Indholdsfortegnelse
118 relationer: Aerogel, Akryl, Alkohol (stofklasse), Aluminium, Aluminiumoxid, Ammoniak, Argon, Asbest, Asfalt, Atmosfære (enhed), Balsatræ, Beryllium, Beton, Bly, Bomuld, Brint, Bronze, Cadmium, Calciumcarbonat, Carbon, Ceder, Celsius, Diamant, Fase (stof), Filt, Fjer, Fysik, Glas, Glasfiber, Glimmer, Glycerin, Grafit, Granit, Guld, Gummi, Halvleder, Helium, Hickory, Ilt, Iridium, Is, Jern, Jord, Kalciumklorid, Kalciumoxid, Kalksten, Kelvin, Kobber, Kork, Krom, ... Expand indeks (68 mere) »
Aerogel
Et kubisk formet stykke aerogel foran Peter Tsou. En 2,5 kg mursten båret af et stykke aerogel, som kun vejer 2 gram. Aerogelen er det blårøgede stykke forneden. En demonstration af aerogels isolationsegenskaber. Aerogelen er det blårøgede stykke over ringen, men nedenfor tændstikkerne.
Se Specifik varmeledningsevne og Aerogel
Akryl
Plastmaterialet Akryl, ofte kaldet plexiglas der dog er et varemærke tilhørende den tyske akrylproducent Röhm (Plastic and flexible glass, plastisk og bøjeligt glas), er en hård plasttype, der er formbar ved mere end 100 °C.
Se Specifik varmeledningsevne og Akryl
Alkohol (stofklasse)
Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.
Se Specifik varmeledningsevne og Alkohol (stofklasse)
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Se Specifik varmeledningsevne og Aluminium
Aluminiumoxid
Aluminiumoxid. Aluminiumoxid er en kemisk forbindelse som består af aluminium og oxygen med molekylformlen Al2O3.
Se Specifik varmeledningsevne og Aluminiumoxid
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Se Specifik varmeledningsevne og Ammoniak
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Se Specifik varmeledningsevne og Argon
Asbest
Asbestfibre Asbest er et byggemateriale, der tidligere har vundet stor udbredelse pga.
Se Specifik varmeledningsevne og Asbest
Asfalt
Skader i asfalt på en vej. Asfalt består af en nøje sammensat blanding af stenmaterialer bundet sammen af bindemidlet "Bitumen".
Se Specifik varmeledningsevne og Asfalt
Atmosfære (enhed)
Atmosfære (undertiden forkortet atm) er en gammel måleenhed for tryk som ikke hører til SI-enhederne.
Se Specifik varmeledningsevne og Atmosfære (enhed)
Balsatræ
Balsatræ (Ochroma lagopus synonym: O. pyramidale) er en meget let træart, som blandt andet bruges til at bygge modelfly af.
Se Specifik varmeledningsevne og Balsatræ
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Se Specifik varmeledningsevne og Beryllium
Beton
Et nærbillede af hærdet, afslebet beton, viser tydeligt blandingens struktur Blokke af gasbeton til opbygning af væg. Beton er et byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand.
Se Specifik varmeledningsevne og Beton
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Se Specifik varmeledningsevne og Bly
Bomuld
Bomuldsplukning i USA's sydstater i begyndelsen af det 20. århundrede Bomuld er et tekstil af frøulden fra flere arter af Bomuld-slægten.
Se Specifik varmeledningsevne og Bomuld
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Specifik varmeledningsevne og Brint
Bronze
Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.
Se Specifik varmeledningsevne og Bronze
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Se Specifik varmeledningsevne og Cadmium
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Specifik varmeledningsevne og Calciumcarbonat
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Se Specifik varmeledningsevne og Carbon
Ceder
Ceder (Cedrus) er en lille slægt af høje, stedsegrønne nåletræer.
Se Specifik varmeledningsevne og Ceder
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Se Specifik varmeledningsevne og Celsius
Diamant
Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.
Se Specifik varmeledningsevne og Diamant
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Se Specifik varmeledningsevne og Fase (stof)
Filt
Filt Filt er et tekstil, som fremstilles af kartet uld.
