Indholdsfortegnelse
34 relationer: Akronym, Ceres (gudinde), Cerium, Dysprosium, Erbium, Europium, Fluorescens, Fluorofor, Fosfor, Gadolinium, Holmium, Ion, Kalium, KREEP, Lanthan, Lanthanider, Lutetium, Magnetisme, Månen, Mineral, Neodym, Paris, Praseodym, Prometheus, Promethium, Radioaktivitet, Samarium, Scandium, Stockholm, Terbium, Thule (mytologisk ø), Thulium, Ytterbium, Yttrium.
- Sjældne jordartsmetaller
Akronym
Federal Emergency Management Agency (FEMA) i en kommentar efter Orkanen Katrina. En initialforkortelse, et initialord, eller et akronym er et ord, en særlig slags forkortelse, dannet af ords eller orddeles forbogstaver.
Se Sjældne jordarter og Akronym
Ceres (gudinde)
Statue af Ceres med frugt 384x384px Ceres er en romersk gudinde svarende til den græske gudinde Demeter.
Se Sjældne jordarter og Ceres (gudinde)
Cerium
Cerium er det 58.
Se Sjældne jordarter og Cerium
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Se Sjældne jordarter og Dysprosium
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
Se Sjældne jordarter og Erbium
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Se Sjældne jordarter og Europium
Fluorescens
Fluorescerende sten og mineraler udsender synligt lys ved bestråling med ultraviolet lys Den kemiske struktur af matlaline, det fluorescerende stof i det mexikanske træ ''Eysenhardtia polystachya'' Fluorescens eller Fotoluminescens (eng. Photoluminiscense) er en form for luminiscens, hvor et stof (en transducer, en fluorofor) optager energi i form af stråling og genudsender energien som synligt lys.
Se Sjældne jordarter og Fluorescens
Fluorofor
Den kemiske struktur af fluorescein Den kemiske struktur af GFP, Green fluorescent protein Naturlig fluorescens forekommer hos mange fisk Rottefibroblastere mærket for aktin med GFP, Green fluorescent protein Fluorofor er et stof som udviser luminiscens i form af fluorescens dvs.
Se Sjældne jordarter og Fluorofor
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Se Sjældne jordarter og Fosfor
Gadolinium
Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.
Se Sjældne jordarter og Gadolinium
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Se Sjældne jordarter og Holmium
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Se Sjældne jordarter og Kalium
KREEP
KREEP, et akronym af bogstaverne K (det kemiske symbol for grundstoffet kalium), REE (Sjældne jordarter, (En.: Rare Earth Elements) og P (for fosfor), er en geokemisk betegnelse for nogle breccier og basalter fra Månens højlande. Ifølge den mest udbredte teori om Månens dannelse kolliderede den hypotetiske planet Theia med Protojorden.
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Se Sjældne jordarter og Lanthan
Lanthanider
Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.
Se Sjældne jordarter og Lanthanider
Lutetium
Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.
Se Sjældne jordarter og Lutetium
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Se Sjældne jordarter og Magnetisme
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Se Sjældne jordarter og Mineral
Neodym
Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.
Se Sjældne jordarter og Neodym
Paris
|navn.
Praseodym
Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.
Se Sjældne jordarter og Praseodym
Prometheus
''Prometheus bringer Ilden til menneskeslægten'', af Heinrich Füger, (1817). ''Prometheus lænket til klippen'', af Peter Paul Rubens (1577-1640) Prometheus (på græsk: Προμηθεύς) er i den græske mytologi en titan, født af Iapetus og Klymene, der er bedst kendt for at trodse de olympiske guder ved at stjæle ild fra dem og give den til menneskeheden i form af teknologi, viden og mere generelt, civilisation.
Se Sjældne jordarter og Prometheus
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Se Sjældne jordarter og Promethium
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Sjældne jordarter og Radioaktivitet
Samarium
Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.
Se Sjældne jordarter og Samarium
Scandium
Scandium er det 21.
Se Sjældne jordarter og Scandium
Stockholm
Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Skandinaviens største by.
Se Sjældne jordarter og Stockholm
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
Se Sjældne jordarter og Terbium
Thule (mytologisk ø)
Thule som ''Tile'' på Carta Marina af Olaus Magnus. Thule (også Thula, Thyle, Thile, Thila, Tile, Tila, Tilla, Tyle, eller Tylen—det vil sige Θούλη på Græsk) er i klassiske kilder en ø langt mod nord, først nævnt af grækeren Pytheas i det 4.
Se Sjældne jordarter og Thule (mytologisk ø)
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Se Sjældne jordarter og Thulium
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Se Sjældne jordarter og Ytterbium
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Se Sjældne jordarter og Yttrium
Se også
Sjældne jordartsmetaller
- Sjældne jordarter
Også kendt som Sjældne jordarters metaller.