet og Baltika

Basalt

Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.

Se Iapetushavet og Basalt

Bentiske zone

Den bentiske zone er i havbiologi den havbund, som danner habitat for en række organismer, som under ét kaldes bentos eller bentiske organismer.

Se Iapetushavet og Bentiske zone

De Britiske Øer

De Britiske Øers placering i Europa De Britiske Øer er en øgruppe udfor Europas nordvestlige kyst, bestående af Storbritannien og Irland samt nærliggende øer.

Se Iapetushavet og De Britiske Øer

Devon

Devon har flere betydninger.

Se Iapetushavet og Devon

Devon (geologi)

Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.

Se Iapetushavet og Devon (geologi)

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Se Iapetushavet og England

Epoke

En epoke er en længere tidsperiode præget af betydningsfulde begivenheder.

Se Iapetushavet og Epoke

Eurasien

Eurasien Eurasien er betegnelsen på den sammenhængende landmasse Asien og Europa, som dominerer den østlige og nordlige halvklode og kan anses være et superkontinent, en del af superkontinentet Afrika-Eurasien.

Se Iapetushavet og Eurasien

Geologi

p.

Se Iapetushavet og Geologi

Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

Se Iapetushavet og Geologisk tidsskala

Gondwanaland

En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Gondwanaland ses mod syd. Det sydlige superkontinent Gondwanaland omfattede det meste af de landmasser der i dag udgør kontinenterne på den sydlige halvkugle, deriblandt Antarktis, Sydamerika, Afrika, Madagaskar, Indien, Australien, Ny Guinea og New Zealand.

Se Iapetushavet og Gondwanaland

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.

Se Iapetushavet og Græsk mytologi

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.

Se Iapetushavet og Grønland

Hadal

Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.

Se Iapetushavet og Hadal

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Iapetushavet og Hav

Holland

Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.

Se Iapetushavet og Holland

Iapetos

Iapetos (græsk: Ἰαπετός) er en titan fra den græske mytologi.

Se Iapetushavet og Iapetos

Irland

Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.

Se Iapetushavet og Irland

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Iapetushavet og Jordens historie

Jura (geologi)

Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.

Se Iapetushavet og Jura (geologi)

Kambrium

Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.

Se Iapetushavet og Kambrium

Karbon (geologi)

Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.

Se Iapetushavet og Karbon (geologi)

Kænozoikum

Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Se Iapetushavet og Kænozoikum

Kontinentalplade

De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.

Se Iapetushavet og Kontinentalplade

Kontinentalsokkel

Kontineltalsoklen er den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade.

Se Iapetushavet og Kontinentalsokkel

Kridt (geologisk periode)

Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.

Se Iapetushavet og Kridt (geologisk periode)

Laurasien

Laurasien ses mod nord. Laurasien var et superkontinent, der bestod af de senere kontinenter Nordamerika og Eurasien (dvs. landmassen der udgør Europa og Asien).

Se Iapetushavet og Laurasien

Lithosfære

Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.

Se Iapetushavet og Lithosfære

MAN

MAN og man har flere forskellige betydninger.

Se Iapetushavet og MAN

Mesozoikum

Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Se Iapetushavet og Mesozoikum

Neogen

Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.

Se Iapetushavet og Neogen

New Brunswick

New Brunswick ('Nouveau-Brunswick') er en canadisk provins beliggende i Østcanada.

Se Iapetushavet og New Brunswick

New England

Kort over USA hvor New England er markeret med rødt New England er et område i den nordøstlige del af USA.

Se Iapetushavet og New England

Newfoundland og Labrador

Newfoundland og Labrador er en canadisk provins beliggende i Østcanada ved Atlanterhavet.

Se Iapetushavet og Newfoundland og Labrador

Nordamerika

Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.

Se Iapetushavet og Nordamerika

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Iapetushavet og Norge

Nova Scotia

Nova Scotia (Latin: Ny Skotland) er en canadisk provins beliggende i Østcanada ved Atlanterhavet.

