Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Paulus Diaconus

Indeks Paulus Diaconus

Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").

Indholdsfortegnelse

  1. 85 relationer: Adelperga, Albert Hauck, Alboin, Alperne, Amazone, Annaler, Avarere, Beda, Benediktinerordenen, Benevento, Boomerang, Brætspil, Cassiodor, Cividale del Friuli, Comosøen, Desiderius, Det Byzantinske Rige, Diakon, Donau, Ekklesiologi, Epitafium, Ernst Dümmler, Fængsel, Frankere, Frankerriget, Friuli, Germanien, Gorm den Gamle, Gotere, Gregor af Tours, Guido af Arezzo, Halshugning, Herulere, Historia gentis Langobardorum, Historiker, Hof, Isidor af Sevilla, Johannes Døberen, Karl den Store, Karolingerne, Kloster, Knud Togeby, Krønike, Langobarder, Liber Pontificalis, Liutprand, Metz, Monte Cassino, Munk, Node (musik), ... Expand indeks (35 mere) »

  2. Døde i 799

Adelperga

Adelperga (også Adelberga; 8. århundrede) var en langobardisk prinsesse, datter af kong Desiderius og hans kone Ansa.

Se Paulus Diaconus og Adelperga

Albert Hauck

Albert Heinrich Friedrich Stephan Ernst Louis Hauck (født 9. december 1845 i Wassertrüdingen, død 7. april 1918) var en tysk teolog.

Se Paulus Diaconus og Albert Hauck

Alboin

''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' (1859) af Charles Landseer, Leicester Galleries Alboin (også: Alboïn, Alduin; 526 – 28. juni, 572/573) var en langobardisk konge af Gausidynastiet der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – ca.

Se Paulus Diaconus og Alboin

Alperne

Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.

Se Paulus Diaconus og Alperne

Amazone

Græsk vase med motiv af amazoner fra ca. 420 f.Kr. på Metropolitan Museum of Art. Bronzeparade hjelm som blev båret af romerske krigere - formodentlig med et amazoneansigt - fra Nola 100-200 evt. ''The Battle of the Amazons'' af Peter Paul Rubens. Amazone er navnet på kvindelige krigere i den græske mytologi.

Se Paulus Diaconus og Amazone

Annaler

Et eksempel på udgivelsen af danske krøniker. Her første side af Lejrekrøniken udgivet af Martin Clarentius Gertz i ''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''. Annaler (af latin: annales.

Se Paulus Diaconus og Annaler

Avarere

Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.

Se Paulus Diaconus og Avarere

Beda

Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus.

Se Paulus Diaconus og Beda

Benediktinerordenen

Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster. Et tidligere benediktinerkloster i Rheinau i Schweiz. Benediktinerordenen, Ordo Sancti Benedicti, O.S.B., er en munkeorden stiftet af den hellige Benedikt af Nurcia (Nursia, i dag Norcia) i året 529 på Monte Cassino, Italien.

Se Paulus Diaconus og Benediktinerordenen

Benevento

Benevento er en italiensk by og provinshovedstad i regionen Campania.

Se Paulus Diaconus og Benevento

Boomerang

En typisk returnerende træ-boomerang. En boomerang er en buet flad vingeformet kastekølle og er normalt lavet af træ.

Se Paulus Diaconus og Boomerang

Brætspil

To hyrder fra Luo-folket i færd med et spil i mancala-familien Et brætspil er et spil for en eller flere personer, som spilles på et bræt normalt lavet af træ, plastik, pap, jord eller papir.

Se Paulus Diaconus og Brætspil

Cassiodor

Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.

Se Paulus Diaconus og Cassiodor

Cividale del Friuli

Cividale del Friuli (slovensk: Čedad; tysk: Östrich) er en by og kommune i det nordlige Italien tæt ved grænsen til Slovenien, byen har indbyggere.

Se Paulus Diaconus og Cividale del Friuli

Comosøen

Comosøen (Lago di Como på italiensk) er en gletcherskabt sø i den italienske region Lombardiet.

Se Paulus Diaconus og Comosøen

Desiderius

Desiderius (også kendt som Daufer eller Dauferius; Didier på fransk og Desiderio på italiensk) var den sidste langobardisk konge af Italien.

Se Paulus Diaconus og Desiderius

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Paulus Diaconus og Det Byzantinske Rige

Diakon

Sankt Stefan, en af de første syv diakoner i den kristne kirke. Maleri af Giacomo Cavedone (1601). Diakon (græsk διακονος, diakonos) er biskoppens medhjælper i oldkirken.

Se Paulus Diaconus og Diakon

Donau

Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.

Se Paulus Diaconus og Donau

Ekklesiologi

Ekklesiologi eller ecclesiologi (fra græsk ἐκκλησία og -λογια, kirkelære) er en disciplin inden for kristen teologi og drejer sig om læren om kirken og den kristne menighed.

