Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Io (måne)

Indeks Io (måne)

Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.

Indholdsfortegnelse

  1. 51 relationer: Albedo, Baneresonans, Bjerg, Callisto, Ekliptika, Elektrisk spænding, Elektrisk strøm, Elektromagnetisk induktion, Europa (måne), Galileiske måner, Galileo (rumsonde), Galileo Galilei, Ganymedes (måne), Græsk mytologi, Io (græsk mytologi), Ionisering, Jern, Jordens atmosfære, Lyn, Magnetfelt, Mars (planet), Måne, Merkur (planet), Meter, NASA, National Geographic, Polarlys, Pyrit, Radio, Radius, Romertal, Rumsonde, Science fiction, Sean Connery, Silikat, Simon Marius, Solsystemet, Svovl, Svovldioxid, Tidevandskraft, Ultraviolet lys, Venus (planet), Volt, Voyager 1, Voyager 2, Vulkan, Watt, 1610, 20. århundrede, 2001, ... Expand indeks (1 mere) »

Albedo

Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.

Se Io (måne) og Albedo

Baneresonans

Baneresonans forekommer, når to legemer i kredsløb påvirker hinandens kredsløb regelmæssigt, som regel ved at deres omløbstider udviser et heltalligt forhold.

Se Io (måne) og Baneresonans

Bjerg

Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.

Se Io (måne) og Bjerg

Callisto

Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.

Se Io (måne) og Callisto

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Se Io (måne) og Ekliptika

Elektrisk spænding

Elektrisk spænding er et udtryk for den energi, som afgives eller optages pr.

Se Io (måne) og Elektrisk spænding

Elektrisk strøm

Elektrisk strøm er pr.

Se Io (måne) og Elektrisk strøm

Elektromagnetisk induktion

Elektromagnetisk induktion i en elektrisk leder (ledning eller spole) viser sig som en spænding, når et magnetfelt ændres i forhold til denne.

Se Io (måne) og Elektromagnetisk induktion

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Se Io (måne) og Europa (måne)

Galileiske måner

Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.

Se Io (måne) og Galileiske måner

Galileo (rumsonde)

STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.

Se Io (måne) og Galileo (rumsonde)

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Se Io (måne) og Galileo Galilei

Ganymedes (måne)

Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.

Se Io (måne) og Ganymedes (måne)

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.

Se Io (måne) og Græsk mytologi

Io (græsk mytologi)

Io og Zeus.Maleri af Antonio da Correggio. Io var præstinde og en af Zeus' mange elskerinder.

Se Io (måne) og Io (græsk mytologi)

Ionisering

Ionisering (eller ionisation) er processen at konvertere et (eller flere) atom eller molekyle til en ion ved at tilføje eller fjerne ladede partikler såsom elektroner.

Se Io (måne) og Ionisering

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Io (måne) og Jern

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Io (måne) og Jordens atmosfære

Lyn

I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag.

Se Io (måne) og Lyn

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Se Io (måne) og Magnetfelt

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Se Io (måne) og Mars (planet)

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Se Io (måne) og Måne

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Se Io (måne) og Merkur (planet)

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Io (måne) og Meter

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Io (måne) og NASA

National Geographic

National Geographic Magazine eller blot National Geographic er et internationalt magasin om naturvidenskab, der udgives af National Geographic Society.

Se Io (måne) og National Geographic

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.

Se Io (måne) og Polarlys

Pyrit

Pyrit Kubisk pyritkrystal Pyrit er et mineral der hører til sulfiderne.

Se Io (måne) og Pyrit

Radio

En ældre radiomodtager. Radiokommunikation eller kort radio er en teknologi og en trådløs kommunikationsmetode via den del af de elektromagnetiske bølger, der kaldes radiobølger – radiofrekvenserne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.

Se Io (måne) og Radio

Radius

Illustration af en cirkels radius, diameter, periferi, og omkreds (circumference). Radius (eller radie), ofte betegnet r, angiver det linjestykke, der strækker sig fra centrum til periferi i en cirkel eller kugle.

Se Io (måne) og Radius

Romertal

Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.

Se Io (måne) og Romertal

Rumsonde

Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.

Se Io (måne) og Rumsonde

Science fiction

Science fiction-by, "Verdens undergang" 1860. Science fiction er en litterær genre, der omfatter fantastisk litteratur og fabelprosa; begrebet blev først benyttet i 1929 af Hugo Gernsback (1884-1967), redaktør for magasinet Science Wonder Stories., men historier som kan betegnes som science fiction har eksisteret helt tilbage til oldtiden.

Se Io (måne) og Science fiction

Sean Connery

Sir Thomas Sean Connery (25. august 1930 i Edinburgh, Skotland - 31. oktober 2020) var en skotsk skuespiller.

Se Io (måne) og Sean Connery

Silikat

4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).

Se Io (måne) og Silikat

Simon Marius

Simon Marius (født 10. januar 1573, død 26. december 1624) var en tysk astronom.

Se Io (måne) og Simon Marius

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Io (måne) og Solsystemet

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Io (måne) og Svovl

Svovldioxid

Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.

Se Io (måne) og Svovldioxid

Tidevandskraft

Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.

Se Io (måne) og Tidevandskraft

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Se Io (måne) og Ultraviolet lys

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Se Io (måne) og Venus (planet)

Volt

SI-enheden volt (symbol V) er måleenheden for elektrisk spænding.

Se Io (måne) og Volt

Voyager 1

Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.

Se Io (måne) og Voyager 1

Voyager 2

Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.

Se Io (måne) og Voyager 2

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Se Io (måne) og Vulkan

Watt

Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.

Se Io (måne) og Watt

1610

---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1610 (tal).

Se Io (måne) og 1610

20. århundrede

19. århundrede – 20.

Se Io (måne) og 20. århundrede

2001

2001 (MMI) begyndte året på en mandag.

Se Io (måne) og 2001

7. januar

7.

Se Io (måne) og 7. januar

, 7. januar.