Se Iapetushavet og Nova Scotia

Ordovicium

Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.

Se Iapetushavet og Ordovicium

Palæogen

''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.

Se Iapetushavet og Palæogen

Palæontologi

US Geological Survey; Graham, Joseph; Newman, William; & Stacy, John, Palæontologi er studiet af livets historie på jorden, af fortidens dyr og planter, baseret på fossiler som evidens af deres eksistens i udgravninger.

Se Iapetushavet og Palæontologi

Palæozoikum

En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.

Se Iapetushavet og Palæozoikum

Pangæa

Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.

Se Iapetushavet og Pangæa

Perm

Perm kan hentyde til.

Se Iapetushavet og Perm

Perm (geologi)

Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.

Se Iapetushavet og Perm (geologi)

Phanerozoikum

Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.

Se Iapetushavet og Phanerozoikum

Pladetektonik

Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.

Se Iapetushavet og Pladetektonik

Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Se Iapetushavet og Prækambrium

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Se Iapetushavet og Proterozoikum

Rodinia

Rodinia er et tidligere superkontinent som formentlig blev dannet for omkring en milliard år siden.

Se Iapetushavet og Rodinia

Silur

Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.

Se Iapetushavet og Silur

Skandinavien

Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.

Se Iapetushavet og Skandinavien

Skotland

Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se Iapetushavet og Skotland

Subduktion

Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.

Se Iapetushavet og Subduktion

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Iapetushavet og Sverige

Sydamerika

Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.

Se Iapetushavet og Sydamerika

Sydlige halvkugle

Den sydlige halvkugle Den sydlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og sydpolen.

Se Iapetushavet og Sydlige halvkugle

Sydpolen

uopnåelige (4) sydpol. Sydpolen. Sydpolen er navnet på den geografiske sydpol, som ligger på 90° sydlig bredde, og er det ene af de to punkter på Jordklodens overflade (den geografiske sydpol og nordpol), som Jorden roterer omkring.

Se Iapetushavet og Sydpolen

Tidsskala

Tidsskala er et udtryk, som henviser til den grad af nøjagtighed, man vælger, når man skal tidsfæste et sæt af begivenheder.

Se Iapetushavet og Tidsskala

Titan (mytologi)

Cornelis van Haarlem Corneliszen, ''Titanernes fald'', 1588-1590, Statens Museum for Kunst. Titanerne var i den græske mytologi børn af Gaia og hendes søn Uranos ligesom kykloperne og de hundredarmede.

Se Iapetushavet og Titan (mytologi)

Trias

''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.

Se Iapetushavet og Trias

Trilobit

Trilobitter på en havbund Trilobitter (trílobos, "trelappet") er en gruppe af uddøde leddyr fra Palæozoikum.

Se Iapetushavet og Trilobit

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Iapetushavet og Tyskland

Ulefoss

Udsigt ved Ulefoss Hovedgaard Ulefoss er en administrationsby i Nome kommune i Vestfold og Telemark fylke i Norge og har ca.

Se Iapetushavet og Ulefoss

Wales

Wales (Cymru) er et land der er en del af Storbritannien.

Se Iapetushavet og Wales

1960'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.

Se Iapetushavet og 1960'erne

20. århundrede

19. århundrede – 20.

Se Iapetushavet og 20. århundrede

, Ordovicium, Palæogen, Palæontologi, Palæozoikum, Pangæa, Perm, Perm (geologi), Phanerozoikum, Pladetektonik, Prækambrium, Proterozoikum, Rodinia, Silur, Skandinavien, Skotland, Subduktion, Sverige, Sydamerika, Sydlige halvkugle, Sydpolen, Tidsskala, Titan (mytologi), Trias, Trilobit, Tyskland, Ulefoss, Wales, 1960'erne, 20. århundrede.