Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Klassisk mekanik

Indeks Klassisk mekanik

Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer i tilfælde af små hastigheder (i forhold til lysets hastighed) og store energier (formelt virkninger, målt i forhold til Plancks virkningskvant), f.eks.

44 relationer: Acceleration, Almen relativitetsteori og klassisk mekanik, Arkimedes, Atom, Det frie fald, Determinisme, Dimension, Drejningsmoment, Dynamik, Energi, Fart, Fysisk pendul, Galilei-transformation, Galileo Galilei, Gear, Generel relativitetsteori, Hastighed, Himmellegeme, Himmelmekanik, Inertimoment, Infinitesimalregning, Isaac Newton, Kasteparabel, Kastetræ, Kile, Kniv, Kvantefeltteori, Kvantemekanik, Lysets hastighed, Matematik, Matematisk pendul, Plancks konstant, Planet, Relativitetsteori, Skrue, Snekke (mekanik), Solsystemet, Speciel relativitetsteori, Statik, Stød (fysik), Talje (gearing), Tandhjul, Vægtstang, 20. århundrede.

Acceleration

En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.

Ny!!: Klassisk mekanik og Acceleration · Se mere »

Almen relativitetsteori og klassisk mekanik

Her beskrives sammenhængen mellem Einsteins almene relativitetsteori og Newtons klassiske beskrivelse af legemers bevægelse i et tyngdefelt.

Ny!!: Klassisk mekanik og Almen relativitetsteori og klassisk mekanik · Se mere »

Arkimedes

Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør.

Ny!!: Klassisk mekanik og Arkimedes · Se mere »

Atom

Bohrs model af et brintatom. En elektron springer mellem faste baner og udsender en foton med en bestemt energi. fm Et atom defineres som den mindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber.

Ny!!: Klassisk mekanik og Atom · Se mere »

Det frie fald

David Scott der udfører et eksperiment under Apollo 15-månelanding. Det frie fald er en matematisk model, som fysikken bruger til at beregne, hvordan objekter bevæger sig i et "lokalt" område i et tyngdefelt, når de alene påvirkes af dette tyngdefelt.

Ny!!: Klassisk mekanik og Det frie fald · Se mere »

Determinisme

Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden inklusiv én selv og alle ens handlinger har et bestemt udfald i pågældende situationer.

Ny!!: Klassisk mekanik og Determinisme · Se mere »

Dimension

Dimension (af latin dimensio, vbs. til di-metiri, afmåle; jævnfør meter) er et matematisk og geometrisk begreb, der henviser til retninger i hvilke, en flade eller et rum (eller en genstands form eller størrelse kan måles og/eller beskrives. Normalt regnes med tre dimensioner: bredde, højde og længde (eller dybde), men i matematisk sammenhæng kan antallet af dimensioner være større.

Ny!!: Klassisk mekanik og Dimension · Se mere »

Drejningsmoment

Drejningsmoment (eller kraftmoment) er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver en krafts evne til at ændre et legemes rotation om sin egen akse.

Ny!!: Klassisk mekanik og Drejningsmoment · Se mere »

Dynamik

Dynamik.

Ny!!: Klassisk mekanik og Dynamik · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Ny!!: Klassisk mekanik og Energi · Se mere »

Fart

Fart er et udtryk for, hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr.

Ny!!: Klassisk mekanik og Fart · Se mere »

Fysisk pendul

250pxDet fysiske pendul er en fysisk beregningsmodel, som i modsætning til det matematiske pendul kan bruges på alle penduler der foretager små udsving.

Ny!!: Klassisk mekanik og Fysisk pendul · Se mere »

Galilei-transformation

Galilei-transformationerne er betegnelsen for en række formler med hvilke, man kan beregne position, hastighed og acceleration for den samme begivenhed set fra forskellige inertialsystemer.

