Indholdsfortegnelse
64 relationer: Aks (plante), Almindelig fredløs, Almindelig mjødurt, Almindelig skjolddrager, Art, Blad (plantedel), Bladformer, Bladstilling, Blåhat (plante), Blomst, Carl von Linné, Dagpragtstjerne, Danmark, Dækfrøede planter, Djævelsbid, Ellesump, Eng, Eng-kabbeleje, Februar, Flod, Frø (plantedel), Frugt, Grøft, Gudenå, Gul fladbælg, Heterostyli, Hjertegræs (art), Hjortetrøst (plante), Hyldebladet baldrian, Jordstængel, Kattehale (slægt), Kattehale-familien, Kærgaltetand, Kærtidsel, Knoldet brunrod, Kronblad, Kvan, Lådden dueurt, Lysesiv, Majgøgeurt, Mose, Myrte-ordenen, Naturaliseret, Nordamerika, Nordasien, Nordeuropa, Nyserøllike, Planter, Purpur, Rørgræs, ... Expand indeks (14 mere) »
- Kattehale (Lythrum)
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Kattehale (plante) og Aks (plante)
Almindelig fredløs
Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en 50-140 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund i skove og grøftekanter.
Se Kattehale (plante) og Almindelig fredløs
Almindelig mjødurt
Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) er en 50-100 cm høj urt i Rosenfamilien, der vokser almindeligt i enge og moser i Danmark.
Se Kattehale (plante) og Almindelig mjødurt
Almindelig skjolddrager
Almindelig skjolddrager (Scutellaria galericulata) er en flerårig, 10-60 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Se Kattehale (plante) og Almindelig skjolddrager
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Kattehale (plante) og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Kattehale (plante) og Bladformer
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Kattehale (plante) og Bladstilling
Blåhat (plante)
Blåhat (Knautia arvensis) er en 30-80 cm høj urt, der vokser på enge, overdrev og vejkanter.
Se Kattehale (plante) og Blåhat (plante)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Kattehale (plante) og Blomst
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Kattehale (plante) og Carl von Linné
Dagpragtstjerne
Dag-Pragtstjerne (Silene dioica) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i fugtige, næringsrige skove.
Se Kattehale (plante) og Dagpragtstjerne
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Kattehale (plante) og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Kattehale (plante) og Dækfrøede planter
Djævelsbid
Djævelsbid (Succisa pratensis) er en 25-60 cm høj urt, der i Danmark vokser eksempelvis på enge og overdrev.
Se Kattehale (plante) og Djævelsbid
Ellesump
Ellesump i april. L.A. Ring, ''Elletrunter'', 1893. Maleriet ejes af Dronning Margrethe II Ellesump er en næringsrig mose, domineret af Rød-el.
Se Kattehale (plante) og Ellesump
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Eng-kabbeleje
Engkabbeleje (Caltha palustris), også skrevet Eng-Kabbeleje, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter.
Se Kattehale (plante) og Eng-kabbeleje
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Se Kattehale (plante) og Februar
Flod
Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Kattehale (plante) og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Kattehale (plante) og Frugt
Grøft
Grøft i Holland En grøft er et menneskeskabt vandløb, der fungerer som dræn i et område.
Se Kattehale (plante) og Grøft
Gudenå
Gudenå også kaldet Gudenåen er en å beliggende i Østjylland, der med sine 149 kilometer er Danmarks længste vandløb.
Se Kattehale (plante) og Gudenå
Gul fladbælg
Gul fladbælg (Lathyrus pratensis) er en 30-90 cm lang, klatrende eller opstigende urt, der vokser på enge og i vejkanter.
Se Kattehale (plante) og Gul fladbælg
Heterostyli
Heterostyli er en form for polymorfisme som findes i nogle blomsterplanter. De pågældende planter har enten to eller tre forskellige varianter af deres blomster med grifler og støvdragere af forskellige længder. Alle blomsterne på en bestemt plante (et individ) er af samme type, men forskellige planter af samme art har forskellige slags blomstertyper.
Se Kattehale (plante) og Heterostyli
Hjertegræs (art)
Hjertegræs (Briza media) er en græsart med en tæt, tueformet vækst.
Se Kattehale (plante) og Hjertegræs (art)
Hjortetrøst (plante)
Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum), eller hamp-hjortetrøst, er en 50-150 cm høj urt, der vokser på fugtig bund.
Se Kattehale (plante) og Hjortetrøst (plante)
Hyldebladet baldrian
Hyldebladet baldrian (Valeriana sambucifolia) er en flerårig urt i gedeblad-familien.
Se Kattehale (plante) og Hyldebladet baldrian
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Se Kattehale (plante) og Jordstængel
Kattehale (slægt)
Kattehale (Lythrum) er udbredt med 7 arter i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.
