Indholdsfortegnelse
268 relationer: Aerob respiration, Afrika, Aksehældning, Alder (geologi), Amarant-familien, Andromedagalaksen, Antarktis, Aphelium, Apsis (astronomi), Art, Asien, Asteroide, Astronomisk enhed, Atacamaørkenen, Atlanterhavet, Atomvinter, Østafrika, Østersøen, Æon, Æra (geologi), Banehældning, Barringerkrateret, Basalt, Biodiversitet, Biom, Biosfære, Biosignatur, Biotisk, Bjergkæde, Breddekreds, Brint, British Columbia, Buffalo (New York), Bunden rotation, C3-plante, C4-plante, Californiske Halvø, Cambridge University Press, Carbon, Carbonat, Celle (biologi), Cellekerne, Celsius, Dæmning, Den industrielle revolution, Den lange og den korte skala for store tal, Den Persiske Bugt, Den sjette store massedød, Deponering, Det Indiske Ocean, ... Expand indeks (218 mere) »
Aerob respiration
Aerob respiration er respiration som foregår under forbrug af ilt.
Se Jordens fremtid og Aerob respiration
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Se Jordens fremtid og Aksehældning
Alder (geologi)
En alder er en geokronologisk enhed der kan variere fra 11.500 år til 20 millioner år.
Se Jordens fremtid og Alder (geologi)
Amarant-familien
Amarant-familien (Amaranthaceae) er vidt udbredt på kloden.
Se Jordens fremtid og Amarant-familien
Andromedagalaksen
Andromedagalaksens placering i stjernebilledet Andromeda Andromedagalaksen Animation af kollision mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen Andromedagalaksen (af og til kaldet Andromedatågen) – M31 (objekt nr. 31 i Messiers katalog), NGC 224 (objekt nr. 224 i New General Catalogue) – er den største galakse i den lokale galaksehob og med en afstand på 2,3 mio.
Se Jordens fremtid og Andromedagalaksen
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Se Jordens fremtid og Antarktis
Aphelium
Aphelium, også kaldet aphel, engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium).
Se Jordens fremtid og Aphelium
Apsis (astronomi)
Apsis er en betegnelse for de to punkter i en planets bane hvor afstanden til solen er størst eller mindst.
Se Jordens fremtid og Apsis (astronomi)
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Se Jordens fremtid og Asteroide
Astronomisk enhed
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Se Jordens fremtid og Astronomisk enhed
Atacamaørkenen
Atacamaørkenen Llano de Chajnantor set fra Cerro Toco Atacamaørkenen (Desierto de Atacama) er en ørken beliggende på et plateau i Sydamerika (for størsteparten i Chile), der dækker en landstribe på 1.000 km langs Chiles stillehavskyst vest for Andesbjergene.
Se Jordens fremtid og Atacamaørkenen
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Se Jordens fremtid og Atlanterhavet
Atomvinter
Atomvinter eller Nuklear vinter er den effekt et asteroidenedslag på jorden eller en global atomkrig ville få.
Se Jordens fremtid og Atomvinter
Østafrika
Østafrika Østafrika er en region som inkluderer 13 lande i den østlige del af det afrikanske kontinent og udfor Afrikas østkyst.
Se Jordens fremtid og Østafrika
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Se Jordens fremtid og Østersøen
Æon
En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
Æra (geologi)
En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.
Se Jordens fremtid og Æra (geologi)
Banehældning
vinklen mellem omløbsbanens plan og et veldefineret referenceplan ''C''. ''A'' er et mindre himmellegeme (eller et rumfartøj) i kredsløb om et større legeme ''B''. Baneplanet for det lille legemes omløbsbane skærer referenceplanet langs den såkaldte knudelinje, her markeret med en grøn streg.
Se Jordens fremtid og Banehældning
Barringerkrateret
Barringer-krateret, kendt i USA som "Meteor Crater" Barringer-krateret, der også kaldes Meteor Crater er et typisk mindre nedslagskrater i Arizona, USA, der har en diameter på 1.200 meter og en dybde på 170 meter.
Se Jordens fremtid og Barringerkrateret
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.
Se Jordens fremtid og Biodiversitet
Biom
Biomet "Græsområde og buskads i bjergegne", her repræsenteret ved en svejtsisk sæter. Et biom er en ensartet, økologisk sammenhæng, der findes over et mægtigt område, så som tundra eller steppe.
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Se Jordens fremtid og Biosfære
Biosignatur
En biosignatur er et stof eller et fænomen, der kan stamme fra tidligere eller nuværende liv.
Se Jordens fremtid og Biosignatur
Biotisk
En levende mide forstørret i et elektronmikroskop. Biotisk er et ord, der bruges sammen med sin modsætning: abiotisk.
