Indholdsfortegnelse
62 relationer: Adel, Alen, Almue, Altinget, Anciennitet, Bøde, Den islandske fristat, Dommer, Domstol, Drab, Embede, Embedsmand, Eriksgata, Færøernes Hjemmestyre, Færøsk (sprog), Finsk (sprog), Folkungaslægten, Forvaltningsret, Germanske folkeslag, Gustav Vasa, Højmiddelalder, Hovrätt, Island, Islandsk (sprog), Jurist, Kalmarunionen, Lagmand, Lagting (Norge), Lagtinget, Landshøvding, Landskab (landsdel), Landskabslov, Landsting (middelalderen), Magnus Eriksson af Sverige, Mægling, Mora Sten, Nationalencyklopedin, Nævningeting, Njáls saga, Norden, Norsk (sprog), Olav den Hellige, Oluf Skotkonung, Privilegium, Reduktion (Sveriges historie), Retspleje, Rigsråd, Saga, Sædvaneret, Senmiddelalder, ... Expand indeks (12 mere) »
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Alen
rhinsk alen og fod, offentlige mål i Mannheims gamle rådhus (1711). En alen er en længdeenhed, som i Danmark udgjorde 62,77 cm, indtil metersystemet blev indført i 1907.
Almue
Almuen er en bestemt del af befolkningen, typisk om nogle historisk laverestående befolkningsgrupper.
Altinget
Altinget i Reykjavik. Altinget (islandsk: Alþingi, norrønt: Alþingi) er Islands parlament og en af verdens ældste folkeforsamlinger.
Anciennitet
Anciennitet er et begreb, som angiver en persons erfaring.
Bøde
En bøde er en økonomisk straf, der pålægges som retsfølge af en strafbar lovovertrædelse.
Den islandske fristat
Den Islandske fristat (islandsk: Þjóðveldið) var den uafhængige stat der blev etableret på Island i 930, under den første samling af Altinget.
Se Lovsigemand og Den islandske fristat
Dommer
Amerikansk dommer fra 2006 En dommer er en embedsmand, der ved en domstol udøver den dømmende magt.
Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.
Drab
Drabet på Hertug Pierre de la Place Drab eller mord er en handling (eller i sjældne tilfælde en undladelse) der direkte medfører en anden persons død.
Embede
Et embede er en stilling i den offentlige sektor.
Embedsmand
'''Embedsmænd fra udenrigsministeriet''' følger efter ministeren ved ankomst til Roskilde Lufthavn efter en rejse til Mellemøsten Embedsmand betegnede tidligere en person, der indtog en højere stilling i staten.
Eriksgata
Eriksgate er betegnelse for en hyldningsrejse gennem de svenske landskaber, som Middelalderens valgkonger måtte foretage, inden de kunne tiltræde deres embede.
Færøernes Hjemmestyre
Færøernes Hjemmestyre har fungeret siden 1.
Se Lovsigemand og Færøernes Hjemmestyre
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Se Lovsigemand og Færøsk (sprog)
Finsk (sprog)
Finsk (finsk: suomi eller suomen kieli) er sammen med svensk officielt sprog i Finland, hvor ca.
Se Lovsigemand og Finsk (sprog)
Folkungaslægten
Slægtens våbenskjold. Folkungeslægten er det traditionelle navn for en svensk kongeslægt fra middelalderen som nogle mener har sit navn efter en Folke Filbyter, som imidlertid ikke er en historisk person.
Se Lovsigemand og Folkungaslægten
Forvaltningsret
Forvaltningsret et offentligretligt retsområde.
Se Lovsigemand og Forvaltningsret
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Lovsigemand og Germanske folkeslag
Gustav Vasa
Gustav Vasa (også kendt som Gustav 1.; formodentlig født 12. maj 1496, død 29. september 1560) var konge af Sverige fra 1523 til 1560.
Højmiddelalder
Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.
Se Lovsigemand og Højmiddelalder
Hovrätt
En hovrätt er anden instans blandt de almene domstole i Finland og Sverige.
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Se Lovsigemand og Islandsk (sprog)
Jurist
J.H. Wessels humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra digtet ''Smeden og Bageren. Tegningen er af Theodor Kittelsen. En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura.
Kalmarunionen
Kalmarunionen var en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige, som blev oprettet i 1397 og varede til 1523.
Se Lovsigemand og Kalmarunionen
Lagmand
Lagmanden (færøsk: løgmaður) er formand for Færøernes landsstyre, altså regeringsleder på Færøerne.
Lagting (Norge)
Lagtinget i Norge (Norrønt logþing) var et sendemandsting for et helt lagdømme som Gulating, Frostating, Eidsivating og Borgarting.