Se Paulus Diaconus og Ekklesiologi

Epitafium

Epitafium i Lund Domkirke Epitafium eller epitaf (latiniseret af græsk betyder "ved graven") er en mindetavle, som anbringes ved en grav på en væg i et gravkapel, i en kirke eller på graven.

Se Paulus Diaconus og Epitafium

Ernst Dümmler

Ernst Ludwig Dümmler (2. januar 1830 - 11. september 1902) var en tysk historiker.

Se Paulus Diaconus og Ernst Dümmler

Fængsel

Fængselscelle Horsens Statsfængsel. 2005 Fængsel kan både betyde frihedsberøvelse og være en betegnelse for den institution, hvor frihedsberøvelsen skal finde sted.

Se Paulus Diaconus og Fængsel

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Se Paulus Diaconus og Frankere

Frankerriget

Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.

Se Paulus Diaconus og Frankerriget

Friuli

Friuli er et område i Italien som er en del af regionen Friuli-Venezia Giulia og en mindre del af Veneto.

Se Paulus Diaconus og Friuli

Germanien

Germanien og Romerriget Germanien (Magna Germania) var betegnelsen i romertiden for området, der strakte sig fra Rhinens østbred og øst over indtil Weichsel.

Se Paulus Diaconus og Germanien

Gorm den Gamle

Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.

Se Paulus Diaconus og Gorm den Gamle

Gotere

Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.

Se Paulus Diaconus og Gotere

Gregor af Tours

Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.

Se Paulus Diaconus og Gregor af Tours

Guido af Arezzo

Statue af Guido af Arezzo i Arezzo. Guido af Arezzo (født ca. 995, død efter 1033) var en italiensk musikteoretiker.

Se Paulus Diaconus og Guido af Arezzo

Halshugning

Halshugning med sværd afbildet i 1552. Dekapitering eller halshugning er total adskillelse af hovedet fra kroppen, hvilket for mennesker og de fleste andre dyr er dødeligt, idet hjernens blodforsyning afskæres, og kroppen mister hjernens kontrol af adskillige autonome processer.

Se Paulus Diaconus og Halshugning

Herulere

Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.

Se Paulus Diaconus og Herulere

Historia gentis Langobardorum

Historia gentis Langobardorum (Langobardernes historie) er en ikke færdiggjort samling af seks bøger omhandlende langobardernes historie, skrevet af Paulus Diaconus i slutningen af det 8. århundrede.

Se Paulus Diaconus og Historia gentis Langobardorum

Historiker

Kristian Erslev, en betydningsfuld dansk historiker En historiker er en person, der beskæftiger sig professionelt med faget historie, eller som har en uddannelse inden for dette felt.

Se Paulus Diaconus og Historiker

Hof

Et hof er en regents husholdning.

Se Paulus Diaconus og Hof

Isidor af Sevilla

Isidor af Sevilla eller Isidorus Hispalensis (spansk San Isidoro de Sevilla; født ca. 560, død 4. april 636) var biskop i Sevilla i mere end tre årtier, forfatter og kirkelærer.

Se Paulus Diaconus og Isidor af Sevilla

Johannes Døberen

Johannes Døberen. Malet af Leonardo da Vinci 1513-1516. Johannes døber Jesus. Detalje fra dåbshuset i Tjølling kirke, Vestfold. Johannes Døberen (også: Sankt Hans el. Sct. Hans) var søn af præsten Zakarias og hans kone Elisabeth, som var kusine af jomfru Maria, Jesu mor.

Se Paulus Diaconus og Johannes Døberen

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.

Se Paulus Diaconus og Karl den Store

Karolingerne

Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.

Se Paulus Diaconus og Karolingerne

Kloster

Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.

Se Paulus Diaconus og Kloster

Knud Togeby

Knud Dag Nielsen Togeby (28. januar 1918 i Haslev - 27. december 1974 i Hillerød) var en dansk forfatter, filolog, lektor, romanist og litteraturkritiker, professor, dr.

Se Paulus Diaconus og Knud Togeby

Krønike

''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.

Se Paulus Diaconus og Krønike

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.

Se Paulus Diaconus og Langobarder

Liber Pontificalis

Liber Pontificalis eller Pavernes Bog er en af de væsentlige kilder vedrørende den tidlige middelalders historie, men den er også genstand for stor skepsis i den henseende.

Se Paulus Diaconus og Liber Pontificalis

Liutprand

Liutprand (? – januar 744) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 712 til 744.

Se Paulus Diaconus og Liutprand

Metz

Metz er en by i det nordøstlige Frankrig og er hovedstad i departementet Moselle og regionen Grand Est.

Se Paulus Diaconus og Metz

Monte Cassino

Monte Cassino. polske krigskirkegård. Monte Cassino eller Abbazia di Monte Cassino er Benediktinerordenens moderkloster.

Se Paulus Diaconus og Monte Cassino

Munk

Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.

Se Paulus Diaconus og Munk

Node (musik)

En node er i musikken et abstrakt udtryk for en tones højde og varighed, tonens højde angives ved dens grundfrekvens (angivet i hertz, Hz).