Bjergkæde
Andeskæden ved positionen 70° vest, 35° syd. Fotograferet fra en NASA-satellit. En bjergkæde (også kaldet cordillera, sierra eller serra) er en gruppe af bjerge (ofte aflang), der normalt er forårsaget af pladetektoniske fænomener.
Se Jordens fremtid og Bjergkæde
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Se Jordens fremtid og Breddekreds
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
British Columbia
British Columbia er en provins beliggende i det vestlige Canada ved Stillehavet.
Se Jordens fremtid og British Columbia
Buffalo (New York)
Buffalo er den næststørste by i delstaten New York.
Se Jordens fremtid og Buffalo (New York)
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Se Jordens fremtid og Bunden rotation
C3-plante
Calvin-cyklus. C3-carbon fiksering er en stofskiftevej for carbon-fiksering i fotosyntese.
Se Jordens fremtid og C3-plante
C4-plante
Majs er en typisk C4-plante. C4(Hatch-Slack)-metode: NADP-ME C4-planter er planter, hvor det første produkt af fotosyntesen er en organisk syre, oxaleddikesyre, der indeholder 4 kulstofatomer.
Se Jordens fremtid og C4-plante
Californiske Halvø
Satellitfoto af den Californiske Halvø. Den Californiske Halvø, også kendt som Baja California-halvøen (the Baja California Peninsula på engelsk, la Península de Baja California på spansk), er en smal og aflang halvø i det nordvestlige Mexico.
Se Jordens fremtid og Californiske Halvø
Cambridge University Press
Cambridge University Press er et engelsk universitetsforlag.
Se Jordens fremtid og Cambridge University Press
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Carbonat
Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.
Se Jordens fremtid og Carbonat
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Jordens fremtid og Celle (biologi)
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.
Se Jordens fremtid og Cellekerne
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Dæmning
Hoover Dam i USA En dæmning er et bygningsværk, der opføres enten for at sikre et landområde mod oversvømmelse fra floder, søer eller havet, til at sikre passage af fx veje og jernbaner over et vandområde, eller til at opbygge et vandreservoir, der kan hjælpe med at udnytte vandressourcerne til fx strømproduktion, drikkevand eller kunstvanding.
Den industrielle revolution
En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.
Se Jordens fremtid og Den industrielle revolution
Den lange og den korte skala for store tal
Begrebet Den korte og den lange skala for store tal (fransk: Échelles longue et courte) er første gang anvendt af den franske matematiker Geneviève Guitel i 1975.
Se Jordens fremtid og Den lange og den korte skala for store tal
Den Persiske Bugt
Satellitbillede der viser Den Persiske Bugt Den Persiske Bugt (خلیج فارس) er en ca.
Se Jordens fremtid og Den Persiske Bugt
Den sjette store massedød
Den sjette store massedød er en betegnelse for tabet af plante- og dyrearter, som forskere mener, at mennesker i vor levetid står midt i, og at den er forårsaget af menneskelige aktiviteter.
Se Jordens fremtid og Den sjette store massedød
Deponering
Deponering eller deponi er to ord der typisk bruges om affald der læsses af i depot uden videre forarbejdning.
Se Jordens fremtid og Deponering
Det Indiske Ocean
Det Indiske Ocean Det Indiske Ocean er det tredjestørste havområde på Jorden og regnes for et af verdenshavene.
Se Jordens fremtid og Det Indiske Ocean
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Dobbeltstjerne
En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.
Se Jordens fremtid og Dobbeltstjerne
Dommedag
''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.
Se Jordens fremtid og Dommedag
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Se Jordens fremtid og Drivhuseffekt
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Se Jordens fremtid og Drivhusgas
Effektiv temperatur (stjerne)
atmosfære. En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.
Se Jordens fremtid og Effektiv temperatur (stjerne)
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Se Jordens fremtid og Ekliptika
Ekstrapolation
Eksempel på anvendelse af ekstrapolation; angivelse af en meningsfuld værdi af den blå boks x.
Se Jordens fremtid og Ekstrapolation
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Jordens fremtid og Engelsk (sprog)
Epoke (geologi)
En epoke er en geokronologisk enhed der kan variere fra 11.500 år til 50 millioner år.
Se Jordens fremtid og Epoke (geologi)
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Se Jordens fremtid og Eukaryoter
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Jordens fremtid og Evolution (biologi)
Excentricitet (astronomi)
Animation, der illustrerer excentriciteten af fem forskellige himmellegemers omløbsbane. Rød: 0,0, grøn:0,2, lyseblå: 0,4, gul: 0,6 og cyklame:0,8 Excentricitet er i astronomi et mål for langstraktheden/ fladtryktheden af en planets bane om en sol/stjerne.
Se Jordens fremtid og Excentricitet (astronomi)
Exosfære
Exosfæren er det yderste lag af jordens atmosfære.