Ny!!: Klassisk mekanik og Galilei-transformation · Se mere »

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Ny!!: Klassisk mekanik og Galileo Galilei · Se mere »

Gear

En vægtstang er et '''gear''': Stang balanceret på et støttepunkt. Gearing med en cykels forskellige tandhjul. Typiske krafter anvendt på cykelpedalen og til jorden er vist, ligeledes er de korresponderende pedal og hjulrotations vejlængde. Bemærk at selv med lav cykel gearing er kraft-gearingen mindre end 1.Bemærk at der reelt er 3 gear på cyklen. Der er disse gear på cyklen. Der er disse radiusforhold/gearinger:(1) Pedalarm og Krumtapmekanisme-tandhjul.(2) Krumtapmekanisme-hjul og bagtandhjul.(3) Bagtandhjul og baghjulsdæk. I fysik og ingeniørvidenskab er et gear (eng. mechanical advantage device) en mekanisk indretning (f.eks. i en gearkasse), som har en gearing eller gearudveksling (eng. Gear ratio), der er en faktor med hvilken en mekanisme multiplicerer kraften eller drejningsmoment anvendt på den.

Ny!!: Klassisk mekanik og Gear · Se mere »

Generel relativitetsteori

Illustration af en større masses rumtidskrumning. Generel relativitetsteori, (også kaldet Almen Relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.

Ny!!: Klassisk mekanik og Generel relativitetsteori · Se mere »

Hastighed

Hastighed er en vektor-størrelse, som beskriver, hvor langt og i hvilken retning, et legeme flytter sig pr.

Ny!!: Klassisk mekanik og Hastighed · Se mere »

Himmellegeme

Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..

Ny!!: Klassisk mekanik og Himmellegeme · Se mere »

Himmelmekanik

Himmelmekanik, eller celest mekanik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der "færdes" i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.

Ny!!: Klassisk mekanik og Himmelmekanik · Se mere »

Inertimoment

Inertimoment er et begreb fra den klassiske mekanik, der beskriver trægheden i et roterende legeme, dvs.

Ny!!: Klassisk mekanik og Inertimoment · Se mere »

Infinitesimalregning

Infinitesimalregning er en gren inden for matematikken, grundlagt af Isaac Newton og Gottfried Leibniz med skabelsen af differentialregning.

Ny!!: Klassisk mekanik og Infinitesimalregning · Se mere »

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Ny!!: Klassisk mekanik og Isaac Newton · Se mere »

Kasteparabel

Når en genstand sendes af sted med en starthastighed, der har en vinkel mellem 0° og 90° i forhold til vandret, så har vi et skråt kast.

Ny!!: Klassisk mekanik og Kasteparabel · Se mere »

Kastetræ

En tegning af en atlatl. Et kastetræ er et våben, som anvender gearing til at opnå større hastighed ved spydkastning.

Ny!!: Klassisk mekanik og Kastetræ · Se mere »

Kile

Brændekile illustration. En lille kraft med stor vandring i én retning giver en lille vandring i en næsten vinkelret retning med stor kraft. Trekantformen forårsager, at friktionen øges for hver gang kilen kiler længere ned. Hvis trekantformen buer udad ligesom et øksehoved, vil friktionen være mindre. En økse beregnet at kløve brænde med. Når man ser øksehovedet fra enden af, kan kileformen tydeligt ses. Kilen, brændekile og dørkilen er en enkel maskine og et gear, da f.eks.

Ny!!: Klassisk mekanik og Kile · Se mere »

Kniv

Uwe Kils Klassisk lommekniv fra schweiziske Victorinox med fire blade. carnaubavoks. Den enkle maskine kniv er oftest et håndredskab til at skære eller snitte med.

Ny!!: Klassisk mekanik og Kniv · Se mere »

Kvantefeltteori

Kvantefeltteori er en grundlæggende teori som beskriver mikroverdenen af elementarpartikler – elektroner, fotoner og andre.

Ny!!: Klassisk mekanik og Kvantefeltteori · Se mere »

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Ny!!: Klassisk mekanik og Kvantemekanik · Se mere »

Lysets hastighed

Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.

