Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Pluto (dværgplanet)

Indeks Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Indholdsfortegnelse

  1. 114 relationer: Albedo, Arizona, Asteroide, Astronom, Avis, Barycentrum, Blinkmikroskop, Bodleian Library, Brint, Bunden rotation, Callisto, Ceres (dværgplanet), Charon (måne), Clyde Tombaugh, Diameter, Dobbeltplanet, Dværgplanet, Ekliptika, England, Eris (dværgplanet), Europa (måne), Galileiske måner, Ganymedes (måne), Grad (vinkelmål), Græsk mytologi, Hades, Harvard University, Hubble-rumteleskopet, Hydra (måne), Illinois, Internationale Astronomiske Union, Io (måne), Jorden, Kerberos, Kerberos (måne), Kikkert, Kilogram, Kuiperbæltet, Kulilte, Kvælstof, Lys, Masse (fysik), Måne, Månen, Meter, NASA, Neptun (planet), Neptuns måner, New Horizons, New Mexico, ... Expand indeks (64 mere) »

  2. Dværgplaneter

Albedo

Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.

Se Pluto (dværgplanet) og Albedo

Arizona

Arizona er en delstat i det sydvestlige USA med indbyggere.

Se Pluto (dværgplanet) og Arizona

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Se Pluto (dværgplanet) og Asteroide

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Se Pluto (dværgplanet) og Astronom

Avis

Sidste side til ''Berlingske'' 1749. En avis er en ofte og jævnligt udkommende journalistisk publikation trykt på billigt, tyndt papir, som gør den nem at arbejde med i alle faser af dens korte livscyklus; fremstilling, distribution, læsning, bortskaffelse.

Se Pluto (dværgplanet) og Avis

Barycentrum

Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.

Se Pluto (dværgplanet) og Barycentrum

Blinkmikroskop

Et blinkmikroskop, også kaldet en blinkkomparator, er et optisk instrument som tidligere blev brugt indenfor astronomien til at sammenligne to fotografier, taget af samme område på himlen på forskellige tidspunkter, ved at vise det samme område af skiftevis det ene og det andet billede.

Se Pluto (dværgplanet) og Blinkmikroskop

Bodleian Library

Indgangen til Bodleian Library Bodleian Library, som er University of Oxfords hovedbibliotek, er et af Europas ældste universitetsbiblioteker og er det næststørste efter British Library.

Se Pluto (dværgplanet) og Bodleian Library

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Pluto (dværgplanet) og Brint

Bunden rotation

Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.

Se Pluto (dværgplanet) og Bunden rotation

Callisto

Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.

Se Pluto (dværgplanet) og Callisto

Ceres (dværgplanet)

Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.

Se Pluto (dværgplanet) og Ceres (dværgplanet)

Charon (måne)

Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.

Se Pluto (dværgplanet) og Charon (måne)

Clyde Tombaugh

Clyde William Tombaugh (født 4. februar 1906 i Streator, Illinois, død 17. januar 1997 i Las Cruces, New Mexico) var en US-amerikansk astronom, der i 1930 opdagede dværgplaneten Pluto, som indtil 2006 var solsystemets niende planet.

Se Pluto (dværgplanet) og Clyde Tombaugh

Diameter

radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).

Se Pluto (dværgplanet) og Diameter

Dobbeltplanet

Da Jordens og Månens barycenter befinder sig under Jordens overflade, bliver dette planetsystem uformelt betegnet som et planet-satellit system. Dobbeltplanet er en uformel betegnelse for et planetsystem, en måne er så stor i forhold til den planet, den kredser om, at den kan opfattes som en planet i sig selv.

Se Pluto (dværgplanet) og Dobbeltplanet

Dværgplanet

Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.

Se Pluto (dværgplanet) og Dværgplanet

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Se Pluto (dværgplanet) og Ekliptika

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Se Pluto (dværgplanet) og England

Eris (dværgplanet)

Eris (officielt 136199 Eris og tidligere kaldt Xena; symbol: ⯰) er en plutoide og den største kendte dværgplanet i solsystemet.