Se Specifik varmeledningsevne og Filt
Fjer
'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning.
Se Specifik varmeledningsevne og Fjer
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Specifik varmeledningsevne og Fysik
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Se Specifik varmeledningsevne og Glas
Glasfiber
Glasfibermaterialer Glasfiber er et byggemateriale, der har meget plastiske egenskaber og stor trækstyrke, og som kan samles til et kompositmateriale ved sammenklistring med særlige limtyper.
Se Specifik varmeledningsevne og Glasfiber
Glimmer
Krystaller af muskovit. Glimmerlag. Glimmerflager. Glimmer, også kaldt marieglas, er et stof der består af tynde lag af (phyllo)silikatmineraler.
Se Specifik varmeledningsevne og Glimmer
Glycerin
Glycerin (også kendt som glycerol eller propantriol) er en farveløs, lugtfri, hygroskopisk og sødtsmagende trivalent alkohol der ved stuetemperatur er meget tyktflydende.
Se Specifik varmeledningsevne og Glycerin
Grafit
right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.
Se Specifik varmeledningsevne og Grafit
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Se Specifik varmeledningsevne og Granit
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Se Specifik varmeledningsevne og Guld
Gummi
Gummi (latin gumma) kan henvise til flere artikler.
Se Specifik varmeledningsevne og Gummi
Halvleder
hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt.
Se Specifik varmeledningsevne og Halvleder
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Se Specifik varmeledningsevne og Helium
Hickory
Hickory (Carya) er udbredt i Nordamerika og Østasien.
Se Specifik varmeledningsevne og Hickory
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Se Specifik varmeledningsevne og Ilt
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Se Specifik varmeledningsevne og Iridium
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Se Specifik varmeledningsevne og Is
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Se Specifik varmeledningsevne og Jern
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Se Specifik varmeledningsevne og Jord
Kalciumklorid
Kalciumklorid eller calciumchlorid (Kemisk Ordbog) (CaCl2) er kalcium-saltet af saltsyre.
Se Specifik varmeledningsevne og Kalciumklorid
Kalciumoxid
Kalciumoxid eller calciumoxid (Kemisk Ordbog).
Se Specifik varmeledningsevne og Kalciumoxid
Kalksten
Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig.
Se Specifik varmeledningsevne og Kalksten
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Se Specifik varmeledningsevne og Kelvin
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Se Specifik varmeledningsevne og Kobber
Kork
Stammen af en kork-eg Kork er et materiale som kommer fra kork-egens bark.
Se Specifik varmeledningsevne og Kork
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Se Specifik varmeledningsevne og Krom
Krydsfiner
Krydsfiner Princippet om fremstilling af krydsfiner. Krydsfiner er laminerede træplader af tynde lag af finerplader af træ.
Se Specifik varmeledningsevne og Krydsfiner
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Se Specifik varmeledningsevne og Kulbrinte
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Specifik varmeledningsevne og Kuldioxid
Kulfiber
Kulfiber er en kunstigt fremstillet fiber bestående af carbon.
Se Specifik varmeledningsevne og Kulfiber
Kunstharpiks
Kunstharpiks eller plastharpiks er en flydende plastmasse hvor molekylerne vil polymerisere når de udsættes for varme.
Se Specifik varmeledningsevne og Kunstharpiks
Kvarts
Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.
Se Specifik varmeledningsevne og Kvarts
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Specifik varmeledningsevne og Kvælstof
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Se Specifik varmeledningsevne og Kviksølv
Læder
Moderne læderarbejdsværktøj Læder er et materiale fremstillet ved bearbejdning af fortrinsvis kohud.
Se Specifik varmeledningsevne og Læder
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Se Specifik varmeledningsevne og Luft
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Se Specifik varmeledningsevne og Magnesium
Magnesiumklorid
Magnesiumklorid Magnesiumklorid eller magnesiumchlorid (Kemisk Ordbog) er et salt bestående af ionerne Mg2+ og klorid, Cl−.
