Indholdsfortegnelse
61 relationer: Abyssale zone, Afotiske zone, Albatrosser, Ansjos, Æstuarium, Batymetri, Bentiske zone, Bjerg, Blæksprutter, Calcium, Cylinder (geometri), Dafnier, Demersale zone, Dybhav, Fotiske zone, Fotosyntese, Gopler, Græsk (sprog), Gunnar Thorson, Hajer, Hav, Havbølge, Havfugle, Havskildpadder, Hjuldyr, Hvirvelløse dyr, Ilt, Jern, Kaskelothval, Kæmpeblæksprutte, Kontinentalsokkel, Krabber, Krebsdyr, Krill, Larve, Lodde, Lunde, Magnesium, Massefylde, Muslinger, Neritiske zone, Oceangrav, Oldgræsk, Pelagisk flora og fauna, Plankton, Planteplankton, Prædation, Rovdyr (orden), Salinitet, Sardin, ... Expand indeks (11 mere) »
- Oceanografi
Abyssale zone
Lagene i den pelagiske zone Indenfor oceanografien er den abyssale zone det abyssopelagiske lag i den pelagiske zone, som indeholder de meget dybe bentiske habitater nær bunden af havet.
Se Pelagiske zone og Abyssale zone
Afotiske zone
Den afotiske zone er de vanddybder (både i ferskvand og havvand), hvor der er for lidt lys til, at der kan foregå fotosyntese.
Se Pelagiske zone og Afotiske zone
Albatrosser
Albatrosser (latin: Diomedeidae) er en familie i ordenen af stormfugle.
Se Pelagiske zone og Albatrosser
Ansjos
Ansjos eller europæisk ansjos (Engraulis encrasicolus) er en lille planktonspisende saltvandsfisk.
Æstuarium
Mellerup-Voer færgen (M/F Ragna) på Randers Fjord. Flasken, ved Halleby Å's udløb i Jammerland Bugt (Asnæsværket ses i baggrunden). Et æstuarium eller flodmunding er et vandområde, hvor ferskvand gradvis opblandes med saltvand til brakvand (typisk ved en flodmunding).
Se Pelagiske zone og Æstuarium
Batymetri
Nuværende batymetri af jorden. Østersø. Batymetri er studiet af undersøisk dybde af sø eller havbund.
Se Pelagiske zone og Batymetri
Bentiske zone
Den bentiske zone er i havbiologi den havbund, som danner habitat for en række organismer, som under ét kaldes bentos eller bentiske organismer.
Se Pelagiske zone og Bentiske zone
Bjerg
Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
Blæksprutter
Blæksprutter (Cephalopoda) er en gruppe af marine bløddyr.
Se Pelagiske zone og Blæksprutter
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Cylinder (geometri)
En ret cylinder En cylinder er et rumgeometrisk legeme med form som en tromle (en øldåse er eksempelvis en tilnærmet cylinder).
Se Pelagiske zone og Cylinder (geometri)
Dafnier
Dafnier (Cladocera) er små gennemsigtige krebsdyr.
Demersale zone
Den demersale zone er den del af havet (eller en dyb sø), der består af vandsøjlen tæt på (og påvirket af) havbunden og bentos.
Se Pelagiske zone og Demersale zone
Dybhav
Dybhavet, eller det dybe hav, er det laveste lag i havet, eksisterende under de første 2 lag i den pelagiske zone, i en dybde af 1.000 favne (1.828 m) eller dybere.
Fotiske zone
Den fotiske zone er de vanddybder i en sø eller et hav (dvs både i fersk- eller havvand), som modtager tilstrækkeligt lys til, at der kan foregå fotosyntese.
Se Pelagiske zone og Fotiske zone
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Pelagiske zone og Fotosyntese
Gopler
Chrysaora colorata i Monterey Bay Aquarium Aurelia aurita vist i en falsk farve i Pairi Daiza Gopler er betydelige ikke-polyp-formede individer af nældecelledyr.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Pelagiske zone og Græsk (sprog)
Gunnar Thorson
Gunnar Axel Wright Thorson (31. december 1906 – 25 januar 1971) var en dansk havbiolog og økolog, der studerede ved Københavns Universitet under bl.a. professorerne C.G. Johannes Petersen, August Krogh, Theodor Mortensen, Ragnar Spärck og Carl Wesenberg-Lund.
