Hurtigere adgang end browser!
269 relationer: Aerob respiration, Afrika, Aksehældning, Alder (geologi), Amarant-familien, Andromedagalaksen, Antarktis, Aphelium, Apsis (astronomi), Art, Asien, Asteroide, Astronomisk enhed, Atacamaørkenen, Atlanterhavet, Atomvinter, Østafrika, Østersøen, Æon, Æra (geologi), Banehældning, Barringerkrateret, Basalt, Biodiversitet, Biom, Biosfære, Biosignatur, Biotisk, Bjergkæde, Breddekreds, Brint, British Columbia, Buffalo (New York), Bunden rotation, C3-plante, C4-plante, Californiske Halvø, Cambridge University Press, Carbon, Carbonat, Celle (biologi), Cellekerne, Celsius, Dæmning, Den industrielle revolution, Den lange og den korte skala for store tal, Den Persiske Bugt, Den sjette store massedød, Deponering, Det Indiske Ocean, ..., DNA, Dobbeltstjerne, Dommedag, Drivhuseffekt, Drivhusgas, Effektiv temperatur (stjerne), Ekliptika, Ekstrapolation, Engelsk (sprog), Epoke (geologi), Erosion, Eukaryoter, Europa, Evolution (biologi), Excentricitet (astronomi), Exosfære, Fødekæde, Fiksstjerne, Firben, Flagstaff, Fordampning, Fossilt brændstof og brændsel, Fotosfære, Fotosyntese, Fugle, Gammaglimt, Gammastråling, Gejser, Genetisk diversitet, Geoengineering, Geokronologi, Geologisk CO₂-lagring, Giza Nekropolis, Glaciologi, Gletsjer, Global opvarmning, Gravitation, Gravitationsbølge, Gravsænkning, Græs-familien, Habitat, Halve storakse og halve lilleakse, Halveringstid, Harvard University, Havoverflade, Havstrøm, Hawaii, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Heterotrof, Hill-sfære, Holocæn, Hot spot (geologi), Hudsonbugten, Hule, Hvid dværg, Hvirveldyr, Hvirvelløse dyr, Hydrosfære, Hydrostatisk ligevægt, Hydrotermisk væld, Ildfaste materialer, Ilt, Impulsmoment, Indlandsis, Indonesien, Insekter, Invasiv art, Istid, Jagt, Jern, Jordens alder, Jordens atmosfære, Jordens historie, Jordens kerne, Jordens kredsløb, Jordens magnetfelt, Kambriske Eksplosion, Kanal, Kappe (geologi), Kødædende plante, Kernefusion, Kernevåben, Kinetisk energi, Klima, Klimaændring, Klit, Komet, Konvektion, Korona (solen), Kridt (geologisk periode), Kromosfære, Krybdyr, Kuldioxid, Kulstofkredsløb, Kvartær, Kvælning, Kvælstof, Kvælstofkredsløb, Landhævning, Luminositet, Lysår, Lysstyrke, Madagaskar, Magnetosfære, Mars (planet), Masse (fysik), Masseuddøen, Mauna Loa, Månens geologi, Mælkevejen, Mellemistid, Menneske, Merkur (planet), Metallicitet (astrofysik), Meteoritnedslag, Meter, Middelhavet, Midnatssol, Mikroorganisme, Milanković-cykler, Miljø, Minedrift, Motorvej, Mount Rushmore, Nanoteknologi, Nåletræer, New York (delstat), Niagaravandfaldene, Niche (økologi), Nitrogenoxider, Nordamerika, Oceanbundsplade, Odds, Old Faithful, Omløbsbane, Oortskyen, Organisk materiale, Orm, Oxford, Ozon, Ozonlaget, P-P-kæde, Padder, Parts per million, Pascal (enhed), Pattedyr, Perihelium, Periode (geologi), Perturbation, Phanerozoikum, Pladetektonik, Planetarisk tåge, Planetring, Planteplankton, Pol (geografisk), Polarnat, Positiv tilbagekobling, Præcession, Primærproduktion, Producent (organisme), Prokaryoter, Protuberans, Pyramide, Radionuklid, Rød kæmpe, Rørorm, Regn, Richterskalaen, Roche lobe, Rotation, Rumtid, Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen, San Andreas-forkastningen, Scientific American, Sibirien, Signifikansniveau, Silikatmineral, Skadedyr, Skjoldvulkan, Skorpe (geologi), Solen, Solens kerne, Solindstråling, Solsystemet, Solsystemets dannelse og udvikling, Solvind, Sort dværg, Stillehavet, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Stofskiftevej, Stratosfære, Subduktion, Superkontinent, Supernova, Svampe, Sydamerika, Sydpolen, Takson, Tektonik, Termisk energi, Termitter, Tidevand, Tripel-alfa-processen, Troposfære, Tryk (fysik), Tungmetal, Udenjordisk liv, Ukrudt, Ultraviolet lys, Venus (planet), Verdens befolkning, Verdensdel, Verdenshave, Vesuv, Vulkan, Wikimedia Commons, Yellowstone National Park, 1.000.000.000. Expand indeks (219 mere) »
Aerob respiration
Aerob respiration er respiration som foregår under forbrug af ilt.
Ny!!: Jordens fremtid og Aerob respiration · Se mere »
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Ny!!: Jordens fremtid og Afrika · Se mere »
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Ny!!: Jordens fremtid og Aksehældning · Se mere »
Alder (geologi)
En alder er en geokronologisk enhed der kan variere fra 11.500 år til 20 millioner år.
Ny!!: Jordens fremtid og Alder (geologi) · Se mere »
Amarant-familien
Amarant-familien (Amaranthaceae) er vidt udbredt på kloden.
Ny!!: Jordens fremtid og Amarant-familien · Se mere »
Andromedagalaksen
Andromedagalaksens placering i stjernebilledet Andromeda Andromedagalaksen Animation af kollision mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen Andromedagalaksen (af og til kaldet Andromedatågen) – M31 (objekt nr. 31 i Messiers katalog), NGC 224 (objekt nr. 224 i New General Catalogue) – er den største galakse i den lokale galaksehob og med en afstand på 2,3 mio.
Ny!!: Jordens fremtid og Andromedagalaksen · Se mere »
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Ny!!: Jordens fremtid og Antarktis · Se mere »
Aphelium
Aphelium, også kaldet aphel, engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium).
