Indholdsfortegnelse
73 relationer: Agerjord, Almindelig agermåne, Almindelig hvene, Almindelig kamgræs, Almindelig katost, Almindelig kællingetand, Almindelig pastinak, Almindelig røllike, Art, Asien, Bakkejordbær, Bidende stenurt, Blad (plantedel), Bladstilling, Blågrøn star, Blåhat (plante), Blåmunke (art), Bugtet kløver, Carl von Linné, Celle (biologi), Cikorie (plante), Draphavre (art), Dunet vejbred, Engrapgræs, Europa, Farvegåseurt, Februar, Flerfarvet ærenpris, Gråbynke, Gul fladbælg, Gul snerre, Harekløver, Havemalurt, Håret viol, Hjertegræs (art), Jord, Jordstængel, Kildevæld, Kiselsyre, Klorofyl, Knoldet mjødurt, Kornet stenbræk, Kromosom, Krybende potentil, Løgstør, Liden klokke, Liden skjaller, Menneske, Musevikke, Ononis spinosa, ... Expand indeks (23 mere) »
- Padderok
Agerjord
Agerjord i Danmark bliver intensivt dyrket med en bred vifte af afgrøder alt efter, hvilken bedriftstype der er tale om. Agerjord (også kaldet agerland, agermark eller pløjeland) er den del af et landbrugsjord, som årlig eller med få års mellemrum behandles med jordbrugsredskaber og tilsås.
Almindelig agermåne
Almindelig agermåne (Agrimonia eupatoria) er en 30-80 cm høj flerårig urt med en opret vækst.
Se Agerpadderok og Almindelig agermåne
Almindelig hvene
Almindelig Hvene (Agrostis capillaris) bliver også kaldt Fioringræs og er en græssort.
Se Agerpadderok og Almindelig hvene
Almindelig kamgræs
''Cynosurus cristatus'' Almindelig kamgræs (Cynosurus cristatus) er en 20-50 cm høj, tuedannende græsart med ret stive blade og en kompakt stand af småaks.
Se Agerpadderok og Almindelig kamgræs
Almindelig katost
Almindelig katost (Malva sylvestris) er en 40-100 cm høj urt, der vokser langs veje og ved bebyggelse.
Se Agerpadderok og Almindelig katost
Almindelig kællingetand
Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.
Se Agerpadderok og Almindelig kællingetand
Almindelig pastinak
'' Pastinaca sativa'' Pastinak (Pastinaca sativa) stammer fra Central- og Sydeuropa, hvor den stadig vokser vildt i sin oprindelige form.
Se Agerpadderok og Almindelig pastinak
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Se Agerpadderok og Almindelig røllike
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
Bakkejordbær
Bakkejordbær (Fragaria viridis), også skrevet Bakke-Jordbær, er en 5-15 cm høj urt, der vokser på tørre bakker og skrænter.
Se Agerpadderok og Bakkejordbær
Bidende stenurt
Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.
Se Agerpadderok og Bidende stenurt
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Agerpadderok og Blad (plantedel)
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Agerpadderok og Bladstilling
Blågrøn star
Blågrøn star (Carex flacca) er et 10-60 cm højt halvgræs, der gror på tør bund i enge, skove og på bakker.
Se Agerpadderok og Blågrøn star
Blåhat (plante)
Blåhat (Knautia arvensis) er en 30-80 cm høj urt, der vokser på enge, overdrev og vejkanter.
Se Agerpadderok og Blåhat (plante)
Blåmunke (art)
Blåmunke (Jasione montana) er en 5-50 cm høj urt, der forneden bærer linjeformede, bølgede, stivhårede blade.
Se Agerpadderok og Blåmunke (art)
Bugtet kløver
Bugtet kløver (Trifolium medium) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på f.eks.
Se Agerpadderok og Bugtet kløver
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Agerpadderok og Carl von Linné
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Agerpadderok og Celle (biologi)
Cikorie (plante)
Cikorie (Cichorium intybus) er en 60-80 centimeter høj urt, der vokser ved vejkanter og på agerjord.
Se Agerpadderok og Cikorie (plante)
Draphavre (art)
Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.
Se Agerpadderok og Draphavre (art)
Dunet vejbred
Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.
Se Agerpadderok og Dunet vejbred
Engrapgræs
Engrapgræs (Poa pratensis), ofte skrevet eng-rapgræs, er en flerårig plante i græs-familien.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Farvegåseurt
Farvegåseurt (Anthemis tinctoria), også skrevet Farve-Gåseurt, er en 30-50 cm høj urt, der findes på agerjord, skrænter og i grusgrave.
Se Agerpadderok og Farvegåseurt
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Flerfarvet ærenpris
Flerfarvet ærenpris (Veronica agrestis) er en enårig, 5-30 centimeter høj plante i vejbred-familien.
Se Agerpadderok og Flerfarvet ærenpris
Gråbynke
Gråbynke (Artemisia vulgaris), også kaldet grå bynke, er en 60-120 cm høj urt, der vokser langs veje og på agerjord.
Gul fladbælg
Gul fladbælg (Lathyrus pratensis) er en 30-90 cm lang, klatrende eller opstigende urt, der vokser på enge og i vejkanter.
Se Agerpadderok og Gul fladbælg
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Harekløver
Harekløver (Trifolium arvense), ofte skrevet hare-kløver, er en 10-25 cm høj urt, der vokser på tørre jorde, f.eks.
Havemalurt
Havemalurt (Artemisia absinthium), ofte skrevet have-malurt, er en op til 100 centimeter høj urt, der i Danmark vokser vildt på strandvolde og nær bebyggelse.