Se Jordens fremtid og Exosfære
Fødekæde
Vorte-Birk.2. niveau er de heterotrofe springhaler, der æder af saften.3. niveau, rovdyret, må man tænke sig til sig til, men det kunne være en musvit. I et økosystem er en fødekæde (d)en rækkefølge, som organismer æder hinanden i. Et eksempel kan f.eks være en myg, der bliver ædt af en musvit, som selv bliver ædt af en kat.
Se Jordens fremtid og Fødekæde
Fiksstjerne
Betegnelsen fiksstjerne hentyder til at stjernerne i modsætning til planeterne er "fastsiddende", det vil sige, at deres bevægelse er for langsom til at kunne måles uden avancerede hjælpemidler.
Se Jordens fremtid og Fiksstjerne
Firben
Firben (videnskabeligt navn: Lacertidae) er en familie af øgler som lever i Europa, Afrika og Asien.
Flagstaff
Flagstaffs postkontor i 1899 Flagstaff er hovedsæde for Coconino County i delstaten Arizona, USA.
Se Jordens fremtid og Flagstaff
Fordampning
kondenseret. Fordampning (også evaporation af latin evaporo.
Se Jordens fremtid og Fordampning
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Se Jordens fremtid og Fossilt brændstof og brændsel
Fotosfære
Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.
Se Jordens fremtid og Fotosfære
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Jordens fremtid og Fotosyntese
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Gammaglimt
Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.
Se Jordens fremtid og Gammaglimt
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Jordens fremtid og Gammastråling
Gejser
Forekomsten af gejsere Clepsydra-gejseren i Yellowstone nationalpark Solnedgang ved Strokkur i Island En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle af varmt vand og vanddamp op i luften.
Genetisk diversitet
Genetisk diversitet har man, når en arts genpulje rummer et stort antal variationer.
Se Jordens fremtid og Genetisk diversitet
Geoengineering
Geoengineering eller klimaengineering er en betegnelse for planlagte indgreb i Jordens klimasystem med henblik på at mindske virkningerne af klimaændringerne.
Se Jordens fremtid og Geoengineering
Geokronologi
Geokronologi er geologisk tid.
Se Jordens fremtid og Geokronologi
Geologisk CO₂-lagring
Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.
Se Jordens fremtid og Geologisk CO₂-lagring
Giza Nekropolis
Alle seks pyramider ved Giza. Giza Nekropolis (arabisk أهرامات الجيزة) er det arkæologiske område ved Gizaplateauet i udkanten af Kairo, Egypten.
Se Jordens fremtid og Giza Nekropolis
Glaciologi
Zermatt, Schweiz. Glaciologi er videnskaben om naturligt forekommende is med alle dertil knyttede forhold, det vil sige ikke blot studiet af gletsjere (is i bevægelse), indlandsis (større vedvarende isdækker) og lignende men tillige af alle former for nedbør i fast form, af is i havet og i de ferske vande samt af permafrost og de dertil knyttede former for is i jordbunden.
Se Jordens fremtid og Glaciologi
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851.
Se Jordens fremtid og Gletsjer
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Jordens fremtid og Global opvarmning
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Jordens fremtid og Gravitation
Gravitationsbølge
Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.
Se Jordens fremtid og Gravitationsbølge
Gravsænkning
Satellitbillede af en gravsænkning i Afarsænkningen i Østafrika. En gravsænkning er en depression mellem to forkastningszoner i jordskorpen.
Se Jordens fremtid og Gravsænkning
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Jordens fremtid og Græs-familien
Habitat
Et habitat er et område inden for en biotop, der er levested for en plante- eller dyreart.
Halve storakse og halve lilleakse
Den halve storakse (''a'') og den halve lilleakse (''b'') i en ellipse Hyperbel: Halvakser ''a'', (imaginær) ''b'', linear excentricitet ''c'', semi latus rectum ''p''. Den halve storakse er et matematisk udtryk for den halve del af den største diameter i en ellipse.
Se Jordens fremtid og Halve storakse og halve lilleakse
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Se Jordens fremtid og Halveringstid
Harvard University
Harvard University er et anset universitet beliggende i Cambridge, Massachusetts, USA.
Se Jordens fremtid og Harvard University
Havoverflade
Forandringen af havoverfladens beliggenhed siden slutningen af den sidste istid. Havoverflade eller havniveau er et nulpunkt, som man refererer til i angivelser om højder, eksempelvis meter over havet.
Se Jordens fremtid og Havoverflade
Havstrøm
det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.
Se Jordens fremtid og Havstrøm
Hawaii
Kort over ø-gruppen, som strækker sig 2.400 km i nordvestlig retning fra det sydligste punkt på øen Hawaii Hawaii (tidligere kaldet Sandwich-øerne) er USAs 50.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Jordens fremtid og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Heterotrof
Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.
Se Jordens fremtid og Heterotrof
Hill-sfære
Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.
Se Jordens fremtid og Hill-sfære
Holocæn
Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.
