Indholdsfortegnelse
47 relationer: Aluminium, Apollo-programmet, Astronom, Basalt, Breddekreds, Bunden rotation, Centrifugalkraft, Drejningsmoment, Ellipse (geometri), Fuldmåne, Geografi, Geokemi, Gravitation, Grundstof, Himmel, Inertimoment, Italien, Jorden, Kalium, Kemi, KREEP, Lacus, Latin, Længdekreds, Mare Imbrium, Massefylde, Månekrater, Månekratere, Månen, Månens bagside, Månens forside, Månens geologi, Mercatorprojektion, Navne på Månens have, Nedslagskrater, Nomenklatur, Oceanus Procellarum, Palus, Refleksion (fysik), Selenografi, Selenografiske koordinater, Sinus (exogeologi), Sydpol-Aitkenbassinet, Tidevand, Titan (grundstof), Vulkan, 1651.
- Månens have
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Apollo-programmet
Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.
Se Månehav og Apollo-programmet
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Centrifugalkraft
Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder. Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.
Se Månehav og Centrifugalkraft
Drejningsmoment
Drejningsmoment (eller kraftmoment) er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver en krafts påvirkning af et legeme i forhold til afstanden til et valgt punkt.
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Månehav og Ellipse (geometri)
Fuldmåne
Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, eller helt præcist når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Geokemi
Geokemi er videnskaben om den kemiske sammensætning af geologiske forekomster på Jorden og andre planeter.
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Himmel
Et lille udsnit af himlen med nogle "små" skyer. Himlen bliver ofte defineret som det sted en person ser, når vedkommende ser op fra jorden (med himmellegemer som f.eks.: Solen, månen og stjernerne – og skyer).
Inertimoment
Et inertimoment er inden for rotationsmekanik en størrelse, der beskriver trægheden i et roterende legeme; dvs.
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
KREEP
KREEP, et akronym af bogstaverne K (det kemiske symbol for grundstoffet kalium), REE (Sjældne jordarter, (En.: Rare Earth Elements) og P (for fosfor), er en geokemisk betegnelse for nogle breccier og basalter fra Månens højlande. Ifølge den mest udbredte teori om Månens dannelse kolliderede den hypotetiske planet Theia med Protojorden.
Lacus
Lacus Spei Lacus er betegnelsen for en månesø, hvilket er en landskabsform på Månen.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Længdekreds
Verdens '''længdekredse''' (gullige kurver) og breddekredse (vandrette blålige kurver inkl. stiplede). Meridian i Greenwich Jordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdekredse og breddekredse.
Mare Imbrium
Nærbillede af Mare Imbrium Detaljeret kort over Mare Imbriums opbygning Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav) er et vidtspændt månehav som udfylder et bassin på Månen.
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Månekratere
Daedalus-krateret. Dette er en liste over månekratere.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
Månens forside
Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Mercatorprojektion
'''Mercators verdenskort''' ''Nova et Aucta Orbis Terrae Descriptio ad Usum Navigatium Emendate'' (1569) Mercatorprojektion er en cylindrisk kortprojektion, som første gang blev fremstillet af den flamske geograf og kartograf Gerardus Mercator i 1569.
Se Månehav og Mercatorprojektion
Navne på Månens have
Månens forside med vigtige marer og kratere angivet. Dette er en liste over mareområderne (ental mare, flertal maria, latin for hav) på Månen.
Se Månehav og Navne på Månens have
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Nomenklatur
En nomenklatur er en fortegnelse over anvendte ord og udtryk inden for et fag.
Oceanus Procellarum
Oceanus Procellarum ("Stormenes Ocean") er et mareområde på den vestlige kant af Månens forside.
Se Månehav og Oceanus Procellarum
Palus
Palus Epidemiarum Palus (flertal: paludes) er betegnelsen for en månesump, hvilket er en landskabsform på Månen.
Refleksion (fysik)
Man siger at noget reflekteres når det bliver kastet tilbage.
Se Månehav og Refleksion (fysik)
Selenografi
kratere. Selenografi (af månegudinden Selene) er beskrivelsen af Månens overfladeforhold.
Selenografiske koordinater
Månekort Selenografiske koordinater bruges til at bestemme steder på overfladen af Jordens måne.
Se Månehav og Selenografiske koordinater
Sinus (exogeologi)
Sinus Successus Sinus er betegnelsen for en månebugt, hvilket er en landskabsform på Månen.
Se Månehav og Sinus (exogeologi)
Sydpol-Aitkenbassinet
Topografisk kort der viser Sydpol-Aitkenbassinet. De laveste steder er angivet med violet farve (de højeste med rød) Sydpol-Aitkenbassinet er det ældste og største nedslagskrater på Månen.
Se Månehav og Sydpol-Aitkenbassinet
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Månehav og Titan (grundstof)
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
1651
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1651 (tal).
Se også
Månens have
- Månehav
- Mare Fecunditatis
- Mare Imbrium
- Mare Insularum
- Mare Moscoviense
- Mare Undarum
- Navne på Månens have
- Oceanus Procellarum
- Palus Epidemiarum
- Sinus Successus
- Stilhedens Hav
Også kendt som Maria (hav), Månemare, Månens have.