Ny!!: Klassisk mekanik og Lysets hastighed · Se mere »

Matematik

En fraktal. Matematik (fra oldgræsk μάθημα, máthēma: det jeg lærte, at læreLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press.; μαθηματικός mathēmatikós: glad for at lære) er studiet af mønstre i mængde, struktur, ændringer og rummet.

Ny!!: Klassisk mekanik og Matematik · Se mere »

Matematisk pendul

Det matematiske pendul er en simplificeret fysisk beregningsmodel for et pendul: Det består af en masseløs snor med længde L, som i den ene ende er fastgjort til et ubevægeligt punkt, og i den anden ende er forsynet med et (uendeligt) lille "lod".

Ny!!: Klassisk mekanik og Matematisk pendul · Se mere »

Plancks konstant

Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.

Ny!!: Klassisk mekanik og Plancks konstant · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Ny!!: Klassisk mekanik og Planet · Se mere »

Relativitetsteori

Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.

Ny!!: Klassisk mekanik og Relativitetsteori · Se mere »

Skrue

Billede af forskellige skruer. Forskellige skrue og bolt kærve. Forskellige skrue og bolt hovedformer. En skrue er et skaft med en tilspidset skruelinjeformet rille på sin overflade, som ikke passer til en møtrik med utilspidsende gevind.

Ny!!: Klassisk mekanik og Skrue · Se mere »

Snekke (mekanik)

Snekkedrev i æltningsmaskinen på Teglværksmuseet ved Broager. Snekkedrevet er til højre og udgøres af tandhjulet forneden til højre og stangens spiralrille. En snekke (eller et snekkedrev) er en udveksling mellem et tandhjul og en gevindstang: Tandhjulets tænder (som er formgivet specielt til formålet) går i indgreb med fremspring og fordybninger i stangens gevind, sådan at hjulet drejes én tand frem (eller tilbage) for hver hele omdrejning gevindstangen foretager sig.

Ny!!: Klassisk mekanik og Snekke (mekanik) · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. ''Billedet er langt fra de korrekte størrelsesforhold''. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer som den binder til sig gennem sin gravitation.

Ny!!: Klassisk mekanik og Solsystemet · Se mere »

Speciel relativitetsteori

Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.

Ny!!: Klassisk mekanik og Speciel relativitetsteori · Se mere »

Statik

Statik anvendes ved konstruktionen af bygninger for at sikre, at bygningen forbliver stabil. Her anvendt ved konstruktionen af campus ved Wirtschaftsuniversität Wien (arkitekter Zaha Hadid og Laura Spinadel). Statik (græsk statike; "afvejning", heraf også statikos.

Ny!!: Klassisk mekanik og Statik · Se mere »

Stød (fysik)

I fysikken betegner stød kollision mellem legemer.

Ny!!: Klassisk mekanik og Stød (fysik) · Se mere »

Talje (gearing)

Talje og sjækel En trisse er en enkel mekanisk indretning der består af et hjul med aksel som er konstrueret til, eller anvendt med tovværk o.l. En talje er et system med to trisser; et udtryk der er dokumenteret fra 1808, i 'Dansk-Engelsk Søe-Lexicon', men som iøvrigt har en helt anden, omend historisk betydning - som en karvestok brugt i ældre tiders bylag.

Ny!!: Klassisk mekanik og Talje (gearing) · Se mere »

Tandhjul

Et udveksling bestående af 2 cylindriske tandhjul. Et tandhjul er et hjul, hvis rand er forsynet med regelmæssigt fordelte fremspring og mellemrum: Fremspringene kaldes tænder, og er udformet så de kan gå i indgreb med tilsvarende tænder på et andet tandhjul.

Ny!!: Klassisk mekanik og Tandhjul · Se mere »

Vægtstang

Vægtstang er et flertydigt ord.

Ny!!: Klassisk mekanik og Vægtstang · Se mere »

20. århundrede

19. århundrede – 20.

Ny!!: Klassisk mekanik og 20. århundrede · Se mere »

Omdirigeringer her:

Klassiske mekanik.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »