Hurtigere adgang end browser!
16 relationer: Definitionsmængde, Differentiabel, Differentialregning, Funktion (matematik), Idempotent, Interval (matematik), Kategoriteori, Konstant, Kontinuitet, Matematik, Polynomium, Reelle tal, Tomme mængde, Topologisk rum, Variabel (matematik), Værdimængde.
Definitionsmængde
En funktions definitionsmængde er den mængde af gyldige værdier, som man kan sætte ind i funktionen.
Ny!!: Konstant funktion og Definitionsmængde · Se mere »
Differentiabel
Ordet differentiabel har mange betydninger.
Ny!!: Konstant funktion og Differentiabel · Se mere »
Differentialregning
tangent) viser differentialkvotientens variation ved forskellige x-værdier for funktionen: f(x).
Ny!!: Konstant funktion og Differentialregning · Se mere »
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Ny!!: Konstant funktion og Funktion (matematik) · Se mere »
Idempotent
Begrebet idempotent bruges om en operation, som giver det samme resultat, uanset hvor mange gange den udføres.
Ny!!: Konstant funktion og Idempotent · Se mere »
Interval (matematik)
Et interval er i matematiske sammenhænge en delmængde bestående af samtlige reelle tal, der ligger mellem to givne tal, kaldet endepunkter.
Ny!!: Konstant funktion og Interval (matematik) · Se mere »
Kategoriteori
Kategoriteori er et område i matematikken, der omhandler det abstrakte studium af matematiske strukturer og relationer mellem dem.
Ny!!: Konstant funktion og Kategoriteori · Se mere »
Konstant
En konstant er et begreb, der især benyttes i naturvidenskabelige sammenhænge.
Ny!!: Konstant funktion og Konstant · Se mere »
Kontinuitet
Kontinuitet er et begreb inden for matematik.
Ny!!: Konstant funktion og Kontinuitet · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Konstant funktion og Matematik · Se mere »
Polynomium
Et polynomium er en matematisk funktion, hvis forskrift følger en bestemt "opskrift".
Ny!!: Konstant funktion og Polynomium · Se mere »
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Ny!!: Konstant funktion og Reelle tal · Se mere »
Tomme mængde
Den tomme mængde er i matematik en mængde uden elementer - dens kardinalitet er nul.
Ny!!: Konstant funktion og Tomme mængde · Se mere »
Topologisk rum
Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.
Ny!!: Konstant funktion og Topologisk rum · Se mere »
Variabel (matematik)
Indenfor matematik er en variabel en symbolsk repræsentation der denoterer en mængde eller et udtryk.
Ny!!: Konstant funktion og Variabel (matematik) · Se mere »
Værdimængde
En funktions værdimængde eller billedmængde er den mængde af værdier, som en funktion er i stand til at returnere.
