Indholdsfortegnelse
19 relationer: Aksiom, Determinant, Gauss–Seidel-metoden, Jacobi-metoden, Ligning, Lineær funktion, Linje, Matematik, Matrix, Neutralt element, Plan (matematik), Polynomium, Reelle tal, Skalar (matematik), Substitutionsmetoden, Symmetrisk matrix, Trigonometri, Variabel (matematik), Vektorrum.
- Numerisk analyse
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Determinant
En determinant er et tal, der karakteriserer en matrix.
Se Lineær algebra og Determinant
Gauss–Seidel-metoden
Gauss–Seidel-metoden er inden for lineær algebra en iterativ metode til at løses et lineært ligningssystem.
Se Lineær algebra og Gauss–Seidel-metoden
Jacobi-metoden
Jacobi-metoden er inden for lineær algebra en iterativ metode til at løses et lineært ligningssystem.
Se Lineær algebra og Jacobi-metoden
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Lineær funktion
I matematikken er en lineær funktion (også kaldet en lineær transformation, lineær afbildning eller lineær operator) en funktion mellem to vektorrum, der bevarer vektoraddition og skalarmultiplikation.
Se Lineær algebra og Lineær funktion
Linje
En linje i et koordinatsystem. Linje (tidligere også stavet) er i geometrien samtlige punkter mellem to punkter samt i forlængelsen heraf.
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Lineær algebra og Matematik
Matrix
En matrix (flertal matricer) er indenfor matematikken en kvadratisk eller rektangulær tabel af elementer, typisk tal, som gives definerede matematiske egenskaber.
Neutralt element
I matematik er et neutralt element (også kaldet identitetselement eller blot identiteten, når konteksten tillader det) et element af en bestemt type i en mængde mht.
Se Lineær algebra og Neutralt element
Plan (matematik)
To planer der skærer hinanden. Et matematisk plan eller en plan flade er det fundamentale todimensionelle objekt.
Se Lineær algebra og Plan (matematik)
Polynomium
Et polynomium er en matematisk funktion, hvis forskrift følger en bestemt "opskrift".
Se Lineær algebra og Polynomium
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Se Lineær algebra og Reelle tal
Skalar (matematik)
En skalar er et matematisk begreb, og modsætningen til en vektor: Mens en vektor beskrives ved to eller flere tal, beskrives en skalar ved et enkelt tal (som dog godt kan være komplekst).
Se Lineær algebra og Skalar (matematik)
Substitutionsmetoden
Substitutionsmetoden, som også kaldes indsættelsesmetoden, er en metode indenfor matematikken til at løse n ligninger med n ubekendte.
Se Lineær algebra og Substitutionsmetoden
Symmetrisk matrix
I lineær algebra er en symmetrisk matrix en matrix, der er sin egen transponerede.
Se Lineær algebra og Symmetrisk matrix
Trigonometri
Alle trigonometriske funktioner der vedrører vinklen ''θ'''s kan konstrueres geometrisk ved hjælp af en enhedscirkel med centrum i ''O''. Trigonometri (fra græsk trigōnon.
Se Lineær algebra og Trigonometri
Variabel (matematik)
Indenfor matematik er en variabel en symbolsk repræsentation der denoterer en mængde eller et udtryk.
Se Lineær algebra og Variabel (matematik)
Vektorrum
Inden for matematik er et vektorrum en abstrakt algebraisk struktur.
Se Lineær algebra og Vektorrum
Se også
Numerisk analyse
- Approksimation
- Betydende cifre
- Iterativ metode
- Lineær algebra
- Monte Carlo-metoder
- Numerisk analyse
- Simpsons regel
Også kendt som Linear algebra.