Ny!!: Jordens fremtid og Aphelium · Se mere »
Apsis (astronomi)
Apsis er en betegnelse for de to punkter i en planets bane hvor afstanden til solen er størst eller mindst.
Ny!!: Jordens fremtid og Apsis (astronomi) · Se mere »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Jordens fremtid og Art · Se mere »
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
Ny!!: Jordens fremtid og Asien · Se mere »
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Ny!!: Jordens fremtid og Asteroide · Se mere »
Astronomisk enhed
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Ny!!: Jordens fremtid og Astronomisk enhed · Se mere »
Atacamaørkenen
Atacamaørkenen Llano de Chajnantor set fra Cerro Toco Atacamaørkenen (Desierto de Atacama) er en ørken beliggende på et plateau i Sydamerika (for størsteparten i Chile), der dækker en landstribe på 1.000 km langs Chiles stillehavskyst vest for Andesbjergene.
Ny!!: Jordens fremtid og Atacamaørkenen · Se mere »
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Ny!!: Jordens fremtid og Atlanterhavet · Se mere »
Atomvinter
Atomvinter eller Nuklear vinter er den effekt et asteroidenedslag på jorden eller en global atomkrig ville få.
Ny!!: Jordens fremtid og Atomvinter · Se mere »
Østafrika
Østafrika Østafrika er en region som inkluderer 13 lande i den østlige del af det afrikanske kontinent og udfor Afrikas østkyst.
Ny!!: Jordens fremtid og Østafrika · Se mere »
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Ny!!: Jordens fremtid og Østersøen · Se mere »
Æon
En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
Ny!!: Jordens fremtid og Æon · Se mere »
Æra (geologi)
En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.
Ny!!: Jordens fremtid og Æra (geologi) · Se mere »
Banehældning
vinklen mellem omløbsbanens plan og et veldefineret referenceplan ''C''. ''A'' er et mindre himmellegeme (eller et rumfartøj) i kredsløb om et større legeme ''B''. Baneplanet for det lille legemes omløbsbane skærer referenceplanet langs den såkaldte knudelinje, her markeret med en grøn streg. Banehældning er det ene af de i alt seks baneparametre som man bruger indenfor himmelmekanikken til éntydigt at beskrive en ellipse-formet omløbsbane, for eksempel den bane et rumfartøj eller Månen følger omkring Jorden.
Ny!!: Jordens fremtid og Banehældning · Se mere »
Barringerkrateret
Barringer-krateret, kendt i USA som "Meteor Crater" Barringer-krateret, der også kaldes Meteor Crater er et typisk mindre nedslagskrater i Arizona, USA, der har en diameter på 1.200 meter og en dybde på 170 meter.
Ny!!: Jordens fremtid og Barringerkrateret · Se mere »
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Ny!!: Jordens fremtid og Basalt · Se mere »
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter. Biodiversitet eller biologisk diversitet er en neologisme, som er lavet ud fra græsk bios.
Ny!!: Jordens fremtid og Biodiversitet · Se mere »
Biom
Biomet "Græsområde og buskads i bjergegne", her repræsenteret ved en svejtsisk sæter. Et biom er en ensartet, økologisk sammenhæng, der findes over et mægtigt område, så som tundra eller steppe.
Ny!!: Jordens fremtid og Biom · Se mere »
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Ny!!: Jordens fremtid og Biosfære · Se mere »
Biosignatur
En biosignatur er et stof eller et fænomen, der kan stamme fra tidligere eller nuværende liv.
Ny!!: Jordens fremtid og Biosignatur · Se mere »
Biotisk
En levende mide forstørret i et elektronmikroskop. Biotisk er et ord, der bruges sammen med sin modsætning: abiotisk.
Ny!!: Jordens fremtid og Biotisk · Se mere »
Bjergkæde
Andeskæden ved positionen 70° vest, 35° syd. Fotograferet fra en NASA-satellit. En bjergkæde (også kaldet cordillera, sierra eller serra) er en gruppe af bjerge (ofte aflang), der normalt er forårsaget af pladetektoniske fænomener.
Ny!!: Jordens fremtid og Bjergkæde · Se mere »
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Ny!!: Jordens fremtid og Breddekreds · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Jordens fremtid og Brint · Se mere »
British Columbia
British Columbia er en provins beliggende i det vestlige Canada ved Stillehavet.
Ny!!: Jordens fremtid og British Columbia · Se mere »
Buffalo (New York)
Buffalo er den næststørste by i delstaten New York.
Ny!!: Jordens fremtid og Buffalo (New York) · Se mere »
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Ny!!: Jordens fremtid og Bunden rotation · Se mere »
C3-plante
Calvin-cyklus. C3-carbon fiksering er en stofskiftevej for carbon-fiksering i fotosyntese.
Ny!!: Jordens fremtid og C3-plante · Se mere »
C4-plante
Majs er en typisk C4-plante. C4(Hatch-Slack)-metode: NADP-ME C4-planter er planter, hvor det første produkt af fotosyntesen er en organisk syre, oxaleddikesyre, der indeholder 4 kulstofatomer.
Ny!!: Jordens fremtid og C4-plante · Se mere »
Californiske Halvø
Satellitfoto af den Californiske Halvø. Den Californiske Halvø, også kendt som Baja California-halvøen (the Baja California Peninsula på engelsk, la Península de Baja California på spansk), er en smal og aflang halvø i det nordvestlige Mexico.
Ny!!: Jordens fremtid og Californiske Halvø · Se mere »
Cambridge University Press
Cambridge University Press er et engelsk universitetsforlag.
Ny!!: Jordens fremtid og Cambridge University Press · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Jordens fremtid og Carbon · Se mere »
Carbonat
Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.
Ny!!: Jordens fremtid og Carbonat · Se mere »
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Ny!!: Jordens fremtid og Celle (biologi) · Se mere »
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2. '''Cellekernen''' 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Cellekernen (eller nukleus) er i cellebiologi et membranbeklædt organel, der findes i eukaryote celler.
Ny!!: Jordens fremtid og Cellekerne · Se mere »
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Ny!!: Jordens fremtid og Celsius · Se mere »
Dæmning
Hoover Dam i USA En dæmning er et bygningsværk, der opføres enten for at sikre et landområde mod oversvømmelse fra floder, søer eller havet, til at sikre passage af fx veje og jernbaner over et vandområde, eller til at opbygge et vandreservoir, der kan hjælpe med at udnytte vandressourcerne til fx strømproduktion, drikkevand eller kunstvanding.