Se Pelagiske zone og Gunnar Thorson
Hajer
Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Havbølge
Havbølger Havbølger, indenfor væskedynamikken betegnet vindgenererede bølger, er vands overfladebølger, som opstår på den frie overflade af en vandmasse.
Havfugle
Sodfarvet terne er en havfugl som kan tilbringe flere år til havs uden at være på land i mellemtiden. Mange havfugle yngler i store kolonier. Her en koloni på Lofoten i Norge med alk, lomvie og topskarv. Havfugle er fugle der er tilpasset marine miljøer.
Havskildpadder
Havskildpadder (overfamilie Chelonioidea) er havkrybdyr, som lever i alle verdenshave undtagen det arktiske hav.
Se Pelagiske zone og Havskildpadder
Hjuldyr
Hjuldyr er en række af mikroskopiske dyr, der lever i vand og fugtig jord.
Hvirvelløse dyr
Hvirvelløse dyr (invertebrata) betyder direkte "uden rygsøjle" eller "uden ryghvirvler" i modsætning til hvirveldyr.
Se Pelagiske zone og Hvirvelløse dyr
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Kaskelothval
Kaskelothvaler kommunikerer ved hjælp af "klik". Kaskelotkranium fotograferet af Daniel Bruun på Island Kaskelothvalen (latin: Physeter macrocephalus), eller blot kaskelot, er verdens største tandhval.
Se Pelagiske zone og Kaskelothval
Kæmpeblæksprutte
Ar efter sugekopmærker på kaskelotskind Architeuthis næb. Alectons forsøg på at indfange en kæmpeblæksprutte i 1861 Kæmpeblæksprutten (Architeuthis dux) er en af de største arter af tiarmede blæksprutter.
Se Pelagiske zone og Kæmpeblæksprutte
Kontinentalsokkel
Kontineltalsoklen er den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade.
Se Pelagiske zone og Kontinentalsokkel
Krabber
Krabber (Brachyura) hører til gruppen af tibenede krebsdyr, hvilket vil sige, at den har ti lemmer: 2 klosakse og 4 par ganglemmer.
Krebsdyr
Krebsdyr er et dyr og hører under leddyrene: Ifølge og og er der følgende gruppering.
Krill
Krill eller lyskrebs er rejelignende små krebsdyr – marine invertebrater – som er en vigtig del af zooplanktonet i havet.
Larve
En larve på et blad En larve er et livsstadie i visse dyregruppers udvikling fra unge til et voksent individ.
Lodde
Lodde (Mallotus villosus) er en 11-20 centimeter lang loddefisk, som lever i store stimer i de arktiske farvande.
Lunde
Lunden (Fratercula arctica), i folkemunde kaldet søpapegøje, er en alkeart.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Se Pelagiske zone og Magnesium
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Se Pelagiske zone og Massefylde
Muslinger
Muslinger (Bivalvia) er en klasse af dyr, der hører til bløddyrene.
Se Pelagiske zone og Muslinger
Neritiske zone
Den neritiske zone eller kysthavet er en relativt lavvandet del af havet over kontinentalsoklens frafald, omkring 200 meter i dybde.
Se Pelagiske zone og Neritiske zone
Oceangrav
3D-visualisering af Puerto Rico-graven; mørkere farver indikerer dybere liggende havbund En oceangrav er en lang sænkning af havbunden i grænsen mellem to konvergerende tektoniske plader.
Se Pelagiske zone og Oceangrav
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Pelagisk flora og fauna
Pelagisk flora og fauna er planter og dyr, der lever i åbent vand og ikke på bunden eller i kystfarvande.
