Indholdsfortegnelse
41 relationer: Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Bunddække, Dækfrøede planter, Ene (plante), Frankrig, Frugt, Grækenland, Grønland, Halvbusk, Jord, Kalk, Kronblad, Kultivar, Læbeblomst-familien, Læbeblomst-ordenen, Maj, Mælkebøtte, Nød, Planter, Purpur, Revling (art), Rod (plantedel), September, Smalbladet kæruld, Star-slægten, Stængel, Stenbed, Steppebed, Timian, Tokimbladede, Tranebær (plante), Udløber, Underart, Urteagtig, Vestgrønland.
- Bunddækkeplanter
- Timian
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Tidlig timian og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Tidlig timian og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Tidlig timian og Blomstring (botanik)
Bunddække
Naturligt bunddække af bregner i Whirinaki Forest på New ZealandBunddække er et udtryk, der bruges i jordbruget om en dækning af jordoverfladen, hvor den væsentligste hensigt er at hæmme ukrudtsvækst eller beskytte jorden mod erosion.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Tidlig timian og Dækfrøede planter
Ene (plante)
Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.
Se Tidlig timian og Ene (plante)
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Se Tidlig timian og Grækenland
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Kultivar
Gråstenæblet er en gammel sort eller kultivar. En kultivar (cultivar) eller en sort er en særligt udvalgt type af en bestemt planteart.
Læbeblomst-familien
Læbeblomst-familien (Lamiaceae) er en familie med 236 slægter og flere tusinde arter.
Se Tidlig timian og Læbeblomst-familien
Læbeblomst-ordenen
Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.
Se Tidlig timian og Læbeblomst-ordenen
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Mælkebøtte
Mælkebøtte (Taraxacum) eller løvetand er en slægt af stauder med pælerod og nogle få, hule stængler, hver med en endestillet kurv.
Se Tidlig timian og Mælkebøtte
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Purpur
Den byzantinske kejser Justinian 1. med purpurfarvet kappe – Mosaik fra 500-tallet i den italienske San Vitale Basilika i Ravenna. Purpur er et farvestof med en lilla farve.
Revling (art)
Revling (Empetrum nigrum), kragebær eller sortebær er en 10-30 cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser på heder og i klitter og tørvemoser.
Se Tidlig timian og Revling (art)
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Tidlig timian og Rod (plantedel)
September
September er årets niende måned.
Smalbladet kæruld
Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) er en 15-60 cm høj halvgræs, der vokser i højmoser, heder, væld, hængesække og våde enge.
Se Tidlig timian og Smalbladet kæruld
Star-slægten
Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.
Se Tidlig timian og Star-slægten
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Stenbed
parti af stenbed med subalpine planter Et stenbed er et bed der er anlagt med sten som et væsentligt visuelt element og/eller med det formål at skabe et særligt mikroklima.
Steppebed
Blomstrende steppe ved Lange Lacke, Burgenland, Østrig. På billedet ses Aks-Ærenpris (slanke, blå spir), Prikbladet Perikon (gule blomster i løse stande), Tidlig Timian (lave, lyserøde blomster i tæpper) og Dunet Vejbred (lyserøde spir over brede blade) - foruden mange forskellige græsser.
Timian
Timian (Thymus) er en slægt med mere end 350 forskellige arter i Europa, Mellemøsten og Nordafrika.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Tidlig timian og Tokimbladede
Tranebær (plante)
Tranebær (Vaccinium oxycoccus) er en 4-8 centimeter høj dværgbusk med krybende trådtynde grene.
Se Tidlig timian og Tranebær (plante)
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Underart
En underart (forkortet: subsp. eller ssp., fra latin subspecies) er inden for den biologiske systematik en rang lige under art.
Urteagtig
Urteagtige planter er planter, der ikke har en forveddet stængel.
Vestgrønland
Vestgrønland.
Se Tidlig timian og Vestgrønland
Se også
Bunddækkeplanter
- Almindelig blåkant
- Almindelig røllike
- Blågrøn star
- Bunddække
- Busket bjergte
- Chilejordbær
- Dværglivstræ
- Fåresvingel
- Græsplæne
- Havetimian
- Hedelyng-slægten
- Hedemelbærris
- Husfred
- Hvidkløver
- Kløver
- Krybende læbeløs
- Liden singrøn
- Lyng
- Sankthansurt
- Seksradet stenurt
- Singrøn
- Skovjordbær
- Skovmærke
- Skovsyre
- Skvalderkål
- Smalbladet timian
- Storblomstret perikon
- Storrodet storkenæb
- Tidlig timian
- Tyttebær
- Vårskærm
- Vedbend-slægten
- Vinterglans
- Vinterglans-slægten
Timian
- Bredbladet timian
- Havetimian
- Smalbladet timian
- Tidlig timian
- Timian
Også kendt som Thymus praecox.