Ny!!: Jordens fremtid og Dæmning · Se mere »
Den industrielle revolution
En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.
Ny!!: Jordens fremtid og Den industrielle revolution · Se mere »
Den lange og den korte skala for store tal
Begrebet Den korte og den lange skala for store tal (fransk: Échelles longue et courte) er første gang anvendt af den franske matematiker Geneviève Guitel i 1975.
Ny!!: Jordens fremtid og Den lange og den korte skala for store tal · Se mere »
Den Persiske Bugt
Satellitbillede der viser Den Persiske Bugt Den Persiske Bugt (خلیج فارس) er en ca.
Ny!!: Jordens fremtid og Den Persiske Bugt · Se mere »
Den sjette store massedød
Den sjette store massedød er en betegnelse for tabet af plante- og dyrearter, som forskere mener, at mennesker i vor levetid står midt i, og at den er forårsaget af menneskelige aktiviteter.
Ny!!: Jordens fremtid og Den sjette store massedød · Se mere »
Deponering
Deponering eller deponi er to ord der typisk bruges om affald der læsses af i depot uden videre forarbejdning.
Ny!!: Jordens fremtid og Deponering · Se mere »
Det Indiske Ocean
Det Indiske Ocean Det Indiske Ocean er det tredjestørste havområde på Jorden og regnes for et af verdenshavene.
Ny!!: Jordens fremtid og Det Indiske Ocean · Se mere »
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Ny!!: Jordens fremtid og DNA · Se mere »
Dobbeltstjerne
En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.
Ny!!: Jordens fremtid og Dobbeltstjerne · Se mere »
Dommedag
''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.
Ny!!: Jordens fremtid og Dommedag · Se mere »
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Ny!!: Jordens fremtid og Drivhuseffekt · Se mere »
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Ny!!: Jordens fremtid og Drivhusgas · Se mere »
Effektiv temperatur (stjerne)
atmosfære. En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.
Ny!!: Jordens fremtid og Effektiv temperatur (stjerne) · Se mere »
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ny!!: Jordens fremtid og Ekliptika · Se mere »
Ekstrapolation
Eksempel på anvendelse af ekstrapolation; angivelse af en meningsfuld værdi af den blå boks x.
Ny!!: Jordens fremtid og Ekstrapolation · Se mere »
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Ny!!: Jordens fremtid og Engelsk (sprog) · Se mere »
Epoke (geologi)
En epoke er en geokronologisk enhed der kan variere fra 11.500 år til 50 millioner år.
Ny!!: Jordens fremtid og Epoke (geologi) · Se mere »
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Ny!!: Jordens fremtid og Erosion · Se mere »
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.
Ny!!: Jordens fremtid og Eukaryoter · Se mere »
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Ny!!: Jordens fremtid og Europa · Se mere »
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Ny!!: Jordens fremtid og Evolution (biologi) · Se mere »
Excentricitet (astronomi)
Animation, der illustrerer excentriciteten af fem forskellige himmellegemers omløbsbane. Rød: 0,0, grøn:0,2, lyseblå: 0,4, gul: 0,6 og cyklame:0,8 Excentricitet er i astronomi et mål for langstraktheden/ fladtryktheden af en planets bane om en sol/stjerne.
Ny!!: Jordens fremtid og Excentricitet (astronomi) · Se mere »
Exosfære
Exosfæren er det yderste lag af jordens atmosfære.
Ny!!: Jordens fremtid og Exosfære · Se mere »
Fødekæde
Vorte-Birk.2. niveau er de heterotrofe springhaler, der æder af saften.3. niveau, rovdyret, må man tænke sig til sig til, men det kunne være en musvit. I et økosystem er en fødekæde (d)en rækkefølge, som organismer æder hinanden i. Et eksempel kan f.eks være en myg, der bliver ædt af en musvit, som selv bliver ædt af en kat.
Ny!!: Jordens fremtid og Fødekæde · Se mere »
Fiksstjerne
Betegnelsen fiksstjerne hentyder til at stjernerne i modsætning til planeterne er "fastsiddende", det vil sige, at deres bevægelse er for langsom til at kunne måles uden avancerede hjælpemidler.
Ny!!: Jordens fremtid og Fiksstjerne · Se mere »
Firben
Firben (videnskabeligt navn: Lacertidae) er en familie af øgler som lever i Europa, Afrika og Asien.
Ny!!: Jordens fremtid og Firben · Se mere »
Flagstaff
Flagstaffs postkontor i 1899 Flagstaff er hovedsæde for Coconino County i delstaten Arizona, USA.
Ny!!: Jordens fremtid og Flagstaff · Se mere »
Fordampning
kondenseret. Fordampning (også evaporation af latin evaporo.
Ny!!: Jordens fremtid og Fordampning · Se mere »
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Ny!!: Jordens fremtid og Fossilt brændstof og brændsel · Se mere »
Fotosfære
Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.
Ny!!: Jordens fremtid og Fotosfære · Se mere »
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Ny!!: Jordens fremtid og Fotosyntese · Se mere »
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.
Ny!!: Jordens fremtid og Fugle · Se mere »
Gammaglimt
Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.
Ny!!: Jordens fremtid og Gammaglimt · Se mere »
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Jordens fremtid og Gammastråling · Se mere »
Gejser
Forekomsten af gejsere Clepsydra-gejseren i Yellowstone nationalpark Solnedgang ved Strokkur i Island En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle af varmt vand og vanddamp op i luften.
Ny!!: Jordens fremtid og Gejser · Se mere »
Genetisk diversitet
Genetisk diversitet har man, når en arts genpulje rummer et stort antal variationer.
Ny!!: Jordens fremtid og Genetisk diversitet · Se mere »
Geoengineering
Geoengineering eller klimaengineering er en betegnelse for planlagte indgreb i Jordens klimasystem med henblik på at mindske virkningerne af klimaændringerne.
Ny!!: Jordens fremtid og Geoengineering · Se mere »
Geokronologi
Geokronologi er geologisk tid.
Ny!!: Jordens fremtid og Geokronologi · Se mere »
Geologisk CO₂-lagring
Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.
