Hurtigere adgang end browser!
42 relationer: Østrig, Biologi, Bjergart, Buffer (kemi), Calcium, Calciumcarbonat, Carbonat, Danienkalk, Dolomitterne, Drypsten, Frådsten, Geofysik, Havenes forsuring, Hydrogenion, Ion, Italien, Jordbrug, Jorden, Jordens atmosfære, Jordforbedring, Kalkbjerg, Kalkflagellater, Kalksten, Karst, Kontinentalplade, Koraldyr, Kuldioxid, Kulstofkredsløb, Kulsyre, Læsket kalk, Marmor, Mergel, Muslinger, Nyresten, Opløsning (kemi), PH, Plankton, Portlandcement, Silicium, Skrivekridt, Sort Ashford-marmor, Sydtyrol.
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Ny!!: Calcit og Østrig · Se mere »
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Ny!!: Calcit og Biologi · Se mere »
Bjergart
alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.
Ny!!: Calcit og Bjergart · Se mere »
Buffer (kemi)
En buffer (puffer) er inden for kemi betegnelsen for en blanding af en syre og dens korresponderende base, som modstår pH-ændringer.
Ny!!: Calcit og Buffer (kemi) · Se mere »
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Ny!!: Calcit og Calcium · Se mere »
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Ny!!: Calcit og Calciumcarbonat · Se mere »
Carbonat
Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.
Ny!!: Calcit og Carbonat · Se mere »
Danienkalk
Øverst ses et geologisk kort som viser udbredelsen af danienkalken, samt det underliggende Skrivekridt og de overliggende palæocæne lag. De sorte streger markerer forkastninger. Nederst ses et længdesnit, markeret med rød streg på kortet, hvor danienkalken er inddelt i tre forskellige typer. Danienkalk (tidligere kaldet danskekalk) er en flintholdig og stedvis meget fossilrig kalkstensformation, som er udbredt i et stort område fra Skåne, over det meste af Danmark, Slesvig og det meste af Holsten, samt under store dele af den centrale og nordlige del af Nordsøen.
Ny!!: Calcit og Danienkalk · Se mere »
Dolomitterne
Rosengarten, som ses her, vender mod vest og farves derfor rød i solnedgangen. Dolomitterne er en bjergkæde i de sydlige kalkalper.
Ny!!: Calcit og Dolomitterne · Se mere »
Drypsten
Drypstenshulen Carlsbad Cavern i New Mexico. Her ses både stalaktitter og kalksøjler. Drypsten dannes, når kulsyreholdigt vand passerer gennem kalk (calciumkarbonat, CaCO3).
Ny!!: Calcit og Drypsten · Se mere »
Frådsten
Frådsten i ''Mammoth Hot Springs'', Yellowstone National Park i 2016. Frådsten, kildekalk eller travertin er en bjergart, der opstår ved aflejring af kalkholdigt vand i kilder og vandløb, når vandet breder sig over vegetationen.
Ny!!: Calcit og Frådsten · Se mere »
Geofysik
Geofysik er den videnskab, der beskæftiger sig med jordens, havets og atmosfærens fysiske forhold.
Ny!!: Calcit og Geofysik · Se mere »
Havenes forsuring
Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof). De blå tal fortæller hvor meget kulstof, der bliver udvekslet mellem reservoirerne hvert år. Sedimenterne, som defineret i dette diagram, inkluderer ikke ca. 70 millioner giga-ton af kalksten) Forholdet mellem kuldioxid, hydrogencarbonat og carbonat som funktion af pH Havenes forsuring er et udtryk der bruges til at betegne den aftagende pH i havvand som skyldes optagelsen af kuldioxid (CO2) fra jordens atmosfæreRaven, John et al.
Ny!!: Calcit og Havenes forsuring · Se mere »
Hydrogenion
Ved en hydrogenion (H+) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron.
Ny!!: Calcit og Hydrogenion · Se mere »
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ny!!: Calcit og Ion · Se mere »
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Ny!!: Calcit og Italien · Se mere »
Jordbrug
Jordbrug er det at bruge jorden som middel til at fremstille fødevarer og andre produkter.
Ny!!: Calcit og Jordbrug · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Calcit og Jorden · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Calcit og Jordens atmosfære · Se mere »
Jordforbedring
Jordforbedring er den forbedring af jordens dyrkbarhed, som man udfører, mens dyrkningen foregår.
Ny!!: Calcit og Jordforbedring · Se mere »
Kalkbjerg
saltdiapir, der danner kalkbjerge og -gruber som ved Mønsted og Daugbjerg Kalkbjerge findes enkelte steder i Danmark.
Ny!!: Calcit og Kalkbjerg · Se mere »
Kalkflagellater
''Gophyrocapse oceanica'' Kalkflagellater (eller coccolithophorider) er gulalger.
