Indholdsfortegnelse
145 relationer: Akut myokardieinfarkt, Americium, Amerikanske dollar, Anion, Astronom, Atomkraftværk, Atomnummer, Atomtegn, Batteri, Berkeley, Betastråling, Blodkredsløbet, Blodprop, Calcium, CERN, Curium, Cyklotron, D-blokken, Dag, Dehydrogenering, Diffraktion, Dmitrij Mendelejev, Elektrisk strøm, Elektron, Emilio Segrè, Energi, Ernest Lawrence, Fast form, Fission, Gammastråling, Glenn T. Seaborg, Græsk (sprog), Grundstof, Grundtilstand, Halveringstid, Hav, Henry Moseley, Humphry Davy, Ida Noddack, Ilt, Ingrediens (mad), Ion, Iridium, Isopropanol, Isotop, Japan, Jern, Jod, Jorden, Katalysator (kemi), ... Expand indeks (95 mere) »
- Overgangsmetaller
Akut myokardieinfarkt
Akut myokardieinfarkt (AMI; latin: infarctus myocardii acuta) er den medicinske betegnelse for en blodprop i hjertet, i daglig tale kaldet et hjerteanfald.
Se Technetium og Akut myokardieinfarkt
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Amerikanske dollar
US dollar eller Amerikanske dollar er valutaen i USA.
Se Technetium og Amerikanske dollar
Anion
En anion er en negativt ladet ion.
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Atomkraftværk
Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op. Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.
Se Technetium og Atomkraftværk
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Batteri
Forskellige batterier 3R12(4,5V), R20(mono,D), R14(baby,C), R6(mignon,AA), R03(mikro,AAA), R61(AAAA), 8R23(A23), 6R61(E-blok,9V), knapceller. Knapceller Symbol for batteri med flere elementer. Et batteri, også kendt som tørelement eller bare element, er en elektrisk komponent, som indeholder lagret energi og gør energien tilgængelig for apparater, som er tilsluttet til det, i elektrisk form.
Berkeley
Berkeley set fra Claremont Canyon Regional Preserve. Berkeley er en amerikansk by i delstaten Californien ved San Francisco-bugten i den nordlige del af staten.
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Blodkredsløbet
Skematisk billede af kredsløbet. De røde blodkar fører det iltede blod fra lungerne gennem hjertet til kroppen, de blå blodkar fører det af-iltede blod fra kroppen gennem hjertet til lungerne Blodkredsløbet (det kardiovaskulære system eller kredsløbet) er betegnelsen for det system af blodkar og organer, der med blodet bringer ilt, næring, hormoner m.v.
Se Technetium og Blodkredsløbet
Blodprop
Blodprop er det danske fællesord for tilstopning af et blodkar.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
CERN
''Large Hadron Collider'' ved CERN Statue af Shiva afbilledet som Nataraja i tandava-dans, der symboliserer den vedvarende skabelse og destruktion af universet. Skænket af det indiske Department of Atomic Energy. Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN; European Organization for Nuclear Research) er en europæisk atomforskningsorganisation, som driver verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik.
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Cyklotron
Prinsipskitse af cyklotronen fra patentdokumenterne til Ernest Lawrence En cyklotron er en type partikelaccelerator som bliver brugt til at accelerere ladede partikler, bl.a. for at kunne isolere et grundstof i forskellige isotoper.
D-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. D-blokken er blå D-blokken (d for 'diffus'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 3 til 12, det vil sige overgangsmetallerne.
Dag
En dag er en målenhed til at måle tid.
Dehydrogenering
Dehydrogenering er en oxidationsproces, hvor hydrogenatomer fjernes fra en organisk forbindelse.
Se Technetium og Dehydrogenering
Diffraktion
optisk diffraktion. Når bølger (af f.eks. lyd eller lys) sendes igennem snævre åbninger godt og vel på størrelse med bølgernes længde, spredes de i bestemte mønstre: Dette fænomen kaldes for diffraktion.
Dmitrij Mendelejev
Dmitrij Ivanovitj Mendelejev (russisk – Дмитрий Иванович Менделеев) (født 8. februar 1834, død 2. februar 1907) var en russisk kemiker, som startede udviklingen af det periodiske system til klassificering af grundstofferne.
Se Technetium og Dmitrij Mendelejev
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm er pr.