Hot spot (geologi)
Hot spots er de områder i jordoverfladen, hvor konvektionsstrømmene i asthenosfæren skaber vulkanisme.
Se Jordens fremtid og Hot spot (geologi)
Hudsonbugten
Kort over Hudsonbugten Hudsonbugten er et stort farvand i det nordøstlige Canada.
Se Jordens fremtid og Hudsonbugten
Hule
Hule En hule er et hulrum under jordoverfladen.
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Se Jordens fremtid og Hvid dværg
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Se Jordens fremtid og Hvirveldyr
Hvirvelløse dyr
Hvirvelløse dyr (invertebrata) betyder direkte "uden rygsøjle" eller "uden ryghvirvler" i modsætning til hvirveldyr.
Se Jordens fremtid og Hvirvelløse dyr
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Se Jordens fremtid og Hydrosfære
Hydrostatisk ligevægt
Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.
Se Jordens fremtid og Hydrostatisk ligevægt
Hydrotermisk væld
Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''.
Se Jordens fremtid og Hydrotermisk væld
Ildfaste materialer
Foring af en stålovn med ildfaste sten. Ildfaste materialer er en fællesbetegnelse for ikke-metalliske materialer, der har en smeltepunktstemperatur over 1500 °C.
Se Jordens fremtid og Ildfaste materialer
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Impulsmoment
Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.
Se Jordens fremtid og Impulsmoment
Indlandsis
Indlandsis er et vedvarende isdække, som dækker et landområde, der er større end 50.000 km².
Se Jordens fremtid og Indlandsis
Indonesien
Indonesien, officielt Republikken Indonesien (Republik Indonesia), er en suveræn stat i Sydøstasien.
Se Jordens fremtid og Indonesien
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Se Jordens fremtid og Insekter
Invasiv art
Kæmpebjørneklo har spredt sig fra haver til naturen og regnes for en invasiv art. En invasiv art er inden for biologien en art, der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den skader de oprindelige arter.
Se Jordens fremtid og Invasiv art
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Jagt
Dansk jæger med riffel Jagt er at indfange og dræbe dyr.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Jordens fremtid og Jordens alder
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Jordens fremtid og Jordens atmosfære
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Jordens fremtid og Jordens historie
Jordens kerne
Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.
Se Jordens fremtid og Jordens kerne
Jordens kredsløb
Jordbane er den elliptiske figur hvormed vores planet bevæger sig omkring solen.
Se Jordens fremtid og Jordens kredsløb
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år.
Se Jordens fremtid og Jordens magnetfelt
Kambriske Eksplosion
Den Kambriske Eksplosion refererer til en enestående periode af evolutionær nyskabelse af de fleste større dyrerækker.
Se Jordens fremtid og Kambriske Eksplosion
Kanal
Marmorbroen i centrum. En kanal er en kunstig sejlbar vandrende.
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Se Jordens fremtid og Kappe (geologi)
Kødædende plante
Rundbladet soldug, fotograferet i Holmegaardsmosen i Næstved. En kødædende plante er en plante som kan få næringsstoffer (herunder kvælstof og fosfor) ved at fange og fordøje dyr, specielt insekter.
Se Jordens fremtid og Kødædende plante
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Se Jordens fremtid og Kernefusion
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Se Jordens fremtid og Kernevåben
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Se Jordens fremtid og Kinetisk energi
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Se Jordens fremtid og Klimaændring
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Konvektion
Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.
Se Jordens fremtid og Konvektion
Korona (solen)
Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.
Se Jordens fremtid og Korona (solen)
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Jordens fremtid og Kridt (geologisk periode)
Kromosfære
Kromosfæren strækker sig fra fotosfæren og ca.
Se Jordens fremtid og Kromosfære
Krybdyr
Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Jordens fremtid og Kuldioxid
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Se Jordens fremtid og Kulstofkredsløb
Kvartær
Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.
Kvælning
Knæ-på-maven-positionen, gør det svært for personen der ligger nederst at trække vejret. Kvælning eller asfyksi (fra græsk ασφυξία, asphyxía, uden puls) er en tilstand med alvorlig mangel på ilt (O2) til kroppen.
Se Jordens fremtid og Kvælning
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Jordens fremtid og Kvælstof
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Se Jordens fremtid og Kvælstofkredsløb
Landhævning
Skilt i Åbo, der viser havniveau 2000 f.Kr. Store dele af Finland er tidligere havbund og skærgård. Havniveauet straks efter siste istid. Gletcheren over Norden var tykkest i Bottenviken, og landhævningen derfor størst der. Den postglaciale landhævning i Skandinavien, vippelinjen mellem hævning og sænking går tværs gennem Danmark Landhævning er jordskorpens hævning i forhold til havniveau.
Se Jordens fremtid og Landhævning
Luminositet
Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.