Ny!!: Calcit og Kalkflagellater · Se mere »
Kalksten
Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig. Åbent kalkstensbrud i Oberbayern. Kalksten eller kalk (tidligere også kaldet limsten, jf. engelsk limestone) er en sedimentær bjergart, i visse tilfælde dannet ved uorganisk udfældning, fx kildekalk eller frådsten, men som oftest opbygget af skaldele fra havlevende organismer såsom muslinger, snegle, koraller, foraminiferer og kokkoliter.
Ny!!: Calcit og Kalksten · Se mere »
Karst
Karstlandskab i Frankrig. Karstlandskab er et landskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver omformet af bl.a. det rindende vand.
Ny!!: Calcit og Karst · Se mere »
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Ny!!: Calcit og Kontinentalplade · Se mere »
Koraldyr
Koraldyr (korállion), klassen anthozoa, er rovdyr, som lammer byttet med nældeceller.
Ny!!: Calcit og Koraldyr · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Calcit og Kuldioxid · Se mere »
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Ny!!: Calcit og Kulstofkredsløb · Se mere »
Kulsyre
Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.
Ny!!: Calcit og Kulsyre · Se mere »
Læsket kalk
Kalciumhydroxid i pulverform. Læsket kalk, kulekalk, tørlæsket kalk (trivialnavne), calciumhydroxid (kemisk navn) eller kalciumhydroxid (Retskrivningsordbogen), Ca(OH)2, er den kemiske forbindelse, der dannes, når man læsker brændt kalk ved at tilføre vand.
Ny!!: Calcit og Læsket kalk · Se mere »
Marmor
Blokke af marmor i marmorbruddet ved den californiske by Marble Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation (metamorfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter.
Ny!!: Calcit og Marmor · Se mere »
Mergel
Frilagt mergelflade ved kysten af Broager Land. Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10 % kalk.
Ny!!: Calcit og Mergel · Se mere »
Muslinger
Muslinger (Bivalvia) er en klasse af dyr, der hører til bløddyrene.
Ny!!: Calcit og Muslinger · Se mere »
Nyresten
Nyresten på ca. 5 mm Nyresten eller urinvejssten er sten som dannes i nyren, og omfatter sten i nyrens hulrum og i urinlederen, det man kalder de øvre urinveje.
Ny!!: Calcit og Nyresten · Se mere »
Opløsning (kemi)
En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer.
Ny!!: Calcit og Opløsning (kemi) · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Calcit og PH · Se mere »
Plankton
Nogle gange er planteplankton så talrige, at de kan ses fra satellitter. Billedet er over Danmark. Plankton ses især i Vesterhavet, Skagerrak og noget af Kattegat omkring Læsø. Plankton set fra satellit. Billedet er fra det vestlige Frankrig og sydvest fra Storbritannien. Plankton i Biscayabugten set fra satellit. Plankton er en fællesbetegnelse for de oftest små, encellede organismer – mikroorganismer, der lever frit svævende i havet.
Ny!!: Calcit og Plankton · Se mere »
Portlandcement
Cementsække på en palle. Portlandcement er den mest almindelige type cement, der anvendes overalt i verden som en grundingrediens i beton, mørtel og stuk.
Ny!!: Calcit og Portlandcement · Se mere »
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Ny!!: Calcit og Silicium · Se mere »
Skrivekridt
Skrivekridt er blødt og afsmittende og derfor velegnet som tavlekridt. Skrivekridt (engelsk: chalk, tysk: Schreibkreide, fransk: craie) er en finkornet, ofte forholdsvis svagt hærdnet og stedvis flintholdig sedimentær bjergart, som overvejende består af mikroskopiske skalrester, såkaldte kokkolitter, fra encellede havalger.
Ny!!: Calcit og Skrivekridt · Se mere »
Sort Ashford-marmor
Et marmorintarsiabord i Derby Museum and Art Gallery. Et billede af Ecton Hill med sort Ashford-marmor Sort Ashford-marmor (Ashford black marble) er en mørkegrå kalksten (og dermed geologisk betragtet ikke en marmor), som bliver sort, når den poleres.