Se Paulus Diaconus og Node (musik)

Oldgræsk

Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.

Se Paulus Diaconus og Oldgræsk

Origo Gentis Langobardorum

''Origo gentis Langobardorum'', manuskript fra det 10. århundrede (Berlin) ''Origo gentis Langobardorum'', illustreret manuskript fra det 11. århundrede (Salerno) Origo Gentis Langobardorum (af lat.:langobardernes oprindelse) er et kort manuskript af en anonym forfatter fra det 7.

Se Paulus Diaconus og Origo Gentis Langobardorum

Palads

Palazzo Vecchio set fra Uffizi, Firenze. Vinterpaladset, et kongeligt palds i Sankt Petersborg, Rusland, der tjente som officiel residens for de russiske zarer. Japans kejser. Escorial (El Real Sitio de San Lorenzo de El Escorial), i Spanien, er et kongeslot tæt på Madrid. Amsterdams kongelige Palads i Amsterdam, Holland.

Se Paulus Diaconus og Palads

Pannonien

Romerske provinser i balkan-områdetPannonien ses øverst til venstre Pannonien er et oldtidsland som lå i de nuværende lande Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Hercegovina.

Se Paulus Diaconus og Pannonien

Pave Gregor 1.

Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.

Se Paulus Diaconus og Pave Gregor 1.

Pavia

Pavia er en by i regionen Lombardiet i det nordlige Italien med indbyggere.

Se Paulus Diaconus og Pavia

Prædiken

Prædiken i Apeldoorn. En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane") er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den.

Se Paulus Diaconus og Prædiken

Ratchis

Ratchis (8. århundrede) var en langobardisk konge af Italien der regerede over to omgange; fra 744 til 749 og igen kortvarigt 756-757.

Se Paulus Diaconus og Ratchis

Rolf Krake

Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.

Se Paulus Diaconus og Rolf Krake

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Paulus Diaconus og Rom

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Paulus Diaconus og Romerriget

Samer

sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Se Paulus Diaconus og Samer

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Se Paulus Diaconus og Saxo Grammaticus

Thyra Dannebod

Bagsiden af den lille runesten i Jelling - rejst for Thyra. Dronning Thyra Dannebod eller Thyra Danebod (dronning fra ca. 935 til sin død i ca. 950/958) er kendt fra Den Lille Jellingsten rejst til hendes ære af hendes mand, kong Gorm den Gamle, og Den Store Jellingsten rejst af sønnen Harald Blåtand til minde om hans forældre.

Se Paulus Diaconus og Thyra Dannebod

Tidevand

Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.

Se Paulus Diaconus og Tidevand

Udsagnsord

De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.

Se Paulus Diaconus og Udsagnsord

Valens

I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.

Se Paulus Diaconus og Valens

Wilhelm Wattenbach

Wilhelm Wattenbach. Wilhelm Wattenbach (22. september 1819 i Holstein — 20. september 1897 i Frankfurt a. M.) var en tysk historiker.

Se Paulus Diaconus og Wilhelm Wattenbach

11. århundrede

Århundreder: 10. århundrede – 11.

Se Paulus Diaconus og 11. århundrede

13. april

13.

Se Paulus Diaconus og 13. april

364

---- Se også 364 (tal) ----.

Se Paulus Diaconus og 364

533

----.

Se Paulus Diaconus og 533

568

---- Se også 568 (tal) ----.

Se Paulus Diaconus og 568

570

---- Se også 570 (tal) ----.

Se Paulus Diaconus og 570

720

---- Se også 720 (tal) ----.

Se Paulus Diaconus og 720

744

---- Se også 744 (tal) ----.

Se Paulus Diaconus og 744

766

---- Se også 766 (tal) ----.

Se Paulus Diaconus og 766

771

---- Konge i Danmark: Godfred ?-? ---- Se også 771 (tal).

Se Paulus Diaconus og 771

774

---- Se også 774 (tal) ----.

Se Paulus Diaconus og 774

776

---- Se også 776 (tal) ----.

Se Paulus Diaconus og 776

782

---- Se også 782 (tal) ----.

Se Paulus Diaconus og 782

787

---- Se også 787 (tal) ----.

Se Paulus Diaconus og 787

795

---- Se også 795 (tal) ----.

Se Paulus Diaconus og 795

796

---- Se også 796 (tal) ----.

Se Paulus Diaconus og 796

799

---- Se også 799 (tal) ----.

Se Paulus Diaconus og 799

Se også

Døde i 799

, Oldgræsk, Origo Gentis Langobardorum, Palads, Pannonien, Pave Gregor 1., Pavia, Prædiken, Ratchis, Rolf Krake, Rom, Romerriget, Samer, Saxo Grammaticus, Thyra Dannebod, Tidevand, Udsagnsord, Valens, Wilhelm Wattenbach, 11. århundrede, 13. april, 364, 533, 568, 570, 720, 744, 766, 771, 774, 776, 782, 787, 795, 796, 799.