Se Pluto (dværgplanet) og Eris (dværgplanet)

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Se Pluto (dværgplanet) og Europa (måne)

Galileiske måner

Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.

Se Pluto (dværgplanet) og Galileiske måner

Ganymedes (måne)

Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.

Se Pluto (dværgplanet) og Ganymedes (måne)

Grad (vinkelmål)

Grader er et mål for størrelsen af en vinkel.

Se Pluto (dværgplanet) og Grad (vinkelmål)

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.

Se Pluto (dværgplanet) og Græsk mytologi

Hades

Hades og Kerberos, statue udstillet på arkæologisk museum på Kreta. Hades (ᾍδης, Hádēs; Ἅιδης, Háidēs, "den usynlige", "den usete") er i den græske mytologi dødsriget eller dødsrigets gud.

Se Pluto (dværgplanet) og Hades

Harvard University

Harvard University er et anset universitet beliggende i Cambridge, Massachusetts, USA.

Se Pluto (dværgplanet) og Harvard University

Hubble-rumteleskopet

Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.

Se Pluto (dværgplanet) og Hubble-rumteleskopet

Hydra (måne)

Hydra er en af dværgplaneten Plutos måner: Den blev opdaget sammen med Nix den 15. juni 2005 ud fra billeder taget med Hubble-teleskopet og havde først den midlertidige betegnelse S/2005 P 1.

Se Pluto (dværgplanet) og Hydra (måne)

Illinois

Illinois er en amerikansk delstat.

Se Pluto (dværgplanet) og Illinois

Internationale Astronomiske Union

Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.

Se Pluto (dværgplanet) og Internationale Astronomiske Union

Io (måne)

Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.

Se Pluto (dværgplanet) og Io (måne)

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Pluto (dværgplanet) og Jorden

Kerberos

Attisk amfora fra ca. 540 f.Kr. Staatliche Antikensammlungen (nr. 1493) Kerberos (oldgræsk: Κέρβερος, også Cerberus) er i græsk mytologi navnet på den trehovedede hund med slangehale, som vogter indgangen til Hades.

Se Pluto (dværgplanet) og Kerberos

Kerberos (måne)

Kerberos fotograferet af ''New Horizons'' den 14. juli 2015 fra en afstand af 396.100 km. Kerberos er en af Plutos fem kendte måner.

Se Pluto (dværgplanet) og Kerberos (måne)

Kikkert

Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.

Se Pluto (dværgplanet) og Kikkert

Kilogram

Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).

Se Pluto (dværgplanet) og Kilogram

Kuiperbæltet

Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.

Se Pluto (dværgplanet) og Kuiperbæltet

Kulilte

Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.

Se Pluto (dværgplanet) og Kulilte

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Pluto (dværgplanet) og Kvælstof

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Pluto (dværgplanet) og Lys

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Se Pluto (dværgplanet) og Masse (fysik)

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Se Pluto (dværgplanet) og Måne

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Pluto (dværgplanet) og Månen

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Pluto (dværgplanet) og Meter

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Pluto (dværgplanet) og NASA

Neptun (planet)

3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.

Se Pluto (dværgplanet) og Neptun (planet)

Neptuns måner

Neptuns indre måner i kredsløb om planeten Planeten Neptun har pr. 2005 14 kendte måner.

Se Pluto (dværgplanet) og Neptuns måner

New Horizons

New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.

Se Pluto (dværgplanet) og New Horizons

New Mexico

New Mexico (Nuevo México) er en amerikansk delstat, der grænser til op Texas mod øst og syd, Mexico mod sydvest, Arizona mod vest, Utah mod nordvest, Oklahoma mod nordøst og mod Colorado i nord.

Se Pluto (dværgplanet) og New Mexico

Nix

Nix er en af dværgplaneten Plutos måner: Den blev opdaget sammen med Hydra den 15. juni 2005 ud fra billeder taget med Hubble-teleskopet og havde først den midlertidige betegnelse S/2005 P 2.

Se Pluto (dværgplanet) og Nix

Observatorium

Canada-France-Hawaii observatoriet Tycho Brahes Stjerneborg Et observatorium er en institution eller bygning, hvorfra der udføres astronomiske eller geofysiske observationer.

Se Pluto (dværgplanet) og Observatorium

Oxford

Oxford er en by i Storbritannien og grevskabshovedstad (County town) i Oxfordshire i regionen South East England.

Se Pluto (dværgplanet) og Oxford

Pascal (enhed)

PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.

Se Pluto (dværgplanet) og Pascal (enhed)

Percival Lowell

Percival Lowell (født 13. marts 1855, død 12. november 1916) var en amerikansk amatørastronom, der viede sit liv til astronomien og Mars – og var overbevist om, at der var kanaler på Mars.

Se Pluto (dværgplanet) og Percival Lowell

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se Pluto (dværgplanet) og Planet

Pluton

Cerberus Pluton (latin: Plūtō; Πλούτων, Ploutōn) er i græsk mytologi et tilnavn til Hades, underverdenens gud.

Se Pluto (dværgplanet) og Pluton

Prag

Prag (tjekkisk: Praha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving.

Se Pluto (dværgplanet) og Prag

Resonans

Resonans kan hentyde til flere ting.

Se Pluto (dværgplanet) og Resonans

Romersk mytologi

''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.

Se Pluto (dværgplanet) og Romersk mytologi

Rumsonde

Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.

Se Pluto (dværgplanet) og Rumsonde

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Se Pluto (dværgplanet) og Saturn

Saturns måner

Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.

Se Pluto (dværgplanet) og Saturns måner

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Pluto (dværgplanet) og Solen

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Pluto (dværgplanet) og Solsystemet

Styx

Overfarten over Styx, illustreret af Gustave Doré. Styx (græsk Στύξ, "had" og "afsky") er navnet på floden, der danner grænse mod Hades, det græske dødsrige.

Se Pluto (dværgplanet) og Styx

Styx (måne)

Plutos måne Styx set fra rumfartøjet ''New Horizons'' den 13. juli 2015 på 632.000 km afstand Styx er en af dværgplaneten Plutos måner.

Se Pluto (dværgplanet) og Styx (måne)

Telegrafi

Telegrafi (af græsk; tele.

Se Pluto (dværgplanet) og Telegrafi

The Times

The Times er en avis udgivet dagligt i Storbritannien siden 1785, hvor den oprindeligt hed The Daily Universal Register.

Se Pluto (dværgplanet) og The Times

Tholin

Titans atmosfære Tholin eller tholiner (fra oldgræsk tholós "uklar") er en blanding af heteropolymere organiske nitrogenforbindelser, der ikke dannes naturligt på Jorden, men som findes i stor mængde i solsystemets ydre på overfladen af måner, som f.eks.

Se Pluto (dværgplanet) og Tholin

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Se Pluto (dværgplanet) og Titan (måne)

Trans-neptunske objekter

Solsystemet; Planeterne, Kuiper-bæltet og Oort-skyen (ikke skalatro) Visualisering af de største fundne Trans-neptunske objekter Trans-neptunske objekter (TNOs) er ydre objekter i vores solsystem som alle kredser omkring solen.

Se Pluto (dværgplanet) og Trans-neptunske objekter

Triton (måne)

Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.

Se Pluto (dværgplanet) og Triton (måne)

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Pluto (dværgplanet) og Tryk (fysik)

Tyngdepunkt

Tyngdepunktet er det punkt i et legeme, hvor tyngdekraften ser ud til at virke eller, sagt på en anden måde, hvor tyngdekraften har angrebspunkt.

Se Pluto (dværgplanet) og Tyngdepunkt

University of Oxford

Oxford University, officielt University of Oxford, er et universitet i Oxford i Oxfordshire i England.