Ny!!: Calcit og Sort Ashford-marmor · Se mere »
Sydtyrol
Kort over Sydtyrols beliggenhed i ItalienSydtyrols flag Alto Adige/Sydtyrol (Südtirol, Sudtirolo (sidstnævnte er ikke officielt navn og næppe gangbart heller) er en autonom provins i det nordlige Italien. Det er den ene af to autonome provinser, der udgør den autonome italienske region Trentino-Alto Adige. Provinsen har et areal på og et samlet befolkningstal på indbyggere. Provinsens hovedby er Bolzano, på tysk: Bozen (Ladin: Balsan eller Bulsan). Sydtyrol (der er også et Østtirol, der efter grænsedragningen i 1920 og før bygningen af Grossglockner Hochalpenstrasse var en østrigsk enklave) har et sprogligt og kulturelt fællesskab med den østrigske delstat Tirol nord for Brennerpasset, og sammen med det italiensk-talende Trentino mod syd havde området tidligere den overordnede betegnelse Welsch-Tirol med en tusindårig tilknytning til det tysk-romerske rige og dets arvtager efter Napoleonstiden: det habsburgske Kejserrige Østrig og dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Provinsen er i store træk afgrænset til det øvre flodbækken for Etsch-floden, på ital.: Fiume Adige, Italiens næst længste flod (efter Po). Saint-Germain-freden i 1920 overlod helt uden afstemninger af nogen art Sydtirol til det italienske kongeriges styre som krigsrov efter 1. v erdenskrig, på tværs af sproggrænser og folkeret. Floden Adige (Etsch) gav floden navn til den nye italienske provins eller region Trentino-Alto Adige. Op til nutiden har betegnelsen været en italiensk eufemisme for "Sydtyrol". Drusus-monumentet i Bozen/Bolzano mellem den indre by og den italienske bydel på den anden side af flode, ved Ponte Druso/Drusus-Brücke har siden 1920 været samlingspunkt for højreradikale italienere, fascister og neofascister. Og tilsvarende en anstødssten og symbol på den italienske (fascistiske) statsterror og undertrykkelse af sydtirolernes sprog. Sydtyrol ligger i trafikkorridoren over og snart også under Brennerpasset (med Brenner Basistunnelen) til Insbruck i Østrig og München i det tyske delstat Bayern mod N. og Verona og Bologna mod S, samt Milano mod SV og Veneto-regionen mod Ø. Brennerpasset danner grænse mellem Itaklien og Østrig. Dette alpepas, der med sin motorvej og jernbane er den letteste pasovergang mellem Nordeuropa og Sydeuropa var Romerrigets Via Raetia. Udover den landskabelige turisme, der ligger på vejen til Italien, tilbyder Sydtyrol også på skisport i vintersæsonen, dog ikke i samme grad som det nærliggenmde Cortina d'Ampezzo. Mest storladent udfolder sig de stejle Dolomitter. Dolomitterne tæller adskillige tinder og tæller adskillige tinger over 3000 meter over havets o. Her ligger bjerget Rosengarten, synlig fra Bozen/Bolzano. Denne "rosenhave", der består af nærmest lodrette nøgne klipper, har måske fået sit navn efter alpegløden ved solnedgangs. En del af Dolomitterne er på UNESCO's verdensnaturarvsliste. Den sproglige ligestillling i efterkrigstiden kunne ikke formilde østrigsk sindede separatister i at udførte terror op gennem 1960'erne. Men med provinsens autonomi og samarbejde henover landegrænserne er denne tirolerbevægelse dødet ud, ligesom i andre steder af Europa. Men Drusus-monumentet er stadig i dag afspærret af myndighederne. Sydtirol er den nordlige, overvejende tysktalende del af den italienske region Trentino-Alto Adige (Trentino mod syd, og det østrigske Tirol nord herfor med det østrigske Østtirol som enklave efter 1920 og inden etableringen af vejforbindelsen Grossglockner Hochalpenstrasse mellem Østtirol og det øvrige Østrig (til delstaten Land Salzburg). som provinsen er navngivet efter Alto Adige, dvs. "Øvre Etsch", idet Etsch eller Adige afvander Sydtirol. Det tysktalende befolkningsflertal foretrækker "Südtirol", ligesom præferencen blandt udlændinge med et "Tirol" eller det forældede og angelsaksiske "Tyrol" med et "syd" foran som provinsbetegnelse: "Südtirol" fremfor det italienske "Alto Adige der er en geografisk k og kun tilsyneladende neutral betegnelse mere end navnet på et landskab eller en provins. Tyrol (iberegnet den østrigske delstat Tirol nord for Brenner-passet) er opkaldt efter Schloss Tirol (nær Brixen/Bressanone), fra 1920 på italiensk: Castel Tirolo). ''Atlas Tyrolensis'' viser hele amtet Tyrol, det er trykt i Wien i 1774 Ifølge data fra 2014, som er baseret på opgørelsen fra 2011, så er 62,3 % af befolkningen tysktalende (højtysk i en skrevet norm og en sydbayersk dialekt i talesprog); 23,4 % af befolkningen taler italiensk, primært omkring de to største byer (Bozen/Bolzano og Meran/Merano); 4,1 % taler ladin, et rætoromansk sprog; 10,2 % af befolkningen (primært immigranter) taler et andet sprog som modersmål. Sydtyrol er tildelt et betydeligt niveau af selvstyre, der består af en stor bredde af lovgivende og udøvende magtbeføjelser og et skattesystem der muliggør styret at fastholde en stor del af skatteindtægterne, men alligevel bidrager med mere til nationalbudgettet end provinsen modtager. I 2011 var Sydtyrol blandt de mest velhavende provinser i Italien og i Den Europæiske Union. I en bredere sammenhæng udgør provinsen et af tre medlemmer af Euroregionen Tirol-Südtirol-Trentino, som består af næsten det samme område som det historiske område Welsch-Tirol eller blot: Tirol eller Tyrol.
Ny!!: Calcit og Sydtyrol · Se mere »
