Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Rundbladet bærmispel

Indeks Rundbladet bærmispel

Rundbladet bærmispel (Amelanchier ovalis) er en mellemstor, løvfældende busk med en åben, senere dog oval vækstform.

Indholdsfortegnelse

  1. 50 relationer: Akselrøn, Almindelig berberis, Almindelig gyldenris, Art, Bark (plantedel), Bærmispel, Bjerg, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blåaks, Blomst, Blomstring (botanik), Brandnertal, Busk, Calciumcarbonat, Dækfrøede planter, Dolomit (bjergart), Dræning, Frugt, Gren (plantedel), Grenet edderkopurt, Høstfarve, Indikatorværdier (økologi), Jord, Jordbundsforhold, Klase, Knop (plantedel), Kranslilje, Løvfældende, Liden klokke, Liljekonval, Maj, Nikkende flitteraks, Planter, Plantesamfund, Rod (plantedel), Rodskud, Rosen-familien, Rosen-ordenen, Skovhullæbe, Skovjordbær, Stilkaks, Stor blåtop, Storblomstret brunelle, Tidlig timian, Tokimbladede, Tyrol, Vækstform, Vorarlberg.

  2. Bærmispel

Akselrøn

Akselrøn (Sorbus aria), også skrevet Aksel-Røn, er et op til 15 meter højt træ, der er almindeligt plantet i Danmark.

Se Rundbladet bærmispel og Akselrøn

Almindelig berberis

Almindelig Berberis (Berberis vulgaris) er en op til 2 meter høj busk, der findes forvildet i skove, hegn og på overdrev.

Se Rundbladet bærmispel og Almindelig berberis

Almindelig gyldenris

Almindelig gyldenris (Solidago virgaurea) er en 25-80 cm høj urt med løse stande af gule blomster.

Se Rundbladet bærmispel og Almindelig gyldenris

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Rundbladet bærmispel og Art

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Se Rundbladet bærmispel og Bark (plantedel)

Bærmispel

Slægten Bærmispel (Amelanchier) er udbredt med ca.

Se Rundbladet bærmispel og Bærmispel

Bjerg

Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.

Se Rundbladet bærmispel og Bjerg

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Rundbladet bærmispel og Blad (plantedel)

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Rundbladet bærmispel og Bladrand

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Rundbladet bærmispel og Bladstilling

Blåaks

Blåaks (Sesleria) er en slægt med over 100 arter, der hovedsageligt er udbredt i Europa, mens en enkelt art hører hjemme i Afrika og 5 i Asien.

Se Rundbladet bærmispel og Blåaks

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Rundbladet bærmispel og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Rundbladet bærmispel og Blomstring (botanik)

Brandnertal

Brandnertal (også kaldet Brandner Tal) er en dal i den østrigske delstat Vorarlberg, som også er navnet på et skisportssted opkaldt efter dalen.

Se Rundbladet bærmispel og Brandnertal

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Se Rundbladet bærmispel og Busk

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Se Rundbladet bærmispel og Calciumcarbonat

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Rundbladet bærmispel og Dækfrøede planter

Dolomit (bjergart)

Dolomit med rhombohedral spaltning Dolomit er en kalkbjergart, hvor over 50 % (vægtmæssigt, eller areal i tyndslib) består af mineralet dolomit - navnet bruges både om en bjergart og et mineral.

Se Rundbladet bærmispel og Dolomit (bjergart)

Dræning

Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.

Se Rundbladet bærmispel og Dræning

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Rundbladet bærmispel og Frugt

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Se Rundbladet bærmispel og Gren (plantedel)

Grenet edderkopurt

Grenet edderkopurt (Anthericum ramosum) er en 30-60 cm høj urt, der vokser på tørre bakker og kystskrænter.

Se Rundbladet bærmispel og Grenet edderkopurt

Høstfarve

Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.

Se Rundbladet bærmispel og Høstfarve

Indikatorværdier (økologi)

Indikatorværdier for Knoldet Mjødurt: 755-482 G'''Forklaring:'''7: Let skygge5: Gennemsnitlige varmeforhold5: Voksesteder fra havnærhed til midten af Europa4: Tørke til let fugtighed8: Kalkbund2: Kvælstoffattig jord Den korte betegnelse indikatorværdier dækker over den mere udførlige: økologiske indikatorværdier for planter i Mellemeuropa.

Se Rundbladet bærmispel og Indikatorværdier (økologi)

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Rundbladet bærmispel og Jord

Jordbundsforhold

Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.

Se Rundbladet bærmispel og Jordbundsforhold

Klase

Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.

Se Rundbladet bærmispel og Klase

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Se Rundbladet bærmispel og Knop (plantedel)

Kranslilje

Kranslilje (Lilium martagon), ofte skrevet krans-lilje, også kaldet martagon-lilje er en plante af Lilje-familien med en stiv, opret vækst.

Se Rundbladet bærmispel og Kranslilje

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Se Rundbladet bærmispel og Løvfældende

Liden klokke

Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.

Se Rundbladet bærmispel og Liden klokke

Liljekonval

Liljekonval (Convallaria majalis) er en 15-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat.

Se Rundbladet bærmispel og Liljekonval

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Se Rundbladet bærmispel og Maj

Nikkende flitteraks

Nikkende flitteraks (Melica nutans) er en flerårig græsart.

Se Rundbladet bærmispel og Nikkende flitteraks

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Rundbladet bærmispel og Planter

Plantesamfund

Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".

Se Rundbladet bærmispel og Plantesamfund

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Rundbladet bærmispel og Rod (plantedel)

Rodskud

Damast Rodskud kaldes de skud, som vokser frem fra højtliggende rødder.

Se Rundbladet bærmispel og Rodskud

Rosen-familien

Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.

Se Rundbladet bærmispel og Rosen-familien

Rosen-ordenen

Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.

Se Rundbladet bærmispel og Rosen-ordenen

Skovhullæbe

Skovhullæbe (Epipactis helleborine), ofte skrevet skov-hullæbe, er en 7-100 cm høj orkidé, der er udbredt over det meste af Europa og i dele af Nordafrika.

Se Rundbladet bærmispel og Skovhullæbe

Skovjordbær

Skovjordbær (Fragaria vesca), også skrevet Skov-Jordbær, er en 5-15 cm høj urt med lange, rodslående udløbere.

Se Rundbladet bærmispel og Skovjordbær

Stilkaks

Stilkaks (Brachypodium) er en slægt af græsser med ca.

Se Rundbladet bærmispel og Stilkaks

Stor blåtop

Stor blåtop (Molinia litoralis) er en flerårig, urteagtig græsart med en tueformet vækst.

Se Rundbladet bærmispel og Stor blåtop

Storblomstret brunelle

Storblomstret brunelle (Prunella grandiflora) er en 5-30 cm høj urt, der ligner alm. brunelle, men blomsterne er lidt forskellige, idet midtfligen i bægerets overlæbe kun er en til to gange bredere end lang.

Se Rundbladet bærmispel og Storblomstret brunelle

Tidlig timian

Tidlig timian (Thymus praecox) er en dværgbusk med lav, kompakt vækst.

Se Rundbladet bærmispel og Tidlig timian

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Rundbladet bærmispel og Tokimbladede

Tyrol

Tyrol (Tirol) er et gammelt hertugdømme i Centraleuropa.

Se Rundbladet bærmispel og Tyrol

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Rundbladet bærmispel og Vækstform

Vorarlberg

Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og den næstmindste af de 9 delstater.

Se Rundbladet bærmispel og Vorarlberg

Se også

Bærmispel

Også kendt som Amelanchier ovalis.