Se Technetium og Elektrisk strøm
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Emilio Segrè
Emilio Gino Segrè (født 1. februar 1905, død 22. april 1989) var en italiensk-amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1959 sammen med Owen Chamberlain for at opdage antiprotonen, der er en subatomar antipartikel..
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ernest Lawrence
Ernest Orlando Lawrence (født 8. august 1901, død 27. august 1958) var en amerikansk fysiker.
Se Technetium og Ernest Lawrence
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Technetium og Gammastråling
Glenn T. Seaborg
Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.
Se Technetium og Glenn T. Seaborg
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Technetium og Græsk (sprog)
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundtilstand
hoppe op til en højere energitilstand. Grundtilstanden af et kvantemekanisk system er den stationære tilstand med den laveste energi kaldet nulpunktsenergien.
Se Technetium og Grundtilstand
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Se Technetium og Halveringstid
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Henry Moseley
Henry Gwyn Jeffreys Moseley (født 23. november 1887, død 10. august 1915) var en engelsk fysiker.
Se Technetium og Henry Moseley
Humphry Davy
Humphry Davy (født 17. december 1778, død 29. maj 1829) var en britisk kemiker, der studerede virkningerne af elektrisk strøm i kemiske forbindelser.
Ida Noddack
Ida Noddack (født Ida Tacke 25. februar 1896, død 24. september 1978) var en tysk kemiker og fysiker, som i 1934 nævnte kernefission som en mulig konsekvens af at beskyde urankerner med neutroner.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ingrediens (mad)
Ingredienser (fødevarer) til madopskrifter og madlavning er af mange kategorier.
Se Technetium og Ingrediens (mad)
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Isopropanol
In acetone, toluene | Fully miscible Soluble Thermal Conductivity: 0.14 W/m-K Heat of Vaporization: 664 kJ/kg Spectral data |- ! | Related compounds |- | |- | Other compounds | acetone, propylene, diisopropyl ether, 2-bromopropane --> Isopropanol (isopropylalkohol, 2-propanol, propan-2-ol) er en alkohol.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Technetium og Katalysator (kemi)
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kemiker
En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.
Kernebrændsel
Atomkraftbrændslets cyklus. Uranen udvindes, beriges og klargøres til atomkraftbrændsel (1), som leveres til atomkraftværket. Efter anvendelsen i kraftværket videresendes de brugte brændselselementer til et genanvendelsesværk (2) eller til et oplagringssted (3), hvor de opbevares permanent i meget beskyttede omgivelser, som i en klippe.
Se Technetium og Kernebrændsel
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Kongevand
Opløsning af guld i kongevand. Kongevand eller aqua regia er en blanding af 3 dele konc.
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Kulstofstål
Kulstofstål er stål, hvor det vigtigste legeringsgrundstof er kulstof.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Liter
En liter (symbol L eller l) er en volumenenhed på en kubikdecimeter (dm3), og den svarer – omtrent – til det gamle danske rummål pot, som er 0,966 liter.
Los Alamos National Laboratory
Luftfoto af Los Alamos-laboratoriet, 1995 Los Alamos National Laboratory var laboratoriet i New Mexicos ørken i USA, hvor fysikere fra hele verden, blandt andet danske Niels Bohr, under J. Robert Oppenheimers ledelse stod for udviklingen af atombomben under kodenavnet Manhattan-projektet.
Se Technetium og Los Alamos National Laboratory
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Luminescens
Luminescens er en fællesbetegnelse for en række fysiske fænomener hvor lys udsendes ved andre mekanismer end opvarmning.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Malm
Brydning af jernmalm i det vestlige Australien. Malme (af malmr) er bjergarter, der især indeholder metaller i stor mængde.
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Mavesår
Mavesår er en fællesbetegnelse for et sår i mavesækken (latin: ulcus ventriculi) eller et sår i tolvfingertarmen (latin: ulcus duodeni).
Måleinstrument
Kaptajn Nemo og Professor Aronnax ser på måleinstrumenter i ''En verdensomsejling under havet''. Et måleinstrument er en genstand der bruges til at måle aktiviteten at sammenligne fysiske størrelser fra den virkelige verdens objekter og fænomener.
Se Technetium og Måleinstrument
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Million
En million (forkortes mio.) er tallet for tusind tusinder.
Milt
Tværsnit af milten og dens placering i kroppen. Milten er et aflangt organ i venstre side af bughulen.
