Indholdsfortegnelse
23 relationer: Areal, Delmængde, Disjunkt (matematik), Euklidisk rum, Fraktal, Funktion (matematik), Ikke-tællelig, Indikatorfunktion, Integralregning, Interval (matematik), Længde, Matematisk analyse, Mængde, Reelle tal, Rumfang, Sandsynlighedsregning, Sigma-algebra, Tællelig mængde, Tællemålet, Tomme mængde, Topologisk rum, Udvalgsaksiomet, Vitalis mængde.
Areal
former er mellem 15 og 16 kvadrater. Omformning af en cirkels areal til cirkeludsnit – og samlet til et omtrent parallelogram. Bemærk, at pi*R nederst er kurvelængden – ikke den rette linjelængde. pi-)interval ved hjælp af polygon-triangulering. Man opdeler en indre og ydre polygon i trekanter og beregner det interval, som cirkelareal, eller pi, er i.
Delmængde
Euler-diagram som viser, at ''A'' er en ægte delmængde af ''B'' Indenfor matematik, og specielt indenfor mængdelæren, er en mængde A en delmængde af en mængde B hvis A er "indeholdt" i B (hvis alle elementer af A også er elementer af B).
Disjunkt (matematik)
To disjunkte mængder Ordet disjunkt kommer af det latinske disiunctus, som betyder "adskilt".
Se Målteori og Disjunkt (matematik)
Euklidisk rum
Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.
Fraktal
afbildning fra punktiterationsværdier til farve. En fraktal er et matematisk objekt, som har mindst et af følgende karaktertræk.
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Se Målteori og Funktion (matematik)
Ikke-tællelig
En overtællelig mængde eller ikke-tællelig mængde er en mængde så stor, at den er umulig at tælle.
Indikatorfunktion
En indikatorfunktion betegner i matematikken en afbildning \mathbf_A: X \to \lbrace 0,1 \rbrace, hvor A \subseteq X, som noteres: \left\.
Se Målteori og Indikatorfunktion
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Se Målteori og Integralregning
Interval (matematik)
Et interval er i matematiske sammenhænge en delmængde bestående af samtlige reelle tal, der ligger mellem to givne tal, kaldet endepunkter.
Se Målteori og Interval (matematik)
Længde
Længder er nært beslægtet med numeriske værdier.
Matematisk analyse
Matematisk analyse er den del af matematikken, der beskæftiger sig med begreber som grænseværdi og konvergens.
Se Målteori og Matematisk analyse
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Sandsynlighedsregning
Sandsynlighedsregning er en matematisk disciplin, der omhandler beregning af sandsynligheder for forskellige udfald af nærmere definerede eksperimenter.
Se Målteori og Sandsynlighedsregning
Sigma-algebra
I matematikken er en σ-algebra (eller en sigma-algebra; sigma er et græsk bogstav) i en mængde X en ikketom samling, Σ, af delmængder af X, der er lukket under komplementdannelse og tællelig forening af samlingens elementer.
Tællelig mængde
En tællelig mængde er en mængde, der har samme kardinalitet (dvs. i en vis forstand samme antal elementer) som en delmængde af de naturlige tal, eller ækvivalent: en mængde A er tællelig, hvis og kun hvis der findes en injektiv funktion fra A til de naturlige tal.
Se Målteori og Tællelig mængde
Tællemålet
I matematik er tællemålet en intuitiv måde at måle en mængde: "Størrelsen" eller "målet" af en delmængde tages til at være antallet af delmængdens elementer, hvis dette er endeligt, og ∞ hvis delmængden indeholder uendeligt mange elementer.
Tomme mængde
Den tomme mængde er i matematik en mængde uden elementer - dens kardinalitet er nul.
Topologisk rum
Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.
Udvalgsaksiomet
Udvalgsaksiomet er et omdiskuteret aksiom i mængdelære formuleret af Ernst Zermelo i 1904.
Se Målteori og Udvalgsaksiomet
Vitalis mængde
I matematikken er Vitalis mængde et elementært eksempel på en delmængde af de reelle tal, der ikke er Lebesguemålelig.
Også kendt som Mål (matematik), Sandsynlighedsmål.