Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fonon

Indeks Fonon

Normal modes af vibrationer som udbreder sig gennem et krystal. Bevægelses amplituden er blevet overdrevet for at lette opfattelsen af den; i et virkeligt krystal er bevægelsen typisk meget mindre end gitterafstanden. Indenfor fysik er en fonon en kollektiv eksitation i en periodisk, elastisk arrangement af atomer eller molekyler i kondenseret stof, såsom faststof og nogle væsker.

Indholdsfortegnelse

  1. 26 relationer: Amplitude, Atom, Bølge, Boson, Elementarpartikel, Fase (stof), Faststoffysik, Fononspredning, Fouriertransformation, Frekvens, Fysik, Græsk (sprog), Igor Tamm, Klassisk mekanik, Krystal, Kvantemekanik, Kvasipartikel, Ledningsevne, Lyd, Molekyle, Partikel-bølge-dualitet, Seismisk bølge, Specifik varmeledningsevne, Superpositionsprincippet, Væske, Vibration.

  2. Bosoner

Amplitude

Forskellige amplitudeniveauer for sinussvingninger:* 1 Spids værdi* 2 Spids-til-spids værdi* 3 Effektiv værdi* 4 Bølgelængden (er ikke en amplitude). En amplitude, et signalniveau eller en signalstyrke er et ikke-negativt mål for det maksimale udsving væk fra hvilestillingen på en bølge.

Se Fonon og Amplitude

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Fonon og Atom

Bølge

Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.

Se Fonon og Bølge

Boson

Bosoner er den ene af to grundlæggende kategorier af partikler.

Se Fonon og Boson

Elementarpartikel

En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.

Se Fonon og Elementarpartikel

Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Se Fonon og Fase (stof)

Faststoffysik

Faststoffysik (engelsk: solid state physics) er det område af fysikken, som omhandler stoffets makroskopiske, fysiske egenskaber, i den faste tilstandsform, som optræder, når antallet af elementer er stort, og der er stærk interaktionen mellem dem.

Se Fonon og Faststoffysik

Fononspredning

Illustration af to processor, hvor to fononer kolliderer og bliver til en enkelt fonon. Processen til højre er en Umklapp-proces. Fononspredning betegner en fysisk proces, hvor en eller flere fononer kolliderer med noget og derved ændrer tilstand; fononerne bliver spredt.

Se Fonon og Fononspredning

Fouriertransformation

Fouriertransformation også kaldet Fourierafbildning er en matematisk funktion der bruges inden for blandt andet signalbehandling.

Se Fonon og Fouriertransformation

Frekvens

Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.

Se Fonon og Frekvens

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Fonon og Fysik

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Fonon og Græsk (sprog)

Igor Tamm

Igor Jevgenjevitj Tamm (Игорь Евгеньевич Тамм,; født 8. juli 1895 i Vladivostok, Det Russiske Kejserrige, død 12. april 1971, Moskva, Russiske SFSR, Sovjetunionen) var en sovjetisk fysiker, der opdagede cherenkovstråling i 1934.

Se Fonon og Igor Tamm

Klassisk mekanik

Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.

Se Fonon og Klassisk mekanik

Krystal

Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.

Se Fonon og Krystal

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Se Fonon og Kvantemekanik

Kvasipartikel

I fysik; kvantemekanik er kvasipartikler og mangepartikelsystem eksitationer (som er tæt relateret) et emergent fænomen som opstår, når et mikroskopisk kompliceret system såsom et faststof opfører sig som om det indeholder forskellige (fiktive) svagt interagerende partikler i det frie rum.

Se Fonon og Kvasipartikel

Ledningsevne

Ledningsevne eller konduktivitet har flere betydninger.

Se Fonon og Ledningsevne

Lyd

Lydklip. Signatur Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft eller andre stoffer.

Se Fonon og Lyd

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Fonon og Molekyle

Partikel-bølge-dualitet

Partikel-bølge dualiteten er et fænomen, som man arbejder med inden for kvantemekanik (fysik).

Se Fonon og Partikel-bølge-dualitet

Seismisk bølge

Volumebølger og overfladebølger. p-bølge og s-bølge fra en seismograf. Seismiske bølger er trykbølger og forskydningsbølger, som udbreder sig gennem jorden eller andre elastiske legemer, som for eksempel er resultatet af et jordskælv, eksplosion eller andre processer, som udøver et pulsende tryk eller forskydning.

Se Fonon og Seismisk bølge

Specifik varmeledningsevne

I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.

Se Fonon og Specifik varmeledningsevne

Superpositionsprincippet

Superpositionsprincippet et et grundlæggende aksiom inden for geologien.

Se Fonon og Superpositionsprincippet

Væske

En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.

Se Fonon og Væske

Vibration

Vidration i et trommeskind En vibration er en svingende bevægelse af et massivt legeme, beskrevet ved forskydning, hastighed eller acceleration med udgangspunkt i et givent referencepunkt.

Se Fonon og Vibration

Se også

Bosoner

Også kendt som Phonon.