Indholdsfortegnelse
94 relationer: Alemannere, Alperne, Alsace, Ammianus Marcellinus, Anakronisme, Arabisk (sprog), Arkæologi, Augsburg, Østrig, Baden-Württemberg, Bayern, Bodensøen, Caracalla, Centurion, Chattere, Cheruskere, Dendrokronologi, Det Byzantinske Rige, Dialekt, Dio Cassius, Edward Gibbon, Elben, Frankere, Frankerriget, Frankrig, Fransk (sprog), Gallerkrigene, Gallien, Germania (Tacitus), Germania Inferior, Germania Superior, Germanien, Germanske folkeslag, Græsk (sprog), Guerillakrig, Hessen, In absentia, Julian (kejser), Julius Cæsar, Jurabjergene, Jurisdiktion, Karl den Store, Karl Martell, Keltere, Langobarder, Limes, Limes Germanicus, Main, Markomannere, Middelalderen, ... Expand indeks (44 mere) »
- Alemanner
- Germanske stammer
- Schweiz i middelalderen
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Alsace
Alsace (tysk Elsass) var en fransk region indtil 1.
Ammianus Marcellinus
Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.
Se Alemannere og Ammianus Marcellinus
Anakronisme
Anakronisme (af græsk ανα ana "igen", "tilbage" og χρόνος chronos "tid") altså når tiden ingen forskel gør.
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Se Alemannere og Arabisk (sprog)
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Augsburg
Augsburg er en by i den tyske delstat Bayern, grundlagt af romerne i år 15 f.Kr. under navnet Augusta Vindelicorum.
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Baden-Württemberg
Baden-Württemberg er en af Tysklands 16 delstater.
Se Alemannere og Baden-Württemberg
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Bodensøen
Kort over Bodensøen Sattelitbillede af søen Hjuldamperen ''Hohentwiel'' på Bodensøen. Bodensøen (Bodensee, Lac de Constance, Lake Constance (efter Konstanz)) er en sø på grænsen mellem Tyskland, Østrig og Schweiz.
Caracalla
Marcus Aurelius Antoninus (4. april 188 – 8. april 217), kendt som Caracalla (latin: "gallerkappe"), var romersk kejser 211 – 217 og den anden kejser i det Severiske dynasti.
Centurion
Centurion har flere betydninger.
Chattere
Den romerske imperiet under Hadrian (hersket 117–138), som viser placeringen af chatternes territorium i det centrale Tyskland. Chatterne (eller Chattherne, Catterne) var en germansk stamme, som holdt til i området omkring øvre del af floden Weser.
Cheruskere
Romerriget under Hadrian (regerede i årene 117-138), som viser udbredelsen af '''cheruskere''' og andre germanske stammer. Cheruskere (Cherusci) var en germansk stamme som eksisterede fra 100-tallet f.Kr. til 300-tallet e.Kr., og som først blev omtalt af Julius Cæsar.
Dendrokronologi
Dendrokronologi Dendrokronologi er en metode til at tidsbestemme år ved hjælp af de årringe, der fremkommer ved årstidernes skiften og ses på tværsnittet af en træstamme.
Se Alemannere og Dendrokronologi
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Alemannere og Det Byzantinske Rige
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Dio Cassius
Dio Cassius (født ca. 164, død ca. 229), var en romersk senator og historiker.
Edward Gibbon
Edward Gibbon (født 27. april 1737, død 16. januar 1794) var en britisk historiker og et af de største navne inden for antikforskningen.
Se Alemannere og Edward Gibbon
Elben
Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Se Alemannere og Fransk (sprog)
Gallerkrigene
Gallerkrigene var en serie sammenstød mellem Den romerske republik og Gallien i det sidste århundrede f. Kr.
Se Alemannere og Gallerkrigene
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Se Alemannere og Germania (Tacitus)
Germania Inferior
Germania Inferior Germania Inferior var en provins i Romerriget på vestbredden af Rhinen (nu det sydlige og vestlige Nederlandene, nordlige dele af Flandern og den del af Nordrhein-Westfalen i Tyskland, som ligger vest for Rhinen).
Se Alemannere og Germania Inferior
Germania Superior
Provinsens beliggenhed i Romerriget Germania Superior var en romersk provins siden år 90 e.Kr til udgangen af det 3.
Se Alemannere og Germania Superior
Germanien
Germanien og Romerriget Germanien (Magna Germania) var betegnelsen i romertiden for området, der strakte sig fra Rhinens østbred og øst over indtil Weichsel.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Alemannere og Germanske folkeslag
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Alemannere og Græsk (sprog)
Guerillakrig
Guerillakrig (guerilla udtales og er spansk for "lille krig") er en organiseret, væbnet kamp, der har til formål at påvirke eller styrte en stats regering som regel med ikke-folkeretlige midler.
Hessen
Hessen er en delstat i Tyskland.
In absentia
In absentia (latin) betyder i fravær, fraværende; uden at være fysisk til stede.
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Alemannere og Julian (kejser)
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Jurabjergene
Cirque de Baumes i Jurabjergene i Frankrig, 1987 Topografisk kort over Jurabjergene Jurabjergene ligger i den nordlige del af Alperne på grænsen mellem Schweiz og Frankrig i området mellem floderne Rhinen og Rhône.
Jurisdiktion
Jurisdiktion er et område som en domstol eller et land udøver myndighed over.
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Alemannere og Karl den Store
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Limes
En genopbygget lime nær Saalburg. Limes (eller Limes Romanus) var et grænseforsvarssystem, der markerede grænserne for det romerske rige.
Limes Germanicus
Rekonstruktion af et kastel nær Bad Homburg Kort over Limes i øvre Germanien og Raetia, omkring 200 e. Kr. Limes Germanicus var den befæstede grænse, der adskilte Romerriget fra de germanske stammer.