Se Jordens fremtid og Luminositet
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Lysstyrke
Lysstyrke er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Se Jordens fremtid og Lysstyrke
Madagaskar
Republikken Madagaskar er en østat i det Indiske Ocean beliggende 400 kilometer fra Mozambique på Afrikas østkyst.
Se Jordens fremtid og Madagaskar
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Se Jordens fremtid og Magnetosfære
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Jordens fremtid og Mars (planet)
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Jordens fremtid og Masse (fysik)
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Se Jordens fremtid og Masseuddøen
Mauna Loa
Mauna Loa med snedækket top Mauna Loa er en aktiv skjoldvulkan i staten Hawaii, USA, beliggende på the Big Island, og en af de fem vulkaner i staten.
Se Jordens fremtid og Mauna Loa
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Se Jordens fremtid og Månens geologi
Mellemistid
Mellemistid, varmetid eller interglacial, er den tid vi har nu, nemlig mellem 2 istider.
Se Jordens fremtid og Mellemistid
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Se Jordens fremtid og Menneske
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Jordens fremtid og Merkur (planet)
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Jordens fremtid og Metallicitet (astrofysik)
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Jordens fremtid og Meteoritnedslag
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Jordens fremtid og Middelhavet
Midnatssol
Midnatssol ved Tromsø. Midnatssol eller polardag er navnet på det fænomen, at Solen nord for nordlige polarkreds og syd for den sydlige polarkreds en eller flere nætter hvert år ikke går ned under horisonten.
Se Jordens fremtid og Midnatssol
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Se Jordens fremtid og Mikroorganisme
Milanković-cykler
right Milanković-cykler (eng.: Milankovitch cycles) er betegnelsen for de klimatiske forandringer der sker på Jorden, på grund af ændringer i Jordens aksehældning, dens nutation, dens præcession og Jordbanens (beskedne) excentricitet, med de ændringer i solindstrålingen det forårsager.
Se Jordens fremtid og Milanković-cykler
Miljø
En isbjørn i det arktiske miljø Miljø betyder "omgivelser" og dækker også vore relationer med dem.
Minedrift
Den 525 meter dybe åbne mine "Mir" i Sibirien. Minedrift (også bjergværksdrift og grubedrift) er udvinding af værdifulde mineraler eller andre geologiske materialer fra jorden, normalt (men ikke altid) fra en malm- eller mineralåre.
Se Jordens fremtid og Minedrift
Motorvej
En motorvej er en vej som er forbeholdt hurtigtkørende motorkøretøjer.
Se Jordens fremtid og Motorvej
Mount Rushmore
Fire tidligere amerikanske præsidenter. ''Fra venstre'': George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln Mount Rushmore National Memorial er en monumental granitskulptur, beliggende nær Keystone, South Dakota, inden for et område, som hedder United States Presidential Memorial.
Se Jordens fremtid og Mount Rushmore
Nanoteknologi
Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.
Se Jordens fremtid og Nanoteknologi
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Se Jordens fremtid og Nåletræer
New York (delstat)
New York er en delstat i det nordøstlige USA.
Se Jordens fremtid og New York (delstat)
Niagaravandfaldene
''Maid of the Mist''-båd ved vandfaldet. Niagaravandfaldene er tre vandfald på Niagara-floden, der løber fra Lake Erie til Lake Ontario på grænsen mellem Canada og USA.
Se Jordens fremtid og Niagaravandfaldene
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Se Jordens fremtid og Niche (økologi)
Nitrogenoxider
Nitrogen trioxid Kvælstofilter, ofte forkortet til NOx, er en fællesbetegnelse for de seks forskellige gasarter der er dannet af forbindelser mellem kvælstof og ilt.
Se Jordens fremtid og Nitrogenoxider
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Jordens fremtid og Nordamerika
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Se Jordens fremtid og Oceanbundsplade
Odds
galopbane. Begrebet odds er i statistik og spilteori defineret som sandsynligheden for at opnå et bestemt udfald af et eksperiment.
Old Faithful
Old Faithful Old Faithful i Yellowstone National Park, USA, er en gejser, som i gennemsnit springer hvert 91.
Se Jordens fremtid og Old Faithful
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Se Jordens fremtid og Omløbsbane
Oortskyen
Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.
Se Jordens fremtid og Oortskyen
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Se Jordens fremtid og Organisk materiale
Orm
Stor regnorm En orm er en generel betegnelse for et aflangt dyr uden ben.
Oxford
Oxford er en by i Storbritannien og grevskabshovedstad (County town) i Oxfordshire i regionen South East England.
Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.
Ozonlaget
Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden.
Se Jordens fremtid og Ozonlaget
P-P-kæde
En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.
Se Jordens fremtid og P-P-kæde
Padder
Padder eller amfibier er en delgruppe af tetrapoder ifølge.
Parts per million
Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.
Se Jordens fremtid og Parts per million
Pascal (enhed)
PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.