Se Pluto (dværgplanet) og University of Oxford

Uranus (planet)

Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.

Se Pluto (dværgplanet) og Uranus (planet)

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Pluto (dværgplanet) og USA

Voyager 1

Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.

Se Pluto (dværgplanet) og Voyager 1

1. maj

1.

Se Pluto (dværgplanet) og 1. maj

11. februar

11.

Se Pluto (dværgplanet) og 11. februar

11. juli

11.

Se Pluto (dværgplanet) og 11. juli

13. marts

13.

Se Pluto (dværgplanet) og 13. marts

14. august

14.

Se Pluto (dværgplanet) og 14. august

14. juli

14.

Se Pluto (dværgplanet) og 14. juli

1483

---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1483 (tal).

Se Pluto (dværgplanet) og 1483

15. maj

15.

Se Pluto (dværgplanet) og 15. maj

15. september

15.

Se Pluto (dværgplanet) og 15. september

1503

---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1503 (tal).

Se Pluto (dværgplanet) og 1503

1735

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1735 (tal).

Se Pluto (dværgplanet) og 1735

1749

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ----.

Se Pluto (dværgplanet) og 1749

18. februar

18.

Se Pluto (dværgplanet) og 18. februar

1846

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).

Se Pluto (dværgplanet) og 1846

19. januar

19.

Se Pluto (dværgplanet) og 19. januar

1905

Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.

Se Pluto (dværgplanet) og 1905

1915

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1915 (tal).

Se Pluto (dværgplanet) og 1915

1929

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1929 (tal).

Se Pluto (dværgplanet) og 1929

1930

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1930 (tal).

Se Pluto (dværgplanet) og 1930

1978

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1978 (tal).

Se Pluto (dværgplanet) og 1978

1979

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1979 (tal).

Se Pluto (dværgplanet) og 1979

1988

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1988 (tal) og 1988 (album).

Se Pluto (dværgplanet) og 1988

1992

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1992 (tal).

Se Pluto (dværgplanet) og 1992

1999

1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.

Se Pluto (dværgplanet) og 1999

2002

2002 (MMII) begyndte året på en tirsdag.

Se Pluto (dværgplanet) og 2002

2005

2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.

Se Pluto (dværgplanet) og 2005

2006

2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.

Se Pluto (dværgplanet) og 2006

2015

2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.

Se Pluto (dværgplanet) og 2015

23. januar

23.

Se Pluto (dværgplanet) og 23. januar

23. juli

23.

Se Pluto (dværgplanet) og 23. juli

24. august

24.

Se Pluto (dværgplanet) og 24. august

25. august

25.

Se Pluto (dværgplanet) og 25. august

29. januar

29.

Se Pluto (dværgplanet) og 29. januar

30. april

30.

Se Pluto (dværgplanet) og 30. april

7. februar

7.

Se Pluto (dværgplanet) og 7. februar

Se også

Dværgplaneter

Også kendt som Pluto (himmellegeme), Pluto (planet).

, Nix, Observatorium, Oxford, Pascal (enhed), Percival Lowell, Planet, Pluton, Prag, Resonans, Romersk mytologi, Rumsonde, Saturn, Saturns måner, Solen, Solsystemet, Styx, Styx (måne), Telegrafi, The Times, Tholin, Titan (måne), Trans-neptunske objekter, Triton (måne), Tryk (fysik), Tyngdepunkt, University of Oxford, Uranus (planet), USA, Voyager 1, 1. maj, 11. februar, 11. juli, 13. marts, 14. august, 14. juli, 1483, 15. maj, 15. september, 1503, 1735, 1749, 18. februar, 1846, 19. januar, 1905, 1915, 1929, 1930, 1978, 1979, 1988, 1992, 1999, 2002, 2005, 2006, 2015, 23. januar, 23. juli, 24. august, 25. august, 29. januar, 30. april, 7. februar.