Se Specifik varmeledningsevne og Magnesiumklorid
Marmor
Blokke af marmor i marmorbruddet ved den californiske by Marble Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation (metamorfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter.
Se Specifik varmeledningsevne og Marmor
Mørtel
Her - på bagsiden af en mur - ses det, hvordan mørtelen på én gang er fyld og bindemateriale. Mørtel er et materiale, som anvendes i murværk for at fylde mellemrummene mellem stenene med henblik på at holde dem sammen til en fast konstruktion.
Se Specifik varmeledningsevne og Mørtel
Messing
Messingblæser. Messing er en legering, der fremkommer ved blanding af metallerne kobber og zink, eventuelt med et mindre indhold af andre metaller.
Se Specifik varmeledningsevne og Messing
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Se Specifik varmeledningsevne og Metan
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Se Specifik varmeledningsevne og Meter
Mineraluld
Mineraluld benyttes til isolering mod kulde og varme i bygninger og installationer.
Se Specifik varmeledningsevne og Mineraluld
Molersten
Molersten er hovedsageligt fremstillet af brændt moler og har cirka den samme isoleringsevne og halve massefylde som gipsplader.
Se Specifik varmeledningsevne og Molersten
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Se Specifik varmeledningsevne og Molybdæn
Mursten
''En mur udført med krydsforbandt. Mursten er et byggemateriale af brændt ler.
Se Specifik varmeledningsevne og Mursten
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Se Specifik varmeledningsevne og Natrium
Natriumklorid
Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.
Se Specifik varmeledningsevne og Natriumklorid
Neopren
Tørdragt med forseglinger ved hals, håndled og lynlåse lavet i neopren. Neopren eller polychloropren er betegnelsen for et materiale af syntetisk gummi, der er fyldt med luftbobler.
Se Specifik varmeledningsevne og Neopren
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Se Specifik varmeledningsevne og Nikkel
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Se Specifik varmeledningsevne og Olie
Olivenolie
Olivenolie og grønne og sorte oliven. Olivenolie er en vegetabilsk olie, som er udvundet fra frugten fra oliventræet (Olea europea sativa), der stammer fra Middelhavsområdet.
Se Specifik varmeledningsevne og Olivenolie
Papir
papirark toiletpapir Papir er et fladt materiale, der kan anvendes til skrivning, trykning af aviser, tidsskrifter, bøger osv.
Se Specifik varmeledningsevne og Papir
Paraffin
Flydende paraffin Paraffin er et generelt navn på alkaner med den kemiske formel CnH2n+2, som er på flydende eller voksagtig form.
Se Specifik varmeledningsevne og Paraffin
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Se Specifik varmeledningsevne og Platin
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Se Specifik varmeledningsevne og Plutonium
Polymer
Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).
Se Specifik varmeledningsevne og Polymer
Polystyren
Polystyren (PS) en polymer fremstillet af styren, er et af de mest almindelige plasttyper vi har.
Se Specifik varmeledningsevne og Polystyren
Porcelæn
Porcelænsæg, som anvendes udendørs, til at fastgøre og isolere luftledninger og radioantenner elektrisk. Porcelæn er et keramisk produkt af kaolin, kvarts og feldspat, formet, tørret og derefter brændt ved 900-1600 °C.
Se Specifik varmeledningsevne og Porcelæn
Pyrex
Målebæger i Pyrexglas. Pyrexglas er et varemærke for borsilikatglas fremstillet af det amerikanske selskab Corning.
Se Specifik varmeledningsevne og Pyrex
Rockwool International
Rockwool International A/S er en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 1909 under navnet I/S H.J. Henriksen og V. Kähler.
Se Specifik varmeledningsevne og Rockwool International
Rustfrit stål
Dagligdags produkter fremstillet af rustfrit stål. Rustfrit stål eller rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (masseprocent).
Se Specifik varmeledningsevne og Rustfrit stål
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Se Specifik varmeledningsevne og Sand
Sandsten
Sandsten nær Stadtroda, Tyskland. Navajo-sandsten i Zion National Park i to farver Frihedsstøtten (2005) Sand. Sandsten er aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), der er sammenpresset og hærdet.
