Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kærpadderok

Indeks Kærpadderok

Kærpadderok (Equisetum palustre), ofte skrevet kær-padderok, er en 10-50 cm høj sporeplante, der vokser på våde enge og i vandhuller.

Indholdsfortegnelse

  1. 40 relationer: Agerpadderok, Almindelig fredløs, Almindelig mjødurt, Art, Asien, Blad (plantedel), Bladstilling, Blåtop (art), Carl von Linné, Celle (biologi), Danmark, Eng, Europa, Februar, Fotosyntese, Gift, Gul frøstjerne, Jordstængel, Karst, Kattehale, Kildevæld, Kiselsyre, Kroatien, Lægebaldrian, Lægekvæsurt, Padderok, Padderok-familien, Padderok-ordenen, Padderokplanter, Planter, Rhizom, Rod (plantedel), Sporehus, Sporeplanter, Staude, Stængelplanter, Sumpkællingetand, Sumpsnerre, Trævlerod, Vandhul.

  2. Padderok

Agerpadderok

Agerpadderok (Equisetum arvense), ofte skrevet ager-padderok, er en sporeplante, der findes langs veje, på fugtig agerjord eller i skovkanter.

Se Kærpadderok og Agerpadderok

Almindelig fredløs

Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en 50-140 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund i skove og grøftekanter.

Se Kærpadderok og Almindelig fredløs

Almindelig mjødurt

Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) er en 50-100 cm høj urt i Rosenfamilien, der vokser almindeligt i enge og moser i Danmark.

Se Kærpadderok og Almindelig mjødurt

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Kærpadderok og Art

Asien

Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².

Se Kærpadderok og Asien

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Kærpadderok og Blad (plantedel)

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Kærpadderok og Bladstilling

Blåtop (art)

Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.

Se Kærpadderok og Blåtop (art)

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Kærpadderok og Carl von Linné

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Se Kærpadderok og Celle (biologi)

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Kærpadderok og Danmark

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Se Kærpadderok og Eng

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Kærpadderok og Europa

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Kærpadderok og Februar

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Kærpadderok og Fotosyntese

Gift

En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.

Se Kærpadderok og Gift

Gul frøstjerne

Gul frøstjerne (Thalictrum flavum) er en 50-120 cm høj urt med grågrønne blade og lysegule blomster, som indgår i plantesamfundene på næringsrige strandenge, høslætenge og moser.

Se Kærpadderok og Gul frøstjerne

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Se Kærpadderok og Jordstængel

Karst

Karstlandskab i Frankrig. Karstlandskab er et landskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver omformet af bl.a. det rindende vand.

Se Kærpadderok og Karst

Kattehale

Kattehale kan henvise til.

Se Kærpadderok og Kattehale

Kildevæld

Store Blåkilde med kalkholdigt, rent vand. Ved et kildevæld forstås det sted, hvor grundvandet trænger frem på jordoverfladen som et vældhul, en større vældflade eller som flere småvæld tæt ved hinanden.

Se Kærpadderok og Kildevæld

Kiselsyre

Kiselsyre er et generelt navn på en familie af kemiske forbindelser af silicium, brint og ilt, med den generelle formel n. Visse simple kiselsyrer er blevet identificeret i meget fortyndet vandig opløsning, blandt andet metakiselsyre (H2SiO3), ortokiselsyre (H4SiO4, pKa1.

Se Kærpadderok og Kiselsyre

Kroatien

Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien.

Se Kærpadderok og Kroatien

Lægebaldrian

Lægebaldrian (Valeriana officinalis, forekommer også skrevet læge-baldrian), er en 30-150 centimeter høj urt, der i Danmark vokser i skove, grøfter og enge.

Se Kærpadderok og Lægebaldrian

Lægekvæsurt

Lægekvæsurt (Sanguisorba officinalis), også skrevet Læge-Kvæsurt, er en 60-90 cm høj urt, der i Danmark vokser meget sjældent i enge og moser.

Se Kærpadderok og Lægekvæsurt

Padderok

Padderok (Equisetum) er den eneste overlevende slægt blandt Padderokplanterne.

Se Kærpadderok og Padderok

Padderok-familien

Padderok-familien (Equisetaceae) er en monotypisk familien med kun én slægt.

Se Kærpadderok og Padderok-familien

Padderok-ordenen

Padderok-ordenen (Equisetales) er en monotypisk orden med kun én familie, nemlig den nedennævnte.

Se Kærpadderok og Padderok-ordenen

Padderokplanter

Padderokplanterne (Equisetopsida) (synonym: Sphenopsida) er en klasse blandt karplanterne.

Se Kærpadderok og Padderokplanter

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Kærpadderok og Planter

Rhizom

Ingefær rhizom Tagrør-rhizom Rhizom (Græsk ῥίζωμα, rhizoma.

Se Kærpadderok og Rhizom

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Kærpadderok og Rod (plantedel)

Sporehus

Sporehuse (''sori'' - flertal af sorus) hos en bregne. Et sporehus er et såkaldt makro-sporangium, dvs.

Se Kærpadderok og Sporehus

Sporeplanter

Betegnelsen sporeplante betegner de planter der formerer sig ved sporer frem for at formere sig ved frø.

Se Kærpadderok og Sporeplanter

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Kærpadderok og Staude

Stængelplanter

Stængelplanter (Embryophyta) er de planter vi almindeligvis opfatter som "planter".

Se Kærpadderok og Stængelplanter

Sumpkællingetand

Sumpkællingetand (Lotus pedunculatus), også skrevet Sump-Kællingetand, er en plante i ærteblomstfamilien.

Se Kærpadderok og Sumpkællingetand

Sumpsnerre

Sumpsnerre (Galium uliginosum), ofte skrevet sump-snerre, er en flerårig, 15-50 centimeter høj plante i krap-familien.

Se Kærpadderok og Sumpsnerre

Trævlerod

Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.

Se Kærpadderok og Trævlerod

Vandhul

Typisk vandhul, opstået ved tørvegravning. Her er det fra Ungarn. Et vandhul er en lavning i jordoverfladen, der er vedvarende dækket af vand.

Se Kærpadderok og Vandhul

Se også

Padderok

Også kendt som Equisetum palustre, Kær-Padderok.