Se Alemannere og Limes Germanicus
Main
Mains kilde Skilt, der viser flodens løb Main er en flod i Tyskland.
Markomannere
Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Alemannere og Middelalderen
Mittelland
Udsigt over Mittelland Mittelland, på tysk også Schweizer Mittelland ("Det schweiziske mellemland"), er et lavtliggende landskab i Schweiz.
Nerva
Marcus Cocceius Nerva (8. november 30 – 27. januar 98), kendt som Nerva, var romersk kejser i årene 96 – 98, og grundlægger af adoptivkejsersystemet.
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6.
Persisk (sprog)
Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel.
Se Alemannere og Persisk (sprog)
Portugisisk (sprog)
Portugisisk er et sprog, der tales i Portugal, Brasilien og i de øvrige forhenværende portugisiske kolonier i Afrika, navnlig Angola, Mozambique og Kap Verde.
Se Alemannere og Portugisisk (sprog)
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Publius Septimius Geta
Publius Septimius Geta (født 7. marts 189, død december 211) var en romersk kejser af det severiske dynasti, der regerede sammen med sin far Septimius Severus og sin bror Caracalla fra 209 til sin død i 211.
Se Alemannere og Publius Septimius Geta
Raetia
Raetias udstrækning omkr. 120 e.v.t. Raetia var en romersk provins, hvis territorium omfattede de centrale og østlige kantoner i det moderne Schweiz, hvor Rhinen og Donau har sit udspring, det sydlige Bayern, dele af Tyrol og Lombardiet.
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Schwaben
Schwaben er en historisk region i Tyskland og et sprogligt område.
Schwarzwald
Kort over Tyskland med Schwarzwald vist med grøn kurve i det sydvestlige hjørne Højdekort for Schwarzwald Schwarzwald ("den mørke skov") er et stort bjerg- og skovområde i det sydvestlige Tyskland.
Schweizertysk
Områder hvor der tales alemannisk Schweizertysk (Schweizerdeutsch, Schwyzerdütsch, Schwiizerdütsch, Schwyzertütsch, Schwizertitsch) er en af de alemanniske dialekter, der tales i Schweiz.
Se Alemannere og Schweizertysk
Spansk (sprog)
Spansk eller castiliansk (spansk: español eller castellano) er et romansk sprog i den Iberoromanskgruppe, der udviklede sig fra flere sprog og dialekter i den centrale-nordlige del af den Iberiske Halvø i løbet af 800-tallet og gradvist spredtes med udvidelsen af kongeriget Castilien i det centrale og sydlige dele af den iberiske halvø under senmiddelalderen.
Se Alemannere og Spansk (sprog)
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Se Alemannere og Sprogvidenskab
Standardtysk
Standardtysk, også kendt som højtysk (tysk: Hochdeutsch) er navnet på det overregionale rigssprog i Tyskland, Østrig og Schweiz, altså svarende til rigsdansk.
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Thüringen
Thüringen ligger i centrum af Tyskland og er blandt de mindre af landets 16 delstater med et areal på 16.200 km² og og 2.126.846 indbyggere (pr. 2022).
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Se Alemannere og Tidlig middelalder
Tjekkiet
Tjekkiet (Česko), officielt Den Tjekkiske Republik (tjekkisk: Česká republika) er et land i Centraleuropa.
Trajan
Trajan (egl. Marcus Ulpius Trajanus) (18. september 53 – 8. august 117) var romersk kejser i årene 98 – 117, og Roms sidste store erobrerkejser.
Tunika
Romersk arbejder i tunika (Nordisk familjebok, 1920) En tunika er oprindeligt en romersk dragt, bestående af to stofstykker, syet i siderne og på skuldrene, med eller uden ærmer.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Vorarlberg
Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og den næstmindste af de 9 delstater.
Wiesbaden
Wiesbaden er en by i det sydvestlige Tyskland og hovedstad i delstaten Hessen.
100
---- ----.
1753
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1753 (tal).
211
---- Se også 211 (tal) ----.
213
---- Se også 213 (tal) og 213 (musik) ----.
217
---- Se også 217 (tal) ----.
280
---- Se også 280 (tal) ----.
281
---- Se også 281 (tal) ----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Alemannere og 5. århundrede
6. århundrede
5. århundrede – 6.
Se Alemannere og 6. århundrede
614
---- Se også 614 (tal) ----.
736
---- Se også 736 (tal) ----.
745
---- Se også 745 (tal) ----.
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
Se Alemannere og 8. århundrede
805
---- Se også 805 (tal) ----.
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
Se Alemannere og 9. århundrede
98
---- Se også 98 (tal) ----.
99
---- Se også 99 (tal) ----.
Se også
Alemanner
- Alemannere
Germanske stammer
- Alemannere
- Ambroner
- Angelsaksere
- Anglere
- Bajuvarere
- Belgae
- Burgundere
- Chattere
- Chaukere
- Cheruskere
- Daner
- Eburoner
- Frankere
- Gepider
- Gotere
- Haruder
- Herminoner
- Herulere
- Ingævonere
- Istævonere
- Jyder (germansk folkeslag)
- Kimbrere
- Langobarder
- Lemoviere
- Markomannere
- Marserne (Tyskland)
- Ostrogoterne
- Quader
- Rugiere
- Saksere
- Svebere
- Thüringerne
- Ubier
- Vandaler
- Varinere
- Visigoter
Schweiz i middelalderen
- Østfranken
- Alemannere
- Det Carolingske Rige
- Gamle schweiziske edsforbund
- Kongeriget Burgund
- Merovinger
- Wilhelm Tell
Også kendt som Alamannerne, Alemanner, Alemannerne, Alemannisk, Allemanner, Allemannerne.