Indholdsfortegnelse
5 relationer: Funktion (matematik), Matematik, Mængde, Neutralt element, Sammensat funktion.
- Elementær matematik
- Funktioner
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Se Identitetsfunktion og Funktion (matematik)
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Identitetsfunktion og Matematik
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Se Identitetsfunktion og Mængde
Neutralt element
I matematik er et neutralt element (også kaldet identitetselement eller blot identiteten, når konteksten tillader det) et element af en bestemt type i en mængde mht.
Se Identitetsfunktion og Neutralt element
Sammensat funktion
En sammensat funktion er en matematisk funktion som er dannet ved at lade en den afhængige værdi af én funktion indgå som den uafhængige variabel i en anden funktion.
Se Identitetsfunktion og Sammensat funktion
Se også
Elementær matematik
- Delfølge
- Enhedsvektor
- Forholdstal
- Funktion (matematik)
- Grundtal
- Hældningskoefficient
- Heltal
- Hindu-arabertal systemet
- Identitetsfunktion
- Kartesisk koordinatsystem
- Konstant
- Konstant funktion
- Kvadratrod
- Matematisk skønhed
- Naturligt tal
- Origo
- Rationale tal
- Reelle tal
- Rod (matematik)
- Svingningstid
- Talfølge
- Unære talsystem
- Variabel (matematik)
Funktioner
- Bijektiv
- Definitionsmængde
- Funktion (matematik)
- Homeomorfi
- Identitetsfunktion
- Injektiv
- Lineær funktion
- Perspektivisk konstruktion
- Rod (matematik)
- Sammensat funktion
- Surjektiv
- Translation (geometri)
Også kendt som Identitetsafbildning, Identitetstransformation.