Ny!!: Jordens fremtid og Geologisk CO₂-lagring · Se mere »
Giza Nekropolis
Alle seks pyramider ved Giza. Giza Nekropolis (arabisk أهرامات الجيزة) er det arkæologiske område ved Gizaplateauet i udkanten af Kairo, Egypten.
Ny!!: Jordens fremtid og Giza Nekropolis · Se mere »
Glaciologi
Zermatt, Schweiz. Glaciologi er videnskaben om naturligt forekommende is med alle dertil knyttede forhold, det vil sige ikke blot studiet af gletsjere (is i bevægelse), indlandsis (større vedvarende isdækker) og lignende men tillige af alle former for nedbør i fast form, af is i havet og i de ferske vande samt af permafrost og de dertil knyttede former for is i jordbunden.
Ny!!: Jordens fremtid og Glaciologi · Se mere »
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851. Bortset fra de spredte store isbjerge er den kælvede is, som fylder fjorden fuldstændigt op, lidt lysere end selve gletsjeren. Bemærk den voldsomme tilbagetrækning i perioden 2001-2006. En gletsjer (af fransk oprindelse via tysk, tidligere stavet gletscher) eller en isbræ ((skrið)jökull hvoraf også dansk jøkel, fransk og engelsk glacier, svensk glaciär, norsk: bre, isbre, jøkul eller jøkel) er en større ismasse i bevægelse.
Ny!!: Jordens fremtid og Gletsjer · Se mere »
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Ny!!: Jordens fremtid og Global opvarmning · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Jordens fremtid og Gravitation · Se mere »
Gravitationsbølge
Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.
Ny!!: Jordens fremtid og Gravitationsbølge · Se mere »
Gravsænkning
Satellitbillede af en gravsænkning i Afarsænkningen i Østafrika. En gravsænkning er en depression mellem to forkastningszoner i jordskorpen.
Ny!!: Jordens fremtid og Gravsænkning · Se mere »
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Ny!!: Jordens fremtid og Græs-familien · Se mere »
Habitat
Et habitat er et område inden for en biotop, der er levested for en plante- eller dyreart.
Ny!!: Jordens fremtid og Habitat · Se mere »
Halve storakse og halve lilleakse
Den halve storakse (''a'') og den halve lilleakse (''b'') i en ellipse Hyperbel: Halvakser ''a'', (imaginær) ''b'', linear excentricitet ''c'', semi latus rectum ''p''. Den halve storakse er et matematisk udtryk for den halve del af den største diameter i en ellipse.
Ny!!: Jordens fremtid og Halve storakse og halve lilleakse · Se mere »
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Ny!!: Jordens fremtid og Halveringstid · Se mere »
Harvard University
Harvard University er et anset universitet beliggende i Cambridge, Massachusetts, USA.
Ny!!: Jordens fremtid og Harvard University · Se mere »
Havoverflade
Forandringen af havoverfladens beliggenhed siden slutningen af den sidste istid. Havoverflade eller havniveau er et nulpunkt, som man refererer til i angivelser om højder, eksempelvis meter over havet.
Ny!!: Jordens fremtid og Havoverflade · Se mere »
Havstrøm
det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.
Ny!!: Jordens fremtid og Havstrøm · Se mere »
Hawaii
Kort over ø-gruppen, som strækker sig 2.400 km i nordvestlig retning fra det sydligste punkt på øen Hawaii Hawaii (tidligere kaldet Sandwich-øerne) er USAs 50.
Ny!!: Jordens fremtid og Hawaii · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Jordens fremtid og Helium · Se mere »
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Ny!!: Jordens fremtid og Hertzsprung-Russell-diagrammet · Se mere »
Heterotrof
Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.
Ny!!: Jordens fremtid og Heterotrof · Se mere »
Hill-sfære
Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.
Ny!!: Jordens fremtid og Hill-sfære · Se mere »
Holocæn
Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.
Ny!!: Jordens fremtid og Holocæn · Se mere »
Hot spot (geologi)
Hot spots er de områder i jordoverfladen, hvor konvektionsstrømmene i asthenosfæren skaber vulkanisme.
Ny!!: Jordens fremtid og Hot spot (geologi) · Se mere »
Hudsonbugten
Kort over Hudsonbugten Hudsonbugten er et stort farvand i det nordøstlige Canada.
Ny!!: Jordens fremtid og Hudsonbugten · Se mere »
Hule
Hule En hule er et hulrum under jordoverfladen.
Ny!!: Jordens fremtid og Hule · Se mere »
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Ny!!: Jordens fremtid og Hvid dværg · Se mere »
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Ny!!: Jordens fremtid og Hvirveldyr · Se mere »
Hvirvelløse dyr
Hvirvelløse dyr (invertebrata) betyder direkte "uden rygsøjle" eller "uden ryghvirvler" i modsætning til hvirveldyr.
Ny!!: Jordens fremtid og Hvirvelløse dyr · Se mere »
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Ny!!: Jordens fremtid og Hydrosfære · Se mere »
Hydrostatisk ligevægt
Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.
Ny!!: Jordens fremtid og Hydrostatisk ligevægt · Se mere »
Hydrotermisk væld
Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''. Vældorme på dele af en 360°C ''black smoker'' skorsten fra Endeavour hydrotermiske væld, British Columbia, Canada. Et hydrotermisk væld eller et hydrotermisk kildevæld er en sprække i en planets havbund fra hvilken geotermisk opvarmet vand strømmer ud - ofte skoldende varmt.
Ny!!: Jordens fremtid og Hydrotermisk væld · Se mere »
Ildfaste materialer
Foring af en stålovn med ildfaste sten. Ildfaste materialer er en fællesbetegnelse for ikke-metalliske materialer, der har en smeltepunktstemperatur over 1500 °C.
Ny!!: Jordens fremtid og Ildfaste materialer · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Jordens fremtid og Ilt · Se mere »
Impulsmoment
Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.
Ny!!: Jordens fremtid og Impulsmoment · Se mere »
Indlandsis
Indlandsis er et vedvarende isdække, som dækker et landområde, der er større end 50.000 km².
Ny!!: Jordens fremtid og Indlandsis · Se mere »
Indonesien
Indonesien, officielt Republikken Indonesien (Republik Indonesia), er en suveræn stat i Sydøstasien.
