Indholdsfortegnelse
55 relationer: Adaloald, Agelmund, Agilulf, Alanere, Alboin, Aripert 1., Authari, Bayern, Bøhmen, Burgundere, Claffo, Cleph, Det Byzantinske Rige, Donau, Frankere, Frigg, Gambara, Gepider, Godehoc, Herulere, Hildeoc, Historia gentis Langobardorum, Ibor og Aio, Interregnum, Italien, Konstantinopel, Lamissio, Langobarder, Langobardisk (sprog), Latin, Lethu, Letingerne, Niederösterreich, Oder, Odin, Odoaker, Pannonien, Paulus Diaconus, Perctarit, Ravenna, Rhinen, Rosamond, Rothari, Scandza, Tato, Thüringerne, Vandaler, Verona, Vinniler, Wacho, ... Expand indeks (5 mere) »
- Langobarder
Adaloald
Adaloald (602 – 626) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 616 til 626.
Se Origo Gentis Langobardorum og Adaloald
Agelmund
Agelmund (også Agalmund, Agilmund) var en langobardisk konge – måske mytologisk – der regerede i slutningen af det 4. århundrede eller den første halvdel af det 5. århundrede.
Se Origo Gentis Langobardorum og Agelmund
Agilulf
Italien på Agilulfs tid. Agilulf (? – 616) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 591 til 616.
Se Origo Gentis Langobardorum og Agilulf
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Se Origo Gentis Langobardorum og Alanere
Alboin
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' (1859) af Charles Landseer, Leicester Galleries Alboin (også: Alboïn, Alduin; 526 – 28. juni, 572/573) var en langobardisk konge af Gausidynastiet der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – ca.
Se Origo Gentis Langobardorum og Alboin
Aripert 1.
Aripert 1. (også Aribert, Chairibert; ? – 661) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 653 til 661.
Se Origo Gentis Langobardorum og Aripert 1.
Authari
Basilica Autarena di Fara Gera d'Adda Autari (ca. 540 – 5. september, 590) var en langobardisk konge der regerede fra 584 til sin død i 590.
Se Origo Gentis Langobardorum og Authari
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Se Origo Gentis Langobardorum og Bayern
Bøhmen
Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.
Se Origo Gentis Langobardorum og Bøhmen
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Se Origo Gentis Langobardorum og Burgundere
Claffo
Claffo var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede i slutningen det 5. århundrede.
Se Origo Gentis Langobardorum og Claffo
Cleph
Cleph (? – 574) var en langobardisk konge der regerede fra 572 til 574.
Se Origo Gentis Langobardorum og Cleph
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Origo Gentis Langobardorum og Det Byzantinske Rige
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Se Origo Gentis Langobardorum og Donau
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Se Origo Gentis Langobardorum og Frankere
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Se Origo Gentis Langobardorum og Frigg
Gambara
Gambara er navnet på langobardernes (Winnili/Vinniler) mytiske tidlige dronning eller sibylle.
Se Origo Gentis Langobardorum og Gambara
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Se Origo Gentis Langobardorum og Gepider
Godehoc
Godehoc (også Godeoc; anden halvdel af det 5. århundrede) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede i 480'erne.
Se Origo Gentis Langobardorum og Godehoc
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Se Origo Gentis Langobardorum og Herulere
Hildeoc
Hildeoc (også Ildeoc, Aldihoc; anden halvdel af det 5. århundrede) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede i det 5. århundrede.
Se Origo Gentis Langobardorum og Hildeoc
Historia gentis Langobardorum
Historia gentis Langobardorum (Langobardernes historie) er en ikke færdiggjort samling af seks bøger omhandlende langobardernes historie, skrevet af Paulus Diaconus i slutningen af det 8. århundrede.
Se Origo Gentis Langobardorum og Historia gentis Langobardorum
Ibor og Aio
Ibor og Aio var de første langobardisk konger – højest sandsynligt mytologisk – der regerede sammen under langobardernes udvandring fra deres oprindelige hjem i Skandinavien til sydkysten af Østersøen.
Se Origo Gentis Langobardorum og Ibor og Aio
Interregnum
Interregnum er tiden fra en konges død, til en ny krones.
Se Origo Gentis Langobardorum og Interregnum
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Origo Gentis Langobardorum og Italien
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Origo Gentis Langobardorum og Konstantinopel
Lamissio
Lamissio (også Laiamicho, Lamissone; første halvdel af det 5. århundrede) var en langobardisk konge – måske mytologisk – der regerede i den første halvdel af det 5. århundrede.
