Hurtigere adgang end browser!
23 relationer: Areal, Delmængde, Disjunkt (matematik), Euklidisk rum, Fraktal, Funktion (matematik), Ikke-tællelig, Indikatorfunktion, Integralregning, Interval (matematik), Længde, Matematisk analyse, Mængde, Reelle tal, Rumfang, Sandsynlighedsregning, Sigma-algebra, Tællelig mængde, Tællemålet, Tomme mængde, Topologisk rum, Udvalgsaksiomet, Vitalis mængde.
Areal
former er mellem 15 og 16 kvadrater. Omformning af en cirkels areal til cirkeludsnit – og samlet til et omtrent parallelogram. Bemærk, at pi*R nederst er kurvelængden – ikke den rette linjelængde. pi-)interval ved hjælp af polygon-triangulering. Man opdeler en indre og ydre polygon i trekanter og beregner det interval, som cirkelareal, eller pi, er i. Areal er en kvantitet, som udtrykker udstrækningen af en to-dimensionel overflade eller form – i et plan (fladt).
Ny!!: Målteori og Areal · Se mere »
Delmængde
Euler-diagram som viser, at ''A'' er en ægte delmængde af ''B'' Indenfor matematik, og specielt indenfor mængdelæren, er en mængde A en delmængde af en mængde B hvis A er "indeholdt" i B (hvis alle elementer af A også er elementer af B).
Ny!!: Målteori og Delmængde · Se mere »
Disjunkt (matematik)
To disjunkte mængder Ordet disjunkt kommer af det latinske disiunctus, som betyder "adskilt".
Ny!!: Målteori og Disjunkt (matematik) · Se mere »
Euklidisk rum
Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.
Ny!!: Målteori og Euklidisk rum · Se mere »
Fraktal
afbildning fra punktiterationsværdier til farve. En fraktal er et matematisk objekt, som har mindst et af følgende karaktertræk.
Ny!!: Målteori og Fraktal · Se mere »
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Ny!!: Målteori og Funktion (matematik) · Se mere »
Ikke-tællelig
En overtællelig mængde eller ikke-tællelig mængde er en mængde så stor, at den er umulig at tælle.
Ny!!: Målteori og Ikke-tællelig · Se mere »
Indikatorfunktion
En indikatorfunktion betegner i matematikken en afbildning \mathbf_A: X \to \lbrace 0,1 \rbrace, hvor A \subseteq X, som noteres: \left\.
Ny!!: Målteori og Indikatorfunktion · Se mere »
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Ny!!: Målteori og Integralregning · Se mere »
Interval (matematik)
Et interval er i matematiske sammenhænge en delmængde bestående af samtlige reelle tal, der ligger mellem to givne tal, kaldet endepunkter.
Ny!!: Målteori og Interval (matematik) · Se mere »
Længde
Længder er nært beslægtet med numeriske værdier.
Ny!!: Målteori og Længde · Se mere »
Matematisk analyse
Matematisk analyse er den del af matematikken, der beskæftiger sig med begreber som grænseværdi og konvergens.
Ny!!: Målteori og Matematisk analyse · Se mere »
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Ny!!: Målteori og Mængde · Se mere »
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Ny!!: Målteori og Reelle tal · Se mere »
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Ny!!: Målteori og Rumfang · Se mere »
Sandsynlighedsregning
Sandsynlighedsregning er en matematisk disciplin, der omhandler beregning af sandsynligheder for forskellige udfald af nærmere definerede eksperimenter.
Ny!!: Målteori og Sandsynlighedsregning · Se mere »
Sigma-algebra
I matematikken er en σ-algebra (eller en sigma-algebra; sigma er et græsk bogstav) i en mængde X en ikketom samling, Σ, af delmængder af X, der er lukket under komplementdannelse og tællelig forening af samlingens elementer.
Ny!!: Målteori og Sigma-algebra · Se mere »
Tællelig mængde
En tællelig mængde er en mængde, der har samme kardinalitet (dvs. i en vis forstand samme antal elementer) som en delmængde af de naturlige tal, eller ækvivalent: en mængde A er tællelig, hvis og kun hvis der findes en injektiv funktion fra A til de naturlige tal.
Ny!!: Målteori og Tællelig mængde · Se mere »
Tællemålet
I matematik er tællemålet en intuitiv måde at måle en mængde: "Størrelsen" eller "målet" af en delmængde tages til at være antallet af delmængdens elementer, hvis dette er endeligt, og ∞ hvis delmængden indeholder uendeligt mange elementer.
Ny!!: Målteori og Tællemålet · Se mere »
Tomme mængde
Den tomme mængde er i matematik en mængde uden elementer - dens kardinalitet er nul.
Ny!!: Målteori og Tomme mængde · Se mere »
Topologisk rum
Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.
Ny!!: Målteori og Topologisk rum · Se mere »
Udvalgsaksiomet
Udvalgsaksiomet er et omdiskuteret aksiom i mængdelære formuleret af Ernst Zermelo i 1904.
Ny!!: Målteori og Udvalgsaksiomet · Se mere »
Vitalis mængde
I matematikken er Vitalis mængde et elementært eksempel på en delmængde af de reelle tal, der ikke er Lebesguemålelig.
Ny!!: Målteori og Vitalis mængde · Se mere »
Omdirigeringer her:
Mål (matematik), Sandsynlighedsmål.