Se Specifik varmeledningsevne og Sandsten
Savsmuld
Savsmuld Savsmuld er de små spåner, som saven skærer ud ved hver gennemskæring af træstykket.
Se Specifik varmeledningsevne og Savsmuld
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Se Specifik varmeledningsevne og Sølv
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Specifik varmeledningsevne og SI-systemet
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Se Specifik varmeledningsevne og Silicium
Siliciumdioxid
Siliciumdioxid også kendt som silica er den kemiske samlebetegnelse for stoffer med sumformlen (SiO2).
Se Specifik varmeledningsevne og Siliciumdioxid
Silikoneolie
Silikoneolie er en betegnelse for organiske silikonepolymerer.
Se Specifik varmeledningsevne og Silikoneolie
Sne
Snedækket landskab Ingen sne. Animation af snedækkets udbredelse med årstiden Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz i Østrig Sne farvet af grønalger. På Mount Ritter er farven rød pga. et pigment i algen, der beskytter mod sollyset Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør.
Se Specifik varmeledningsevne og Sne
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Se Specifik varmeledningsevne og Stål
Støbejern
Støbejern er en legering af jern, kulstof og silicium.
Se Specifik varmeledningsevne og Støbejern
Stenuld
Nærbillede af stenuld Stenuld er mineraluld dannet med fibre fra sten.
Se Specifik varmeledningsevne og Stenuld
Stof (fysik)
Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.
Se Specifik varmeledningsevne og Stof (fysik)
Tæppe
En kvinde med et tæppe Et tæppe er stykke tekstil, der kan være lavet af forskellige materialer.
Se Specifik varmeledningsevne og Tæppe
Teflon
Teflons struktur Teflon er et varemærkenavn for et polymert stof, der blev fremstillet første gang af Roy J. Plunkett (1910–1994) hos DuPont i 1938.
Se Specifik varmeledningsevne og Teflon
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Specifik varmeledningsevne og Temperatur
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Se Specifik varmeledningsevne og Tin
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Specifik varmeledningsevne og Titan (grundstof)
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Se Specifik varmeledningsevne og Træ (materiale)
Uld
Uld fra australske merinofår. Uld er hår fra pelsen på forskellige pattedyr, som oftest får.
Se Specifik varmeledningsevne og Uld
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Se Specifik varmeledningsevne og Uran
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Se Specifik varmeledningsevne og Vakuum
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Specifik varmeledningsevne og Vand
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Se Specifik varmeledningsevne og Vanddamp
Varmeenergi
Varmeenergi er et udtryk fra dagligsproget, som ofte bruges, når man skal tale om kraftværker, fjernvarme osv.
Se Specifik varmeledningsevne og Varmeenergi
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Se Specifik varmeledningsevne og Varmekapacitet
Varmerør (heat-pipe)
Diagram som viser et varmerør med den eksternt varmede kølepladeende forneden – og den eksternt kølede kølepladeende foroven. Varmerør indre:('''A''') Lidt væske omdannes til gas der ses som bobler i væsken. Væske til gas fordampningsprocessen fjerner varme fra bundkølepladen.('''B''') Opstigende gas som bobler op fra væsken.('''C''') Gassen afleverer varme under kondensations-/fortætnings-processen til topkølepladen.('''D''') Dråberne drypper eller løber ned ad indersiden af varmerør cylinderindersiderne grundet (jordens) gravitation.
Se Specifik varmeledningsevne og Varmerør (heat-pipe)
Watt
Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.
Se Specifik varmeledningsevne og Watt
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Se Specifik varmeledningsevne og Wolfram
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Se Specifik varmeledningsevne og Zink
Zirkon
2×2 cm zirkon fra Brasilien Zirkon eller zircon er et meget hårdt silikatmineral (ZrSiO4) (hårdhed 7½) og har en massefylde på 4,6 til 4,7.
Se Specifik varmeledningsevne og Zirkon
Også kendt som Termisk konduktivitet, Termisk ledningsevne, Varmeleder, Varmeledningsevne.