Indholdsfortegnelse
12 relationer: Atom, Brint, Carbon, Elektron, Elektronskal, Fast form, Grundstof, Gruppe (periodiske system), Kemisk binding, Molekyle, Periodiske system, Valens.
- Kemisk binding
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Se Valenselektron og Elektronskal
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Se Valenselektron og Fast form
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Valenselektron og Grundstof
Gruppe (periodiske system)
I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.
Se Valenselektron og Gruppe (periodiske system)
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Se Valenselektron og Kemisk binding
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Valenselektron og Periodiske system
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Se også
Kemisk binding
- 3-center-4-elektronbinding
- Delokaliseret elektron
- Elektronegativitet
- Elektronprikmodellen
- Elektronskal
- Glykosidbinding
- Hydrogenbinding
- Intermolekylær kraft
- Ionbinding
- Jahn-Teller-effekten
- Kemisk binding
- Koordinationstal
- Kovalent binding
- Kovalent radius
- Kubisk atommodel
- Kvantemekanisk atommodel
- Lennard-Jones-potentialet
- Ligand (biokemi)
- Londonbinding
- Lonepair
- Oktetreglen
- Paulis udelukkelsesprincip
- Peptidbinding
- Pi-binding
- Radikal (kemi)
- Resonans (kemi)
- Sigma-binding
- Valens
- Valenselektron