Indholdsfortegnelse
14 relationer: Aksiom, Alfred North Whitehead, Bertrand Russell, Bevis (matematik), Cambridge University Press, Erkendelsesteori, Gödels ufuldstændighedssætning, Kurt Gödel, Logik, Matematisk logik, Metafysik, Royal Society, Stanford Encyclopedia of Philosophy, Stephen Cole Kleene.
- Videnskab i 1910
- Videnskab i 1912
- Videnskab i 1913
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Se Principia Mathematica og Aksiom
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Se Principia Mathematica og Alfred North Whitehead
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Se Principia Mathematica og Bertrand Russell
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Se Principia Mathematica og Bevis (matematik)
Cambridge University Press
Cambridge University Press er et engelsk universitetsforlag.
Se Principia Mathematica og Cambridge University Press
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Se Principia Mathematica og Erkendelsesteori
Gödels ufuldstændighedssætning
Gödels ufuldstændighedssætning er en sætning indenfor matematisk logik, som blev bevist af Kurt Gödel, som svar på Hilberts andet problem.
Se Principia Mathematica og Gödels ufuldstændighedssætning
Kurt Gödel
Kurt Friedrich Gödel (født 28. april 1906 i Brno, død 14. januar 1978 i Princeton) var østrigsk logiker og matematiker.
Se Principia Mathematica og Kurt Gödel
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Se Principia Mathematica og Logik
Matematisk logik
Matematisk logik (også kendt som symbolsk logik) er et felt i matematikken med tæt forbindelse til matematikkens grundlag, datalogi og filosofisk logik.
Se Principia Mathematica og Matematisk logik
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Se Principia Mathematica og Metafysik
Royal Society
''Carlton House Terrace'', London, hvor ''Royal Society'' har haft til huse siden 1967. En Royal Society ekslibris i en bog givet af Henry Howard, 6. Hertug af Norfolk Royal Society (Royal Society of London for the Improvement of Natural Knowledge) i London blev grundlagt den 28.
Se Principia Mathematica og Royal Society
Stanford Encyclopedia of Philosophy
Stanford Encyclopedia of Philosophy (SEP) er en filosofisk online-encyklopædi, som drives af Stanford University.
Se Principia Mathematica og Stanford Encyclopedia of Philosophy
Stephen Cole Kleene
Stephen Cole Kleene (født 5. januar 1909, død 25. januar 1994) var en amerikansk matematiker, hvis arbejde ved University of Wisconsin-Madison hjalp med til at lægge grunden for den teoretiske datalogi.
Se Principia Mathematica og Stephen Cole Kleene
Se også
Videnskab i 1910
- Principia Mathematica
Videnskab i 1912
- Kosmisk stråling
- Piltdownmennesket
- Principia Mathematica
Videnskab i 1913
- Bohrs atommodel
- Parsec
- Principia Mathematica