Indholdsfortegnelse
61 relationer: Aftenpragtstjerne, Almindelig løvefod, Almindelig pastinak, Almindelig torskemund, Art, Bægerblad, Biotop, Blad (plantedel), Bladindskæringer, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomsterstand, Blomstring (botanik), Bugtet kløver, Canadisk gyldenris, Carl von Linné, Cikorie (plante), Danmark, Dækfrøede planter, Draphavre (art), Dueskabiose, Dunet vejbred, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Hamp (art), Hjerte (geometri), Hvid stenkløver, Jord, Juni, Kaukasus, København, Kobberrose, Kronblad, Lægeoksetunge, Losseplads, Lundgylden-slægten, Maj, Marts, Mellemøsten, Muld, Naturaliseret, Næringsstof (plantenæring), Park, Pælerod, Planter, Pomeranshøgeurt, Rod (plantedel), Rosetstillede blade, ... Expand indeks (11 mere) »
Aftenpragtstjerne
Aftenpragtstjerne (Silene latifolia), ofte skrevet aften-pragtstjerne, er en én- eller flerårig, 20-50 centimeter høj plante i limurt-slægten.
Se Lundgylden og Aftenpragtstjerne
Almindelig løvefod
Almindelig løvefod (Alchemilla vulgaris) er en løvfældende, tuedannende flerårig urt med opstigende stængler.
Se Lundgylden og Almindelig løvefod
Almindelig pastinak
'' Pastinaca sativa'' Pastinak (Pastinaca sativa) stammer fra Central- og Sydeuropa, hvor den stadig vokser vildt i sin oprindelige form.
Se Lundgylden og Almindelig pastinak
Almindelig torskemund
Almindelig torskemund (Linaria vulgaris) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i vejkanter og på dyrket jord.
Se Lundgylden og Almindelig torskemund
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bægerblad
Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Lundgylden og Blad (plantedel)
Bladindskæringer
Skitser af forskellige indskæringer: A: Helt blad, B: Lappet, C: Fliget, D: Finnet, E: Bugtet, F: Håndfliget, G: Håndlappet, H: Trelappet Planters bladindskæringer er vigtige kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Lundgylden og Bladindskæringer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Lundgylden og Blomsterstand
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Lundgylden og Blomstring (botanik)
Bugtet kløver
Bugtet kløver (Trifolium medium) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på f.eks.
Se Lundgylden og Bugtet kløver
Canadisk gyldenris
Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) er en op til 150 centimeter høj urt, der vokser på affaldspladser og jernbaneskråninger.
Se Lundgylden og Canadisk gyldenris
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Lundgylden og Carl von Linné
Cikorie (plante)
Cikorie (Cichorium intybus) er en 60-80 centimeter høj urt, der vokser ved vejkanter og på agerjord.
Se Lundgylden og Cikorie (plante)
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Lundgylden og Dækfrøede planter
Draphavre (art)
Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.
Se Lundgylden og Draphavre (art)
Dueskabiose
Dueskabiose (Scabiosa columbaria), ofte skrevet due-skabiose, er en 25-60 cm høj, vildtvoksende urt, som kan findes på kalkrig bund på Øerne, men meget sjældent i resten af landet.
Dunet vejbred
Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.
Se Lundgylden og Dunet vejbred
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Lundgylden og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Hamp (art)
Hamp (Cannabis sativa), også kaldet almindelig hamp, er en art i slægten Cannabis.
Hjerte (geometri)
Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.
Se Lundgylden og Hjerte (geometri)
Hvid stenkløver
Hvid stenkløver (Melilotus albus) er en 50-100 cm høj urt, der vokser i vejkanter og nær bebyggelse.
Se Lundgylden og Hvid stenkløver
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Kobberrose
Kobberrose (Rosa glauca) er en løvfældende busk med en åben, overhængende vækst.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Lægeoksetunge
Lægeoksetunge (Anchusa officinalis), også skrevet Læge-Oksetunge, er en 30-60 cm høj urt, der vokser ved veje, grusgrave og sandede marker.
Se Lundgylden og Lægeoksetunge
Losseplads
Losseplads i Indonesien i 2004. Dette er en saga blot i Danmark En losseplads er et sted, hvor der deponeres affald (læsse af.
Lundgylden-slægten
Lundgylden-slægten (Smyrnium) er en slægt med 4 arter, der er udbredt i Makaronesien, Nordafrika, Mellemøsten, Lilleasien og Kaukasus.
Se Lundgylden og Lundgylden-slægten
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Se Lundgylden og Naturaliseret
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Lundgylden og Næringsstof (plantenæring)
Park
Offentlig park i Tours, Frankrig. En park er almindeligvis et stort havelignende anlæg med systematisk beplantning og ofte med gangstier af grus eller fliser.
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Pomeranshøgeurt
Pomeranshøgeurt (Hieracium aurantiacum), ofte skrevet pomerans-høgeurt, er en staude med en rosetdannende vækstform.
Se Lundgylden og Pomeranshøgeurt
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Lundgylden og Rod (plantedel)
Rosetstillede blade
De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).
Se Lundgylden og Rosetstillede blade
Ruderat
Ruderatets planter er ofte kendt som ukrudt. Bemærk den lave, jordstrygende vækstform, som udnytter det mere gunstige mikroklima umiddelbart ved jordoverfladen. Ruderatmark ved industriområde i Ystad. Et ruderat (af rudera.
Sølvpotentil
Sølvpotentil (Potentilla argentea), ofte skrevet sølv-potentil, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på tørre marker og bakker.
Skærmplante-familien
Skærmplante-familien (Apiaceae) er en familie inden for Skærmplante-ordenen.
Se Lundgylden og Skærmplante-familien
Skærmplante-ordenen
Skærmplante-ordenen (Apiales) er en orden med få familier.
Se Lundgylden og Skærmplante-ordenen
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Trævlekrone
Trævlekrone (Silene flos-cuculi) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på fugtige enge.
Ukrudt
Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vej
E20 motorvejen ved afkørsel 53, Odense V i vestgående retning. Vindhallavegen ved Borgund i Lærdalen i Norge. En vej er en betegnelse for en færdselsåre (et strækningsanlæg, hvor man ønsker, at den ikke-sporførte trafik skal passere).
Vestvolden
Et af de på strækningen opførte fredskrudtmagasiner (fra 1903). Et af de krudtmagasiner, som blev bygget i forbindelse med de permanente batterier på Vestvolden. Dette magasin er en del af Paradis Batteri på voldlinje II-III, lidt nord for S-banen (linje A+E) nord for Gl.
Også kendt som Smyrnium perfoliatum.