Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Isoelektrisk punkt

Indeks Isoelektrisk punkt

Det isoelektriske punkt (pI) er den pH, ved hvilken et molekyle har en nettoladning lig nul.

Indholdsfortegnelse

  1. 13 relationer: Amfolyt, Aminogruppe, Aminosyre, Base (kemi), Buffer (kemi), Carboxylgruppe, Elektroforese, Funktionel gruppe, Molekyle, PH, Protein, Syre, Syrestyrkekonstant.

  2. Ioner
  3. Molekylærbiologi

Amfolyt

En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.

Se Isoelektrisk punkt og Amfolyt

Aminogruppe

En aminogruppe eller amingruppe er en funktionel gruppe i organiske forbindelser, som indeholder et sp3-hybridiseret kvælstofatom.

Se Isoelektrisk punkt og Aminogruppe

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Se Isoelektrisk punkt og Aminosyre

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Se Isoelektrisk punkt og Base (kemi)

Buffer (kemi)

En buffer (puffer) er inden for kemi betegnelsen for en blanding af en syre og dens korresponderende base, som modstår pH-ændringer.

Se Isoelektrisk punkt og Buffer (kemi)

Carboxylgruppe

Generel strukturformel for en carboxylsyre. En carboxylgruppe eller syregruppe er inden for organisk kemi betegnelsen for den funktionelle gruppe -COOH.

Se Isoelektrisk punkt og Carboxylgruppe

Elektroforese

year.

Se Isoelektrisk punkt og Elektroforese

Funktionel gruppe

I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.

Se Isoelektrisk punkt og Funktionel gruppe

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Isoelektrisk punkt og Molekyle

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.

Se Isoelektrisk punkt og PH

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Isoelektrisk punkt og Protein

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Se Isoelektrisk punkt og Syre

Syrestyrkekonstant

En syrestyrkekonstant (K_s eller mere internationalt K_a) er ligevægtskonstanten for dissocieringen af en proton fra en syre (svarer til syrens reaktion med vand), typisk i formen hvor \mbox^- betegner den korresponderende base (også kaldet syreresten).

Se Isoelektrisk punkt og Syrestyrkekonstant

Se også

Ioner

Molekylærbiologi