Indholdsfortegnelse
40 relationer: Acetone, Acetylen, Alkaloid, Ammoniumnitrat, Argon, Base (kemi), Beton, Blåsyre, Brintoverilte, Cæsium, Dieselolie, Diethylether, Flammepunkt, Fosfin, Gift, Helium, Hydrogenfluorid, Kalium, Kaliumhydroxid, Kaliumperklorat, Klor, Klortrifluorid, Kopper, Krypton (flertydig), Kuldioxid, Kulilte, Kvælstof, Natrium, Natriumklorid, Neon, Nitroglycerin, Plutonium, Radioaktivitet, Sarin, Stryknin, Svovlsyre, Syre, Trækfugl, Uran, Xenon.
Acetone
Acetone er den simplest mulige keton og bruges bl.a. som et opløsningsmiddel for lakker og harpikser.
Acetylen
Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.
Alkaloid
Den kemiske struktur af codein kartoflens giftige alkaloid, solanin Den kemiske struktur af reserpin Den kemiske struktur af det psykedeliske alkaloid fra kaktus, meskalin Den kemiske struktur af koffein Alkaloider er en gruppe naturligt forekommende organiske stoffer, sekundære metabolitter, der ud over carbon og hydrogen indeholder nitrogen og produceres i mange organismer som bakterier, svampe, planter og dyr.
Ammoniumnitrat
Ammoniumnitrat Ammoniumnitrat har den kemiske formel NH4NO3 Det er et nitratsalt, og bruges meget inden for industriel sprængning (i form af ANFO) og tilsætning i landbruget i form af kunstgødning.
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Beton
Et nærbillede af hærdet, afslebet beton, viser tydeligt blandingens struktur Blokke af gasbeton til opbygning af væg. Beton er et byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand.
Blåsyre
Blåsyre eller hydrogencyanid er en kemisk forbindelse, som har den kemiske formel HCN.
Brintoverilte
Brintoverilte (H2O2, hydrogenperoxid) er den simpleste peroxid (stoffer med oxygen-oxygen enkeltbinding) og en stærk oxidant.
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Dieselolie
En dieselolietank på en lastbil Dieselolie er brændstof for en dieselmotor.
Diethylether
Diethylether eller diætylæter er en æter, altså et organisk stof med formlen.
Flammepunkt
Flammepunktet er den minimumstemperatur, hvor en væske under normale trykforhold afgiver dampe i en antændelig koncentration.
Fosfin
Molekylformet for fosfin Molekylmodel af fosfin Fosfin eller phosphin med det systematiske navn fosfan eller phosphan er en meget giftig, ætsende og brandfarlig luftformig fosfor-forbindelse med den kemiske formel PH3.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hydrogenfluorid
Hydrogenfluorid (formel: HF) er en kemisk forbindelse der ved stuetemperatur er en klar gas.
Se NFPA 704 og Hydrogenfluorid
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Kaliumhydroxid
Kaliumhydroxid er en stærk base med den kemiske formel KOH.
Kaliumperklorat
Kaliumperklorat. Kaliumperklorat er et uorganisk salt med den kemiske formel KClO4.
Se NFPA 704 og Kaliumperklorat
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Klortrifluorid
right Klortrifluorid er en kemisk forbindelse mellem klor og fluor med betegnelsen ClF3.
Kopper
Kopper (variola) var en meget smitsom og farlig virussygdom hos mennesker forårsaget af koppevirus (variolavirus).
Krypton (flertydig)
Krypton har flere betydninger.
Se NFPA 704 og Krypton (flertydig)
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Natriumklorid
Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Nitroglycerin
Nitroglycerin, med det kemiske navn Glyceryltrinitrat, er et yderst eksplosivt stof, som blandt andet anvendes til fremstilling af dynamit.
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Sarin
Sarins strukturformel Sarin regnes for en af verdens farligste nervegasser.
Stryknin
Stryknin er en gift, der anvendes som rodenticid (rottegift) og i små doser som nervemedicin.
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Trækfugl
Trækkende traner. Trækfugle er i zoologi fugle, der forår og efterår foretager retningsbestemte træk mellem et yngleområde og et vinterkvarter, hvorved centrum for bestandens udbredelse forskydes..
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Xenon
Xenon er det 54.