Se Jordens fremtid og Pascal (enhed)
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Se Jordens fremtid og Pattedyr
Perihelium
Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.
Se Jordens fremtid og Perihelium
Periode (geologi)
En periode er en geokronologisk enhed i den geologiske tidsskala der kan variere fra 5 til 200 millioner år.
Se Jordens fremtid og Periode (geologi)
Perturbation
Perturbation (fra latin perturbatio (genitiv -onis), afledt af perturbare 'bringe i uorden/forstyrre') er et begreb fra især astronomien.
Se Jordens fremtid og Perturbation
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Se Jordens fremtid og Phanerozoikum
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Jordens fremtid og Pladetektonik
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Jordens fremtid og Planetarisk tåge
Planetring
En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.
Se Jordens fremtid og Planetring
Planteplankton
Kiselalger den mest udbredte type af planteplankton. Planteplankton er små alger og svampe der flyder i vandet.
Se Jordens fremtid og Planteplankton
Pol (geografisk)
En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter (nord- og sydpolen).
Se Jordens fremtid og Pol (geografisk)
Polarnat
Polarnat eller mørketid er en tilstand af 24 timers mørke, når solen ikke når over horisonten.
Se Jordens fremtid og Polarnat
Positiv tilbagekobling
Alarm eller panik kan spredes ved positiv tilbagekobling i en horde af dyr. Positiv tilbagekobling eller medkobling er en form for tilbagekobling, hvor systemet besvarer en (f.eks. lille) påvirkning ved at sætte en (f.eks. eksponentiel) stigende aktivitet i gang.
Se Jordens fremtid og Positiv tilbagekobling
Præcession
Jordens præcession Et simpelt demonstrationsgyroskop, som præcesserer. Når svinghjulet roterer hurtigt nok, vil det ikke, som man ellers skulle tro, falde ned, men præcessere langs den med sort angivne bane. Blå pil.
Se Jordens fremtid og Præcession
Primærproduktion
Primærproduktionen er inden for økologien de autotrofe organismers produktion af kulstofforbindelser.
Se Jordens fremtid og Primærproduktion
Producent (organisme)
I økologiske sammenhænge taler man om producenter, som er de organismer, der frembringer deres egen føde, og som selv kan blive til føde for andre.
Se Jordens fremtid og Producent (organisme)
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Se Jordens fremtid og Prokaryoter
Protuberans
Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.
Se Jordens fremtid og Protuberans
Pyramide
Denne pyramide har en kvadratisk base. Kugler sat sammen så de af form ligner en pyramide, med en trekantslignende base. En n-sidet pyramide er et polyeder konstrueret ved at forbinde en n-sidet polygonal base og et punkt, kaldet toppunktet, med n triangulære flader (n≥3).
Se Jordens fremtid og Pyramide
Radionuklid
En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.
Se Jordens fremtid og Radionuklid
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Se Jordens fremtid og Rød kæmpe
Rørorm
Levende rørorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker'' (hydrotermisk væld). En rørorm er et ormelignende sessilt hvirvelløst dyr, som fæstner sin hale til en undervandsflade og udskiller et mineralrør omkring dets krop, i hvilket rørormen kan trækkes hele sin krop ind i.
Regn
Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.
Richterskalaen
Richterskalaen bliver brugt til at måle styrken af jordskælv.
Se Jordens fremtid og Richterskalaen
Roche lobe
Et dobbeltstjernesystem med angivelse af stjernernes En Roche lobe er det rumfang omkring en stjerne i et dobbeltstjernesystem eller et flerstjernesystem, hvor stof indenfor Roche loben er bundet af gravitationens virkning fra den stjerne, som er nærmest stoffet.
Se Jordens fremtid og Roche lobe
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Se Jordens fremtid og Rotation
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
CGI, af NASA. Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen er et galaksesammenstød, som er forudsagt til at ske om 4 milliarder år mellem de to største galakser i den lokale galaksegruppe - heriblandt Mælkevejen (som f.eks. har solsystemet og Jorden) og Andromedagalaksen, idet de involverede stjerner er tilstrækkeligt langt væk fra hinanden, er det er usandsynligt, at nogen af dem vil kollidere.
Se Jordens fremtid og Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
San Andreas-forkastningen
Kort over San Andreas-forkastningen som viser relativ bevægelse. Oversigt over San Andreas-forkastningen på Carrizo Plain i det centrale California, 35°07'N, 119°39'W Historisk bevegelse ved San Andreas-forkastningen. San Andreas-forkastningen er en geologisk forkastning som strækker sig 1300 km gennem den vestlige og sydlige del af Californien.
Se Jordens fremtid og San Andreas-forkastningen
Scientific American
Den første udgave af ''Scientific American'' fra 1845. Scientific American er et amerikansk tidsskrift indenfor det naturvidenskabelige område.