Ny!!: Jordens fremtid og Indonesien · Se mere »
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Ny!!: Jordens fremtid og Insekter · Se mere »
Invasiv art
Kæmpebjørneklo har spredt sig fra haver til naturen og regnes for en invasiv art. En invasiv art er inden for biologien en art, der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den skader de oprindelige arter.
Ny!!: Jordens fremtid og Invasiv art · Se mere »
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Ny!!: Jordens fremtid og Istid · Se mere »
Jagt
Dansk jæger med riffel Jagt er at indfange og dræbe dyr.
Ny!!: Jordens fremtid og Jagt · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Jordens fremtid og Jern · Se mere »
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Ny!!: Jordens fremtid og Jordens alder · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Jordens fremtid og Jordens atmosfære · Se mere »
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Ny!!: Jordens fremtid og Jordens historie · Se mere »
Jordens kerne
Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.
Ny!!: Jordens fremtid og Jordens kerne · Se mere »
Jordens kredsløb
Jordbane er den elliptiske figur hvormed vores planet bevæger sig omkring solen.
Ny!!: Jordens fremtid og Jordens kredsløb · Se mere »
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord-/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Jordens magnetfelt er et magnetfelt, som har sydpol et stykke fra jordens geografiske nordpol – og som har nordpol et stykke fra jordens geografiske sydpol.
Ny!!: Jordens fremtid og Jordens magnetfelt · Se mere »
Kambriske Eksplosion
Den Kambriske Eksplosion refererer til en enestående periode af evolutionær nyskabelse af de fleste større dyrerækker.
Ny!!: Jordens fremtid og Kambriske Eksplosion · Se mere »
Kanal
Marmorbroen i centrum. En kanal er en kunstig sejlbar vandrende.
Ny!!: Jordens fremtid og Kanal · Se mere »
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Ny!!: Jordens fremtid og Kappe (geologi) · Se mere »
Kødædende plante
Rundbladet soldug, fotograferet i Holmegaardsmosen i Næstved. En kødædende plante er en plante som kan få næringsstoffer (herunder kvælstof og fosfor) ved at fange og fordøje dyr, specielt insekter.
Ny!!: Jordens fremtid og Kødædende plante · Se mere »
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Ny!!: Jordens fremtid og Kernefusion · Se mere »
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Ny!!: Jordens fremtid og Kernevåben · Se mere »
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Ny!!: Jordens fremtid og Kinetisk energi · Se mere »
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Ny!!: Jordens fremtid og Klima · Se mere »
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Ny!!: Jordens fremtid og Klimaændring · Se mere »
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Ny!!: Jordens fremtid og Klit · Se mere »
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Ny!!: Jordens fremtid og Komet · Se mere »
Konvektion
Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.
Ny!!: Jordens fremtid og Konvektion · Se mere »
Korona (solen)
Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.
Ny!!: Jordens fremtid og Korona (solen) · Se mere »
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Ny!!: Jordens fremtid og Kridt (geologisk periode) · Se mere »
Kromosfære
Kromosfæren strækker sig fra fotosfæren og ca.
Ny!!: Jordens fremtid og Kromosfære · Se mere »
Krybdyr
Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.
Ny!!: Jordens fremtid og Krybdyr · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Jordens fremtid og Kuldioxid · Se mere »
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Ny!!: Jordens fremtid og Kulstofkredsløb · Se mere »
Kvartær
Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.
Ny!!: Jordens fremtid og Kvartær · Se mere »
Kvælning
Knæ-på-maven-positionen, gør det svært for personen der ligger nederst at trække vejret. Kvælning eller asfyksi (fra græsk ασφυξία, asphyxía, uden puls) er en tilstand med alvorlig mangel på ilt (O2) til kroppen.
Ny!!: Jordens fremtid og Kvælning · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Jordens fremtid og Kvælstof · Se mere »
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Ny!!: Jordens fremtid og Kvælstofkredsløb · Se mere »
Landhævning
Skilt i Åbo, der viser havniveau 2000 f.Kr. Store dele af Finland er tidligere havbund og skærgård. Havniveauet straks efter siste istid. Gletcheren over Norden var tykkest i Bottenviken, og landhævningen derfor størst der. Den postglaciale landhævning i Skandinavien, vippelinjen mellem hævning og sænking går tværs gennem Danmark Landhævning er jordskorpens hævning i forhold til havniveau.
Ny!!: Jordens fremtid og Landhævning · Se mere »
Luminositet
Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.
Ny!!: Jordens fremtid og Luminositet · Se mere »
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Ny!!: Jordens fremtid og Lysår · Se mere »
Lysstyrke
Lysstyrke er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Ny!!: Jordens fremtid og Lysstyrke · Se mere »
Madagaskar
Republikken Madagaskar er en østat i det Indiske Ocean beliggende 400 kilometer fra Mozambique på Afrikas østkyst.
Ny!!: Jordens fremtid og Madagaskar · Se mere »
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Ny!!: Jordens fremtid og Magnetosfære · Se mere »
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Ny!!: Jordens fremtid og Mars (planet) · Se mere »
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Ny!!: Jordens fremtid og Masse (fysik) · Se mere »
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Ny!!: Jordens fremtid og Masseuddøen · Se mere »
Mauna Loa
Mauna Loa med snedækket top Mauna Loa er en aktiv skjoldvulkan i staten Hawaii, USA, beliggende på the Big Island, og en af de fem vulkaner i staten.
Ny!!: Jordens fremtid og Mauna Loa · Se mere »
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Ny!!: Jordens fremtid og Månens geologi · Se mere »
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Jordens fremtid og Mælkevejen · Se mere »
Mellemistid
Mellemistid, varmetid eller interglacial, er den tid vi har nu, nemlig mellem 2 istider.
Ny!!: Jordens fremtid og Mellemistid · Se mere »
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Ny!!: Jordens fremtid og Menneske · Se mere »
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Ny!!: Jordens fremtid og Merkur (planet) · Se mere »
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Ny!!: Jordens fremtid og Metallicitet (astrofysik) · Se mere »
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Ny!!: Jordens fremtid og Meteoritnedslag · Se mere »
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Ny!!: Jordens fremtid og Meter · Se mere »
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Ny!!: Jordens fremtid og Middelhavet · Se mere »
Midnatssol
Midnatssol ved Tromsø. Midnatssol eller polardag er navnet på det fænomen, at Solen nord for nordlige polarkreds og syd for den sydlige polarkreds en eller flere nætter hvert år ikke går ned under horisonten.