Se Origo Gentis Langobardorum og Lamissio
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Se Origo Gentis Langobardorum og Langobarder
Langobardisk (sprog)
Langobardisk eller longobardisk er et uddødt sprog der blev brugt af langobarderne, et germansktalende folk der slog sig ned i Italien i det 6. århundrede.
Se Origo Gentis Langobardorum og Langobardisk (sprog)
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Origo Gentis Langobardorum og Latin
Lethu
Lethu (også Lethuoc, Leti; første halvdel af det 5. århundrede) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede i den første halvdel af det 5. århundrede.
Se Origo Gentis Langobardorum og Lethu
Letingerne
Letingerne (italiensk: Letingi) var et dynasti af langobardisk konger der regerede i det 5. og 6. århundrede til år 546, med i alt syv konger.
Se Origo Gentis Langobardorum og Letingerne
Niederösterreich
Niederösterreich er en delstat i Østrig.
Se Origo Gentis Langobardorum og Niederösterreich
Oder
Oders løb Oder ved Szczecin Police, Polen Oder (polsk og tjekkisk: Odra) er en flod på grænsen mellem Tyskland og Polen.
Se Origo Gentis Langobardorum og Oder
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Origo Gentis Langobardorum og Odin
Odoaker
Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.
Se Origo Gentis Langobardorum og Odoaker
Pannonien
Romerske provinser i balkan-områdetPannonien ses øverst til venstre Pannonien er et oldtidsland som lå i de nuværende lande Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Hercegovina.
Se Origo Gentis Langobardorum og Pannonien
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Se Origo Gentis Langobardorum og Paulus Diaconus
Perctarit
Perctarits monogram, der er blevet fundet på en denarius slået efter 672 Perctarit (også Berthari; ? – 688, Pavia) var en langobardisk konge af Italien, der regerede fra 661 til 662 og igen senere fra 671 til 688.
Se Origo Gentis Langobardorum og Perctarit
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Se Origo Gentis Langobardorum og Ravenna
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Se Origo Gentis Langobardorum og Rhinen
Rosamond
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' af Charles Landseer (1856) Rosamond (også: Rosamund, Rosamunda, Rosemunda) (roz'umund) (født ca. 540, død august 572) var en germansk prinsesse og langobardernes dronning fra 568 til 572.
Se Origo Gentis Langobardorum og Rosamond
Rothari
Italien under Rothari. Rothari (606, Brescia – 652) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 636 til 652.
Se Origo Gentis Langobardorum og Rothari
Scandza
Skandinavien i Ptolemæus' verdensatlas (udgave fra 1467).Kort af Scandza med et udvalg af stammer. Olaus Magnus' kort fra ''Historia om de nordiska folken'' (1520) Scandza var navnet på en ø, som omtales af den gotiske historiker Jordanes i hans værk Getica, (ca.
Se Origo Gentis Langobardorum og Scandza
Tato
Tato (død 510) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i starten af det 6. århundrede – ca.
Se Origo Gentis Langobardorum og Tato
Thüringerne
Thüringerne (lat. Thuringi, T(h)ueringi eller Thoringi) var en vestgermansk stamme.
Se Origo Gentis Langobardorum og Thüringerne
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Se Origo Gentis Langobardorum og Vandaler
Verona
Verona er en italiensk by med indbyggere.
Se Origo Gentis Langobardorum og Verona
Vinniler
Vinniler er i nordisk mytologi navnet på et folk, måske Langobarderne, som lå i strid med Vandalerne.
Se Origo Gentis Langobardorum og Vinniler
Wacho
Wacho (også: Waccho; født ?, død 539) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i første halvdel af det 6. århundrede – ca.
Se Origo Gentis Langobardorum og Wacho
Waltari (langobarder)
Waltari (? – 547) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede fra 539 til 546.
Se Origo Gentis Langobardorum og Waltari (langobarder)
487
---- Se også 487 (tal) ----.
Se Origo Gentis Langobardorum og 487
672
---- Se også 672 (tal) ----.
Se Origo Gentis Langobardorum og 672
680'erne
Århundreder: 6. århundrede – 7. århundrede – 8. århundrede Årtier: 630'erne 640'erne 650'erne 660'erne 670'erne – 680'erne – 690'erne 700'erne 710'erne 720'erne 730'erne År: 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 Se også 680 (tal), 681 (tal), 682 (tal), 683 (tal), 684 (tal), 685 (tal), 686 (tal), 687 (tal), 688 (tal) og 689 (tal) ----.
Se Origo Gentis Langobardorum og 680'erne
7. århundrede
6. århundrede – 7.
Se Origo Gentis Langobardorum og 7. århundrede
Se også
Langobarder
- Gairethinx
- Historia gentis Langobardorum
- Langobarder
- Langobardisk (sprog)
- Origo Gentis Langobardorum