Indholdsfortegnelse
19 relationer: Amin, Compendium of Chemical Terminology, Digital object identifier, Elektron, Elektronprikformel, Enantiomer, International Union of Pure and Applied Chemistry, Kemi, Kemisk binding, Kiralitet (kemi), Kovalent binding, Kromatografi, Molekyle, Ozon, Spin (fysik), Substituent, Sulfoxid, Valenselektron, VSEPR-Model.
Amin
Primær amin/Sekundær amin/Tertiær amin Aminer er organiske derivater af ammoniak.
Compendium of Chemical Terminology
The Compendium of Chemical Terminology er en bog udgivet af International Union of Pure and Applied Chemistry (IUPAC), der indeholder internationalt anerkendte definitioner af udtryk i kemi.
Se Lonepair og Compendium of Chemical Terminology
Digital object identifier
Digital object identifier (DOI) er en permanent identifikation, som tildeles et objekt, f.eks.
Se Lonepair og Digital object identifier
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronprikformel
En elektronprikformel er en måde at tegne atomer, molekyler og ioner op på, hvor man indikerer alle valenselektronerne (elektronerne i den yderste atomskal) for atomet/samtlige atomer i enheden.
Se Lonepair og Elektronprikformel
Enantiomer
Enantiomerer eller spejlbilledisomerer er betegnelsen for to molekyler hvis kemiske struktur er ens, men som er hinandens spejlbilleder.
International Union of Pure and Applied Chemistry
International Union of Pure and Applied Chemistry, der forkortes IUPAC, er en international ikke-statslig forening, grundlagt i 1919, hvis hovedformål er at fremme de verdensomspændende aspekter i de kemiske videnskaber, samt at bidrage til udnyttelsen af kemisk viden til fordel for menneskeheden.
Se Lonepair og International Union of Pure and Applied Chemistry
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Kiralitet (kemi)
Eksempel på molekyler, der er kirale, dvs. som hænder et spejlbillede af hinanden Kiralitet i kemien er det fænomen, at to molekyler er hinandens spejlbilleder (enantiomerer), men ellers opbygget af helt de samme kemiske grupper.
Se Lonepair og Kiralitet (kemi)
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Lonepair og Kovalent binding
Kromatografi
Eksempel på udført Kromatografi Kromatografi er en kemisk teknik der anvendes til at adskille stoffer i en prøve.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Substituent
I organisk kemi er en substituent et atom eller en gruppe af atomer som tager et hydrogenatoms plads i en carbonkæde.
Sulfoxid
Generel struktur på en sulfoxidgruppe. En sulfoxid er en kemisk forbindelse som indeholder en sulfinyl (SO) funktionel gruppe, som er bundet til to carbonatomer.
Valenselektron
kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.
VSEPR-Model
Et VSEPR-model (forkortelse for engelsk: Valence Shell Electron Pair Repulsion) også kaldt EPA-modellen (Electron Pair Repulsion model) eller oprindeligt VEPR-teorien (engelsk: Valence Electron Pair Repulsion theory), leder den rumlige form af et molekyle tilbage til frastødningskræfterne mellem valensskallens elektronpar.' VSEPR modeller for to, tre, fire, fem og seks elektronpar Modellen kaldes også Gillespie-Nyholm-teorien, efter dens udviklere.