Ny!!: Jordens fremtid og Midnatssol · Se mere »
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Ny!!: Jordens fremtid og Mikroorganisme · Se mere »
Milanković-cykler
right Milanković-cykler (eng.: Milankovitch cycles) er betegnelsen for de klimatiske forandringer der sker på Jorden, på grund af ændringer i Jordens aksehældning, dens nutation, dens præcession og Jordbanens (beskedne) excentricitet, med de ændringer i solindstrålingen det forårsager.
Ny!!: Jordens fremtid og Milanković-cykler · Se mere »
Miljø
En isbjørn i det arktiske miljø Miljø betyder "omgivelser" og dækker også vore relationer med dem.
Ny!!: Jordens fremtid og Miljø · Se mere »
Minedrift
Den 525 meter dybe åbne mine "Mir" i Sibirien. Minedrift (også bjergværksdrift og grubedrift) er udvinding af værdifulde mineraler eller andre geologiske materialer fra jorden, normalt (men ikke altid) fra en malm- eller mineralåre.
Ny!!: Jordens fremtid og Minedrift · Se mere »
Motorvej
En motorvej er en vej som er forbeholdt hurtigtkørende motorkøretøjer.
Ny!!: Jordens fremtid og Motorvej · Se mere »
Mount Rushmore
Fire tidligere amerikanske præsidenter. ''Fra venstre'': George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln Mount Rushmore National Memorial er en monumental granitskulptur, beliggende nær Keystone, South Dakota, inden for et område, som hedder United States Presidential Memorial.
Ny!!: Jordens fremtid og Mount Rushmore · Se mere »
Nanoteknologi
Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.
Ny!!: Jordens fremtid og Nanoteknologi · Se mere »
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Ny!!: Jordens fremtid og Nåletræer · Se mere »
New York (delstat)
New York er en delstat i det nordøstlige USA.
Ny!!: Jordens fremtid og New York (delstat) · Se mere »
Niagaravandfaldene
''Maid of the Mist''-båd ved vandfaldet. Niagaravandfaldene er tre vandfald på Niagara-floden, der løber fra Lake Erie til Lake Ontario på grænsen mellem Canada og USA.
Ny!!: Jordens fremtid og Niagaravandfaldene · Se mere »
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Ny!!: Jordens fremtid og Niche (økologi) · Se mere »
Nitrogenoxider
Nitrogen trioxid Kvælstofilter, ofte forkortet til NOx, er en fællesbetegnelse for de seks forskellige gasarter der er dannet af forbindelser mellem kvælstof og ilt.
Ny!!: Jordens fremtid og Nitrogenoxider · Se mere »
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Ny!!: Jordens fremtid og Nordamerika · Se mere »
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Ny!!: Jordens fremtid og Oceanbundsplade · Se mere »
Odds
galopbane. Begrebet odds er i statistik og spilteori defineret som sandsynligheden for at opnå et bestemt udfald af et eksperiment.
Ny!!: Jordens fremtid og Odds · Se mere »
Old Faithful
Old Faithful Old Faithful i Yellowstone National Park, USA, er en gejser, som i gennemsnit springer hvert 91.
Ny!!: Jordens fremtid og Old Faithful · Se mere »
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Ny!!: Jordens fremtid og Omløbsbane · Se mere »
Oortskyen
Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.
Ny!!: Jordens fremtid og Oortskyen · Se mere »
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Ny!!: Jordens fremtid og Organisk materiale · Se mere »
Orm
Stor regnorm En orm er en generel betegnelse for et aflangt dyr uden ben.
Ny!!: Jordens fremtid og Orm · Se mere »
Oxford
Oxford er en by i Storbritannien og grevskabshovedstad (County town) i Oxfordshire i regionen South East England.
Ny!!: Jordens fremtid og Oxford · Se mere »
Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.
Ny!!: Jordens fremtid og Ozon · Se mere »
Ozonlaget
Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden. Den røde kurve viser energiniveauet ved havets overflade, hvor ozonlagets ozonmængde er mindsket 10%. UVB er i intervallet 320 nm - 290 nm og UVC i 290 nm - 100 nm. Ozonlaget er en betegnelse for det lag af atmosfæren, der befinder sig 15-25 km over jordens overflade, hvor 90% af gasarten ozon er.
Ny!!: Jordens fremtid og Ozonlaget · Se mere »
P-P-kæde
En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.
Ny!!: Jordens fremtid og P-P-kæde · Se mere »
Padder
Padder eller amfibier er en delgruppe af tetrapoder ifølge.
Ny!!: Jordens fremtid og Padder · Se mere »
Parts per million
Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.
Ny!!: Jordens fremtid og Parts per million · Se mere »
Pascal (enhed)
PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.
Ny!!: Jordens fremtid og Pascal (enhed) · Se mere »
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Ny!!: Jordens fremtid og Pattedyr · Se mere »
Perihelium
Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.
Ny!!: Jordens fremtid og Perihelium · Se mere »
Periode (geologi)
En periode er en geokronologisk enhed i den geologiske tidsskala der kan variere fra 5 til 200 millioner år.
Ny!!: Jordens fremtid og Periode (geologi) · Se mere »
Perturbation
Perturbation (fra latin perturbatio (genitiv -onis), afledt af perturbare 'bringe i uorden/forstyrre') er et begreb fra især astronomien.
Ny!!: Jordens fremtid og Perturbation · Se mere »
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Ny!!: Jordens fremtid og Phanerozoikum · Se mere »
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Ny!!: Jordens fremtid og Pladetektonik · Se mere »
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Ny!!: Jordens fremtid og Planetarisk tåge · Se mere »
Planetring
En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.
Ny!!: Jordens fremtid og Planetring · Se mere »
Planteplankton
Kiselalger den mest udbredte type af planteplankton. Planteplankton er små alger og svampe der flyder i vandet.
Ny!!: Jordens fremtid og Planteplankton · Se mere »
Pol (geografisk)
En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter (nord- og sydpolen).
Ny!!: Jordens fremtid og Pol (geografisk) · Se mere »
Polarnat
Polarnat eller mørketid er en tilstand af 24 timers mørke, når solen ikke når over horisonten.
