Indholdsfortegnelse
18 relationer: Acetylen, Anion, Atom, Azid, Beryllium, Berylliumfluorid, Blåsyre, Brint, Jod, Kation, Kemi, Kovalent binding, Kuldioxid, Ligand (biokemi), Lonepair, Molekyle, Organisk kemi, Valenselektron.
- Molekylær geometri
Acetylen
Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.
Se Lineær molekylær geometri og Acetylen
Anion
En anion er en negativt ladet ion.
Se Lineær molekylær geometri og Anion
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Se Lineær molekylær geometri og Atom
Azid
Azid anion Azid funktionel gruppe Azid er en anion med formlen N3−.
Se Lineær molekylær geometri og Azid
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Se Lineær molekylær geometri og Beryllium
Berylliumfluorid
Berylliumfluoride er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel BeF2.
Se Lineær molekylær geometri og Berylliumfluorid
Blåsyre
Blåsyre eller hydrogencyanid er en kemisk forbindelse, som har den kemiske formel HCN.
Se Lineær molekylær geometri og Blåsyre
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Lineær molekylær geometri og Brint
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Se Lineær molekylær geometri og Jod
Kation
En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.
Se Lineær molekylær geometri og Kation
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Se Lineær molekylær geometri og Kemi
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Lineær molekylær geometri og Kovalent binding
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Lineær molekylær geometri og Kuldioxid
Ligand (biokemi)
Myoglobin (blå) med dets ligand heme (orange) bundet til sig. I biokemi er en ligand (fra latin: ligare.
Se Lineær molekylær geometri og Ligand (biokemi)
Lonepair
Et ensomt elektronpar (frit oversat fra den engelske benævnelse lonepair; også kaldet et ikke-bindende eller frit elektronpar) består af to elektroner på et atom, der har en modsat spin og optager samme og.
Se Lineær molekylær geometri og Lonepair
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Se Lineær molekylær geometri og Molekyle
Organisk kemi
Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.
Se Lineær molekylær geometri og Organisk kemi
Valenselektron
kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.
Se Lineær molekylær geometri og Valenselektron
Se også
Molekylær geometri
- Diatomisk molekyle
- Koordinationstal
- Lineær molekylær geometri
- Oktaedrisk geometri
- Plankvadratisk geometri
- Tetrahedral molekylær geometri
- VSEPR-Model