Se Pelagiske zone og Pelagisk flora og fauna
Plankton
Nogle gange er planteplankton så talrige, at de kan ses fra satellitter. Billedet er over Danmark. Plankton ses især i Vesterhavet, Skagerrak og noget af Kattegat omkring Læsø. Plankton set fra satellit. Billedet er fra det vestlige Frankrig og sydvest fra Storbritannien. Plankton i Biscayabugten set fra satellit.
Planteplankton
Kiselalger den mest udbredte type af planteplankton. Planteplankton er små alger og svampe der flyder i vandet.
Se Pelagiske zone og Planteplankton
Prædation
Et dyr, som i denne sammenhæng er rovdyret, spiser et andet dyr, som i denne sammenhæng er byttedyret. Rovdyrøjne - en Mississippi-alligator En spurvehøg med nedlagt bytte. Prædation er en biologisk interaktion, hvor et dyr æder et anden dyr (dets bytte).
Se Pelagiske zone og Prædation
Rovdyr (orden)
Rovdyr (latin: Carnivora) er navnet på en orden af hovedsageligt kødædende pattedyr.
Se Pelagiske zone og Rovdyr (orden)
Salinitet
Saliniteten i overfladen af verdenshavene Salinitet, også kaldet eller saltholdighed, er et mål for mængden af opløst salt, der er indeholdt i et kilo havvand.
Se Pelagiske zone og Salinitet
Sardin
Sardin (Sardina pilchardus), også kaldet europæisk sardin eller almindelig sardin, er en fiskeart, som tillhører sildefamilien, og som lever i saltvand i det nordøstlige Atlanten, Sortehavet og Middelhavet på dybder mellem 10 og 100 m. Den er den eneste art i sin slægt, Sardina, men der findes nærtbeslægtede fiskearter, som fanges og sælges under navnet "sardin" eller "sardiner", fx Sardinops sagax.
Savfisk
Savfisk er en familie af rokker som er karakteriseret af en forlænget snude besat med talrige tænder.
Sild
Sild i supermarked i Alsace, Frankrig. Sildestime. Sild eller atlantisk sild (Latin:Clupea harengus, engelsk: herring) er en fisk i sildefamilien.
Sodfarvet terne
Den sodfarvede terne (Onychoprion fuscatus) er en terne, der lever ved de tropiske oceaner.
Se Pelagiske zone og Sodfarvet terne
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Sporstof
Sporstoffer er elementer der vides at have betydning for mennesker og dyrs ernæring i ganske små mængder (spor).
Stormfugle
Stormfugle (latin: Procellariiformes) er en orden af fugle.
Se Pelagiske zone og Stormfugle
Tanglopper
Tangloppe-ordenen (Amphipoda) omfatter ca.
Se Pelagiske zone og Tanglopper
Topografi
Topografi er dannet ud fra to græske ord: topos.
Se Pelagiske zone og Topografi
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Se Pelagiske zone og Tryk (fysik)
Tunfisk
Tunfisk (Thunnus) er en slægt af pigfinnefisk i makrelfamilien.
Vandlopper
Vandlopper fra Ernst Haeckels ''Kunstformen der Natur'' (1904) Vandlopper (Copepoda) er en gruppe af krebsdyr, der forekommer i både ferskvand og saltvand.
Se Pelagiske zone og Vandlopper
Se også
Oceanografi
- Østgrønlandsstrømmen
- Advektion
- Afotiske zone
- Argo (oceanografi)
- Batymetri
- Biosfære
- Bjerrumdiagram
- Cargados Carajos
- Dybhavsudforskning
- Ekstrem havbølge
- Havbund
- Havenes forsuring
- Havniveaustigning
- Hydrografi
- Is
- Kolk
- Koralrev
- Kystzone
- Labradorhavet
- Mangannodul
- Marine habitater
- Maringeologi
- Meteorologi
- Oceanografi
- Pelagiske zone
- Romklubben
- Salinitet
- Slaglængde (bølge)
- Springlag
- Sverdrup
- Tidevandsamplitude
- Upwelling
- Vandets kredsløb
- Verdenshave
Også kendt som Abyssopelagisk, Bathypelagisk, Epipelagisk, Hadopelagisk, Mesopelagisk, Pelagisk zone.