Ny!!: Jordens fremtid og Polarnat · Se mere »
Positiv tilbagekobling
Alarm eller panik kan spredes ved positiv tilbagekobling i en horde af dyr. Positiv tilbagekobling eller medkobling er en form for tilbagekobling, hvor systemet besvarer en (f.eks. lille) påvirkning ved at sætte en (f.eks. eksponentiel) stigende aktivitet i gang.
Ny!!: Jordens fremtid og Positiv tilbagekobling · Se mere »
Præcession
Jordens præcession Et simpelt demonstrationsgyroskop, som præcesserer. Når svinghjulet roterer hurtigt nok, vil det ikke, som man ellers skulle tro, falde ned, men præcessere langs den med sort angivne bane. Blå pil.
Ny!!: Jordens fremtid og Præcession · Se mere »
Primærproduktion
Primærproduktionen er inden for økologien de autotrofe organismers produktion af kulstofforbindelser.
Ny!!: Jordens fremtid og Primærproduktion · Se mere »
Producent (organisme)
I økologiske sammenhænge taler man om producenter, som er de organismer, der frembringer deres egen føde, og som selv kan blive til føde for andre.
Ny!!: Jordens fremtid og Producent (organisme) · Se mere »
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Ny!!: Jordens fremtid og Prokaryoter · Se mere »
Protuberans
Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.
Ny!!: Jordens fremtid og Protuberans · Se mere »
Pyramide
Denne pyramide har en kvadratisk base. Kugler sat sammen så de af form ligner en pyramide, med en trekantslignende base. En n-sidet pyramide er et polyeder konstrueret ved at forbinde en n-sidet polygonal base og et punkt, kaldet toppunktet, med n triangulære flader (n≥3).
Ny!!: Jordens fremtid og Pyramide · Se mere »
Radionuklid
En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.
Ny!!: Jordens fremtid og Radionuklid · Se mere »
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Ny!!: Jordens fremtid og Rød kæmpe · Se mere »
Rørorm
Levende rørorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker'' (hydrotermisk væld). En rørorm er et ormelignende sessilt hvirvelløst dyr, som fæstner sin hale til en undervandsflade og udskiller et mineralrør omkring dets krop, i hvilket rørormen kan trækkes hele sin krop ind i.
Ny!!: Jordens fremtid og Rørorm · Se mere »
Regn
Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.
Ny!!: Jordens fremtid og Regn · Se mere »
Richterskalaen
Richterskalaen bliver brugt til at måle styrken af jordskælv.
Ny!!: Jordens fremtid og Richterskalaen · Se mere »
Roche lobe
Et dobbeltstjernesystem med angivelse af stjernernes En Roche lobe er det rumfang omkring en stjerne i et dobbeltstjernesystem eller et flerstjernesystem, hvor stof indenfor Roche loben er bundet af gravitationens virkning fra den stjerne, som er nærmest stoffet.
Ny!!: Jordens fremtid og Roche lobe · Se mere »
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Ny!!: Jordens fremtid og Rotation · Se mere »
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
Ny!!: Jordens fremtid og Rumtid · Se mere »
Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
CGI, af NASA. Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen er et galaksesammenstød, som er forudsagt til at ske om 4 milliarder år mellem de to største galakser i den lokale galaksegruppe - heriblandt Mælkevejen (som f.eks. har solsystemet og Jorden) og Andromedagalaksen, idet de involverede stjerner er tilstrækkeligt langt væk fra hinanden, er det er usandsynligt, at nogen af dem vil kollidere.
Ny!!: Jordens fremtid og Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen · Se mere »
San Andreas-forkastningen
Kort over San Andreas-forkastningen som viser relativ bevægelse. Oversigt over San Andreas-forkastningen på Carrizo Plain i det centrale California, 35°07'N, 119°39'W Historisk bevegelse ved San Andreas-forkastningen. San Andreas-forkastningen er en geologisk forkastning som strækker sig 1300 km gennem den vestlige og sydlige del af Californien.
Ny!!: Jordens fremtid og San Andreas-forkastningen · Se mere »
Scientific American
Den første udgave af ''Scientific American'' fra 1845. Scientific American er et amerikansk tidsskrift indenfor det naturvidenskabelige område.
Ny!!: Jordens fremtid og Scientific American · Se mere »
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Ny!!: Jordens fremtid og Sibirien · Se mere »
Signifikansniveau
Signifikansniveau (α) er inden for statistik en vedtaget grænse for sandsynligheden af, at et resultat måtte kunne være fremkommet ved en tilfældighed.
Ny!!: Jordens fremtid og Signifikansniveau · Se mere »
Silikatmineral
Silikatmineraler er bjergartsdannende mineraler, der udgør omkring 90% af Jordens skorpe.
Ny!!: Jordens fremtid og Silikatmineral · Se mere »
Skadedyr
Dyr, der konkurrerer med menneskets føde, betragtes i mere eller mindre grad som skadedyr. Skadedyr er en bred betegnelse for dyr, der gør skade på menneskers ejendele eller afgrøder.
Ny!!: Jordens fremtid og Skadedyr · Se mere »
Skjoldvulkan
Skjoldvulkan på Island Skjoldvulkan er en vulkan som er formet som et skjold, med slanke skråninger mellem 2-10 grader og tyndtflydende magma.
Ny!!: Jordens fremtid og Skjoldvulkan · Se mere »
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Ny!!: Jordens fremtid og Skorpe (geologi) · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Jordens fremtid og Solen · Se mere »
Solens kerne
Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.
Ny!!: Jordens fremtid og Solens kerne · Se mere »
Solindstråling
Gennemsnitlig årlig solindstråling på Jordens atmosfære (øverst) og ved Jordens overflade Crepuscular rays. 420.000 års solindstråling (nederste kurve) fra antarktiske iskerner fra Vostok forsøgsstation Gennemsnitlig solindstråling i Europa Solindstrålingen er den samlede mængde stråling, som Jorden modtager fra Solen i et givet tidsrum.
Ny!!: Jordens fremtid og Solindstråling · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Jordens fremtid og Solsystemet · Se mere »
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Ny!!: Jordens fremtid og Solsystemets dannelse og udvikling · Se mere »
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Ny!!: Jordens fremtid og Solvind · Se mere »
Sort dværg
En sort dværg er en hypotetisk form for "død" stjerne – typisk en stjerne af typen hvid dværg, som er kølet så meget af, at den har samme temperatur som det omkringliggende rum og ikke længere udsender noget lys.