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Mol (enhed)
Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
National Institute of Standards and Technology
NIST logo National Institute of Standards and Technology (NIST) er en amerikansk offentlig institution, som er underlagt USAs Handelsdepartement.
Se Technetium og National Institute of Standards and Technology
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Neutronstråling
Neutronstråling er en energirig udsendelse af neutroner.
Se Technetium og Neutronstråling
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Nuklear isomer
En nuklear isomer er en metastabil tilstand af en atomkerne forårsaget af eksitation af en eller flere af dens nukleoner (protoner eller neutroner).
Se Technetium og Nuklear isomer
Nuklearmedicin
Siemens Nuklearmedicin er anvendelsen af radioaktive stoffer i medicinsk sammenhæng.
Se Technetium og Nuklearmedicin
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Se Technetium og Nukleosyntese
Overgangsmetal
Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.
Se Technetium og Overgangsmetal
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Se Technetium og Oxidationstrin
Palermo
Palermo (siciliansk: Palermu eller Palemmu) er hovedbyen og hovedsæde for den italienske region Sicilien.
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Paramagnetisme
Paramagnetisme er en egenskab for visse materialer.
Se Technetium og Paramagnetisme
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Technetium og Periodiske system
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Technetium og Radioaktivitet
Radioaktivt affald
Radioaktivt affald i tromler Radioaktivt affald er affald, som udsender ioniserende stråling, dvs.
Se Technetium og Radioaktivt affald
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Røde blodlegemer
Menneskeblod i 1000 x forstørrelse. Et scanning elektronmikroskopisk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en blodplade eller trombocyt og til højre en leukocyt eller et hvidt blodlegeme Røde blodlegemer eller erytrocytter (af oldgræsk: ἐρυθρός (eruthrós, rød") og κύτος (kutos, "krukke")) er skiveformede, kerneløse celler med en diameter på ca.
Se Technetium og Røde blodlegemer
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Rhodium
Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Salpetersyre
Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Sekskant
Regulær sekskant. Naturlig bivoksplade, opbygget af hexagonale rum. En sekskant er en geometrisk figur i to dimensioner.
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Solcelle
|- align.
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Se Technetium og Spektralklasse
Spektrum
Spektrum kan betyde flere ting.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Superleder
En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Technetium-99m
Technetium-99m, Tc-99m eller 99mTc, er en radioaktiv isotop af grundstoffet technetium med en halveringstid på 6 timer.
Se Technetium og Technetium-99m
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Time
En time på seks sekunder Time er en enhed for tid på 3600 sekunder eller 3,6 kilosekunder.
Ton
Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Uran-235
Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Watt
Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
1828
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1828 (tal).
1846
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).
1847
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1847 (tal).
1869
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1869 (tal)de første skibe i Suez-kanalen.
1877
---- Forsiden på første nummer af Illustreret Journal - senere Familie Journal'en. 7. Januar 1877 Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1877 (tal).
1896
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1896 (tal).
1908
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1908 (tal).
1913
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).
1925
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1925 (tal).
1936
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1936 (tal).
1937
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1937 (tal).
1952
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1952 (tal).
1994
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1994 (tal).
1998
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1998 (tal).
2004
2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
42 (tal)
42 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 41 og efterfølges af 43.
44 (tal)
44 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 43 og efterfølges af 45.
5 (tal)
5 (Fem) er.
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
75 (tal)
75 (femoghalvfjerds, på checks også syvtifem) er det naturlige tal som kommer efter 74 og efterfølges af 76.
Se også
Overgangsmetaller
- Bohrium
- Cadmium
- Copernicium
- Darmstadtium
- Dubnium
- Guld
- Hafnium
- Hassium
- Iridium
- Jern
- Kobber
- Kobolt
- Kviksølv
- Lawrencium
- Lutetium
- Mangan
- Meitnerium
- Molybdæn
- Nikkel
- Niobium
- Osmium
- Overgangsmetal
- Palladium
- Platin
- Røntgenium
- Rhenium
- Rhodium
- Ruthenium
- Rutherfordium
- Sølv
- Scandium
- Seaborgium
- Tantal
- Technetium
- Titan (grundstof)
- Vanadium
- Wolfram
- Yttrium
- Zink
- Zirconium
Også kendt som Technetium-99, Technetiumisotoper, Teknetium.