Håret viol
Håret viol (Viola hirta) er en 5-15 cm høj plante i viol-familien.
Hjertegræs (art)
Hjertegræs (Briza media) er en græsart med en tæt, tueformet vækst.
Se Agerpadderok og Hjertegræs (art)
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Se Agerpadderok og Jordstængel
Kildevæld
Store Blåkilde med kalkholdigt, rent vand. Ved et kildevæld forstås det sted, hvor grundvandet trænger frem på jordoverfladen som et vældhul, en større vældflade eller som flere småvæld tæt ved hinanden.
Kiselsyre
Kiselsyre er et generelt navn på en familie af kemiske forbindelser af silicium, brint og ilt, med den generelle formel n. Visse simple kiselsyrer er blevet identificeret i meget fortyndet vandig opløsning, blandt andet metakiselsyre (H2SiO3), ortokiselsyre (H4SiO4, pKa1.
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Knoldet mjødurt
Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.
Se Agerpadderok og Knoldet mjødurt
Kornet stenbræk
Kornet stenbræk (Saxifrage granulata) er en 15-25 cm høj urt, der vokser på tør og sandet bund på overdrev og vejkanter.
Se Agerpadderok og Kornet stenbræk
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Krybende potentil
Krybende potentil (Potentilla reptans) er en krybende op til 25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks.
Se Agerpadderok og Krybende potentil
Løgstør
Løgstør er en fjordby ved Løgstør Bredning i Limfjorden i Himmerland med.
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Se Agerpadderok og Liden klokke
Liden skjaller
Liden skjaller (Rhinanthus minor) er en 10-40 cm høj urt, der vokser f.eks.
Se Agerpadderok og Liden skjaller
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Musevikke
Musevikke (Vicia cracca) er en 25-100 cm lang krybende og klatrende urt, der i Danmark er meget almindelig i eksempelvis vejkanter og klitter.
Ononis spinosa
Ononis spinosa er en 20-60 cm lang halvbusk eller urt af slægten krageklo (Ononis).
Se Agerpadderok og Ononis spinosa
Padderok
Padderok (Equisetum) er den eneste overlevende slægt blandt Padderokplanterne.
Padderok-familien
Padderok-familien (Equisetaceae) er en monotypisk familien med kun én slægt.
Se Agerpadderok og Padderok-familien
Padderok-ordenen
Padderok-ordenen (Equisetales) er en monotypisk orden med kun én familie, nemlig den nedennævnte.
Se Agerpadderok og Padderok-ordenen
Padderokplanter
Padderokplanterne (Equisetopsida) (synonym: Sphenopsida) er en klasse blandt karplanterne.
Se Agerpadderok og Padderokplanter
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Prikbladet perikon
Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove.
Se Agerpadderok og Prikbladet perikon
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Agerpadderok og Rod (plantedel)
Sød astragel
Sød astragel (Astragalus glycyphyllos) er en 40-120 cm lang urt, der vokser på stenet, næringsrig bund i skovbryn og krat.
Se Agerpadderok og Sød astragel
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Slangehoved (art)
Slangehoved (Echium vulgare) er en 30-80 cm høj, stivhåret urt, der vokser på tørre marker og langs vejkanter.
Se Agerpadderok og Slangehoved (art)
Smalbladet timian
Smalbladet Timian (Thymus serpyllum) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark er vildtvoksende på heder, i klitter og på tørre overdrev.
Se Agerpadderok og Smalbladet timian
Spore (botanik)
Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.
Se Agerpadderok og Spore (botanik)
Sporehus
Sporehuse (''sori'' - flertal af sorus) hos en bregne. Et sporehus er et såkaldt makro-sporangium, dvs.
Sporeplanter
Betegnelsen sporeplante betegner de planter der formerer sig ved sporer frem for at formere sig ved frø.
Se Agerpadderok og Sporeplanter
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængelplanter
Stængelplanter (Embryophyta) er de planter vi almindeligvis opfatter som "planter".
Se Agerpadderok og Stængelplanter
Stor knopurt
Stor knopurt (Centaurea scabiosa) er en 30-100 cm høj urt, der ligesom almindelig knopurt vokser langs veje og på skrænter og høje enge.
Se Agerpadderok og Stor knopurt
Sumphullæbe
Sumphullæbe (Epipactis palustris), ofte skrevet sump-hullæbe, er en 7-65 cm høj orkidé, der er udbredt over det meste af Europa og dele af Nordafrika og Nordasien.
Se Agerpadderok og Sumphullæbe
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Vårbrandbæger
Vårbrandbæger (Senecio vernalis), ofte skrevet vår-brandbæger, er en 15-40 cm høj, enårig plante med smørgule blomster.
Se Agerpadderok og Vårbrandbæger
Vej
E20 motorvejen ved afkørsel 53, Odense V i vestgående retning. Vindhallavegen ved Borgund i Lærdalen i Norge. En vej er en betegnelse for en færdselsåre (et strækningsanlæg, hvor man ønsker, at den ikke-sporførte trafik skal passere).
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Se Agerpadderok og Vellugtende gulaks
Voldtimian (art)
Voldtimian (Acinos arvensis) er en enårig eller kortlevende flerårig urt med en 5-40 cm lav, pudeformet vækst.
Se Agerpadderok og Voldtimian (art)
Se også
Padderok
- Agerpadderok
- Dyndpadderok
- Elfenbenspadderok
- Kærpadderok
- Liden padderok
- Lundpadderok
- Padderok
- Skavgræs
- Skovpadderok
Også kendt som Ager-Padderok, Ager-Padderok (Equisetum arvense), Equisetum arvense.