Se Lovsigemand og Lagting (Norge)
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Landshøvding
Landshøvding (Landshövding) er i Sverige og på Åland titlen på chefen for länsstyrelsen og formanden i dennes bestyrelse, og dermed regeringens øverste repræsentant i lenet.
Se Lovsigemand og Landshøvding
Landskab (landsdel)
Landskab er et ord hvis oprindelse går tilbage til forhistorisk tid, og kommer af det oldnordiske landskapr der betyder forhold i et land; landskab, egn, landsdel.
Se Lovsigemand og Landskab (landsdel)
Landskabslov
En landskabslov er en nyere betegnelse for en lov, der gjaldt (eller gælder) for en provins (en landsdel eller et landskab), men ikke for hele staten eller riget.
Se Lovsigemand og Landskabslov
Landsting (middelalderen)
Landstinget var i ældre dansk tid en række forsamlinger af alle frie og våbenføre mænd.
Se Lovsigemand og Landsting (middelalderen)
Magnus Eriksson af Sverige
Magnus Erikssons domssegl Magnus Eriksson (1316- 1. december 1374) Svensk/norsk/skånelandsk konge.
Se Lovsigemand og Magnus Eriksson af Sverige
Mægling
Mægling (eller mediation) er en proces hvori to eller flere parter i en konflikt, ved hjælp af en upartisk tredjepart (mægleren), forsøger at indgå en konsensusbaseret løsning på konflikten.
Mora Sten
Brudstykker fra monumentet Mora sten var et monument på det sted, hvor Mora Ting blev afholdt i middelalderen.
Nationalencyklopedin
Nationalencyklopedin Nationalencyklopedin (forkortet NE) er en svensk encyklopædi i tyve bind som udgaves i 1989–96 af forlaget Bra Böcker AB.
Se Lovsigemand og Nationalencyklopedin
Nævningeting
Et nævningeting er en behandlingsform i visse, grovere straffesager.
Se Lovsigemand og Nævningeting
Njáls saga
Udsnit fra ''Njáls saga'' i ''Möðruvallabók'' (AM 132 fol.13r) omtrent år 1350. "Fager er lien, og aldrig så jeg den fagrere." Gunnar fra Lidarende afbryder planen om at rejse udenlands, mens han er fredløs, og det bliver hans død.Ill.: Andreas Bloch, 1898.
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Norsk (sprog)
Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.
Se Lovsigemand og Norsk (sprog)
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Se Lovsigemand og Olav den Hellige
Oluf Skotkonung
Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson.
Se Lovsigemand og Oluf Skotkonung
Privilegium
Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.
Reduktion (Sveriges historie)
Reduktion (af lat., formindske).
Se Lovsigemand og Reduktion (Sveriges historie)
Retspleje
Retspleje er den praksis der udøves af dømmende myndigheder for at afgøre tvister, dels mellem borgere indbyrdes, dels mellem borgere og staten eller andre offentlige myndigheder.
Rigsråd
Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Sædvaneret
Sædvaneret er ikke-nedskrevet (ukodificeret) ret, som bunder i praksis, hævd og eventuelt mundtlige og skriftlige forskrifter.
Senmiddelalder
Senmiddelalderen var den del af middelalderen i Europa, der går fra omkring år 1300 til år 1500.
Se Lovsigemand og Senmiddelalder
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Lovsigemand og Snorri Sturluson
Storfyrstendømmet Finland
Storfyrstendømmet Finland (Suomen suuriruhtinaskunta, Storfurstendömet Finland, Великое княжество Финляндское) var forgængeren for det moderne Finland.
Se Lovsigemand og Storfyrstendømmet Finland
Svensk (sprog)
Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.
Se Lovsigemand og Svensk (sprog)
Sverre Sigurdsson
Sverre Sigurdsson ("kong Sverre") (født omkring 1145/1151, død 9. marts 1202) var konge af Norge 1177–1202.
Se Lovsigemand og Sverre Sigurdsson
Vadmel
Frimærke fra Færøerne med en viking iført en kofte fremstillet i vadmel. Vadmel (oldnordisk: vaðmál) er et groft, tykt, normalt ufarvet uld-tekstil, der blev vævet i Island, Norge, Sverige, Danmark, Grønland, og på Orkneyøerne, Færøerne og Shetlandsøerne fra middelalderen op til 1700-tallet.
1262
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1262 (tal).
1271
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1271 (tal).
1272
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1272 (tal).
1276
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1276 (tal).
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
Se Lovsigemand og 13. århundrede
1593
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1593 (tal).
930
---- Se også 930 (tal).
Også kendt som Lagmand (Norge).