Se Jordens fremtid og Scientific American
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Se Jordens fremtid og Sibirien
Signifikansniveau
Signifikansniveau (α) er inden for statistik en vedtaget grænse for sandsynligheden af, at et resultat måtte kunne være fremkommet ved en tilfældighed.
Se Jordens fremtid og Signifikansniveau
Silikatmineral
Silikatmineraler er bjergartsdannende mineraler, der udgør omkring 90% af Jordens skorpe.
Se Jordens fremtid og Silikatmineral
Skadedyr
Dyr, der konkurrerer med menneskets føde, betragtes i mere eller mindre grad som skadedyr. Skadedyr er en bred betegnelse for dyr, der gør skade på menneskers ejendele eller afgrøder.
Se Jordens fremtid og Skadedyr
Skjoldvulkan
Skjoldvulkan på Island Skjoldvulkan er en vulkan som er formet som et skjold, med slanke skråninger mellem 2-10 grader og tyndtflydende magma.
Se Jordens fremtid og Skjoldvulkan
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Jordens fremtid og Skorpe (geologi)
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solens kerne
Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.
Se Jordens fremtid og Solens kerne
Solindstråling
Gennemsnitlig årlig solindstråling på Jordens atmosfære (øverst) og ved Jordens overflade Crepuscular rays. 420.000 års solindstråling (nederste kurve) fra antarktiske iskerner fra Vostok forsøgsstation Gennemsnitlig solindstråling i Europa Solindstrålingen er den samlede mængde stråling, som Jorden modtager fra Solen i et givet tidsrum.
Se Jordens fremtid og Solindstråling
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Jordens fremtid og Solsystemet
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Se Jordens fremtid og Solsystemets dannelse og udvikling
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Sort dværg
En sort dværg er en hypotetisk form for "død" stjerne – typisk en stjerne af typen hvid dværg, som er kølet så meget af, at den har samme temperatur som det omkringliggende rum og ikke længere udsender noget lys.
Se Jordens fremtid og Sort dværg
Stillehavet
200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Se Jordens fremtid og Stillehavet
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Se Jordens fremtid og Stjerner fra fødsel til genfødsel
Stofskiftevej
En stofskiftevej er en række kemiske reaktioner i en celle.
Se Jordens fremtid og Stofskiftevej
Stratosfære
Stratosfæren (stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren.
Se Jordens fremtid og Stratosfære
Subduktion
Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.
Se Jordens fremtid og Subduktion
Superkontinent
Animation af Pangæas opløsning Et superkontinent er en landmasse, der indeholder mere end ét kontinent.
Se Jordens fremtid og Superkontinent
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Se Jordens fremtid og Supernova
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Sydamerika
Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.
Se Jordens fremtid og Sydamerika
Sydpolen
uopnåelige (4) sydpol. Sydpolen. Sydpolen er navnet på den geografiske sydpol, som ligger på 90° sydlig bredde, og er det ene af de to punkter på Jordklodens overflade (den geografiske sydpol og nordpol), som Jorden roterer omkring.
Se Jordens fremtid og Sydpolen
Takson
En takson (flertal: taksa) er en gruppe af organismer, der af taksonomer betragtes som en enhed.
Tektonik
Kort over pladetektonisk aktivitet på Jorden Tektonik (fra græsk for "entreprenør", tekton), er et studieområde inden for geologi, der generelt berører strukturer af Jordens (eller andre planeters) yderste solide skal, og især med de kræfter og bevægelser, der har fundet sted i en region for at skabe disse strukturer.
Se Jordens fremtid og Tektonik
Termisk energi
Termisk energi bliver i daglig tale ofte kaldt varme eller varmeenergi.
Se Jordens fremtid og Termisk energi
Termitter
Termitter er en gruppe af sociale insekter, der hører under ordenen Isoptera.
Se Jordens fremtid og Termitter
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Se Jordens fremtid og Tidevand
Tripel-alfa-processen
kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.
Se Jordens fremtid og Tripel-alfa-processen
Troposfære
Troposfæren (tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren.
Se Jordens fremtid og Troposfære
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Se Jordens fremtid og Tryk (fysik)
Tungmetal
Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.
Se Jordens fremtid og Tungmetal
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Se Jordens fremtid og Udenjordisk liv
Ukrudt
Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Jordens fremtid og Ultraviolet lys
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Jordens fremtid og Venus (planet)
Verdens befolkning
Statistik og prognose fra 2015 (tjek med illustrationsbeskrivelse på commons): Denne visualisering viser medium prognose fra ''International Institute for Applied Systems Analysis'' (IIASA). Prognose udgivet af ''the Wittgenstein Centre''. (Wittgenstein Centre for Demography and Global Human Capital (2015).
Se Jordens fremtid og Verdens befolkning
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Se Jordens fremtid og Verdensdel
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.