Se Kattehale (plante) og Kattehale (slægt)
Kattehale-familien
Kattehale-familien (Lythraceae) er en plantefamilie, som er udbredt over hele verden – dog ikke i de tørreste og koldeste egne.
Se Kattehale (plante) og Kattehale-familien
Kærgaltetand
Kærgaltetand (Stachys palustris), ofte skrevet kær-galtetand, er en flerårig, 25-50 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Se Kattehale (plante) og Kærgaltetand
Kærtidsel
Kærtidsel (Cirsium palustre), ofte skrevet kær-tidsel, er en 80-150 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Se Kattehale (plante) og Kærtidsel
Knoldet brunrod
Knoldet brunrod (Scrophularia nodosa) er en flerårig, urteagtig plante i maskeblomst-familien.
Se Kattehale (plante) og Knoldet brunrod
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Kattehale (plante) og Kronblad
Kvan
Kvanblad Kvan i vejsiden på Island. Kvan (Angelica archangelica) er en 120-230 cm høj plante, der i Danmark findes som underarten strandkvan langs kystnære vandløb, strandenge og tangvolde.
Lådden dueurt
Lådden dueurt (Epilobium hirsutum), også stavet lodden dueurt, er en flerårig, 80-150 centimeter høj plante i natlys-familien.
Se Kattehale (plante) og Lådden dueurt
Lysesiv
Lysesiv (Juncus effusus), ofte skrevet lyse-siv, er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund i enge og moser.
Se Kattehale (plante) og Lysesiv
Majgøgeurt
Majgøgeurt (Dactylorhiza majalis), ofte skrevet maj-gøgeurt, er en 15-60 cm høj orkidé.
Se Kattehale (plante) og Majgøgeurt
Mose
sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose. Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde.
Myrte-ordenen
Myrte-ordenen (Myrtales) er en række familier af blomsterplanter, der står inden for Rosengruppen af de Tokimbladede.
Se Kattehale (plante) og Myrte-ordenen
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Se Kattehale (plante) og Naturaliseret
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Kattehale (plante) og Nordamerika
Nordasien
Nordasien Nordasien er en region i Asien.
Se Kattehale (plante) og Nordasien
Nordeuropa
Sydeuropa Nordeuropa er markeret med mørkelilla Baltiske sprog (Letland, Litauen) Nordeuropa er den nordlige del af det europæiske kontinent.
Se Kattehale (plante) og Nordeuropa
Nyserøllike
Nyserøllike (Achillea ptarmica), ofte skrevet nyse-røllike, er en 25-60 cm høj flerårig urt med en opstigende vækst.
Se Kattehale (plante) og Nyserøllike
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Kattehale (plante) og Planter
Purpur
Den byzantinske kejser Justinian 1. med purpurfarvet kappe – Mosaik fra 500-tallet i den italienske San Vitale Basilika i Ravenna. Purpur er et farvestof med en lilla farve.
Se Kattehale (plante) og Purpur
Rørgræs
Rørgræs (Phalaris arundinacea) er et 60-200 cm højt græs, der vokser fx i grøfter og på enge.
Se Kattehale (plante) og Rørgræs
Rørsump
Aarhus Ådal med sivskov Rørsump er en lavmose, der er overgroet med rør, det vil sige siv og græsarter, ofte dyrket og brugt af mennesker for høst af afgrøder såsom sukkerrør, papyrus eller tagrør.
Se Kattehale (plante) og Rørsump
Rejnfan
Rejnfan (Tanacetum vulgare) (også stavet regnfang) eller guldknap er en 50-100 cm høj urt, der vokser langs veje og på skrænter og strandvolde.
Se Kattehale (plante) og Rejnfan
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Kattehale (plante) og Rod (plantedel)
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Skovkogleaks
Skovkogleaks (Scirpus sylvaticus), ofte skrevet skov-kogleaks, er en flerårig, urteagtig plante med uregelmæssig, opret vækst.
Se Kattehale (plante) og Skovkogleaks
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Kattehale (plante) og Spiring (plante)
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Se Kattehale (plante) og Staude
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Se Kattehale (plante) og Stængel
Sværtevæld
Sværtevæld (Lycopus europaeus) er en 20-100 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Se Kattehale (plante) og Sværtevæld
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Kattehale (plante) og Tokimbladede
Trævlekrone
Trævlekrone (Silene flos-cuculi) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på fugtige enge.
Se Kattehale (plante) og Trævlekrone
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Se Kattehale (plante) og Trævlerod
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se Kattehale (plante) og Vegetation
Se også
Kattehale (Lythrum)
- Kattehale (plante)
- Kattehale (slægt)
Også kendt som Almindelig Kattehale, Lythrum salicaria.