Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Masseuddøen

Indeks Masseuddøen

Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.

Indholdsfortegnelse

  1. 50 relationer: Økologi, Biodiversitet, Bopæl, Chicxulub-krateret, Den sjette store massedød, Dinosaurus, Dovendyr, Elefanter, Evolution (biologi), Fald i insektpopulationer, Fiskeler, Flyveøgler, Fossil, Fugle, Geologisk tidsskala, Gift, Havenes forsuring, Havkrybdyr, Istid, Jordens historie, Jura, Karbon (geologi), Klimaændring, Kridt, Krybdyr, Kulstofkredsløb, Landbrug, Meteoritnedslag, Meteoroid, Mexico, Nemesis (astronomi), Ordovicium, Padder, Palæozoikum, Paleocæn, Pattedyr, Perm (geologi), Phanerozoikum, Silur, Skov, Smilodon, Stevns Klint, Supernova, Tertiær, Trias, Uddøde fugle, Udryddelse, Vulkan, Yngre Dryas, Yucatán-halvøen.

  2. Evolutionsbiologi
  3. Naturkatastrofer

Økologi

Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.

Se Masseuddøen og Økologi

Biodiversitet

Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.

Se Masseuddøen og Biodiversitet

Bopæl

Nivaagaard Malerisamling En bopæl betegner i juridisk henseende det sted, en person er registreret som bosiddende.

Se Masseuddøen og Bopæl

Chicxulub-krateret

Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.

Se Masseuddøen og Chicxulub-krateret

Den sjette store massedød

Den sjette store massedød er en betegnelse for tabet af plante- og dyrearter, som forskere mener, at mennesker i vor levetid står midt i, og at den er forårsaget af menneskelige aktiviteter.

Se Masseuddøen og Den sjette store massedød

Dinosaurus

En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.

Se Masseuddøen og Dinosaurus

Dovendyr

Dovendyr (Folivora) er en gruppe af trælevende pattedyr blandt gumlerne.

Se Masseuddøen og Dovendyr

Elefanter

Elefanter (Elephantidae) er en familie i klassen pattedyr med traditionelt to nulevende arter, den afrikanske og den asiatiske.

Se Masseuddøen og Elefanter

Evolution (biologi)

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.

Se Masseuddøen og Evolution (biologi)

Fald i insektpopulationer

postscript.

Se Masseuddøen og Fald i insektpopulationer

Fiskeler

Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Fiskeler er et få centimeter tykt, mørkt lerlag, som blev navngivet i 1849 af geologen Georg Forchhammer, og som nu er blevet verdensberømt og årsag til at Stevns Klint er optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 2014.

Se Masseuddøen og Fiskeler

Flyveøgler

Flyveøgler (Pterosaurer, Pterosaurus) er en gruppe uddøde krybdyr der levede samtidigt med dinosaurer i Mesozoikum.

Se Masseuddøen og Flyveøgler

Fossil

Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.

Se Masseuddøen og Fossil

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Masseuddøen og Fugle

Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

Se Masseuddøen og Geologisk tidsskala

Gift

En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.

Se Masseuddøen og Gift

Havenes forsuring

Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof).

Se Masseuddøen og Havenes forsuring

Havkrybdyr

Plesiosaurus Havkrybdyr er udviklet fra landdyr, der sekundært er blevet tilpasset til et marint miljø.

Se Masseuddøen og Havkrybdyr

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Se Masseuddøen og Istid

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Masseuddøen og Jordens historie

Jura

Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.

Se Masseuddøen og Jura

Karbon (geologi)

Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.

Se Masseuddøen og Karbon (geologi)

Klimaændring

Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.

Se Masseuddøen og Klimaændring

Kridt

Kridt er en form for kalksten, som hovedsagelig er dannet ved hærdning af slam bestående af kokkolitter (mikroskopiske kalkplader fra kalkflagellater; planktoniske alger) og i mindre grad foraminiferer (encellede dyr i kalkhuse).

Se Masseuddøen og Kridt

Krybdyr

Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.

Se Masseuddøen og Krybdyr

Kulstofkredsløb

kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.

Se Masseuddøen og Kulstofkredsløb

Landbrug

Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.

Se Masseuddøen og Landbrug

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Se Masseuddøen og Meteoritnedslag

Meteoroid

En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.

Se Masseuddøen og Meteoroid

Mexico

Mexico (spansk: México; nahuatl: Mēxihco), officielt De Forenede Mexicanske Stater (spansk: Estados Unidos Mexicanos, EUM), er et land i det sydlige Nordamerika.

Se Masseuddøen og Mexico

Nemesis (astronomi)

En kunstnerisk gengivelse af Solen og den hypotetiske røde dværg Nemesis Nemesis er betegnelsen for en hypotetisk stjerne som sammen med Solen skulle udgøre en dobbeltstjerne.

Se Masseuddøen og Nemesis (astronomi)

Ordovicium

Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.

Se Masseuddøen og Ordovicium

Padder

Padder eller amfibier er en delgruppe af tetrapoder ifølge.

Se Masseuddøen og Padder

Palæozoikum

En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.

Se Masseuddøen og Palæozoikum

Paleocæn

Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.

Se Masseuddøen og Paleocæn

Pattedyr

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).

Se Masseuddøen og Pattedyr

Perm (geologi)

Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.

Se Masseuddøen og Perm (geologi)

Phanerozoikum

Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.

Se Masseuddøen og Phanerozoikum

Silur

Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.

Se Masseuddøen og Silur

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Se Masseuddøen og Skov

Smilodon

Smilodon var en slægt af meget avancerede sabelkatte (tilhørende de ægte katte).

Se Masseuddøen og Smilodon

Stevns Klint

Stevns Klint set fra trappen ved Højerup Gamle Kirke. Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Højerup gamle kirke, hvor der tidligere har været udsavet bygningssten Stevns Klint er en 17 km lang og op til 41m høj klint, der afgrænser Stevns mod øst.

Se Masseuddøen og Stevns Klint

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Se Masseuddøen og Supernova

Tertiær

Tertiærtiden (tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt.

Se Masseuddøen og Tertiær

Trias

''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.

Se Masseuddøen og Trias

Uddøde fugle

alkefugl, der uddøde i 1844 ved Island. Uddøde fugle er arter eller underarter af fugle, der ikke længere eksisterer.

Se Masseuddøen og Uddøde fugle

Udryddelse

Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.

Se Masseuddøen og Udryddelse

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Se Masseuddøen og Vulkan

Yngre Dryas

Yngre Dryas var en periode mellem år 10.900 og 9.600 f.Kr.

Se Masseuddøen og Yngre Dryas

Yucatán-halvøen

Yucatán-halvøen set fra en satellit Yucatán er en halvø i Mellemamerika, der adskiller det Caribiske Hav fra den Mexicanske Golf.

Se Masseuddøen og Yucatán-halvøen

Se også

Evolutionsbiologi

Naturkatastrofer

Også kendt som Massedød, Masseuddød, Masseudryddelse, Masseudslettelse.