Se Jordens fremtid og Verdenshave
Vesuv
''Vesuvs udbrud'' ''Johan Christian Dahl (1788-1857)'' malet i 1820.https://www.kulturarv.dk/kid/VisVaerk.do?vaerkId.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Wikimedia Commons
Logo for Wikimedia Commons Skærmbillede Wikimedia Commons (eller blot Commons) er en central database til frie mediefiler, især billeder, videoklip og musik.
Se Jordens fremtid og Wikimedia Commons
Yellowstone National Park
Old Faithful Bisoner ved en varm kilde i Yellowstone National Park Yellowstone National Park er USA's første nationalpark, idet den blev oprettet i 1872.
Se Jordens fremtid og Yellowstone National Park
1.000.000.000
1.000.000.000 (milliard) er.
Se Jordens fremtid og 1.000.000.000
, DNA, Dobbeltstjerne, Dommedag, Drivhuseffekt, Drivhusgas, Effektiv temperatur (stjerne), Ekliptika, Ekstrapolation, Engelsk (sprog), Epoke (geologi), Erosion, Eukaryoter, Europa, Evolution (biologi), Excentricitet (astronomi), Exosfære, Fødekæde, Fiksstjerne, Firben, Flagstaff, Fordampning, Fossilt brændstof og brændsel, Fotosfære, Fotosyntese, Fugle, Gammaglimt, Gammastråling, Gejser, Genetisk diversitet, Geoengineering, Geokronologi, Geologisk CO₂-lagring, Giza Nekropolis, Glaciologi, Gletsjer, Global opvarmning, Gravitation, Gravitationsbølge, Gravsænkning, Græs-familien, Habitat, Halve storakse og halve lilleakse, Halveringstid, Harvard University, Havoverflade, Havstrøm, Hawaii, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Heterotrof, Hill-sfære, Holocæn, Hot spot (geologi), Hudsonbugten, Hule, Hvid dværg, Hvirveldyr, Hvirvelløse dyr, Hydrosfære, Hydrostatisk ligevægt, Hydrotermisk væld, Ildfaste materialer, Ilt, Impulsmoment, Indlandsis, Indonesien, Insekter, Invasiv art, Istid, Jagt, Jern, Jordens alder, Jordens atmosfære, Jordens historie, Jordens kerne, Jordens kredsløb, Jordens magnetfelt, Kambriske Eksplosion, Kanal, Kappe (geologi), Kødædende plante, Kernefusion, Kernevåben, Kinetisk energi, Klima, Klimaændring, Klit, Komet, Konvektion, Korona (solen), Kridt (geologisk periode), Kromosfære, Krybdyr, Kuldioxid, Kulstofkredsløb, Kvartær, Kvælning, Kvælstof, Kvælstofkredsløb, Landhævning, Luminositet, Lysår, Lysstyrke, Madagaskar, Magnetosfære, Mars (planet), Masse (fysik), Masseuddøen, Mauna Loa, Månens geologi, Mellemistid, Menneske, Merkur (planet), Metallicitet (astrofysik), Meteoritnedslag, Meter, Middelhavet, Midnatssol, Mikroorganisme, Milanković-cykler, Miljø, Minedrift, Motorvej, Mount Rushmore, Nanoteknologi, Nåletræer, New York (delstat), Niagaravandfaldene, Niche (økologi), Nitrogenoxider, Nordamerika, Oceanbundsplade, Odds, Old Faithful, Omløbsbane, Oortskyen, Organisk materiale, Orm, Oxford, Ozon, Ozonlaget, P-P-kæde, Padder, Parts per million, Pascal (enhed), Pattedyr, Perihelium, Periode (geologi), Perturbation, Phanerozoikum, Pladetektonik, Planetarisk tåge, Planetring, Planteplankton, Pol (geografisk), Polarnat, Positiv tilbagekobling, Præcession, Primærproduktion, Producent (organisme), Prokaryoter, Protuberans, Pyramide, Radionuklid, Rød kæmpe, Rørorm, Regn, Richterskalaen, Roche lobe, Rotation, Rumtid, Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen, San Andreas-forkastningen, Scientific American, Sibirien, Signifikansniveau, Silikatmineral, Skadedyr, Skjoldvulkan, Skorpe (geologi), Solen, Solens kerne, Solindstråling, Solsystemet, Solsystemets dannelse og udvikling, Solvind, Sort dværg, Stillehavet, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Stofskiftevej, Stratosfære, Subduktion, Superkontinent, Supernova, Svampe, Sydamerika, Sydpolen, Takson, Tektonik, Termisk energi, Termitter, Tidevand, Tripel-alfa-processen, Troposfære, Tryk (fysik), Tungmetal, Udenjordisk liv, Ukrudt, Ultraviolet lys, Venus (planet), Verdens befolkning, Verdensdel, Verdenshave, Vesuv, Vulkan, Wikimedia Commons, Yellowstone National Park, 1.000.000.000.