Ny!!: Jordens fremtid og Sort dværg · Se mere »
Stillehavet
200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Ny!!: Jordens fremtid og Stillehavet · Se mere »
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Ny!!: Jordens fremtid og Stjerner fra fødsel til genfødsel · Se mere »
Stofskiftevej
En stofskiftevej er en række kemiske reaktioner i en celle.
Ny!!: Jordens fremtid og Stofskiftevej · Se mere »
Stratosfære
Stratosfæren (stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren.
Ny!!: Jordens fremtid og Stratosfære · Se mere »
Subduktion
Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.
Ny!!: Jordens fremtid og Subduktion · Se mere »
Superkontinent
Animation af Pangæas opløsning Et superkontinent er en landmasse, der indeholder mere end ét kontinent.
Ny!!: Jordens fremtid og Superkontinent · Se mere »
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Ny!!: Jordens fremtid og Supernova · Se mere »
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Ny!!: Jordens fremtid og Svampe · Se mere »
Sydamerika
Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.
Ny!!: Jordens fremtid og Sydamerika · Se mere »
Sydpolen
uopnåelige (4) sydpol. Sydpolen. Sydpolen er navnet på den geografiske sydpol, som ligger på 90° sydlig bredde, og er det ene af de to punkter på Jordklodens overflade (den geografiske sydpol og nordpol), som Jorden roterer omkring.
Ny!!: Jordens fremtid og Sydpolen · Se mere »
Takson
En takson (flertal: taksa) er en gruppe af organismer, der af taksonomer betragtes som en enhed.
Ny!!: Jordens fremtid og Takson · Se mere »
Tektonik
Kort over pladetektonisk aktivitet på Jorden Tektonik (fra græsk for "entreprenør", tekton), er et studieområde inden for geologi, der generelt berører strukturer af Jordens (eller andre planeters) yderste solide skal, og især med de kræfter og bevægelser, der har fundet sted i en region for at skabe disse strukturer.
Ny!!: Jordens fremtid og Tektonik · Se mere »
Termisk energi
Termisk energi bliver i daglig tale ofte kaldt varme eller varmeenergi.
Ny!!: Jordens fremtid og Termisk energi · Se mere »
Termitter
Termitter er en gruppe af sociale insekter, der hører under ordenen Isoptera.
Ny!!: Jordens fremtid og Termitter · Se mere »
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Ny!!: Jordens fremtid og Tidevand · Se mere »
Tripel-alfa-processen
kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.
Ny!!: Jordens fremtid og Tripel-alfa-processen · Se mere »
Troposfære
Troposfæren (tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren.
Ny!!: Jordens fremtid og Troposfære · Se mere »
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Ny!!: Jordens fremtid og Tryk (fysik) · Se mere »
Tungmetal
Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.
Ny!!: Jordens fremtid og Tungmetal · Se mere »
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Ny!!: Jordens fremtid og Udenjordisk liv · Se mere »
Ukrudt
Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".
Ny!!: Jordens fremtid og Ukrudt · Se mere »
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Ny!!: Jordens fremtid og Ultraviolet lys · Se mere »
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Ny!!: Jordens fremtid og Venus (planet) · Se mere »
Verdens befolkning
Statistik og prognose fra 2015 (tjek med illustrationsbeskrivelse på commons): Denne visualisering viser medium prognose fra ''International Institute for Applied Systems Analysis'' (IIASA). Prognose udgivet af ''the Wittgenstein Centre''. (Wittgenstein Centre for Demography and Global Human Capital (2015). Wittgenstein Centre Data Explorer Version 1.2.Data fra 2015: https://ourworldindata.org/a-history-of-global-living-conditions-in-5-charts ourworldindata.org: The short history of global living conditions and why it matters that we know it by Max Roser Citat: "...This visualization shows the projection of the IIASA demographers for the size and the educational composition of the world population until 2100. It is an interesting look into the future: With today’s lower global fertility the researchers expect that the number of children will decline from now – there will never be more children on the planet than today. And as mentioned before the IIASA researchers expect the world population to peak in 2070 and to decline thereafter. Focusing on the educational breakdown the projection suggests that by 2100, there will be almost no one without formal education and there will be more than 7 billion minds who will have received at least secondary education. With the great importance of education for improving health, increasing political freedom, and ending poverty this prospect is very encouraging...", https://web.archive.org/web/20190228211037/https://ourworldindata.org/a-history-of-global-living-conditions-in-5-charts backup fra 2019 Statistik og ældre prognose fra 2011 (tjek med illustrationsbeskrivelse på commons)Data fra 2011: https://web.archive.org/web/20110319151432/http://www.geohive.com/earth/population1.aspx GeoHive estimates: Et kort som viser folkemængden i forskellige lande i verden. Statistik og ældre prognose fra 2007 (tjek med illustrationsbeskrivelse på commons)Data fra 2007: http://esa.un.org/unpp/ UN, https://web.archive.org/web/20070609104634/https://esa.un.org/unpp/ backup fra 2007 - men uden data: Beregnet folkemængde i forskellige verdensdele mellem 1950 og 2050. Verdens befolkning er en almen betegnelse for det totale antal mennesker på jorden ved et givent tidspunkt.
Ny!!: Jordens fremtid og Verdens befolkning · Se mere »
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Ny!!: Jordens fremtid og Verdensdel · Se mere »
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.
Ny!!: Jordens fremtid og Verdenshave · Se mere »
Vesuv
''Vesuvs udbrud'' ''Johan Christian Dahl (1788-1857)'' malet i 1820.https://www.kulturarv.dk/kid/VisVaerk.do?vaerkId.
Ny!!: Jordens fremtid og Vesuv · Se mere »
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Ny!!: Jordens fremtid og Vulkan · Se mere »
Wikimedia Commons
Logo for Wikimedia Commons Skærmbillede Wikimedia Commons (eller blot Commons) er en central database til frie mediefiler, især billeder, videoklip og musik.
Ny!!: Jordens fremtid og Wikimedia Commons · Se mere »
Yellowstone National Park
Old Faithful Bisoner ved en varm kilde i Yellowstone National Park Yellowstone National Park er USA's første nationalpark, idet den blev oprettet i 1872.
Ny!!: Jordens fremtid og Yellowstone National Park · Se mere »
1.000.000.000
1.000.000.000 (milliard) er.
Ny!!: Jordens fremtid og 1.000.000.000 · Se mere »
